Annonce
Læserbrev

OMT. Arktis kalder på flere skibe

Synspunkt: Der er et stigende behov for dansk tilstedeværelse i Arktis. Den triste sandhed er, at der er mere sikkerhedspolitisk storm over området, end der længe har været. Både Kina, Rusland og USA viser stor interesse, alt imens Danmark, i høj grad er fraværende. Det går simpelthen ikke, for Danmark har i den grad meget store interesser. Det svækker simpelthen rigsfællesskabets samlede synlighed i området. Én helt afgørende grund til vores fravær er, at vi mangler skibe, der kan sejle i farvandet omkring Arktis. Det gælder både fartøjer til brug for forskning, og i militært øjemed. Danmark har ganske enkelt brug for skibe, der kan sejle i isfyldt farvand. Forskningsmæssigt er det gode skib Dana, der er Danmarks største havundersøgelsesskib, så småt på vej på pension. Der er umiddelbart ikke planer om bygning af et nyt. Det mener Dansk Center for Havforskning og DTU er et kæmpe problem, da det vil sætte den danske arktiske forskning markant tilbage. Samtidig er den danske militære tilstedeværelse i Arktis også en udfordring. Regeringen har sendt fregatten Peter Willemoes og støtteskibet Absalon til Grønland. Det er en god begyndelse, men utilstrækkeligt i forhold til de sikkerhedspolitiske udfordringer, der som nævnt allerede er i det arktiske område. Udfordringer som formentlig kun vil blive større i årene fremover. Vi vil derfor opfordre Folketinget til snart at finde en løsning og afsætte de nødvendige midler til at få løst problemet. Som minimum bør der blive bygget et nyt forskningsskib og to ekstra fregatter, der kan sejle i isfyldt farvand. Og her har vi kompetencerne til både design og bygning af såvel den ene som den anden type skibe herhjemme. Odense Maritime Technology (OMT) har allerede vundet ordrer på design af fregatter til den britiske flåde, så det ligger lige for, at OMT også kan designe danske fregatter. De fregatter, som OMT skal projektere for englænderne, er 15 år nyere end de fregatter, der i sin tid blev bygget på Lindø. De kan derfor være et udgangspunkt, men de skal naturligvis isforstærkes og udstyres med den nyeste teknologi, der er udviklet af danske virksomheder i samarbejde med danske universiteter. Vi mener også, at Danmark fortsat har værftskapacitet til at bygge fregatter herhjemme. Bygningen af et forskningsskib og et par fregatter vil tjene mange formål, der vil gavne både Danmark og rigsfællesskabet. For det første vil det medvirke til at løse vores udfordringer i det arktiske område, og for det andet vil det fastholde nogle væsentlige kompetencer i det danske samfund, og endelig vil der være rigtig gode og vellønnede arbejdspladser i den danske maritime sektor.

Læserbrev

Togdriften: Kun for storbyerne?

Synspunkt: Der investeres massivt i jernbanen. Ny bane er etableret mellem København og Ringsted via Køge; der elektrificeres, investeres i nye tog og signalsystemer, og der sigtes mod, at man skal kunne transporteres hurtigere og hurtigere mellem landsdelene. Eller rettere, mellem de største byer. Togdriften har lidt under enorme nedprioriteringer i årtier, og de investeringer, der kommer i disse år, er grænsende til at være uansvarligt sene og mange af dem, dybest set uambitiøse. Et simpelt eksempel er den nye prestigefyldte banestrækning mellem København og Ringsted, der ikke har andet end ét spor i hver retning. Det skal jo gå så hurtigt det hele, så togene skal helst ikke kunne standse undervejs. Men hvad sker der den dag, man finder ud af, at det kunne være en fordel at indsætte stop i nogle af byerne langs Køge Bugt? Så er banen allerede en flaskehals. Nuvel. Man investerer, og det er godt og virkelig hårdt tiltrængt. Men hvor er fokus så? Hvis man lytter godt efter, er der en fællesnævner på alle tiltagene: tid. Om vi så pakker det fint ind i glanspapir, påmalet ordet ”timemodel” eller hvad vi kalder det, så ændrer det ikke på, at det alt sammen kan koges ned til ét koncept: Vi skal for alt i verden sikre os, at det ikke må tage mere end én time fra den ene storby til den anden. Sikken dog et prestigeprojekt. Hvordan skal man have realiseret dette? Det skal man ved ikke at stoppe ”unødigt” på togstrækningen og ved at indrette togdriften mellem de større stationer til et net af regionaltogsstrækninger, hvor folk så vil skulle skifte i de større byer. Selvfølgelig er udsigten til en lidt kortere rejsetid da rar, misforstå mig ikke. Men pendlerne foretrækker ikke at skulle skifte, for skift er en stressfaktor. Rejsetiden er mindre vigtig. Den skarpe læser kunne være fristet til at spørge, om jeg nu ikke bare ser spøgelser. Og det håber jeg da, at jeg gør! Men fra hvor jeg anskuer togdriften, kan jeg allerede nu se, hvordan man pga. udsigten til en tidsbesparelse for nogen, fuldkommen tilsidesætter mange. Tilbage til den nye bane mellem København og Ringsted; fra det nye køreplansskift i denne uge bliver det ene af de to IC-togsystemer ledt via Køge. Så sparer de rejsende syv minutter. Hvis de, vel at mærke, skal hele vejen og ikke skal af undervejs. For den direkte konsekvens af, at nogen kan spare syv minutter bliver, at der ikke længere er tog hver halve time fra Roskilde, Høje Tåstrup og Valby mod Fyn og Jylland, men kun et tog hver time. Fra den ene dag til den anden bliver antallet af tog, der forbinder de store arbejdspladsbyer med Fyn og Jylland, halveret. Stormen skal nok lægge sig. Nogle pendlere vil falde fra og finde job nær sig selv eller købe bil. Men hvad er det næste? Vil en bro over Vejle Fjord gøre, at togene ikke længere standser i Vejle by? Vil man lukke stationer i sin iver efter at gøre rejsen hurtigere? Vil man fortsætte med at udarbejde spøjse, kreative rapporter om rejsemønstre for at kunne underbygge handlingerne med én eller anden form for logik? Jeg er bekymret for vores jernbane, for jeg frygter at man med en forhåbning om at hjælpe ”de mange” faktisk bare skræmmer endnu flere helt væk fra toget. Jeg frygter at ”tid” bliver det endegyldige parameter, og at man giver køb på, at kollektiv transport er noget, vi alle giver til hinanden.

Debat

December 1959: Julemanden kom med toget

Annonce
Annonce
Læserbrev

Debat: Svendborg Kommune appellerer til kultursnobberne og københavnerne

Lokaldebat: Svendborg Kommune er ude på dybt vand. Med det mener jeg, at der kommer flere og flere sager, hvor kommunen kaster penge efter prestigeprojekter uden at vide de reelle omkostninger for kommunen og borgerne. Først var det havnebadet og skøjtebanen, der heldigvis blev lagt på is. Herefter kom så Baggårdteatrets våde drøm om en plads på Frederiksøen. Og nu senest udvidelse af biografen og nedlæggelse af den gamle badstue, hvor kommunen igen ikke kender de økonomiske omkostninger. Kommunen skal spare, og gang på gang er det børn og gamle, der står for skud, men når det kommer til kulturen, er der ingen grænser for galskaben. Det er efterhånden tydeligt, at Svendborg Kommune appellerer til kultursnobberne og københavnerne, som ikke længere orker den støt stigende vold og luftforureningen, som foregår i vores gamle hovedstad, og overlader landområderne at sejle deres egen sø. Skal Svendborg absolut være ekstravagante, var det bedre, at vi forberedte os på klimakrisen, hvor oversvømmelser og forurenet drikkevand bliver hverdag, og i stedet bruger penge på at forhindre dette, fremfor en ø, der muligvis ligger under vand indenfor de næste 10-20 år.

Klumme

Her er hele sangen fra De syngende nyheder

Fyens Stiftstidendes debatcafé, Café Stiften, har i løbet af efteråret afviklet fire udgaver af De syngende nyheder, hvor journalist Anders Kinch-Jensen og journalist Rikke Hyldgaard har talt om nyheder, interviewet en række af Stiftstidendes journalister og sunget fællessange sammen med de fremmødte abonnenter. Til hvert møde havde Anders Kinch-Jensen skrevet et nyt aktuelt vers, som nu er blevet samlet til en hel sang. De syngende nyheder vender tilbage til foråret. Følg med i avisen og se, hvornår de næste udgaver af sang- og journalistikmøderne finder sted. Tekst: Anders Kinch-Jensen, melodi: For alle de små blomster (Hans Hansen, 1869) Der er så mange medier, og det er rigtigt fedt at få sin viden, når man selv vil ha’ den fra Stiften, TV 2, Facebook, Twitter og P1 hver morgen, middag, aften – selv om natten. Men hvem kan hitte rede i, hvad der er godt og skidt, at skille skæg fra snot er mange men’skers mareridt? Det ordner vi her de næste tre kvarter ved hjælp af ord og toner, analyser, interviews. Vi holder nyhedstime her i Stiftens mediehus. I Venstre er der krise, og lederne de får en skideballe fra partiets bagsmæk. Det fylder alle medier - og tonen den er hård især fra Holst og Pind og Hjort og Hornbech. Og søndag sidder Løkke pludselig på lands-tv og siger ”Jakob Ellemann var faktisk min idé!” Så nu står det klart, at Løkke åbenbart er manden bag det nye valg af Venstres landsformand - og gav en ekstra langemand til Kronprins Kristian. september 2019 Blev du traumatiseret dengang i 5.B da skoleklassen skulle portrætteres? Og tænkte du: De fotos må ingen andre se og de må heller aldrig kopieres? Nej, du nød hele billedet, selvom din næse står og blafrer lidt - har bumser, flyveører, grydehår. Nu viskes det bort, børn retoucheres hårdt, for de skal være ens med samme væsen og mimik, så de kan gifte sig med alle – helst ved første blik. oktober 2019 Der er lidt husspektakler i vores verdensdel med kaos, kriser, flygtningetransporter, og briterne, de stakler, står ved en milepæl og tumler rundt imens de råber ”oorrderrr”. De gule veste ønsker Macrons hoved på et fad, i Spanien er der splittelse og vi fik jødehad. Men dengang, det gjaldt, da Muren stod - og faldt, der så vi gensynsglæde, tolerance, empati, og det er trods alt bedre end at skabe nabokrig. november 2019 Får regnen aldrig ende? Og er det slut med sne? Skal bilen klodses op i 2020? Bli’r oksekød forbudt? Skal jeg nippe urtete? Må julemandens rensdyr fjærte? Flyve? Der er så mange spørgsmål her i denne klimatid, som næppe løses i COP 25 i Madrid. Men her fik vi jo lidt styr på CO2, som gør at Danmark ikke ender som en swimmingpool. Så tak for året, der er gået. Ha’ en dejlig jul! december 2019

Debat

December 1969: Luciaoptog i Otterup

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce