Annonce
Debat

Debat: Ida Aukens lave selvværd og hykleri

Håndtryk: Muslimske mænd, der ikke giver hånd til kvinder, gør Ida Auken (RV) vred, fordi hun mener, det er kvindeundertrykkende idioti. Ida Auken, præstedatter og selvophøjet moralist, hvis tolerance og rummelighed forekommer mig teoretisk funderet, burde da arbejde med sit selvværd som kvinde, eftersom en "middelalderlig mand" med konservative overfortolkninger af islam pga. manglende håndtryk kan få den stakkels Ida til at opleve det som "et chok" og får hende til at "føle sig forkert". Ida Auken selv bidrager aktivt til at stemple og stigmatisere de såkaldte normale, håndtrykpraktiserende muslimer, når hun i P1 radio udtaler, at "det går udover alle de muslimer, der lever normale liv" (dem der vil trykke Ida i hånden), og at "de betaler regningen for dem, der vælger at fortolke religionen så bogstavnært". Personligt synes jeg, at det er noget pjat at man ikke giver hånd til personer med den modsatte køn, men jeg har til gengæld aldrig følt mig tøsefornærmet eller hysterisk som Ida, de gange en kvinde grundet sin religiøse eller anden overbevisning havde afvist at give mig hånd og i stedet for hilst på mig på en anden måde. Jeg vil aldrig i livet tolke det som manglende respekt for mig som menneske eller som mand. Hjertelighed, oprigtighed og venlighed sidder ikke i håndtrykket, og det burde Ida som medlem af det Radikale Venstre og formentlig belæst præstedatter da vide. Et venligt nik, et par oprigtigt smilende øjne eller hånden på hjertet er for mig mindst lige så respektfuld måde at møde, hilse og anerkende det andet menneske på som et til tider standard- og uengageret håndtryk. Man skal feje for egen dør først. Det er fint nok, at vi kritiserer visse muslimers ortodoksi, men vi må heller ikke glemme, at hver fjerde kvindelig præst i den reformvenlige danske folkekirke har oplevet diskrimination og forskelsbehandling. Således har 57 ud af de 640 præster oplevet at blive nægtet håndtryk af en mandlig kollega. Ida Auken er et tydeligt eksempel på en socialliberal politiker, hvis frisind og tolerance er blevet forurenet af den årelange og umættelige islamofobi og muslimbashing.

Læserbrev

Skoleliv. Slikpædagogik virker ikke

Læserbrev: Nordfyns Kommune har afskediget en skoleleder, og to børn skal i en periode modtage undervisning i et alternativt undervisningstilbud, fjernet fra den klasse, de hørte til. Hvordan kunne det komme så vidt? Baggrunden er, at to forældre går til pressen og harmes over, at deres børn i andre elevers påhør er blevet kåret som klassens dårligste efter et pointsystem, der handler om at belønne god adfærd. De gode børn belønnes med slik, de dårligst scorende børn må gå tomhændede. Det er fristende for en lærer at bruge belønningspædagogik, når han f.eks. står over for en klasse med megen uro eller over for børn, der ikke lever op til skolens forventninger om regelefterlevelse. Den type pædagogik virker i overvejende grad glimrende over for almindelige børn. Den type pædagogik virker bare ikke så godt over for børn, der af forskellige grunde ikke kan leve op til lærerens ønsker og krav. Ikke fordi de ikke vil leve op til dem, men fordi de typisk ikke kan. Alle børn ønsker at gøre deres bedste, og alle børn vil gerne ses og høres for det gode, de gør. Når børn mødes af krav, de ikke kan leve op til, reagerer de forskelligt afhængigt af deres opøvede strategi til at mestre modstand. Nogle børn bliver kede af det og lukker sig inde, mens andre børn reagerer udad med vrede, nogle gange voldeligt. Selv voldelige børn gør deres bedste. Læreren har ud fra de bedste hensigter lavet et belønningssystem, der er ens for alle, men tilsyneladende forsømt at tage højde for, at børn ikke er ens, ligesom forældre ikke er ens. De børn, der fejler og ikke opnår tilstrækkelige point, vil oplagt også være de børn, der på andre områder har vanskeligt ved at begå sig i skolen. Det betyder selvsagt, at de blot får repeteret, at de ikke er gode nok til at indgå i fællesskabet. Når børn ikke trives, er urolige eller endog voldelige i skolen, er svaret ofte, at skolen kigger på samspillet med forældrene eller/og henter hjælp udefra og f.eks. iværksætter en psykologisk udredning af barnets vanskeligheder og funktionsniveau, hvilket bestemt kan være gavnligt og en hjælp til barnet og de mennesker, der omgiver det. Det sker desværre for sjældent, at der kigges på skolens rammer og indholdet af den pædagogik og undervisning, der tilbydes eleverne. Udvikling af et sundt undervisningsmiljø kan ikke reduceres til den enkelte lærers mere eller mindre tilfældige optræden i en given klasse, f.eks. med slik som adfærdslokkemad. Et sundt miljø omfatter først og fremmest, at alle de lærere, der optræder i klassen, i samklang besinder sig på, hvordan de optræder metodisk og med hvilke midler de sammen vil fremme inklusion og gode fællesskaber. Det ser i det nordfynske eksempel ud, som om forældresamarbejdet med nogle af forældrene er kæntret for længe siden. Marginalisering af problembørns forældre er ikke et ukendt fænomen. Marginaliseringen forstærkes, hvis skolens aktører ikke i tide skaber de nødvendige rum for samvær og kommunikation, hvor alle relevante parter inviteres til at deltage. Det gælder på tværs af forældregruppen og med deltagelse af ledere og lærere for den pågældende klasse – og måske vigtigst: med eleverne. Mennesker, der kender og forstår hinanden, er langt mindre tilbøjelige til at reagere med f.eks. vold og udstødelse. Det kræver tid og ressourcer, som leder og forvaltning må stille til rådighed.

Debat

Budget. Hvorfor ikke, Assens?

Lokaldebat: Ved de netop overståede budgetforhandlinger undlod byrådet at gøre brug af indtægtsgivende indgreb, såsom skattestigning eller forhøjelse af grundskylden. På dette punkt var især V og SF toneangivende i den til tider meget personlige kritik af andre. At de så langt fra selv havde styr på fakta, var en helt anden sag. I en tid hvor der er et voldsomt pres på velfærdsbudgetterne, må alle muligheder undersøges grundigt og den nødvendige kommunikation være tydelig. Derfor er det underligt, at Assens Kommune tilsyneladende ikke reagerer, når andre tilbyder deres hjælp. Den Sociale Investeringsfond udsendte d. 23/09-2019 en invitation til alle kommuner: byd ind, hvis I har velfærdsproblemer, som I ønsker hjælp til at løse. Fonden foreslår selv følgende eksempler: undgå anbringelse af børn, børn i misbrugsfamilier, forebygge og behandle livsstilssygdomme, bekæmpe ensomhed, etc. Mulighederne for at Assens Kommune kan ansøge synes uendelige. Når præmisserne for at ansøge er så fordelagtige som her (langsigtet og tværgående indsatser, uden økonomisk risiko) skal muligheden vel afsøges? De sociale investeringsprogrammer, som danner grundlaget for fonden, gemmer på store veldokumenterede økonomiske gevinster, og ikke uvæsentlig også en styrkelse af borgernes livskvalitet. Konklusionen er, at en målrettet investering i mennesker kan betale sig, og gerne så tidligt i livet som muligt. SÅ KOM NU ASSENS!

Annonce
Læserbrev

Hvornår siger vi stop for festlig klimabelastning?

