Annonce
Læserbrev

Debat: Vi skærer, hvor det gør ondt, mens der flyder millioner til Frederiksberg og Gentofte

Lokaldebat: Årets budgetlægning (i kommunerne red.) har været præget af stor usikkerhed og forsinkelse. Folketingsvalget kom sent, derefter var Socialdemokraterne og deres støttepartier længe om at få dannet en regering. I stedet for hurtigt at få lavet aftaler med kommuner og regioner, valgte den nye regering at holde sommerferie. Derfor vidste vi ikke, om vi skulle spare 25 eller 100 millioner før sidst i september. Det er ingen let opgave at være politiker i disse år. Vores udgiftspres stiger voldsomt år efter år på grund af flere ældre og flere borgere med tunge diagnoser. Og vores indtægter er meget under landets gennemsnit, så skal der skæres, hvor det gør ondt. Danmark mangler stadig en udligningsreform, der hjælper kommuner som vores. Når velstillede kommuner som Frederiksberg og Gentofte næste år får henholdsvis 90 og 50 millioner i udligning fordi de "har ryddet op i cpr. registret" og derfor mister indbyggere, er kommentarer vist overflødige. Heldigvis er vi i en situation, hvor den ansvarlige politik, de fleste af os har været enige om, gør, at det nu i nogle år er muligt bruge af opsparede midler. I år fremlagde administrationen et effektiviserings- og sparekatalog på 60 millioner med mange tidsler. Det gik heldigvis bedre end forventet, så der blev ”kun” brug for cirka 25 millioner. Det blev muligt at styre udenom de værste forslag omkring daginstitutionerne, skoleområdet, de tidlige indsatser, rengøring hos de ældre og reducering af nattevagter. Det lykkedes også at få et balanceret anlægsbudget, hvor rammen blev hævet fra 90-95 millioner. Det var vigtigt for Venstre, så vi også fortsat har penge til haller, skoler, trafiksikkerhed og cykelstier rundt i Faaborg-Midtfyn Kommune, samtidig med store beløb til byudvikling i Årslev.

Læserbrev

Trads kaster med sten fra sit glashus

Læserbrev: Fyens Stiftstidende citerer journalist David Trads for følgende indlæg på twitter: ”Alle ved, at Anders Fogh Rasmussen løj os ind i den katastrofale Irak-krig. Foghs fejl var monumental. Formentlig den værste, som en statsminister har begået.” Trads tager her fat i et emne, nemlig om løgn og videre kolportering heraf, hvorom han virkelig er topkvalificeret, idet Trads selv i 2003, som chefredaktør for Information, ukritisk modtog falske oplysninger om, at kirkeminister Tove Fergos spindoktor Henrik Gade Jensen var nazist, hvilken løgn han lod sin avis trykke på forsiden. Gade Jensen måtte, på trods af, at det hele var fup og opspind, tage sin afsked og påførtes af sagen mange personlige ubehageligheder. Avisen måtte selvsagt hurtigst dementere og yde erstatning, men først i 2012, altså med ni års forsinkelse, fremkom Trads, stærkt presset, med en højst tiltrængt undskyldning til Gade Jensen, og erkendte sin fejhed. Man bør som bekendt ikke kaste med sten, når man selv bor i glashus, men Trads har tilsyneladende stadig svært ved at erkende sit glashus, hvilket falder ganske godt i tråd med de karaktertræk Bedriftssundhedstjenesten i 2004 tillagde Trads i en kritisk rapport til Information om hans chefegenskaber. Rapporten betegnede ham som iskold og uden empati, ubehagelig lunefuld og uden faste spilleregler for de ansatte. De øvrige redaktører fik ham senere fyret, formentlig på grundlag af rapporten.

Annonce
Læserbrev

Samarbejde. Ingen bør holdes udenfor i byrådet

Læserbrev: Hele byrådet har en række udfordringer nu og i årene fremover. Økonomien er stram og velfærdsudfordringerne store. Det er på den baggrund uforståeligt, at det største borgerlige parti - Venstre - gang på gang vælges fra, når der skal findes løsninger på Odenses langsigtede problemer. Store udfordringer kalder på samarbejde og bidrag fra alle partier til løsning heraf. Venstre har ikke ønsket en etape to af letbanen. Det tror jeg faktisk er helt i tråd med ønsket hos et flertal af borgere i Odense. Der er en mæthed af store jordhuller og omkørsler alle vegne. Men det behøver borgmesteren vel ikke blive tøsefornærmet over? Han kunne f.eks. spørge Odenses borgere ved en vejledende folkeafstemning. Kun forslag som har opbakning lokalt bør nyde fremme, men demokratiet rækker måske ikke til det? Der er en række andre store udfordringer. Først og fremmest Odenses meget høje forsørgelses- og sikringsydelser – i forhold til landsgennemsnittet over 400 mio mere pr. år. De mange uden arbejde kalder på alle gode kræfter i byrådet – også Venstres – og det burde være et fælles projekt for hele byrådet at få gjort noget markant ved arbejdsløsheden og ved erhvervsklimaet i Odense. Fra 2017 til 2018 faldt Odense fem pladser til en 72. plads og på sidstepladsen på Fyn. Stiller det Odense bedre i kampen for en bedre beskæftigelse? En anden af de store udfordringer er et faldende skattegrundlag. I 2007 lå Odense på plads nr. 64 blandt landets 98 kommuner. I 2018 var Odense dumpet ned på plads nr. 77. Et fald på 13 pladser på 11 år. Hvor meget mere bidrager det til finansiering af den fælles velfærd? Odense har ca. 30.000, der arbejder i Odense og tjener deres penge her, men ikke bor i kommunen. Hvorfor gør byrådet intet for at få de borgere til at bosætte sig i Odense, og også bidrage til fællesskabet? Byrådet er valgt til at forvalte borgernes midler og finde gode løsninger til fælles gavn. Alle partier er valgt ind af borgere, der mener, at de valgte er bedst til at løse opgaven. Det skal borgmesteren ikke gøre sig til dommer over. Ingen bør holdes udenfor. Uanset politiske prioriteringer skal alle have mulighed for at bidrage.

Læserbrev

Debat: De fantastiske frivillige

Læserbrev: På Sydfyn blomstrer empatien blandt de mange frivillige, der gør en indsats for andre mennesker. Det er dejligt at mærke, at mange har overskud og ønsker at gøre en forskel for andre, og især svage og udsatte her på vores skønne egn. Det være sig de mange i Frivillighuset i Havnegade, eller andre målrettede frivillige, som støtter op omkring sociale, kulturelle eller sportslige tiltag. Bravo og stor respekt for det. I sidste uge havde jeg en dags frivilligt arbejde hos de søde mennesker ved Blomstercaféen på Glarmestervej i østre bydel. De driver et lille spisested, hvor der laves mad til udbringning, eller man kan spise det i den hyggelige cafe. Cirka 40 frivillige fantastiske mennesker er på skift tilknyttet cafeen, og de starter tidligt på dagen med at anrette dagens friske måltid, som skal være klar til udbringning før middag. Der er opgaver som madlavning, kassetjans, opvask og rengøring samt udbringning på programmet. Folk i alle aldre kigger ind og får en kop kaffe og en snak, før middagsmaden indtages. Man skal ikke forklejne det vigtige i den daglige sociale kontakt og samværets menneskelige værdi. Det giver indhold i livet, og så kan man lige se hinanden i øjnene og sikre hinanden om, at alt er godt. Den sociale del af cafeen er ligeså vigtig som maden og kaffen. Det giver indhold i dagen og er langt at foretrække fremfor, at nogen skulle sidde alene hjemme bag nedrullede gardiner, og med begrænset kontakt til andre mennesker. Jeg tog en tur med ”Ove Elektriker” ud med mad til dem, som ikke havde mulighed for at møde op. Den friske varme mad leveres, og det er tydeligt at se, at brugerne kender Ove godt. Hans besøg var ventet og værdsat. Vi får en lille hyggesnak. En lille, men en vigtig snak, om livet, helbredet, og vi forsikrer hinanden om, at man er ved godt mod. Glædeligt og rørende at opleve den gensidige glæde og værdi omkring samværet, selvom det er kort tid. Dog var det for mig lidt rystende at opleve, at min gode gamle skolelærer ”Barberosse”, under et besøg hos ham, kækt udtalte,: ”At han godt kunne huske knægten John Arly”, selvom det var 50 år siden at ”skarnsknægten” gik på Østre Skole. Ja, Ja, - jeg må have gjort et uudsletteligt indtryk. Men jeg blev også kort tid efter sendt til søs med A. E. Sørensen, for at lære lidt disciplin. Det gjorde man jo dengang. Men en dejlig dag blandt frivilligheden. Tak til Blomstercaféen for indblikket, og hvor jeg dog ønsker, at solen skinner på jer og andre frivillige her på Sydfyn. Fordi vi skal holde gang i det, der betyder mest her livet. Ikke gods eller guld, men samvær og fællesskab. Et fællesskab, hvor vi hjælper hinanden, og hvor os der har lidt overskud tager ansvar og hjælper dem, som har et behov herfor. Det er blandt andet det som frivillighed handler om, og et sådant sted er Blomstercaféen

Annonce
Debat

Budget: Biblioteksbesparelser - kompetencer, faglighed og service

Som leder af AssensBibliotekerne arbejdede jeg ofte med nøgletal baseret på den officielle indberetning til Danmarks Statistik fra landets biblioteker. Med nøgletal kan man sammenligne de enkelte kommuner, og det fremgik stort set altid: At udgiften pr. indbygger til biblioteker i Assens Kommune lå i den lave og ”billige” tredjedel. At materialeudlån og produktivitet målt pr. medarbejder lå højt. Med andre ord er AssensBibliotekerne billige i drift samtidig med, at der produceres mange ydelser. Det sidste kan kun lade sig gøre, når medarbejderne har stærke kompetencer og høj faglighed. Det bygges op gennem mange år - og i et stærkt fagligt fællesskab. Med udsigten til mulig lukning af tre-fem ud af seks biblioteker og reduktion af personalestaben på mellem 8,6, og 14,4 ud af 19 årsværk siger det sig selv, at et fagligt fællesskab med udvikling af kompetencer og faglighed ikke længere vil være til stede. Det vil skade produktiviteten og den service, som bibliotekerne fremover vil kunne yde. Jeg har som bibliotekar haft vagter i Glamsbjerg og Tommerup. Der har jeg mødt brugere, som lige var flyttet til kommunen. Et fællestræk var, at de tit fremhævede bibliotekets nærhed og personalets nærvær og dygtighed som grunde til at bruge bibliotekerne. Nærhed, nærvær og service sættes fuldstændigt over styr med de mulige besparelser på biblioteksområdet. Mine spørgsmål til politikerne i byrådet er derfor: Vil I virkelig kaste 20-30 års udvikling af kompetencer og høj faglighed over bord? Jeg ved godt, hvad jeg selv ville svare.

Debat

Debat: Godt at Mette Frederiksen har øje for den kritiske situation på medicinske afdelinger

I det udmærkede radioprogram ”Slotsholmen”, der sendes på Danmarks Radios P1 og handler om politik, kunne man forleden høre et langt og interessant interview med statsminister Mette Frederiksen. Særlig interessant ud fra et sundhedsperspektiv var den del af interviewet, som handlede om sygehusenes medicinske afdelinger. For statsminister Mette Frederiksen har helt ret, når hun peger på, at de medicinske afdelinger er pressede. ”Den ældre medicinske patient, der kommer ind på en afdeling på sygehuset oplever, at medarbejderne løber stærkt, og at de løber for stærkt. Det kan vi godt gøre bedre,” slog statsministeren fast, da hun blev interviewet om sin åbningstale af Folketinget. Det er godt, at hun har fokus på problematikken. Det er der også behov for – ikke mindst med tanke på den befolkningsudvikling, vi allerede har taget hul på, og som vil præge samfund, sundhedsvæsen og ikke mindst de medicinske afdelinger i mange år frem. Det er nemlig sådan, at der år for år i de kommende årtier er udsigt til flere ældre og flere patienter med behov for mere behandling og pleje. Alene frem til 2025 kommer der 33 procent flere borgere i aldersgruppen 80-89 år. Det er naturligvis glædeligt, at flere lever længere, men vores sundhedsvæsen har i dag slet ikke de nødvendige ressourcer til at kunne behandle de mange flere borgere, særligt ældre, som får brug for lægehjælp. Og lige præcis den ældre del af befolkningsgruppen har ganske ofte brug for behandling på netop de medicinske afdelinger. Så når der i dag er medicinske afdelinger i hver eneste af landets fem regioner, der er ramt af overbelægning, er det nok for intet at regne i forhold til, hvad fremtiden bringer for de mange ældre medicinske patienter. Sandsynligheden taler for, at det vil gå fra slemt til værre, hvad overbelægningen angår. ”Det kan vi godt gøre bedre”, som statsministeren slog fast, og jeg er meget enig. Vi skal kunne byde ældre medborgere bedre end overbelagte afdelinger med pressede sygeplejersker og læger. Desværre er det sådan, at medicinske afdelinger med pres og overbelægning langtfra er en enlig svale. Sundhedsvæsenet er generelt presset af en stor opgavemængde og ressourcer, der slet ikke slår til. Psykiatrien er nødlidende efter mange års politisk underprioritering, og mange steder i sundhedsvæsenet mangler der speciallæger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Derfor er der behov for et langsigtet løft af vores sundhedsvæsen. Vi anbefaler på baggrund af en tilbundsgående analyse af sundhedsvæsenets økonomi fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd at investere to procent ekstra i sundhedsvæsenets økonomi hvert år frem til 2025. I rene tal svarer det til cirka tre milliarder kroner mere næste år, mens det skal stige til godt fire milliarder kroner i 2025. Det er - sammen med mere prioritering - faktisk, hvad der skal til, hvis ikke patienterne skal opleve et gradvist ringere sundhedsvæsen. Sat på spidsen er regeringens forslag om, at pengene skal følge med, når der kommer flere ældre, jo kun en garanti for, at overbelægningen ikke bliver meget værre. Dertil kommer, at vi dag for dag og år for år ser nye og bedre behandlinger, som kan forbedre liv for ikke mindst ældre. Den sundhedsgevinst vil vi jo gerne give vores ældre, men det kan vi kun, hvis der er et økonomisk løft, som er udover demografien. Det håber jeg, at statsminister Mette Frederiksen vil tænke ind i arbejdet med at gøre sundhedsvæsenet bedre for patienterne og for os, der arbejder i det.

Annonce