Annonce
Læserbrev

Visitationszone. Venstre ved, at det går bedre i Vollsmose

Synspunkt: Jeg troede fejlagtigt, at Venstres unge borgmesterkandidat Christoffer Lilleholt var blev klogere, siden han skrev sit indlæg om situationen i Vollsmose 21. januar "Visitationszonen i Vollsmose giver os et klart billede". Indlægget tog udgangspunkt 148 gennemførte visitationer og 21 sigtelser under den fire uger lange visitationszone, og han konkluderede i strid med de faktiske kendsgerninger, at udviklingen i Vollsmose er blevet værre. På den baggrund krævede han langt hårdere politiindsats og dermed anvendelse af flere politiressourcer i bydelen. Med afsæt i de 21 sigtelser konkluderede Lilleholt stigmatiserende, at der tegnede sig et billede af en bydel, der til stadighed ikke vil indordne sig under Danmarks love og regler. I forsøget på at markere sig valgte Lilleholt at stigmatisere en hel bydel og de velfungerende borgere, som der er flest af, på grund af 30-40 hensynsløse kriminelles handlinger. Hvilket er både uordentligt og i alle henseender kontraproduktivt. Efter at jeg havde konfronteret Lilleholt med fakta i TV2 Fyn og i herværende avis, blødte han op og efterfølgende på sin Facebook-profil erkendte han, at det på en række parametre faktisk går bedre i Vollsmose. I stedet for at acceptere at have dummet sig ved ikke at have styr på fakta og udviklingstendenserne, fortsætter Venstre ved ungdomsformand på Fyn, Nicolai Løvgret, i et indlæg i avisen at udstille Venstres uvidenhed om Vollsmose ved at rette angreb på den socialdemokratiske byrådsmedlem Claus Skjoldborg Larsen og socialdemokratiet. Formentlig efter bestillingsarbejde fra Lilleholt eller som minimum med hans samtykke. Odenses borgermester Peter Rahbæk Juel forekommer mig til at være klogere og smartere i sin tilgang til Vollsmose end hans uerfarne udfodrer til posten, Christoffer Lilleholt. Venstres unge borgermesterkandidat kunne sagtens have ageret lidt "populistisk", markeret sig og stadig virket troværdig, hvis han havde evnet at agere "tough on crime" i stedet for "tough on Vollsmose". Det kunne han, selv om det det nu går betydeligt bedre i Vollsmose og Odense end for et par år siden i forhold til bekæmpelse af organiseret kriminalitet og bandemiljøet. For der er stadigvæk udfordringer, der skal tages hånd om, hvilket lejlighedsvise skyderier og indførelse af visitationszone vidner om. Peter Rahbæk Juel var en ivrig modstander af Black Army og bandemiljøet. I marts 2017 stillede han konfrontatorisk op ved bandens klubhus på Nyborgvej og signalerede kraftigt, at han ikke vil acceptere banden i de odenseanske gader. Borgermesteren mødte også op i retten og fra tilskuerpladserne fulgte han de verserende sager mod bandemedlemmer på anklagebænken. Peter Rahbæk Juel gik i kødet på bandens kendte forsvarsadvokat, som i hans optik gik for langt i varetagelsen af bandens interesser. Jeg har hørt fra adskillige bandemedlemmer fra Vollsmose, at borgmesterens uforsonlige og konfrontatoriske kurs var med til at lægge psykologisk pres på Black Army, der af forskellige årsager blev opløst i oktober 2017. Peter lagde pres på de kriminelle og bandemedlemmerne, som var pestilens for byen, mens Christoffer stigmatiserer hele Vollsmose bydel. Det første var klogt, det sidste i alle henseender kontraproduktivt. Borgmesteren overlader klogeligt til politiet at vurdere, hvilken løbende indsats er bedst i Vollsmose, mens Lilleholt og Venstre arrogant foregiver at vide bedre end politiet. Heri ligger en væsentlig forskel mellem Peter og Christoffer.

Læserbrev

Debat: Lad os komme i gang med bofællesskaber til seniorer

Lokaldebat: Fra flere sider taler man om seniorbofællesskaber. I Venstre ser vi flere fordele ved disse bofællesskaber, da undersøgelser viser, at det at bo sammen med andre kan være med til at afhjælpe ensomhed, give øget livskvalitet og bedre sociale relationer. Flere aktører arbejder med at udvikle og forbedre boformer og sociale fællesskaber, som kan fremme livskvaliteten for seniorer eller andre med samme ønsker. Dem kan vi lade os inspirere af. I Venstre er vi blandt andet blevet inspireret af Realdanias eksperimenterende bud på fremtidens seniorbofælleskab i Ringkøbing, som har fokus på hverdagsfællesskaber. Målet er at skabe bedre muligheder for udviklingen af fællesskaber i hverdagen fremfor mere lejlighedsvise ”festfællesskaber”. På den måde bidrager man til, at alle beboerne, også de mindre udfarende, får glæde af fællesskabet i hverdagen. I dette tilfælde bliver naturen inddraget som omdrejningspunkt for et aktivt udeliv og fællesskaber i hverdagen gennem en stor, fælles have. Sådan et projekt kunne laves i partnerskab med private investorer og pensionsselskaber. Også pensionsselskabet PFA har udviklet en ny boligform for seniorer. De kalder det ”Servicerede seniorboliger” – en bolig man kan eje eller leje og tilkøbe adgang til forskellige fællesfaciliteter som restaurant, bar, fitness, pool mm. Dette kunne varieres alt efter behov. I Venstre ønsker vi at understøtte et bredt udbud af boliger i Middelfart Kommune – også til seniorer. Vi vurderer, at der er interesse og grundlag for, at der bliver arbejdet videre med nytænkning af seniorbofællesskaber og med etablering af partnerskaber mm., så vi kan få realiseret ét eller flere spændende seniorbofællesskaber i kommunen, der ikke behøver at være støttet af offentlige kroner for at være attraktive og til at betale.

Læserbrev

Arkitektur. Erhvervsområde er en ommer

Læserbrev: Fyens Stiftstidende havde 28. januar en artikel under Business Fyn, som omhandlede "et stort erhvervsområde på vej i Odense”. Tegnestuen - Årstiderne Arkitekter - har kreeret en rummelig, digital model, som viser hele området set fra luften. Umiddelbart en ganske udmærket illustration, indtil jeg læste noget af teksten i artiklen: “Ejerne og Odense Kommune ønsker sig, at området kommer til at indeholde et eller flere store, markante byggerier, der tydeligt viser de mange motorvejsbilister, at de nu er i Odense.” Her undres jeg. Jeg ser ingen store markante bygninger på illustrationen ud over Coop-lageret. Jeg ser en masse forskellige flade kasser - typiske erhvervsenheder i alle byer - og så to bygninger på 10 etager. Der stod også at “håbet er, at det kan tiltrække et hotel eller kongrescenter eller måske en flot kontorbygning.” Her må jeg desværre skuffe de håbefulde, for jeg ser ingen tiltrækningskraft i den viste plan. De fleste arkitekter i Odense ved, at det byen mangler er et hotel med udsigt. Spørg bare i robot-klyngen, som har mange gæster fra USA. I den henseende er 10 etager ingen fristelse - blot en vittighed. Hvis Odense vil gøre opmærksom på sig selv, så bliver man nødt til at lave en rummelig strukturplan for området, som indeholder muligheder og ikke begrænsninger. Så lad os da se, hvad bygherrer og arkitekter kan finde på. Lad området blive Odenses “mulighedernes paradis” - hvor nytænkning og dristighed går hånd i hånd. Så kan det være at der opstår “noget", så de bilister, der kører forbi på motorvejen, tænker “det var satans” - undskyld sproget. Det er også overvejende sandsynligt, at Niels Thorborg og Jens Belling så vil få svært ved at skjule stoltheden.

Annonce
Læserbrev

Samfundsopgave. Vi skal forebygge økonomisk kriminalitet

Læserbrev: Kære Jørgen I et læserbrev 14. februar 2020 udtrykker du din frustration over din banks bestræbelser for at få opdateret kendskabet til sine kunder. Den frustration kan jeg til fulde sætte mig ind, ikke mindst i lyset af du har været kunde i banken i rigtig mange år. Men sagen er – som du jo også rigtigt konstaterer – at lovgivningen i forhold til hvidvask, terrorfinansiering og anden økonomisk kriminalitet er blevet markant skærpet de seneste år både på nationalt og på internationalt plan. Det gælder ikke mindst i forhold til kravet om, at bankerne skal kende alle deres kunder og deres formål med at være kunde bedre. Også selv om du har været kunde i banken flere år, kan du opleve at blive spurgt, for bankerne skal nemlig også sikre sig, at de oplysninger, de har, er tidssvarende. Det sker for at komme de økonomisk kriminelle til livs, som udnytter systemet og dermed os alle. Det kan selvfølgelig føles urimeligt, at alle skal afgive oplysninger, men målet er ikke at mistænkeliggøre kunderne. Ved at få et bedre kendskab til kunderne bliver det tydeligt, hvem der ”falder igennem”, og hvem der er misbrugere af systemet. Vi kan altså langt bedre forebygge den økonomiske kriminalitet og fange de kriminelle. Det opfatter vi som bankernes samfundspligt. Bankerne gør alt, hvad de kan for at gøre processen så lidt generende som muligt, men helt undgå, at det kan føles sådan, er desværre ikke muligt. Vi ser det imidlertid som den opgave, vi alle må tage på os for at kunne løfte den samfundsopgave, det er at forebygge økonomisk kriminalitet, hvidvask og terrorfinansiering. Men det betyder, at også retskafne borgere må acceptere at blive kigget lidt grundigere efter i sømmene. Sådan er det, når kriminelle udnytter systemerne. Der er en pris at betale for os alle. Du kan læse mere om kravene, og hvorfor bankerne gør som de gør, på Finans Danmarks hjemmeside https://finansdanmark.dk/gode-raad/derfor-spoerger-banken-om-id/.

Annonce
Læserbrev

Debat: Lad os gøre Ærø til affaldsfrit samfund i 2030

Læserbrev: Ærø dækker et geografisk overskueligt område. Det giver muligheder, som vi bør udnytte. Administrativt er vi en kommune i samme ret som landets øvrige 97 kommuner, men også på det punkt er Ærø med 6.000 indbyggere mere overskueligt end for eksempel nabokommunerne Sønderborg og Svendborg, med omkring 50.000 indbyggere. Ærø har en unik mulighed for at blive modelsamfund for andre kommuner, vi kan lave forsøg og eksperimenter i kommunalt regi, som kan gøre os til frontløbere og inspirere andre. Jeg synes vi skal give Ærø videre til vores børn mindst lige så frodigt og rent, som vi overtog øen fra vores forfædre. Affald - de første ca. 15 år, jeg boede på Ærø, blev affaldsbjerget i Husmarken fordoblet. Nu sender vi vores affald til forbrænding i Svendborg - ude af øje, ude af sind. Da mine oldeforældre var børn, var der ikke noget der hed affald. Jo, selvfølgelig var der det, men det var ikke affald der blev dynget op på lossepladser eller brændt af, det indgik i naturens kredsløb som gødning eller blev genanvendt. De havde heller ikke de mængder af emballage, som fylder min skraldespand, før det bliver kørt og sejlet til Svendborg. Hvis vi vil, kunne Ærø blive det første (næsten) affaldsfrie samfund i Danmark. Vi kunne informere hinanden massivt om hvilke emballagetyper og produkter der kan genanvendes og samle dem behørigt ind - disse vil være en ressource, der kunne sorteres og raffineres på Ærø. Det er teknisk muligt at indføre afregning af dagrenovation efter vægt, så blev det billigere for dem der tænker i genanvendelse når de køber varer og sorterer effektivt, eller bare har lidt affald, og det ville blive dyrere for dem, der fylder meget i beholderen til forbrænding. Organisk affald kunne hjemmekomposteres, eller vi kunne producere biogas. Mulighederne er mange, og vi kan, hvis vi vil. Jeg synes, vi skal sætte en ambition om, at Ærø er et affaldsfrit samfund i 2030.

Læserbrev

Leder. Hvad med katolikkerne?

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce