Jeg har selv en dreng som går i SFO og det koster 2.175,00 om året, hvilket gør SFO lige så dyr som det koster at have et barn i både friskole og SFO på en friskole. Så ja taksten bør sættes ned så flere har råd til at have deres børn i SFO, klubber og ungdomsklubber.

Det er der meget delte meninger om og jeg ved ikke om de nye flexturknudepunkter kan løse behovet for ældre og udsatte borgere i Grenå. Vi har stadig bybussen som kører morgen og eftermiddag også har vi nye flexturknudepunkter hvor flexturen koster 3 kr. pr. km, når du kører til/fra et flexturknudepunkter internt i Norddjurs Kommune. Nye flexturknudepunkter i Grenå Grenaa, Digterparken (Knudepunkt) (Norddjurs Kom), Tove Ditlevsens vej 2, 8500 Grenaa Grenaa, Fuglsanggård (Knudepunkt) (Norddjurs Kom), Trekanten 3, 8500 Grenaa Grenaa, Genoptræningc (Knudepunkt) (Norddjurs Kom), Posthaven 48, 8500 Grenaa Grenaa, Apotek Kattega (Knudepunkt)(Norddjurs Kom), Nygade 24, 8500 Grenaa Grenaa Station (Knudepunkt) (Norddjurs Kom), Stationsplads 8B, 8500 Grenaa Grenaa, Åbylægerne (Knudepunkt) (Norddjurs Kom), Åbyen 3, 8500 Grenaa

Vi har ikke brug for flere private penge i lommen og endnu dårligere kommunal service til vores børn, ældre, udsatte, syge og arbejdsløse.

Jeg er en af dem der får mindst i kommunalbestyrelsen lige nu i vederlag, men med et lavt forbrug og en 47% stilling som friskolelærer går det fint med at leve deltid af politik så jeg ser ikke noget behov for at vi som politikere skal have endnu flere penge og jeg tror ikke vi får bedre politikere af at vederlaget sættes op.

Vi skal skabe en almenskole hvor færre børn mistrives så vi ikke udsulter almenskolen ved at bruge 33% af budgettet på specialtilbud. Vi skal have kortere og mere meningsfulde skoledage. Mere praktisk-musisk undervisning. Mere undervisning i naturen. Mere meningsfuld virkelighedsnær praksisorienteret undervisning frem for alt for store læseplaner og pensum, som man overfladisk gennemgår i klassen i for meget larm og uro. Vi skal generelt investere i 2-lærersystemer frem for dyre specialtilbud, samtidig med at vi selvfølgelig stadig skal have specialtilbud til de mest udfordrede børn. Men når op mod 20% af børnene i de store klasser er særligt udfordrede og Psykiatrifonden anslår, at omkring 15 % af alle børn og unge under 18 år diagnosticeres med en psykisk lidelse så er der altså noget strukturelt galt i vores samfund og skole, som vi skal gøre noget ved.

Vi har et gennemsnit i Norddjurs kommune på omkring 21 elever i hver klasse, men det er et tal som dækker over store forskelle. Vi har brug for en ekstra overbygning i Grenå hvor vi har samlet over 500 børn fra 7-9 klasse på en skole og i vest hvor der er 3 skoler som sender alle deres elever til Auning i 7 klasse, hvilket giver trængsel og mindre fleksibilitet i forhold til skolevalg. Vi har brug for at give mulighed for at elever kan få en ny start på en ny skole hvis trivslen og det sociale er kørt af sporet og der er behov for et skoleskift. Vi skal have kortere og mere meningsfulde skoledage. Mere praktisk-musisk undervisning. Mere undervisning i naturen. Mere meningsfuld virkelighedsnær praksisorienteret undervisning frem for alt for store læseplaner og pensum, som man overfladisk gennemgår i klassen med for meget uro og larm. Vi skal investere i 2-lærersystemer. Derfor er det ikke nødvendigvis en nedsættelse af klassernes størrelse som er løsningen på vores problemer.

Ældreplejen gøres bedst af varme hænder som også giver pleje i form af en social relation og en menneskelig kontakt, hvilket vi ikke bør underkende i jagten på at effektivisere og automatisere ældreplejen for at skabe politiske råderum til politikerne. Vi skal sikre en værdig ældreplejen og ikke sælge vores ældres trivsel i blind jagt på besparelser og effektiviseringspotentialer, som ofte ikke bliver realiseret fordi velfærdsteknologien nemt kan koste kassen.

Vi har kun de penge vi har til ældrepleje og hvis vi skal bruge kommunale kroner til private tilbud ryger der penge ud til direktører og ejere/aktionærer i stedet for at pengene går 100% til den kommunale pleje.

Genoptræning og forebyggelse er begge meget vigtigt og derfor er det også vigtigt at i giver mulighed for billig selvtræning for de ældre på vores plejecentre.

Vi skal kunne køre rundt i byen, men jeg synes vi skal sløjfe parkeringen ved Kirken så de tomme butikker i det område kan få noget mere fortovsplads. Vi har gode parkeringsmuligheder ved rådhuset, som kan dække behovet, men man skal kunne parkere gratis der på alle pladserne i mere end 15 minutter.

Vi har en meget stor landdistriktskommune med 72000 hektar og 61 byer. Vi har mange tomme huse rundt omkring og vi skal satse på at gøre vores små bysamfund mere attraktive med tilgængelig rekreativ natur og naturforbindelser til kyst og skov. Vi skal styrke muligheden for at udnytte de tomme bygninger vi allerede har og huske på at bæredygtigt byggeri starter med at bruge de bygninger der allerede er bygget og står tomme fremfor at bygge ny. Men der hvor der er efterspørgsel og mangler byggegrunde skal vi selvfølgelig udlægge til nye boliger. Derudover synes jeg vi skal udlægge til et område med bæredygtigt byggeri i form af tiny houses, som man går i Syddjurs med Grobund, som kan blive fremtidens bæredygtige og billige boligløsning for mange.

Vi skal have flere solceller og vindmøller, men i respekt for lokale borgere og naturen og derfor skal vi lave mindre solcelleparker med store respektzoner med bevoksning mindst 200 meter til store veje og bebyggelse og med græsslåning til hø imellem solcellerne som vi gør i Estruplund solcelleparken. Vi skal have mindre vindmøller og ingen kæmpemøller tæt på hvor folk bor så de ikke kan sove om natten pga. lavfrekvent støj. Vi skal producere strøm vha. vedvarende energikilder som vind og sol, men det skal gøres på en ordentlig måde uden at tage lokalbefolkning eller naturen som gidsler.

Vi skal investere i bæredygtigt og grønt byggeri og ja det må gerne koste mere, ellers var det jo ikke en investering. Vi bør fx bruge træfiberisolering fremfor rockwool og glasfiber da det er bedre for både indeklima og isoleringsgrad og kan produceres meget mere bæredygtigt.

Vi skal have vækst i vild natur, stier, cykelstier, rekreative områder, naturturisme og bosætning ude på landet i vores små bysamfund. Det vil også give økonomisk vækst og befolkningstilvækst. Med det faldende børnetal vi har haft i mange år har vi ikke problemer med trængsel på mange af vores skoler, men vi har brug for en ekstra overbygning i Grenå og i vest hvor der er 3 skoler som sender alle deres elever til Auning i 7 klasse, hvilket giver trængsel.

Der skal være plads til alle og det frie initiativ, men fx vores kyst bør vi være fælles om at beskytte så vi ikke får en kyst ligesom i Sydeuropa hvor det kan være svært at finde en strand der ikke er belagt med beton og hoteller. I Norddjurs har vi stort set intet offentligt tilgængelig natur ud over Grenå plantage på 350 hektar og Porsbakkerne i Auning. Jeg oplever på ingen måde at der bliver taget for meget hensyn til naturen. Fx blev der for et par uger siden fældet et stort flot læhegn med egetræer og birketræer på marken imellem Laen og Glesborg. De seneste år er der blevet fældet utroligt mange læbælter skovstykker med lysåbne træer i Norddjurs kommune, som har været levesteder for insekter, dyr og fugle fordi der er rigtig mange penge i flis fordi vores varmeværker bruger meget flis og prisen på energi er steget. Vi tager med andre ord for lidt hensyn til naturen som det er lige nu i Norddjurs kommune og investerer heller ikke i naturen på trods af det store potentiale vi har.

Der bliver lyttet en gang imellem, men alt for ofte lyttes der slet ikke og nogen gange bliver der sorteret i høringssvar i den politiske behandling, som fx er sket både med projektet Fjellerup udvikling hvor de kritiske røster ikke blev hørt og refereret ordentligt i sagsfremstillingen og Energiklyngen med stort biogasanlæg ved Homå hvor der også har været kritik af sagsfremstillingen og den manglende gengivelse af kritik af projektet og de konstante afvisninger af at få input fra andre end dem der tjener penge på at lave store biogasanlæg, som NGO´er og professorer i planlægning af store VE-anlæg. Alt for ofte lader det til at et flertal i kommunalbestyrelsen når først de er blevet enige om noget sidder i en osteklokke og afviser yderligere afdækning og undgår at svare reelt på indsigelser fra borger eller Dansk Naturfredningsforening.

Det er ikke en kommunal opgave at drive udenrigspolitik.

Der er mange flygtninge og indvandrere som udgør en stor ressourcer for vores lokalsamfund, men vi skal ikke være blinde for at der også er flygtninge og indvandrere som skaber problemer.