Læserbrev: Hvad vejer mest: Et kilo uld eller et kilo bly? Jeg kom til at tænke på den gamle gåde, da jeg overværede et billøb ved Assens Arena - et løb, hvor det gjaldt om at få bilen til at køre sidelæns. Det var sjovt at se på med masser af god stemning, røg, lyd og dåseøl. Aftenens nyhedsudsendelse viste klip fra årets traktortræk på Egeskov Slot. Store maskiner trak tunge byrder, mens der stod sort røg ud af skorstenene. Også her så der ud til at være hyggelig stemning. Næste tv-indslag handlede om oliefyr. Flere af regeringens støttepartier vil have dem skrottet, jo hurtigere, jo bedre - de sviner. Så kom tanken om uld og bly. Er det sådan, at forurening og klimabelastning er ligegyldig, bare vi hygger os, men at det er alvorligt, hvis det er en ting, vi bruger i dagligdagen til transport, opvarmning m.m.? Det er nok også meget lettere at sige stop til brugerne af oliefyr, end det er at sige stop til mere festprægede tiltag - så hvorfor gøre det så svært for en selv? Ved at jagte oliefyrsbrugere får man vist, at man går ind for klimaet, og det er det vigtige. Om så uld eller bly vejer tungest er underordnet. Mon vi hører fra politikere og Greta'er med protestskilte, når nytårsskyderiet om føje tid begynder - til trods for et enormt udslip af kendte og ukendte kemikalier.

Annonce
Læserbrev

Hvorfor snakker ingen med mig?

Læserbrev

Med store kræfter følger et stort ansvar

Læserbrev: "Med store kræfter følger et stort ansvar". Det råd fik en ung Peter tidligt i sin karriere. Peter var en dag vågnet op med superkræfter, og verden lå for hans fødder. Intet kunne stoppe ham. Som edderkop i sit spind, sad han og kiggede ud over byen og på byens udvikling.De fleste af jer har nok regnet ud, at det ikke er Peter Rahbæk Juel jeg skriver om. Det er selvfølgelig Peter Parker, Spiderman, som fik det gode råd af sin onkel, Onkel Ben. Socialdemokraterne med Peter Rahbæk Juel i spidsen fik et flot valg. Vælgerne har talt og givet Peter Rahbæk Juel borgmesterkæden. Den seneste uges begivenheder, viser dog, at borgmesteren godt kunne have brugt en Onkel Ben. Vi har i Odense Byråd – og faktisk i hele den danske politiske historie – haft en kultur om at tale sammen. På trods af politiske uenigheder, har vi altid været i stand til at sætte os sammen og forhandle løsninger frem. De budgetforhandlinger, der foregik sidste uge, er et nybrud med den historie. Venstre var end ikke inviteret til forhandlingerne. Ud af et budget på 12 mia. kr. var vi blevet bedt om at blive væk begrundet i en politisk uenige om 35 mio. kr. Det er en politisk uenighed – nuvel Men hvis vi alle bare skulle være enige med Socialdemokratiet, som udgangspunkt for at kunne starte en samtale om et budget. Kunne vi lige så godt opløse vores partier og melde os ind i Socialdemokratiet. Det må undre den almindelige borger, der bor i Odense, at vi ikke kan sætte os ned ved et bord og finde en aftale. Det troede jeg på. Det troede Venstre på. Vi ønskede samtalen, og forhandlingen og håber fortsat byrådet kan se de store fordele ved brede forlig. Brede forlig skaber sikkerhed, men også mulighed for vi kan bruge tiden rigtigt på at udvikle idéer, politik og offentlig service i stedet for at skændes her i salen. Vi håber derfor, at borgmesteren besinder sig fremover, og inviterer os ind til forhandlinger. Hvis vi er uenige og enderne ikke kan mødes efter vi har talt sammen, er sagen en anden. Vi er altid klar. Og der er faktisk mere vi er enige om end uenige om. Venstre har været en del af en række af de større forlig, som har lagt grundstenen for byens nuværende forfatning. Fx den letbane vi er ved at bygge nu, havneomdannelsen, det nye HCA Hus, Den sidste Vollsmoseplan og utallige budgetter. Det kan godt være, at vi ønskede en reel gennemkørsel under Thomas B. Thriges Gade, men vi var ikke imod projektet om at udvikle området. Der ligger et fælles ansvar for at blive enige.

Læserbrev

Debat: Ønsket om cykelstier

Annonce