Annonce

Mest læste

Seneste nyt

Læs dagens avis her

Annonce
Fyn For abonnenter

Før konkurs i kemisagen: Købte båd, betalte private regninger og flyttede 11 biler over i nyt firma
Fyn

'Groft uforsvarligt': Entreprenør-ægtepar fra kemisagen på vej mod konkurskarantæne
Læserbrev

Breddefodbold. Større stemme mod Divisionsforeningen med reform

Synspunkt: I den seneste tid har der i Fyens Stiftstidende og på sociale medier været en del skriverier om den reform af breddefodbolden i DBU-regi, som bl.a. indebærer en fusion mellem DBU Fyn og DBU Jylland. Det er kun positivt - debat er fundamentet for et demokratisk system som vores. Det er i sidste ende også fodboldklubberne, der skal beslutte, om de er enige med os i, at en reform er den rigtige vej at gå. Og hvorfor mener jeg som DBU Fyns formand så, at det er tilfældet? Det er der flere grunde til. Den tungest vejende er, som Leif Rasmussen også beskriver i sin artikel i Fyens Stiftstidende d. 15. januar, at vi har et behov for at styrke vores politiske beslutningsprocesser. Med ”vi” mener jeg breddefodbold i DBU som helhed, altså de seks lokalunioner. Vi skal kunne træffe beslutninger om rammevilkårene for dansk breddefodbold hurtigere og mere smidigt, end vi kan i dag. De seks lokalunionsformænd repræsenterer hver vores bagland med forskellige interesser og holdninger – og ikke mindst forskellige mødekalendere. Beslutningsvejene bliver ofte (for) lange, når seks forskellige instanser skal mødes og høres. Imens udvikler fodbolden og samfundet som helhed sig hurtigt omkring os. Det skal vi kunne matche, bedre end vi kan i dag. I et læserbrev af 12. januar skriver John K. Nielsen, at han ser reformen som et udtryk for, at man tækkes eliten. Sådan ser jeg det ikke. Nærmest modsat. Som en del af reformen lægges overordnede strategiske beslutninger på vegne af breddefodbolden op i det organ, der kaldes DBU Bredde. Via det kan bredden tale med en samlet stærk stemme, der også har beslutningskompetence. DBU Bredde bliver dermed en meget vigtig brik i samspillet med og modspillet til elitens interesser, som er stærkt repræsenteret i Divisionsforeningen. Det er jeg overbevist om er helt afgørende for at udvikle breddefodbolden – og fodbolden som helhed i samarbejde med eliten. Hvad vil reformen så betyde for de fynske klubbers hverdag? Lad mig først slå fast, at DBU Fyn som kontor består, og det vil fortsat være her, de fynske klubber skal henvende sig for spørgsmål og hjælp. Der vil også fortsat være en DBU Fyn-bestyrelse, som skal drøfte og tage beslutninger om lokale fynske forhold. Mere generelle og strategiske beslutninger vil blive henlagt til bestyrelserne i hhv. DBU Bredde Vest/DBU Bredde Øst og DBU Bredde. Der vil også fortsat være et fynsk årsmøde for de fynske klubber, hvor bl.a. DBU Fyns bestyrelse vælges. Derudover vil de fynske klubber også kunne gøre deres indflydelse gældende på årsmødet i DBU Bredde Vest, hvor de fynske og jyske klubber sammen kan træffe beslutninger om fælles anliggender. Der vil som udgangspunkt ikke ske ændringer i den måde turneringerne drives på set i forhold til før fusionen. Vi vil dog bruge de naturlige synergier, der ligger i en fælles organisation til at se på, hvorvidt det kan give mening at harmonisere nogle turneringer. Men kun der, hvor det giver mening. Det betyder naturligvis også, at de fynske klubber ikke skal til at køre langt op i Jylland for at spille kampe. Der vil f.eks. fortsat være en fynsk Albaniserie, fordi det baseret på geografi og matchning giver mening. Jeg håber, at de fynske klubber vil stemme for reformen, så vi kan optimere de politiske muligheder for at sikre dansk breddefodbold de bedst mulige rammevilkår.
Annonce
Annonce
Annonce
Odense

Aflysning af kinesisk dansetrups optræden: Odeon beklager forløbet
Danmark

Hudsygdom kan være skyld i patienters infektioner: Nu er kirurgens allergi blevet fastslået

Seneste plus

Annonce
Annonce

Podcasts

Vis flere
Annonce
Læserbrev For abonnenter

Lokaldebat: Giv Faaborg lov til at være en soveby

Kommunens politikere (de fleste) vil have en Als-Fyn bro, de vil have flere folk til kommunen, de vil gerne tiltrække de unge familier og så videre. MEN – hvad med de helt unikke værdier, der er i området i form af naturen? Der er ingen, som siger fra og råber højt omkring de problemer, vi uden tvivl vil se, hvis en fast forbindelse til Als bliver en realitet. Hele idéen med en Als-Fyn-forbindelse er efter min bedste overbevisning stik imod befolkningens ”krav” om, at vi skal være mere klimabevidste, da hele området vil få væsentligt forøget forurening og støj. Ifølge Vejdirektoratets foreløbige miljøscreening fra januar 2019 vil det ”gøre uoprettelig skade på de nuværende natur og dyreforhold”, hvis en Als-Fyn-forbindelse bliver til virkelighed. Det samme står der i rapporten om selve Lillebælt, der i øvrigt er udlagt som Natura 2000-område, og som man er i gang med at ansøge om at få på Unescos liste over steder med internationalt geologisk betydning. Bør vi ikke i stedet begynde at tænke anderledes? Bør vi ikke lave tiltag, som kan sikre at vores enestående natur og dyreliv får de bedst mulige betingelser? Faaborg-Midtfyn kommune er Fyns største kommune arealmæssigt og burde derfor også kunne rumme det hele. Med det mener jeg, at vi ikke behøver at gøre alle dele af kommunen ens. Hvorfor er man så forhippet på at ville tiltrække unge til selve Faaborg? Man investerer mange millioner i både Årslev og Ringe, så burde der ikke være plads til at enkelte dele af kommunen er ”sovebyer”? Med det mener jeg bestemt ikke, at vi ikke skal udvikle Faaborg og omegn, men jeg mener man skal give plads til forskellighed. Gør Faaborgområdet til et mekka for kunstnere, kunsthåndværkere, naturoplevelser og andre mere ”specielle” ting – kun fantasien sætter egentlig grænserne. Vi får snart et helt nyt Øhavsmuseum, som også kommer til at rumme et besøgscenter for Geopark Sydfyn. Lad os få videreudviklet på begrebet ”naturturisme”, så vi kan tiltrække turister og forskere hele året. Lad os lave et kunstnercentrum – f.eks. i den gamle erhvervspark ved veteranbanen. Inddel hallerne i små selvstændige butikker, hvor kunstnere og kunsthåndværkere kan samles og dels sælge deres kunst, dels lave et videnscenter for kunst/kunsthåndværk. Måske endda en decideret ”kunstskole”, der kan tilbyde kurser i maling, tegning, træarbejde, læder o.s.v. Vi må bestemt ikke glemme de unge, for det er jo i sidste ende dem, som skal videreføre landet. Spørgsmålet er bare om det ikke allerede er for sent at gøre Faaborg attraktiv for de unge? Svendborg og Odense har jo en hel del mere at tilbyde, både uddannelsesmæssigt og kulturelt. Jeg er tilflytter og har valgt at bo i Faaborg-området udelukkende på grund af naturen, freden og roen i området. Jeg ville virkelig være ked af at skulle flytte, for jeg er faldet godt til og har fået et godt netværk i området. Men hvis jeg i stedet for fuglesang skal høre på bilstøj, kan det blive nødvendigt. Det var nemlig p.g.a. stress fra støj, jeg flyttede fra København. Min pointe med hele dette indlæg er – lad os tænke os grundigt om, FØR vi gør noget, som ødelægger området, men lad os også udvikle området, så vi kan blive ved med at nyde det.
Annonce
Annonce
Nyborg

75-årig giver et nap med i børnehaven
Annonce
Fyn

Kan have været fatalt for seks mennesker: 44 hoftepatienter har fået infektion på OUH

Læs også

Annonce