Kom med i kulissen: Sådan arbejdede krisestaben i Odense, da Danmark lukkede ned

Viceborgmester ville være præst: - Jeg fandt desværre aldrig Gud oppe i den store betonbygning

Sigtet for brandstiftelse: Jeg troede, det hele var overstået

Kendt Thorborg-selskab: Overskuddet skrumpede i 2019

Ustoppelig: Thomas Lund Hansen har gennem 20 år trukket spor af møgsager efter sig

Sejlklubben aflyser Sail Extreme og Fyn Rundt Classic

Travle brandmænd: Tre midtfynske brande på 10 timer

HCA-festspillene håber stadig at gennemføre

Oven på et godt år: LBH International klar til at indtage Østen

Politi sætter punktum i sager om brandstiftelse

- Mange butikker skal til at genopfinde sig selv

Det ser nærmest ud som verdens bedst tilrettelagte exit og tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Havde du set det her komme? - Nej, slet ikke. Jeg har altid sagt, at når jeg fyldte 60 år – og det er to år siden – så ville jeg begynde at overveje, hvornår jeg skulle stoppe. Det var en mavefornemmelse, at jeg syntes, tidspunktet var kommet. Ikke mindst fordi jeg har to gode partnere, som jeg ved kan køre virksomheden videre på bedste måde sammen med en ny partner, som har købt min ejerandel. Jeg har altid haft det sådan, at jeg selv ville kunne bestemme, hvornår jeg skulle stoppe, og nu kan selv bestemme, hvor meget jeg vil arbejde. Du har arbejdet 20 år som erhvervsmægler, først i Nybolig Erhverv, som virksomheden hed i en årrække, inden I skiftede navn til Nordicals. Men det er netop nu, når vi er ovre coronakrisen, at I får virkelig noget at se til med en forventeligt masse tomme bygninger og lokaler, så er det ikke et skidt tidspunkt at stoppe på? - Der er aldrig noget godt tidspunkt at stoppe på, og ja, der bliver mange udfordringer, når det her er ovre. Jeg kan da godt ærgre mig over, at jeg ikke får så meget med det at gøre, selv om jeg kan arbejde året ud, for jeg kan godt lide udfordringer. Jeg tror roligt, man sige, at det kan blive et helt andet og anderledes butiksliv, vi vender tilbage til, ikke kun i Odense, men i de fleste byer. Hvordan anderledes – ud over, at nogle butikker, cafeer og restauranter er bukket under? - Detailhandlen ska virkelig til at tænke nyt efter dette, det bliver vigtigere end nogensinde. I forvejen var detailhandlen jo ikke kommet op i tidligere tiders niveau fra før finanskrisen, og siden da er der sket en stor udvikling i vores måde at handle på med meget mere nethandel. Også trenden med at købe mere brugt og et generelt faldende forbrug spiller ind. Detailhandlen skal virkelig genopfinde sig selv og gøre det til en oplevelse at gå i butikker. Er det virkelig så simpelt – og så svært? - Det er i hvert fald her, der virkelig skal ske noget for at ændre udviklingen. Det skal være noget ekstraordinært og en oplevelse i sig selv at gå ind i en butik for at handle. Ellers kan du jo lige så godt købe det hele på nettet, som Mette Frederiksen jo opfordrede os til at gøre i begyndelsen af krisen. Eksempler, tak? - Hos herretøjsforretningen Isaksen i Odense havde de tidligere en ekspedient, der hed Henning. Hvis du gik ind for at købe et par sokker og lidt undertøj, så endte du med at gå ud med en habit med skjorte, slips og det hele. Han kunne sælge – desværre er han død nu – men den tilgang til kunder og salg kunne mange butikker lære noget af. Mange butikker har – på den hårde måde her under krisen – fået øjnene op for, at de skal gøre mere ved deres salg over nettet. Kan det ikke redde nogen? - Efter min mening skal enhver detailbutik også have en netbutik, som vel at mærke er en integreret del af den fysiske butik. Altså: Hvis du går ind i en butik for at købe tøj for eksempel, så skal du naturligvis kunne føle på tøjet, prøve det og få vejledning omkring det, men det skal også være muligt at købe det på nettet, hvor det måske er billigere, så derfor skal der i butikken stå en computer, som du kan gøre dit indkøb på i forretningens netbutik – måske endda til en billigere pris. - Men du skal først og fremmest have personale i butikken, der kan få dig til at købe. Her fejler mange butikker i dag, de ansatte er ofte ikke professionelle nok, og så får man problemer. Og så skal du tænke utraditionelt, måske skal der stå et fadølsanlæg i en stor dametøjsforretning, så kvinderne kan lokke mændene med ind også. Huslejen har været i fokus her under coronakrisen, især med de store kæders diktat om, at de bare ikke betaler husleje. Hvad mener du om det skridt? - Det er efter min mening uordentligt, at man, uden forudgående forhandling, bare meddeler, at man ikke vil betale husleje. Det er udansk, hvor de store bare tromler frem og truer sig