Annonce
Klumme

Hvad er målet med udligning?

Læserbrev

Fag. Unuanceret indlæg om udddannelse

Læserbrev: Som svar til Ulf V. Olsens indlæg i Stiftstidende 21. januar, som vi ikke kunne lade stå uden et modspil. Først og fremmest mener vi, at man som objektiv gymnasielærer burde se sig for god til at skrive et så unødigt og unuanceret debatindlæg. At sammenligne optag på henholdsvis gymnasier og erhvervsskoler svarer til at sammenligne æbler med pærer, fordi optaget på erhvervsskolerne spænder væsentligt bredere rent årgangsmæssigt. Den korrekte sammenligning, hvis man skal sammenligne, bør laves på optag af elever direkte efter grundskolen. Her vil Olsen kunne konstatere, at 75 procent af de unge vælger gymnasiet og kun 19 procent en erhvervsuddannelse. Hermed falder hovedparten af hans argumentation sammen. Frafaldstallet omfatter i øvrigt også omvalg til andre uddannelser, hvilket er en væsentlig pointe, som Olsen glemmer i sin betragtning. Altså skifter man uddannelse internt i erhvervsuddannelsessystemet, så regnes man stadigvæk som frafald på den uddannelse, man forlader. En lige så vigtig, men desværre glemt pointe er, at 20 procent af eleverne på erhvervsskolerne har en gymnasial uddannelse bag sig. Det kunne i og for sig også betragtes som frafald. Et alternativ kunne være, at vi stoppede med at betragte en erhvervsuddannelse som en ungdomsuddannelse. Det ville give god mening, da man er helt anderledes og bedre stillet med et svendebrev i hånden end med en studenterhue. Mange af de politiske betragtninger om b.la. dagpengene er vi enige i, men vi er uforstående over for, hvordan det kan vendes til en kritik af erhvervsuddannelserne. Når man er udlært, har man ret til dagpenge, såfremt man har været medlem af en a-kasse. Det er gratis som lærling at være medlem og derfor optjener man kvit og frit retten til dagpenge, såfremt man skulle havne uden for arbejdsmarkedet. Hvilket langt de færreste faglærte gør, da efterspørgslen på unge med et svendebrev er enorm. Angående Olsens betragtninger om risikoen for ledighed, så er det et skræmmende eksempel på uvidenhed. Ledigheden for unge med et svendebrev er langt lavere, end den er for unge med en studenterhue. Og hvis vi skal tage skridtet videre, så er den også lavere end for unge med en akademi-eller universitetsuddannelse. Ergo holder den påstand ganske enkelt ikke vand, selv om det kunne være fantastisk, hvis de akademiske uddannelser havde en ledighed så lav som vores. Frygten i Olsen for arbejdskraftens frie bevægelighed må desværre også betragtes som uvidenhed. Først og fremmest fordi han igen blander æbler og pærer, i dette tilfælde faglærte og ufaglærte, hvilket man ikke kan gøre, når nu det drejer sig om erhvervsuddannelserne. Danske faglærte er blandt verdens bedste, og danske virksomheder har store problemer med at hente kvalificeret arbejdskraft fra udlandet. Selv fra lande som Finland, Schweiz og Tyskland, som har uddannelsesprogrammer, som minder en smule om vores. Danske faglærte, i flere brancher, vil i store dele af verden blive betragtet som ingeniører, blot med de kompetencer en erhvervsuddannelse giver. Derfor frygter vi ikke den frie bevægelighed. Sidst men ikke mindst, så glemmer Olsen den stærke organisering på det danske arbejdsmarked, samt de gode danske overenskomster. I det hele taget mener vi ikke, det klæder en mand, som har et ansvar for at vejlede og uddanne unge, at skrive så uoplyst et synspunkt.

