Annonce
Læserbrev

Pas på Odense. Lad det nye byggeri på Nørrebro blive indbydende

Synspunkt: 1600 arbejdspladser skal der være i det nye byggeri, når det står færdigt i 2024. Pris: 800 mio. kr. De første tegninger kommer 3. marts. Vi glæder os. Byggeriet bliver utvivlsomt fyrtårnet i den kommende såkaldte Nørrebro-bydel, et slags bindeled mellem city på sydsiden af jernbanen og de indre havnebassiner nord for. Statens bygningsstyrelse udtaler: "Vi tager udgangspunkt i Odense Kommunes udviklingsplan for Nørrebro og har en ekstern arkitekt - det er Nord Architects - på. Sammen med Odense Kommune er de kommet frem til et koncept for det her hus, og det skal fremlægges for By- og Kulturudvalget 3. marts. Vi ved, vi skal have 31.000 kvadratmeter kontorer, og nu skal vi finde ud af, hvordan vi bedst udnytter matriklen, hvor højt vi går op, og hvordan forholder vi os til p-pladser og cykelstativer." Men forhistorien skræmmer. Det er nu at Odense skal vise, at byen har forstået, hvordan man bygger en god ny by med fokus på fx. mellemrummene mellem husene og åbne og inviterende facader. Her kunne man passende gå en tur rundt om tre andre store monumentale bygninger, der er opført i Odense C indenfor de sidste par år, nemlig Vesterport, Odeon og HF&VUC. Her er der både godt at sige om facaderne og bylivet omkring de tre bygninger - men også en del mindre godt. Det håber jeg, at byrådet, borgmesteren, forvaltning og byens nye arkitekturråd har fokus på, når de ser de nye tegninger til det 800 mio. kr. dyre megabyggeri. Vesterport er nemlig ikke vellykket ifht. at være et spændende og bylivsgenerende nybyggeri. Odeons facade mod nord og øst (mod syd fungerer det godt) ligner bagsiden af en fabrik og afviser kynisk alt ophold ved facaden - det blæser, der er goldt og øde. Mulighederne er forspildte. Det samme kan ses ved det nye HF&VUC på den anden side af den nye kombinerede cykel- og gangbro over jernbanen. Ifht. det gamle HF&VUC i Jernbanegade (med træer og små hyggekroge) er det nye totalt afvisende over for omgivelserne og ligner - ligesom Odeon - en renskuret fabriksbygning. Man har igen forspildt chancen for at lave et hyggeligt og imødekommende sydligt orienteret opholdsrum foran bygningen. Idag holder der bare biler. Skrald hober sig op i alle små åbninger. Facaden ned mod Storms Pakhus er totalt lukket. En mur af aluminium. 10 meter høj. Afvisende. Cykler ligger væltet i regnen i stativerne. Det kan næsten ikke blive mere trist. Hvorfor insisterer byen ikke på bedre kvalitet? Nu er det jo for sent. Er der ikke noget godt? Jo da! Det nye område imellem Skulkenborg og Odeon er en fryd for øjet: grønne planter, lækre materialer, hyggelige kringelkroge. Bilfrit. Fodgængervenligt. Perfekt. Lad os håbe, at byens beslutningstagere formår at gøre nyt Nørrebro lige så lækkert som det nye TBT-kvarter. Men det kræver modige valg. Hvorfor bygger man fx. ikke en dobbeltrettet supercykelsti i tunnel under Toldbodgade? Så kan cyklisterne fra hele city suse over jernbanebroen, nedad en bilfri Lerchesgade, og under den stærkt trafikerede Toldbodgade og videre enten nordpå til Byens Ø eller nordøst på til Havnebadet, boligerne og kontorerne der. Og nu vi er ved infrastrukturen i området. Der skal være 1600 statsansatte i det nye byggeri. Mon ikke mange vil pendle med toget til OBC? Men man skal gå en relativ stor omvej. Hvorfor bygger man ikke en diagonal sti fra OBC (taxaholdepladsen) og de 25 meter hen til Lerchesgade? Så har man en hurtig og direkte forbindelse mellem OBC og Nørrebro til gavn for tusindevis af pendlere.

Læserbrev

Friplejecenter. Plejecentret Munke Moses forvandling

Synspunkt: Og fri er nok med en hel del modifikationer. For der er sket mange store forandringer. Og ikke just til det bedre. Okay, man har fået nogle ny renoverede rammer. Men miljøet fremstår nu som noget klinisk koldt upersonligt, fantasiløst. Uendelige lange hvide gange uden varme og atmosfære. Ingenting på væggene. Ingen blomster, intet liv. Store hvide tomme kedelige rum. Og går man op på anden sal, så finder man en masse tomme lejligheder, som ikke er beboet. Til trods for, at der er mangel på plejehjemspladser i Odense. Mange af beboernes lejligheder er heller ikke helt færdige. Så her må de gamle finde sig i håndværkere og støj. Huslejen stiger og stiger. Og fra januar bliver det også dyrere at få sit tøj vasket. Forstanderinden har besluttet at nedlægge et velfungerende vaskeri i kælderetagen og i stedet få vasket tøjet ude i byen. Maden er også steget. Og så er det blevet besluttet at lave om på spisningen, som ellers har fungeret glimrende i 30 år. Nu skal beboerne pludselig til at spise varm, opvarmet mad om aftenen i stedet for om middagen. Og det trods flere eksperter anbefaler, at det er bedst med hovedmåltidet om middagen. Kan det virkelig passe, at man har lov til at behandle gamle plejekrævende medmennesker, som man har gjort her? For så slet ikke at komme ind på, hvad det har krævet af udfordringer for plejepersonalet. Først tvangsforflytter og opmagasinerer man gamle plejekrævende medmennesker fra et trygt velfungerende plejecenter med et godt arbejdsmiljø. Et plejecenter med varme, en god forstanderinde Linda Jensen, som desværre er gået på pension, og et godt velfungerende plejepersonale. Se billederne på Facebook. De fleste er gamle billeder fra før renoveringen. Dengang der var husrum og hjertevarme. Til et gammelt nedlukket genoptræningscenter Kragsbjerg Lykke. Hvor ingenting fungerer og alt er kaotisk. Denne opmagasinering strækker sig over ca. et år. Og de beboere, som har overlevet, er nu vendt tilbage til et sted, som er så forandret. Både hvad omgivelser og ledelse angår. Plejepersonalet føler sig heller ikke godt tilpas. Men de har fået mundkurv på og må ikke udtale sig og har fået besked på, at hvis det sker, er det fyringsgrund. Hvilket også er sket. Så det med fri, ja det er med modifikationer. Og så er det, jeg spørger: Er det den rette ledelse? Jeg syntes, det er synd og skam. Både for beboerne, som jo nærmest er gidsler. Men også for det plejepersonale, som skal arbejde der. Prøv at besøg plejecenteret.

Læserbrev

Psykisk sygdom. Spørg hellere, hvordan jeg har det

Læserbrev: Forståelse er fint, men lad vær med at fortælle mig, at jeg ikke fejler noget. Jeg er rigtigt glad for, at man i Danmark er begyndt at sætte fokus på psykiatrien, og de store problemer psykisk sygdom udgør i vores samfund. Det er gået op for os, hvor mange der faktisk kæmper med den ene eller den anden psykiske lidelse. Jeg er glad for, at det er noget, vi er begyndt at snakke om. Jeg har selv angst og en depression, og jeg er lykkelig over, at jeg sjældent har oplevet, at der er nogen der set ned på mig af den grund. Jeg oplever derimod ofte, at venner, bekendte, familie og kolleger, som rigtig gerne vil udvise støtte og sympati, men ikke ved, hvordan de skal vise støtten. Jeg får tit fortalt, at jeg ikke skal tænke for meget over det, da de ikke synes, at der er noget galt med mig. Det er søde ord, og jeg værdsætter deres intentioner, da jeg ved, de bare vil mig det bedste. Men hvis du får en influenza eller brækker en arm, er der jo ingen, der siger, at du ikke fejler noget. For du fejler jo noget. Og det gør jeg også. Jeg kan godt sætte mig ind i, hvorfor jeg møder den slags reaktioner. Psykisk sygdom kan virke ubehageligt eller uhyggelig at snakke om, og folk er forsigtige af hensyn til min mulige sårbarhed. Men når jeg får fortalt, at de ikke synes, der er noget galt med mig, så er det som at give mig et par trommestikker, når jeg skal spille guitar. Jeg kommer til at føle, at selv om de vil mig det godt, så bliver mine udfordringer stadig overset. Jeg ville ønske, at nogen gad spørge ind til det og udfordre det, ligesom jeg bliver spurgt om andet i mit liv. Det er rart at vide, at folk omkring en stadig kan lide en, men nogle gange føler man sig stadig overset. Man er ikke nødvendigvis kun syg de dage, hvor vi ligger derhjemme og intet kan. For nogle af os er syge hver dag. Og hvis vi skal bryde det tabu, der er omkring psykisk sygdom, så er det ekstremt vigtigt, at nogen tør spørge ind til det. Selv om det ikke lyder sådan, så sætter jeg stor pris på den omsorg, jeg får. Den omsorg og sympati, som jeg bliver mødt med, gør, at jeg er sikker på, at mange gerne vil have redskaberne til at forstå, hvad vi går igennem. For uanset hvor slemt det er at blive hørt, men ikke forstået, så er det lige så slemt at høre, men ikke forstå.

Debat For abonnenter

Danskerne er rigere end nogensinde før: Alligevel sparer vi

Økonomi: Det går fremragende med danskernes økonomi for tiden. Ifølge Nationalbanken har vi aldrig haft flere penge mellem hænderne, og den gennemsnitlige dansker er god for 1,6 millioner kroner, når opsparing, værdipapirer og pensionsopsparing regnes sammen. Alligevel lader forbrugsfesten vente på sig, og danskernes formuer fortsætter med at stige. Det er der ifølge økonomisk ekspert Karsten Engmann Jensen flere grunde til. - Vi danskere er blevet vanvittigt gode til spare op. Under finanskrisen skete der et stort spring fra, at danskerne lånte mange penge til forbrug til, at de i stedet begyndte at spare op. Samtidig stiger danskernes formue, fordi de får rigtig meget ud af deres boligøkonomi. De, der ejer en bolig, har nærmest boet gratis de sidste 10 år, fordi huspriserne er steget mere, end der er brugt på husleje. Vi har også et system i Danmark, hvor arbejdspladserne indbetaler penge til pension. Vi har mange dygtige pensionsselskaber, som er ejet af medlemmerne, og formuerne står stille og roligt og vokser, siger han. Samtidig med at danskernes formue vokser, vokser deres gæld dog også. Alligevel vurderer Peter Jayaswal, direktør for ejendomsfinansiering i Finans Danmark, også, at det går godt med danskernes økonomi. Det skyldes blandt andet, at vi afdrager mere på vores gæld end på noget andet tidspunkt siden finanskrisen. - Der er høj beskæftigelse og lav ledighed. Folk sparer meget op, og de bruger en større del af pengene på at afdrage på lån. De afdragsfrie lån er på retur, siger han. På trods af de bugnende opsparingskonti og færre afdragsfrie lån mener forbrugerøkonomen Karsten Engmann Jensen dog ikke, man kan sige, at danskerne er blevet mere økonomisk fornuftige. - Det er meget låneregler, der har ændret det her. De fleste har allerede glemt, at der var finanskrise. Den halvdel, der ikke har glemt det, har glemt, at den kan komme igen. Mange har gavn af de skærpede regler omkring, hvor meget man kan låne. Vi er ikke blevet mere fornuftige, men reglerne gør, at vi ikke kan lave de samme fejl som tidligere, siger han. Uanset, hvem der har æren for danskernes forbedrede økonomi, vurderer Rasmus Kofoed Mandsberg, økonom i Nationalbanken, at det vil være en fordel, den dag en ny økonomisk krise rammer. - De seneste fem år er danskernes gæld blevet mere robust i den forstand, at en større del af gælden er med fast rente, ligesom der afdrages på en større del af gælden. Det er alt andet lige med til at gøre de danske låntageres privatøkonomi mere robust over for økonomisk modvind og usikkerhed på de finansielle markeder, siger han.

Annonce
Læserbrev

Byudvikling. Og skatteyderne i Odense betaler

Læserbrev: For et par år siden havde rådmand Susanne Crawley (R) vilde tanker om at bygge en kæmpeskole midt i Odense by. Nu vil hun bygge en superskole (FS 15/1), ”et flagskib”, i Vollsmose, hvor man i forvejen har besluttet at nedbryde en del af de store boligblokke. Hvad gør man ikke for at få stadfæstet sit navn i historiebøgerne? For omkring 50 år siden besluttede daværende byråd (S) at anvende en halv milliard til at skabe en boulevard midt igennem byen. Et stort antal bygninger blev revet ned, uanset tilstand eller historisk værdi. Byen lignede i lang tid en stor grusgrav. En fin funktionel boulevard med masser af træer og gode grønne parkeringsmuligheder blev skabt midt i byen. I begyndelsen af det nye århundrede besluttede daværende byråd (S) at anvende en halv milliard kr. til at nedlægge den fine grønne boulevard og bebygge området med meget tæt bebyggelse med diskutabelt arkitektonisk udseende. Byen kom igen til at ligne en stor grusgrav i flere år. Dermed ødelagde man sidste rest af det gamle område omring H. C. Andersens Hus, således at fremtidens turister får svært ved at finde den verdenskendte forfatters barndomsområde. Et kun 16 år gammelt populært aktivitetshus ”Fyrtøjet” måtte også lade livet. Området har fuldstændigt mistet sin identitet og historie. Omkring 1950'erne havde byen både elektrisk drevne sporvogne og trolleybusser. Daværende byråd (S) besluttede at nedlægge disse miljøvenlige køretøjer. De fyldte for meget i trafikken. Efter århundredskiftet besluttede daværende byråd (S) at genskabe sporvognene med en sporvognslinje, (også kaldet letbane), som i højere grad deler byen midt over, end den nedlagte TBT-gade gjorde. Fremover skal al trafik på de resterende gader krydse denne sporvognslinje, når trafikken skal fra den ene side af byen til den anden side. Desuden får den tiltagende bilisme halveret vejarealerne til deres rådighed. Det kalder man udvikling og fremsyn. Intet må bestå i Odense. Millionerne ruller ud af kommunekassen til prestigeinvesteringer, og skatteyderne betaler.

Leder For abonnenter

Tag skraldet

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce