Desværre ja, set i lyset af den aktuelle situation i verden og forsvarets mangelfulde udstyr, forhold og løn. Vi skal lære af Ukraine, som er det eneste land med reel erfaring i morderne krig, og indkøbe derefter. Vi skal købe udstyr fra europa og i fællesskab med EU og så skal lønningerne og forhold i forsvaret have et markant løft.

Jeg ser gerne en alternativ helligdag indført, som for eksempel en demokratidag, fællesskabsdag eller familiedag.

Der er stor forskel på, hvor sund og rørig man er, når man når til pensionsalderen. Derfor skal vi i højere grad også designe et pensionssystem, hvor man både kan gå tidligt på pension, hvis man har behov og fortsætte længere end pensionsalderen/gå ned i tid, hvis man har lyst og mulighed.

Det skal være Grønlands egen beslutning, om de ønsker at være i rigsfællesskabet. Vi skal fortsat udvikle Grønland på lige fod med resten af kongeriget og fortsætte de planlagte investeringer i Grønlands forsvar og sikkerhed.

Atomkraft udgør 20% af EUs elektricitet og klimakatastrofen ville være markant værre, hvis ikke vi havde det. Vi forbruger reelt ofte strøm fra atomkraft fra andre lande, når der ikke er blæst eller sol. Jeg tror atomkraft har en plads i et fremtidigt bæredygtigt elnet, men vi skal samarbejde med vores nabolande om atomkraft og selv primært fokusere på at videreudvikle vores kompetencer inden for sol og vind.

Det er vist kun Lars, Mette og Troels, der synes det... Midterregeringen har ikke vist sig at kunne samle fløjene og skabe planer og kompromiser for de de store langsigtede udfordringer, herunder pensionsalderen, boligmarkedet og uligheden. I stedet har de holdt sig strengt til det regeringsgrundlag de lagde ud med og gennemført politik ofte med mindst muligt flertal.

Kun hvis det gøres under ordentlige forhold i samarbejde med andre vestlige lande. Migration fra Afrika/mellemøsten er en reel udfordring for hele Europa og presset vil vokse massivt de næste årtier, i takt med befolkningstilvæksten i de fattigste land. Den udfordring løses bedst på lang sigte ved at skabe bedre forhold og muligheder i de pågældende lande.

Det er i lige meget, hvornår målet er, hvis vi reelt ikke når det. Klimarådet har lige konkluderet regeringen med sin indsats ikke kan nå de eksisterende 2030 mål. Det viser, at den eksisterende indsats er alt alt for uambitiøs og det kræver mere end blot et forbedret måltal.

Vi har i årevis været alt for naive overfor, hvor store økonomiske interesser, der arbejder for at stjæle vores opmærksomhed på nettet. Det er ikke kun sociale medier, men også computerspil, streamingtjenester og onlinehandel (bla. temu), som med alle midler forsøger at fastholde vores opmærksomhed på indhold, hvis kvalitet hele tiden når nye lavpunkter. Vi skal ikke mindst skærme (!) vores små. Det kan være svært for den enkelte forældre, hvis vi ikke sætter rammerne sammen. Skolerne skal i høj grad være mobilfrie og techgiganterne skal stilles til ansvar for det indhold og algoritmer de spreder.

Der er fint plads til de 42 ulve vi har i dag og landmændende kan godt gardere sig med hegn og forsikring lige som i vores omkringliggende lande. Ulvene skal selvfølgelig ikke tæt på byerne eller blive vant til mennesker.

Det er allerede forholdsvist nemt at komme til Danmark, hvis man har fået et arbejde i landet (med en vis løn). Vi kan dog gøre meget for at udenlandsk arbejdskraft også føler sig mere velkomne.

Det er tydeligt, at det nuværende USA har mistet interessen for Europa, Europas sikkerhed og truslen fra Rusland. Hvis den udvikling fortsætter, vil USA også udfase sit engagement i Europa, men det er ikke en udvikling vi skal skubbe til, før vi selv har fået styr på Europas forsvar og sikkerhed.

Der er et kæmpe pres på psykiatrien i disse år, både når det gælder udredninger og plads til indlæggelser for alvorligt syge. Det skaber en masse afledte effekter i andre dele samfundet, at vi ikke kan tilbyde rettidig hjælp inden for psykiatrien. Det gælder både børn og unges trivsel og skolegang, og psykisk syge hjemløse, som sætter et pres på de ansatte på herbergerne, som de slet ikke er rustet til.

Den seneste trepartsaftale gav et lønløft til sundhedspersonalet, men der skal stadig arbejdes for bedre løn og vilkår specielt indenfor ældreområdet, hvor vi kommer til at mangle rigtig mange social- og sundsassistender i fremtiden.

Det vil være en gevinst både for modtagerne og for samfundet og de senere sundshedsudgifter, som kan følge af svær overvægt.

Vi har netop sat grænsen op fra 12 til 18 uger, fordi det både er etisk og medicinsk forsvarligt. Grænsen på 12 uger var sat i 1973, hvor det som kirugisk indgreb betød større risiko for moren.

Det er så svært at sætte klare rammer på et emne, som er så dilemmafyldt og indgribende. Hvis man virkelig ikke har mere at leve for, så kan det give god mening at vælge døden som udvej. Men jeg synes det er et af de sværeste områder at sætte klare regler for, så det både er værdigt for de syge og sundhedspersonalets principper, ikke bliver en glidebane eller en udvej for dårlig samvittighed over at være til last, og skal det også være en mulighed hos demente og børn?

Vi skal have bedre velfærd, ikke flere skattelettelser - og slet ikke til dem, som ikke har brug for det.

Uligheden er aldrig steget så meget, som under den nuværende regering. I 2025 blev den rigeste procent 15% rigere, mens halvdelen af befolkningen ikke oplevede fremgang. Økonomisk lighed er en af betingelserne for den sammenhængskraft og tillid, som vi har i det danske samfund.

Vi skal bruge en nedsættelse af momsen til at gøre sunde fødevarer billigere, så det både bliver billigere at leve og at leve sundt.

Danskerne kommer ikke til at have lavere forventninger til fremtidens velfærd, og det er urealistisk at vi kan løfte flere opgaver med de færre ansatte. Der skal være personale nok til at tage hånd om de mange flere ældre og til at tage sig af vores børn og unge i skoler og institutioner.

Specielt i disse tider har vi behov for at stå sammen med de lande i Europa, som vi deler værdier og mindset med. EU er ikke perfekt, men det er demokrati ikke. Tilgengæld har EU gjort en kæmpe forskel for de tidligere østlande, herunder Litauen, hvor min hustru er fra. Her er man ekstremt positiv overfor EU og de vestlige værdier og så selvfølgelig sikkerheden mod truslen fra Rusland.

Hvis ikke Rusland taber markant i Ukraine, står vi efter krigen med et Rusland, der har omstillet hele sin økonomi til en krigsøkonomi og et millitær i en størrelsesorden, som vi i hvert fald mandskabsmæssigt slet ikke kan hamle op med i Europa. Det er sandsynligt at Rusland efter krigen vil være nogen andres problem og sandsynligvis vores eller et af vore andre nabolandes.

Ikke alle børn har de samme forudsætninger for at få en lækker og sund madpakke med i skole hver dag. Det kan fælles skolemad være med til at sikre. Det er dog ikke alle steder at forholdene på skolerne er til det, så det skal også give mening at indføre lokalt.

Vi skal i højere grad fokusere på flere lærerer og et bedre arbejdsmiljø, så vi sikrer at der er nok engagerede lærerer til at vi kan sænke klasseloftet. Et lavere klasseloft vil klart hjælpe i de mindre klasser. 14 elever i klassen er et stort sping fra de 26 vi har i dag, og mange steder vil det ikke kunne lade sig gøre på grund af mangel på lærere, skoler der ikke er designet til det og for få elever til at dele klassen i 2.

Selskabskatten er allerede faldet fra 32% i 2000 og ligger på linje med andre lande i EU. Vi skal vore frontløbere i et kapløb mod bunden, hvor landene konkurrerer om den laveste skattesats. Danmark er igen og igen blevet udnævnt til et af de bedste lande i verden at drive virksomhed i og vores konkurrenceevne og økonomi er i top i disse år.

Forskellen har aldrig været større på grund af det store fokus der har været på reform af kontanthjælpen og dagpengene, der ikke følger prisudviklingen. Arbejdsløsheden har aldrig været lavere, så det giver ingen effekt at sænke satserne, men gør det bare sværre for modtagerne at få dagligdagen til at hænge sammen.

Der skal klart være incitamenter for at blive på arbejsmarkedet, såfremt man har muligheden. Det skaber grundlag for at nedslidte kan trække sig tilbage tidligere. Der er dog netop indført flere tiltag for seniorer, med højere seniorpræmie, skattefradrag og ventetillæg.

Ja, det skal vi for at nå vores mål om grøn omstilling og færre fossile brænstoffer. Ligesom med vindmøller skal det ikke implementes hen over hovedet på lokalbefolkningen og byerne skal også bidrage mere med solpaneller på tagene. Vi skal investere i projekter, hvor der eksiterer landbrug og solpaneler deles om jorden, og hvor nogen afgrøder og husdyr drager nytte af den ekstra skygge.

Vindmøller er en vigtig del af en grøn omstilling, men det er også vigtigt, at der er lokal folkelig opbakning til de projekter, der sættes i gang og til den grønne omstilling generelt. Det er på i nogen grad blevet en by-land diskussion, og vi skal i byerne ligesåvel arbejde for flere solceller på tagene.

Der er heldigvis 15 på vej, men det er slet ikke nok til at Danmark kommer væk fra vores bundplacering i at beskytte vores natur og havmiljø.

Specielt i denne tid er det vigtigt at vi bakker op om det international samfund og spilleregler, som vi selv har kæmpet for at indføre. Sålænge vi har sagt ja til konventionerne, skal vi også følge dem. Der er situationer, hvor konventionerne ikke længere passer til de udfordinger, vi oplever i dag. Vi har sager med kriminelle udenlændinge, som vi ikke kan udvise eller fratage statsborgerskab pga. hensyn til familie & tilnytning. Det er et arbejde for at opdatere konventionerne i samarbejde med andre EU-lande, som oplever de samme udfordringer, som os.

Vi skal gøre op med regler, bureaukrati og sagsbehandlingstid, som gør det svært at få lov til at arbejde eller uddanne sig i Danmark på et fornuftigt grundlag. Samtidig skal vi fortsat være klare i reglerne på, at negativ social adfærd og kriminalitet ikke accepteres, og hurtigt fører til inddragelse af ophold og statsborgerskab.

Processen er i dag en labyrint og sagsbehandlingstiden er usikker og stressfuld. Små afvigelser, ferie i udlandet eller perioder mellem jobs, kan føre til afvisning efter en årelang proces for folk, som ellers har gjort alt for at være en del af vores samfund eller måske endda har været har fra spæd.

Robotter vil kunne mere i fremtiden og kan fint supplere, hvor det giver mening, men det skal ikke være på bekostning af menneskelig kontakt. Vi skal ikke have besparelser og skattelettelser for at bygge et velfærdssamfund, hvor pårørende tager arbejdsopgaver fra sundhedsfagligt personale.

Vi hjælpe den gruppe af ældre, som i de senere år har fået sværere ved at fø økonomien til at hænge sammen. Jeg synes dog, at ideen om 'checks' er populistik og vi kan opnå de samme effekter ved at skrue på skatter, fradrag og folkepensionen.

Det har den seneste uddannelsesreform allerede fokuseret på.

Hovedstaden vil nok altid være førende i kultur, men det er vigtig at der er adgang til gode kulturelle tilbud for alle i hele landet.

Det gælder hovedsageligt for privat strand og skov, hvor man i privat skov i dag ikke må færdes efter solnedgang eller udenfor stierne. Bedre adgang vil gavne daginstitutioner, spejdere, vandreklubber og andre foreninger.