Læserbrev

Valg. Dérfor en erhvervsuddannelse

Læserbrev: Her den anden dag kunne vi i Fyens Stiftstidende læse gymnasielærer Ulf V. Olsens argumenter for ikke at vælge en erhvervsuddannelse, og læserbrevet har en række udmærkede pointer. Som repræsentanter for de små og mellemstore virksomheder med stort behov for faglært arbejdskraft finder vi det dog vigtigt, at synspunktet ikke står alene. Vi kan ikke gennemskue, hvordan Ulf Olsen beregner ansøgertallet til ungdomsuddannelserne, for de officielle tal viser, at eleverne efter grundskolen vælger de gymnasiale uddannelser stort over erhvervsuddannelserne. De seneste år har ikke over 20 procent af eleverne valgt en erhvervsuddannelse direkte fra folkeskolen. Det tal ser vi, som repræsentanter for virksomheder med stort behov for faglærte, gerne forhøjet betydeligt. Vi har s meget brug for flere faglærte. Det er korrekt, at der er et stort frafald på erhvervsuddannelserne. Og det er korrekt, at en del af frafaldet kan forklares med mangel på praktikpladser. Den anden del af fortællingen er også, at mange unge ikke kender til alle erhvervsuddannelserne. De unge vælger måske derfor de mest kendte og i forvejen søgte uddannelser, og det kan forårsage, at der mangler praktikpladser på de mest populære fag. Samtidig med at andre fag og uddannelser sukker efter lærlinge. Vi ser også et geografisk mismatch: I nogle egne af Danmark er der stor efterspørgsel efter lærlinge, mens der i andre mangler lærepladser. Den del af historien bliver ofte til, at der mangler lærepladser. Punktum. Mens fortællingen om, at virksomhederne andre steder mangler lærlinge, ikke har så stor presseappel. Så den historie bliver ikke fortalt. Men den bidrager også til frafaldet. Så geografiske og faglige mismatches – sammen med et manglende kendskab til den fulde palette af erhvervsuddannelser – er en meget stor del af forklaringen på historien om manglende praktikpladser og frafald. Vi synes, at det er noget af en overfortolkning at slå fast, at den private sektor ikke magter opgaven. Den seneste statistik viser, at mere end 71.000 lærlinge og elever havde en praktikplads på en erhvervsuddannelse i september 2019. Det synes vi egentlig er meget godt gået. Vi synes også, at Ulf Olsens argumenter om konjunkturfølsomme erhverv er lige kreative nok. De modige unge mennesker, der i disse år får sig et svendebrev, har udsigt til et arbejdsliv, hvor der er kæmpestor efterspørgsel på faglært arbejdskraft. De unge faglærte bliver meget eftertragtede, og vi ser slet ikke for os, at de kommer til at blive ledige i længere perioder ad gangen. Tværtimod. Vores allervigtigste budskab er faktisk, at man med en erhvervsuddannelse har masser af muligheder for både at arbejde og videreuddanne sig, fordi en erhvervsuddannelse i dag både giver erhvervskompetence og studiekompetence. Det er der ikke andre ungdomsuddannelser, der kan tilbyde.

Annonce
Læserbrev

Pas på Odense. Lad det nye byggeri på Nørrebro blive indbydende

Synspunkt: 1600 arbejdspladser skal der være i det nye byggeri, når det står færdigt i 2024. Pris: 800 mio. kr. De første tegninger kommer 3. marts. Vi glæder os. Byggeriet bliver utvivlsomt fyrtårnet i den kommende såkaldte Nørrebro-bydel, et slags bindeled mellem city på sydsiden af jernbanen og de indre havnebassiner nord for. Statens bygningsstyrelse udtaler: "Vi tager udgangspunkt i Odense Kommunes udviklingsplan for Nørrebro og har en ekstern arkitekt - det er Nord Architects - på. Sammen med Odense Kommune er de kommet frem til et koncept for det her hus, og det skal fremlægges for By- og Kulturudvalget 3. marts. Vi ved, vi skal have 31.000 kvadratmeter kontorer, og nu skal vi finde ud af, hvordan vi bedst udnytter matriklen, hvor højt vi går op, og hvordan forholder vi os til p-pladser og cykelstativer." Men forhistorien skræmmer. Det er nu at Odense skal vise, at byen har forstået, hvordan man bygger en god ny by med fokus på fx. mellemrummene mellem husene og åbne og inviterende facader. Her kunne man passende gå en tur rundt om tre andre store monumentale bygninger, der er opført i Odense C indenfor de sidste par år, nemlig Vesterport, Odeon og HF&VUC. Her er der både godt at sige om facaderne og bylivet omkring de tre bygninger - men også en del mindre godt. Det håber jeg, at byrådet, borgmesteren, forvaltning og byens nye arkitekturråd har fokus på, når de ser de nye tegninger til det 800 mio. kr. dyre megabyggeri. Vesterport er nemlig ikke vellykket ifht. at være et spændende og bylivsgenerende nybyggeri. Odeons facade mod nord og øst (mod syd fungerer det godt) ligner bagsiden af en fabrik og afviser kynisk alt ophold ved facaden - det blæser, der er goldt og øde. Mulighederne er forspildte. Det samme kan ses ved det nye HF&VUC på den anden side af den nye kombinerede cykel- og gangbro over jernbanen. Ifht. det gamle HF&VUC i Jernbanegade (med træer og små hyggekroge) er det nye totalt afvisende over for omgivelserne og ligner - ligesom Odeon - en renskuret fabriksbygning. Man har igen forspildt chancen for at lave et hyggeligt og imødekommende sydligt orienteret opholdsrum foran bygningen. Idag holder der bare biler. Skrald hober sig op i alle små åbninger. Facaden ned mod Storms Pakhus er totalt lukket. En mur af aluminium. 10 meter høj. Afvisende. Cykler ligger væltet i regnen i stativerne. Det kan næsten ikke blive mere trist. Hvorfor insisterer byen ikke på bedre kvalitet? Nu er det jo for sent. Er der ikke noget godt? Jo da! Det nye område imellem Skulkenborg og Odeon er en fryd for øjet: grønne planter, lækre materialer, hyggelige kringelkroge. Bilfrit. Fodgængervenligt. Perfekt. Lad os håbe, at byens beslutningstagere formår at gøre nyt Nørrebro lige så lækkert som det nye TBT-kvarter. Men det kræver modige valg. Hvorfor bygger man fx. ikke en dobbeltrettet supercykelsti i tunnel under Toldbodgade? Så kan cyklisterne fra hele city suse over jernbanebroen, nedad en bilfri Lerchesgade, og under den stærkt trafikerede Toldbodgade og videre enten nordpå til Byens Ø eller nordøst på til Havnebadet, boligerne og kontorerne der. Og nu vi er ved infrastrukturen i området. Der skal være 1600 statsansatte i det nye byggeri. Mon ikke mange vil pendle med toget til OBC? Men man skal gå en relativ stor omvej. Hvorfor bygger man ikke en diagonal sti fra OBC (taxaholdepladsen) og de 25 meter hen til Lerchesgade? Så har man en hurtig og direkte forbindelse mellem OBC og Nørrebro til gavn for tusindevis af pendlere.

Debat

Januar 1970: Dyrt dansepar pengene værd

Læserbrev

Friplejecenter. Plejecentret Munke Moses forvandling

Synspunkt: Og fri er nok med en hel del modifikationer. For der er sket mange store forandringer. Og ikke just til det bedre. Okay, man har fået nogle ny renoverede rammer. Men miljøet fremstår nu som noget klinisk koldt upersonligt, fantasiløst. Uendelige lange hvide gange uden varme og atmosfære. Ingenting på væggene. Ingen blomster, intet liv. Store hvide tomme kedelige rum. Og går man op på anden sal, så finder man en masse tomme lejligheder, som ikke er beboet. Til trods for, at der er mangel på plejehjemspladser i Odense. Mange af beboernes lejligheder er heller ikke helt færdige. Så her må de gamle finde sig i håndværkere og støj. Huslejen stiger og stiger. Og fra januar bliver det også dyrere at få sit tøj vasket. Forstanderinden har besluttet at nedlægge et velfungerende vaskeri i kælderetagen og i stedet få vasket tøjet ude i byen. Maden er også steget. Og så er det blevet besluttet at lave om på spisningen, som ellers har fungeret glimrende i 30 år. Nu skal beboerne pludselig til at spise varm, opvarmet mad om aftenen i stedet for om middagen. Og det trods flere eksperter anbefaler, at det er bedst med hovedmåltidet om middagen. Kan det virkelig passe, at man har lov til at behandle gamle plejekrævende medmennesker, som man har gjort her? For så slet ikke at komme ind på, hvad det har krævet af udfordringer for plejepersonalet. Først tvangsforflytter og opmagasinerer man gamle plejekrævende medmennesker fra et trygt velfungerende plejecenter med et godt arbejdsmiljø. Et plejecenter med varme, en god forstanderinde Linda Jensen, som desværre er gået på pension, og et godt velfungerende plejepersonale. Se billederne på Facebook. De fleste er gamle billeder fra før renoveringen. Dengang der var husrum og hjertevarme. Til et gammelt nedlukket genoptræningscenter Kragsbjerg Lykke. Hvor ingenting fungerer og alt er kaotisk. Denne opmagasinering strækker sig over ca. et år. Og de beboere, som har overlevet, er nu vendt tilbage til et sted, som er så forandret. Både hvad omgivelser og ledelse angår. Plejepersonalet føler sig heller ikke godt tilpas. Men de har fået mundkurv på og må ikke udtale sig og har fået besked på, at hvis det sker, er det fyringsgrund. Hvilket også er sket. Så det med fri, ja det er med modifikationer. Og så er det, jeg spørger: Er det den rette ledelse? Jeg syntes, det er synd og skam. Både for beboerne, som jo nærmest er gidsler. Men også for det plejepersonale, som skal arbejde der. Prøv at besøg plejecenteret.

