Annonce
Debat

November 1959: Trafikprop i centrum

Klumme For abonnenter

De gamle nyheder, 1969: Under Lindetræet er blevet solgt

1994 Fra den 1. januar vil der i udvalgte områder i Odense Kommune ikke blive brugt en dråbe gift, når ukrudtet skal bekæmpes. Det gælder i parker, på kantsten, fodboldbaner og alle offentlige steder, hvor ukrudtet kan vokse frem. - Vi startede for 10 år siden med at spare på kemikalierne, og vi fik meget hurtigt halveret forbruget og reduceret antallet af midler, siger chefen for Park- og vejforvaltningen, stadsgartner Per Glad. Nogen skal begynde, og vi skal ikke som landmændene leve af vores produkter. Det nye forsøg sker af hensyn til grundvandet og de medarbejdere, der arbejder med stofferne. Overalt, hvor det er muligt, vil vi finde alternative metoder, siger stadsgartneren. 1969 Odenses mest velbeliggende restaurant, turistmæssigt set, ”Under Lindetræet”, som er genbo til H.C. Andersens Hus i Ramsherred, er i går blevet solgt af ejeren, tobaksfabrikant Erik Stokkebye. Køberen er direktør Kurt Behrens, Odense Kongreshus. Han har givet 450.000 kroner for forretningen, som han overtager allerede den 15. december. Samtidig har direktør Behrens sikret sig forkøbsret til også til fabrikant Stokkebyes naboejendom ”Klods Hans”. Kurt Behrens har planer om med tiden selv at drive ”Under Lindetræet”, men foreløbig vil han have en forpagter eller bestyrer på. Han skal snarest muligt have en forhandling med restauratør Ebbe Hansen, hvis forpagtning løber et stykke tid endnu. 1944 I jernbanekredse har man i den senere tid beskæftiget sig meget med forholdene på Odense Godsbanegård, efter at statsbanerne har overtaget Sydfyenske Jernbaner, og generaldirektøren har nu i nogle udtalelser til et herværende blad ladet sig forlyde med, at der skal finde en ombygning sted af den gamle banegård for enden af Jernbanegade. Det er et mildt udtryk, generaldirektøren anvender. I indviede kredse ved man nemlig og har længe vidst, at planerne tager sigte på intet mindre end at rive hele den gamle banegård ned. Det er et spørgsmål, der nok kan interesse den odenseanske befolkning, men stationsforstander Thomsen mener sig ikke berettiget til at udtale sig om spørgsmålet.

Læserbrev

Digitalt. Vores børn skal mestre teknologien med måde

Synspunkt: Når vores børn og unge sætter sig med en tablet, eller deres opmærksomhed forsvinder ned i telefonen, så handler det om meget mere end en længsel efter skærmtid. De vokser op med teknologien som port til en digital verden proppet med læring, leg, kreativitet og sociale relationer. Selv om det kan føles, som om vi voksne er godt med, så overhaler børnene os indenom. De er drevet af en helt anden nysgerrighed og skabertrang, der gør, at de ofte er først med at kaste sig over ny teknologi og gør det med en evne til at se potentialet. Den tilgang kan føre dem langt, men vi må ikke lade dem tage vejen ind i den digitale verden i blinde. For der følger en masse potentielle faldgruber og dilemmaer med. Hvornår må man fx. dele billeder af andre? Hvad skal der til for at holde en ordentlig tone? Hvordan sikrer vi, at børn og unge ikke lever et isoleret liv foran skærmen? Derfor er det vores ansvar som forældre og politikere at gå med ind i teknologiens verden og tale med dem om, hvordan de gebærder sig online og passer på sig selv. Vi ønsker, at Odenses børn bliver rustet med fremtidens kompetencer. Men det er lige så vigtigt, at de rustes med sunde digitale vaner og lærer at styre teknologien fremfor at lade sig styre af den. I Odense Byråd vedtager vi i dag en 10-årig strategi for, hvordan vi tager hånd om og præsenterer vores børn for den digitale verden. Vores vision er klar: Odense skal være verdens bedste robotby – også i børnehøjde. Med 50 mio. investerer vi i at uddanne de næste generationer til den digitale fremtid. Samtidig vil vi rejse yderligere 50 mio. kroner gennem partnerskaber med virksomheder, fonde og uddannelsessteder. Strategien står på tre ben: Vi vil sørge for, at alle voksne omkring børnene kan hjælpe dem i deres digitale dannelse. Vi vil bygge et børne- og ungemiljø med fokus på robotter og teknologi i internationalt snit. Vi vil binde tætte bånd mellem fx. daginstitutioner, folkeskoler, erhvervsliv og frivillige med strategiske partnerskaber. Nu, hvor strategien er på plads, kan vi sætte fart på konkrete tiltag, så pengene kommer ud at leve blandt børnene. Med strategien siger vi som politikere, at selv om forældrene er hovedansvarlige, så skal vi politikere skabe de rette rammer. Det skal vi blandt andet også, fordi Odense får massivt brug for unge, der mestrer teknologien. Byens flere end 100 robotvirksomheder vokser hastigt, men mange af dem mangler kvalificeret arbejdskraft. Det samme gør andre teknologivirksomheder. Derfor har vi som politikere et ansvar for, at flere børn og unge på sigt får lyst til at vælge teknologifagene, så det bliver den lokale ungdom, som vores industri rekrutterer fra. Odenses børn skal både kunne bruge teknologien og selv være med til at skabe den. De skal opfinde kreative og innovative løsninger, og de skal gøre det med omtanke. Det er en stor opgave – men en opgave med masser af muligheder. Vi glæder os, til den nye strategi folder sig ud og giver Odenses børn de bedste forudsætninger for den digitale fremtid.

Annonce
Læserbrev

Elefanten i rummet – sagen om botilbuddet på Fangelvej

Det er svært at sætte offentlig ledelse på den politiske dagsorden. Problemet eksisterer, alle er klar over det, men ingen taler om det. Elefanten er der, men ingen taler om den. Allerede under valgkampen i 2017 forsøgte vi som en mindre borgerliste at sætte offentlig ledelse på dagsordenen. Desværre ikke med den store succes. Vi påpegede specifikt, at inden for Odense Kommunes Ældre- og Handicapforvaltning var der problemer. Forvaltningen har ikke de nødvendige kompetencer til at håndtere ikke bare de nuværende, men også de fremtidige udfordringer på ældreområdet. Set over tid er der sket en forandring, som borgerne i Odense Kommune næppe er klar over. I forvaltningen er der sket et paradigmeskift, som betyder at fokus er på rehabilitering i forhold til pleje. Langt hen ad vejen en sympatisk tankegang. Borgerne skal blive selvhjulpne igen, men tankegangen har haft en række negative konsekvenser. I takt med, at fokus på rehabilitering er øget, er det blevet reduceret inden for sundhed og sygepleje. Det har haft den konsekvens, at Odense Kommune over tid har nedprioriteret personer med højere sundhedsfaglige kompetencer blandt såvel medarbejdere som ledere. Set i lyset af den udvikling er det ikke overraskende, at den tragiske hændelse på Fangelvej sker. Det er let at identificere svigt blandt medarbejderne, men årsagen til det mere fundamentale ledelsesmæssige problem er sværere at identificere og placere. BDO-rapporten har påpeget at der er sket ledelsesmæssige svigt, men årsagen er de næppe klar over. Sandsynligheden for at den tragiske hændelse på Fangelvej kunne ske, er ganske øget på grund af det ændrede fokus i Odense Kommune og de afledte ledelsesmæssige konsekvenser, det har haft. Manglende sundhedsfaglige kompetencer og fokus er den reelle årsag.

Læserbrev

Borgmesterens fjernvarme-finte

Annonce
Læserbrev

Bevar H.C. Andersen Skolen

Der verserer mange flotte ord fra byrådspartierne om alle de gode ting, man vil gøre for børnenes skyld i Vollsmose. Det satte de forældre, børn og lærere fra H.C. Andersen Skolen, som stod foran Odense Rådhus, inden byrådsmødet vedtog budget 2020, et stort spørgsmåltegn ved. De protesterede mod planerne om lukning af H.C. Andersen Skolen og flytning af af cirka 300 børn til Abildgårdskolen, som allerede har omkring 400 elever. Byrådspartierne er enige om, at man i de kommende mange år ikke vil sammenlægge eller lukke skoler i Odense. Vi skal ikke gøre forældre og børn utrygge, siger de. Enig, men hvorfor i alverden gælder det ikke for forældre og børn i Vollsmose? Er Vollsmose ikke en del af Odense? Her vil man lukke H.C. Andersen Skolen, flytte børnene til en anden skole, og så vil man rive nogle af børnenes hjem ned, så de endnu en gang skal flytte, ikke bare skole, men også hjem. Vi har hørt dem så mange gange sige, at det ikke er godt, at der er mange børn med anden baggrund samlet i samme institution. Nu vil man ved lukningen af H.C. Andersen skolen samle endnu flere børn i Abildgårdskolen, som så bliver den eneste skole i Vollsmose, og vupti, nu er det lige pludselig godt, at alle børn i Vollsmose er samlet i den samme skole, for så kan man lave en samlet indsats. De ansvarlige politikere får ikke skrammer af at handle på den måde, men deres handlinger efterlader dybe psykiske skrammer hos de mennesker, det går ud over. SF, Alternativet og Enhedslisten er imod lukning af skolen. I Enhedslisten håber vi, at de andre partier genovervejer deres holdning til børn i Vollsmose. Børn er børn, uanset hvor i byen de bor. En særlig opfordring til børnenes radikale rådkvinde, Susanne Ursula Crawley Larsen: stop planerne om skolelukning i Vollsmose. Ghettostempling og nedrivningsplaner skaber mere end nok usikkerhed i børnenes liv. Skab ikke større utryghed.

Annonce