til en eller anden ret, som de ret beset ikke har. Der kommer jo ”pay back time" en dag, hvor det vender modsat. Og mon så ikke udlejer husker, hvad der skete dengang? I bund og grund tror jeg, at når lejerne får tænkt sig om, kommer de frem til, at det ikke var i orden, og at en venskabelig telefonsamtale til udlejer kan rette op på det. Måske var det chokeffekten, der fik dem i penalhuset uden at lade den beslutning kører forbi hjernen, inden den blev sendt ud. Hvor meget betyder huslejen for, om en butik kan overleve eller ej? - Huslejen er ikke afgørende for en butiks overlevelse, uanset branche, lad mig fastslå det. Om huslejen udgør 10, 15 eller 20 procent af omsætningen afgør ikke en butiks muligheder for at overleve. Det er langt vigtigere, at du har professionelt personale, som kan sælge dine varer, og så skal du som butiksejer gøre det til en oplevelse at komme i din butik. Hvis vi lige ser på Odense et øjeblik, så var det med oplevelserne netop noget af det, som folkene bag butikscentret Viva slog på, da de præsenterede planerne for snart en del år siden. Lad os lige få det på det rene: Bliver Viva nogensinde bygget, som du ser det? - Nej. Der er ikke basis for det. Blandt andet har handelsmønstret ændret sig meget, siden planerne blev præsenteret, Odense ser helt anderledes ud, byen udvikler sig måske mere og mere mod øst, og så er der hele presset på detailhandlen, som nu er massivt under og efter coronakrisen. Jeg tror ikke på Viva. Hvordan ser udviklingen for butikslivet i Odense de kommende år? - Det kan blive en lidt anden by og kommer der mange tomme butikslokaler, som man godt kan frygte, må man til at kigge på, om ikke det skal være muligt at lægge kontorer i stueplan igen. Det er langt fra sikkert, alle butikslokaler kan lejes ud til nye butikker. Og der kan ikke ligge nye cafeer og restauranter over det hele, de har også en svær tid nu og efter dette. Du har set det meste og har arbejdet hele dit liv i den finansielle sektor, først inden for bankverdenen og de seneste 20 år inden for ejendomsbranchen. Hvor dyb er denne krise? - Den er i hvert fald anderledes end finanskrisen på den led, at det finansielle system ikke er i krise på samme måde som dengang, i hvert fald ikke efter hvad vi har set indtil nu. Denne gang har pengeinstitutterne mulighed for at låne penge ud i større omfang end under finanskrisen og dermed give luft til pressede virksomheder, og det skal de gøre. Det er nu, de skal bistå dem, de har tillid til, og som dybest set har sunde forretninger. Finansverdenen må ikke – som under finanskrisen – gå i panik med brandudsalg og nedlukning af ellers sunde kunder. Forudsætningerne denne gang er da også bedre for pengeinstitutterne, fordi de er langt bedre polstrede end dengang. Tilbage til din egen situation. Hvad skal du egentlig lave nu? - Jeg har ikke nogen færdig masterplan. Jeg skal nok finde på noget, jeg vil fortsætte med alt det netværkshalløj, jeg har beskæftiget mig med i mange år, dog på et lavere niveau. Jeg er en ekstrovert person, og det bliver jeg jo ved med at være. Så håber jeg på at få lidt bestyrelsesarbejde og opgaver med at rådgive dem, der vil høre på mig, så jeg skal nok finde på noget. Og så skylder jeg nok også lidt på hjemmefronten efter alle de år. Når man stempler ud efter en lang erhvervskarriere, er det også tid til at gøre status. Er der noget, du ville have gjort anderledes eller ligefrem ærgrer dig over, du ikke fik gjort? - Man skal aldrig ærgre sig over noget, man ikke fik gjort. Man skal kun ærgre sig over noget, man fik gjort. Og hvis jeg skal ærgre mig over noget, er det, at jeg ikke begyndte i ejendomsbranchen noget før, men først efter 20 år i bankverdenen. Det er ikke til at skjule, at du kommer fra Jylland, og mange har et ønske om at vende tilbage til deres rødder, når de holder op med at arbejde. Har du tanker om det? - Slet ikke. Vi har boet på Fyn i 20 år, og det bliver vi ved med. Vi elsker at bo her og nogle af vore børn og børnebørn bor her også. Vi fynboer vil altid gerne høre, hvad andre mener om os, så lad os lige få en bramfri jysk vurdering af, hvordan vi er? - Jeg synes, fynboer ser alt for negativt på sig selv. Fyn er dejlig, Odense gør det godt, og jeg hører slet ikke til dem, der siger, at der ikke sker noget. Spørgsmålet til dem, der mener, at der ikke sker noget, er jo altid: Hvad gør du selv for, at der kommer til at ske noget? Jeg har altså boet i Aabenraa, Grindsted, Kolding og Brande, og tro mig, de steder sker der ikke nær så meget som her. Odense og Fyn er langt bedre, end fynboerne selv vil gøre det til.

To gode råd og tre ting, der trender

Krisemøde på krisemøde