Annonce
Læserbrev

Debat: Venstre har også tidligere angrebet kommunalt ansatte

Læserbrev: Hr. formand for Venstre på Ærø Lennart Mogensen Tak for din belæring og opmærksomhed til mit indlæg om embedsmandssvigt over for kommunalbestyrelsen onsdag den 15. Januar i år. Jeg håber, du fik fat i pointen og også opfattede, at jeg ikke gik efter manden men efter bolden, da jeg redegjorde for et hændelsesforløb, som vi flere gange har været udsat for, når der skal fremkomme indstillinger, beregninger og oplæg fra færgerederiet. De kommer altid i sidste øjeblik, og er ikke et produkt af det kodeks, vi vedtog på vores seminar den 22. jan. 2018: Punkt B. 1: "God sagsfremstilling" "Hvorved forstås: Gedigne objektive sagsfremstillinger, der klæder politikerne godt på ved at anvise muligheder og alternativer og beskrive konsekvenser." "Høj faglighed formidlet i et fremkommelig og let forståeligt sprog.” Punkt B. 2: "Kommunikation og information" "Hvorved forstås et højt og rettidigt informationsniveau, om både ”need to" og "nice to" know." "Tilgængelighed og åbenhed i forhold til den enkelte politiker, udvalgene og den samlede kommunalbestyrelse." "Loyalitet i formidlingen til og fra det politiske system." Min tiltaleform er tidligere benyttet uden at nogen fandt anledning til en gennemgribende storvask fra Venstres side. Jeg citerer Fyns Amts Avis fra 3. juni 2009: "Jeg har aldrig tidligere i min lange havnekarriere været ude for, at en kommunalbestyrelse på et åbent, offentligt møde har behandlet personalesager, der ikke var på dagsordenen, og hvor de berørte ansatte ikke har haft lejlighed til at kommentere sagen og til at forklare sig, siger en fortørnet Torben Frederiksen." Og hvem kom med de angreb? Kommunalbestyrelsesmedlem Jens Groth-Lauritsen (V). Sagde Venstre nogen sinde undskyld eller ændrede ved aftalte kodeks i kommunalbestyrelsen af den grund? Hvis du mener, at det er den form, jeg har benyttet, er jeg helt rolig, for den er jo godkendt af Venstre.

Læserbrev

Psykisk sygdom. Spørg hellere, hvordan jeg har det

Læserbrev: Forståelse er fint, men lad vær med at fortælle mig, at jeg ikke fejler noget. Jeg er rigtigt glad for, at man i Danmark er begyndt at sætte fokus på psykiatrien, og de store problemer psykisk sygdom udgør i vores samfund. Det er gået op for os, hvor mange der faktisk kæmper med den ene eller den anden psykiske lidelse. Jeg er glad for, at det er noget, vi er begyndt at snakke om. Jeg har selv angst og en depression, og jeg er lykkelig over, at jeg sjældent har oplevet, at der er nogen der set ned på mig af den grund. Jeg oplever derimod ofte, at venner, bekendte, familie og kolleger, som rigtig gerne vil udvise støtte og sympati, men ikke ved, hvordan de skal vise støtten. Jeg får tit fortalt, at jeg ikke skal tænke for meget over det, da de ikke synes, at der er noget galt med mig. Det er søde ord, og jeg værdsætter deres intentioner, da jeg ved, de bare vil mig det bedste. Men hvis du får en influenza eller brækker en arm, er der jo ingen, der siger, at du ikke fejler noget. For du fejler jo noget. Og det gør jeg også. Jeg kan godt sætte mig ind i, hvorfor jeg møder den slags reaktioner. Psykisk sygdom kan virke ubehageligt eller uhyggelig at snakke om, og folk er forsigtige af hensyn til min mulige sårbarhed. Men når jeg får fortalt, at de ikke synes, der er noget galt med mig, så er det som at give mig et par trommestikker, når jeg skal spille guitar. Jeg kommer til at føle, at selv om de vil mig det godt, så bliver mine udfordringer stadig overset. Jeg ville ønske, at nogen gad spørge ind til det og udfordre det, ligesom jeg bliver spurgt om andet i mit liv. Det er rart at vide, at folk omkring en stadig kan lide en, men nogle gange føler man sig stadig overset. Man er ikke nødvendigvis kun syg de dage, hvor vi ligger derhjemme og intet kan. For nogle af os er syge hver dag. Og hvis vi skal bryde det tabu, der er omkring psykisk sygdom, så er det ekstremt vigtigt, at nogen tør spørge ind til det. Selv om det ikke lyder sådan, så sætter jeg stor pris på den omsorg, jeg får. Den omsorg og sympati, som jeg bliver mødt med, gør, at jeg er sikker på, at mange gerne vil have redskaberne til at forstå, hvad vi går igennem. For uanset hvor slemt det er at blive hørt, men ikke forstået, så er det lige så slemt at høre, men ikke forstå.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce