Annonce
Leder For abonnenter

Tag skraldet

Annonce
Debat

Januar 1970: Stjernen spillede uafgjort

Læserbrev

Bosætning. Hvorfor vil så mange være flere?

Synspunkt: Den 11. januar skrev chefredaktør Poul Kjærgaard i lederen, at "Vi bliver flere og flere i det geografisk afgrænsede område, vi kender som Fyn. Og det er godt for Fyn og for fremtiden." Ingen forklaring, ingen begrundelse. Bare en konstatering af, at tilflytning gavner. Jeg tillader mig at spørge, hvorfor det forholder sig sådan. For den gode ordens skyld skal jeg tilføje og understrege, at det forhåbentlig kommende byggeri i Middelfart, som er årsagen til lederen, har min fulde sympati. Det er flot, anderledes, indbydende og visionært. Tusind tak for det. Når jeg er skeptisk angående opfattelsen af, at flere mennesker er til gavn for os alle, skyldes det, at vi i verden har en masse konflikter, ofte meget voldelige, samt deciderede krige. Der er sult og hungersnød mange steder og også epidemier. Nu er vi 7,6 mia mennesker på jorden. I de kommende 10 år forventer FN en tilgang på over 1 mia., og ved indgangen til det næste århundrede har vi passeret et folketal på 11 mia. Det er ikke svært at forestille sig, at det vil føre til yderligere hungersnød, mere ufred eller egentlig krig i kampen om de knappe ressourcer. Tilstrømningen af flygtninge vil selvfølgelig øges. De mennesker, der allerede er født, skal naturligvis behandles godt, men jeg ser ingen idé i at fremme ønsket om flere mennesker på jorden. Slet ikke. Vi må ikke glemme, at Hitler startede 2. verdenskrig for at skaffe mere Lebensraum til tyskerne. Alene i Egypten stiger folketallet med mere end 1 million om året, og i forvejen kan landet ikke brødføde sine indbyggere på en rimelig måde. Det er også en ubehagelig kendsgerning, at vi har stigende problemer med klimaet og brug af de fælles ressourcer (metaller, olie og andre ikke reproducerbare råstoffer). Det ville løse mange af vores problemer, hvis vi blev færre og ikke flere. I Kina indså man det for mange år siden og indførte princippet om, at et ægtepar kun måtte få et barn. Jeg ville være rigtig godt tilfreds med to børn pr. par, fordi det ville medføre en faldende befolkning, eftersom der fortsat vil være mange borgere, som af den ene eller anden grund forbliver barnløse. I den kommune, Faaborg-Midtfyn, hvor jeg er kommunalpolitiker, har de andre 24 vedtaget en udviklingsstrategi, hvis hovedmål er, at vi inden 2030 bliver 3000 flere indbyggere, og jeg har talrige gange spurgt, om man vil være så venlig at fortælle mig, hvorfor man har dette ønske. Spørgsmålet er hidtil forblevet ubesvaret. Underligt, at man vedtager en målsætning uden at ville fortælle hvorfor. En tidligere borgmester, Hans Jørgensen, sagde for nylig i et interview, at man med ønsket om at blive 3000 flere borgere jagter et fatamorgana, og han fremhæver, at vi hellere skulle koncentrere os om de basale velfærdsydelser. Jeg noterer med undren, at jeg som konservativ er enig med en tidligere socialdemokratisk borgmester, som er uenig med den nuværende. Det er min inderste overbevisning, at befolkningstilvækst er et af de største problemer, vi har på denne jord. Se bare på flygtningestrømmene, som kan skyldes at forholdene er uudholdelige i de lande, man flygter fra. Ikke mindst fordi der hvert år bliver flere og flere om at dele ressourcerne. Men naturligvis også fordi man har udemokratiske forhold og korrupte ledere, som ikke fordeler goderne nogenlunde ligeligt. Hvis nogen ved, hvorfor det er godt for Fyn og for fremtiden at blive endnu flere mennesker, er jeg meget lydhør.

Annonce
Dødsfald For abonnenter

Dødsfald: Keramiker, aktivist og Tvind-mand - inden han tog afstand fra Amdi

Carsten Ringsmose, Sletterød ved Harndrup, er død, 77 år. En omstridt, meget aktiv debattør, aktivist som ung, keramiker, tidligere Tvind-leder og meget andet er borte med Carsten Ringsmoses død. Som ung var Carsten optaget af frømandsdykning og blev ansat hos Fyns Svejseteknik, der forhandlede dykkerudstyr. Interessen førte til venskaber i Motorbådsklubben Frem, senere i Sejlklubben Fjorden og Odense Sejlklub, ligesom han var medstifter af Frømandsklubben Neptun. I 1963 flyttede han i Huset på Hunderupvej i Odense, en patriciervilla, der rummede et kollektiv med blandt andre Mogens Amdi Petersen, den senere Tvind-frontfigur. Carsten ragede noget uklar med Mogens Amdi om sit keramikværksted og flyttede ud af Huset til Albanigade 17 sammen med sin læremester Flemming Ritz. I disse år deltog Carsten i en del aktivisme, der for eksempel handlede om at få handlende til ikke at sælge varer fra apartheidlandet Sydafrika. I 1965 købte Carsten og Flemming Ritz sammen med Peter Tybjerg det nedlagte Jægersminde Mejeri i Fjelsted, men det var først ægteskabet med en anden keramiker, Birgit Andersson, der gav det afgørende skub i keramik-karrieren. De blev medlemmer af og leverandører til Den Permanente og Håndarbejdets Fremme. En ansættelse på Kunsthåndværkerskolen kom i 1969, inden Mogens Amdi Petersen og Carstens veje igen krydsedes et par år senere. Keramikeren var med til at starte Den Rejsende Højskole i Ulfborg, blev formand for bestyrelsen i den selvejende institution, der på den tid i mange kredse ansås for en betydningsfuld nyskabelse. I starten af 1970'erne startede Carsten på Odense Universitet og tog senere en socialvidenskabelig kandidateksamen sideløbende med undervisning på Båring og senere Kolding Højskole. Fra 1977 og fem år frem hed arbejdspladsen Det Nødvendige Seminarium, Tvind-imperiets andet ben i Ulfborg. Det var i de år, hvor Amdi forsvandt fra offentligheden og kritikken af Tvind tog til. Man så skolen som meget topstyret og sektlignende. Carsten tog konsekvensen og stoppede som underviser og bestyrelsesformand. Siden fulgte oprettelsen af en skole og et skibsprojekt for adfærdsvanskelige børn og unge, og i det hele taget havde han gennem årene megen fokus på børns opvækst. Han var således forfatter til bøger og bidrag til bøger om børns, familiers og institutioners forhold og forskede i børns dødsulykkesårsager. Det hele med baggrund i tilknytningen til Center for Småbørnsforskning. Et halvt hundrede kronikker i Fyens Stiftstidende samt flere i andre aviser samt en hel stribe debatindlæg vidner om en voldsom lyst og vilje til at komme ud med sine synspunkter om mange emner. Skarpt skåret og skrevet, så der sagtens kunne udvikle sig en disput med andre debattører i avisens spalter over flere omgange. /RAS

Læserbrev

Foregangsby. Sæt Odense Brint Institut i gang

Læserbrev: I København findes Niels Bohr Instituttet, det samarbejder med Københavns Universitet om udvikling af atom-energien. Atomaffaldet er livsfarligt. Det sker ikke med brint. Brint er lavet af vand, og der er overhovedet ikke farligt affald, for det kommer vand ud af motorer, som bruger brint. "Odense Brint Institut". Kom i gang. Det er en meget vigtig opgave for Odense Brint Institut at forske og udvikle brintenergien, så brint bliver billigere end både benzin og dieselolie. Instituttet skal samarbejde med Syddansk Universitet og med fynske fabrikker, så der kan blive bygget brintservicestationer overalt på Fyn. Om 20, 30, 40 år skal olieselskaber som BP, Shell, Esso og OK forbydes. De skaber pest i hele Danmark og er farligere end den sorte pest i middelalderen. Dengang døde halvdelen af Europas befolkning. For mange år siden havde jeg en brevveksling med Thomas Abildtrup fra Lindøværftet. I brevet beskrev han værftets miljørigtige løsninger. Odense kan lave sensation i hele verden ved at starte en brintudvikling. Brint som er den aller vigtigste energiform i de næste 50-80 år. Odense Brint Institut skal have oplysninger fra de brintforskere i udlandet, som har erfaring med brintenergien. Tillykke Odense med byens verdensberømmelse som foregangsby med opfindelser, der kan redde menneskeliv i flere generationer og skabe tusindvis af arbejdspladser.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce