Gå til indhold
Del kandidaten
UP
Rasmus Paludan
Advokat, partileder, redaktør
Løsgænger

Derfor stiller jeg op til valget

Man bør stemme på mig, hvis man ønsker en politiker, der siger tingene klart og ikke pakker sine holdninger ind. Alt for meget politik i Danmark består af pæne formuleringer og kompromiser, som gør det svært for vælgerne at gennemskue, hvad politikerne egentlig mener. Jeg mener, at vælgerne fortjener ærlige svar og klare prioriteringer. Jeg vil arbejde for et Danmark med stærk ytringsfrihed, et trygt samfund med konsekvens over for kriminalitet og en udlændingepolitik, der i højere grad sætter Danmarks interesser først. Samtidig skal det bedre kunne betale sig at arbejde, vi skal have et stærkere forsvar, og beslutninger bør så vidt muligt træffes i Danmark frem for i EU. Som løsgænger er jeg ikke bundet af partipisk eller interne aftaler. Jeg kan stemme efter min overbevisning og efter det, jeg mener er bedst for Danmark og for vælgerne i København. Hvis man ønsker en politiker med klare holdninger, uafhængighed og vilje til at sige sandheden, bør man stemme på mig.

Mine vigtigste temaer
Sundhed
Økonomi og skattepolitik
Udenrigs- og forsvarspolitik
Børnepasning og folkeskoler
Erhvervspolitik og beskæftigelse
Klima, miljø og energi
Udlændinge
Ældre
Uddannelse
Kultur og fritid
Politisk karriere
2026-nu · Folketingskandidat
2022 · Folketingskandidat
2021 · Spidskandidat Region Hovedstaden
2019 · Folketingskandidat
2017 · Spidskandidat Region Hovedstaden
Tillidsposter
2017-nu · Partileder · Stram Kurs
1
Det er rimeligt at bruge 5 procent af bruttonationalproduktet på Forsvaret.
Rasmus Paludan uddyber:
Danmark står i en mere usikker verden, hvor militær styrke igen har stor betydning for fred og stabilitet. Derfor er det rimeligt at bruge mindst 5 procent af BNP på forsvaret – og sandsynligvis endnu mere i de kommende år. Et stærkt forsvar er en forudsætning for, at Danmark kan beskytte sin frihed, sin sikkerhed og sine allierede.
2
Store bededag bør genindføres som helligdag.
Rasmus Paludan uddyber:
Store Bededag var en del af dansk tradition og kultur gennem flere hundrede år. At afskaffe en helligdag for at skaffe flere arbejdstimer er en meget kortsigtet måde at føre politik på. Helligdage handler også om kultur, fællesskab og pauser i arbejdslivet, og derfor bør Store Bededag genindføres.
3
Danskernes generelle pensionsalder bør fortsætte med at stige sammen med levealderen.
Rasmus Paludan uddyber:
Det er rimeligt, at pensionssystemet tager højde for, at levealderen stiger. Samtidig er der stor forskel på menneskers arbejdsliv, og mange i fysisk krævende job kan ikke blive ved med at arbejde længere og længere. Derfor bør pensionsalderen fastsættes med en balance mellem økonomisk holdbarhed og hensynet til mennesker, der har haft et langt og hårdt arbejdsliv.
4
Danmark bør investere massivt i Grønland for at overbevise grønlænderne om at blive i rigsfællesskabet i stedet for at beslutte sig for selvstændighed.
Rasmus Paludan uddyber:
**Forslag:** Danmark bruger allerede meget store beløb på Grønland gennem bloktilskud og andre udgifter. Det giver derfor ikke mening at bruge endnu flere penge for at påvirke grønlændernes holdning til rigsfællesskabet. Hvis Grønland ønsker selvstændighed, må det ske på et tidspunkt, hvor landet også kan finansiere sine egne udgifter uden dansk støtte.
5
Danmark bør investere i atomkraft.
Rasmus Paludan uddyber:
**Forslag:** Danmark bør investere i atomkraft som en del af en langsigtet energipolitik. Atomkraft kan levere store mængder stabil elektricitet uden CO₂-udledning og uden den luftforurening, der følger med fossile brændsler. Samtidig kan det gøre Danmark mindre afhængigt af importeret energi og ustabile energipriser. Derfor bør forbuddet mod atomkraft ophæves, og teknologien undersøges seriøst.
6
Den næste regering bør igen bestå af partier hen over midten.
Rasmus Paludan uddyber:
Regeringer hen over midten udvisker de politiske forskelle og gør det sværere for vælgerne at se, hvad de egentlig stemmer for. Et demokrati fungerer bedst, når der er klare politiske alternativer, og når regeringen står på et tydeligt politisk grundlag. Derfor bør næste regering ikke dannes hen over midten.
7
Det er en god løsning, at der oprettes et modtagecenter for asylansøgere uden for Europa.
Rasmus Paludan uddyber:
Danmark skal aldrig give asyl i Danmark. Asylansøgninger bør i stedet behandles uden for Europa, så man stopper incitamentet til at rejse illegalt til Danmark. Alle, der nogensinde har fået asyl såvel som deres efterkommere, skal straks sendes hjem; med mindre de helt exceptionelt har andet grundlag for at blive her – fx hvis de har giftet sig med en etnisk dansker. Målet må være, at asyl ikke bliver en permanent indvandringsvej til Danmark.
8
Den nuværende ambition om at blive CO2-neutral i 2045 er for uambitiøs.
Rasmus Paludan uddyber:
Danmark står for en meget lille del af verdens CO₂-udledning. Selv meget dyre danske klimatiltag vil derfor have minimal betydning for det globale klima, hvis de store udledere ikke gør det samme. Derfor bør Danmark føre en mere realistisk klimapolitik og undgå meget dyre symboltiltag, der ikke reelt påvirker de globale udledninger.
9
Der skal indføres forbud mod brug af sociale medier for børn under 16 år.
Rasmus Paludan uddyber:
Sociale medier kan have en skadelig påvirkning på børn og unges trivsel, koncentration og mentale sundhed, og derfor er der gode grunde til at tage problemet alvorligt. Samtidig er et generelt forbud et meget vidtgående indgreb, som kan være svært at håndhæve i praksis. Derfor bør fokus i stedet være på bedre beskyttelse af børn og unge, større ansvar hos platformene og en stærkere rolle for forældre og rollemodeller.
10
Vi skal have færre ulve i Danmark.
Rasmus Paludan uddyber:
**Forslag:** Ulven er en naturlig del af den danske natur, og det giver ikke mening at forsøge at udrydde arten. Samtidig skal landmænd kunne beskytte deres husdyr, hvis ulve udgør en konkret trussel. Derfor bør der være mulighed for at regulere bestanden lokalt, men uden at målet bliver at fjerne ulven helt fra Danmark.
11
Det skal være lettere at komme til Danmark og arbejde som udlænding.
Rasmus Paludan uddyber:
Danmark bør først og fremmest sikre, at den arbejdskraft, der allerede findes i landet, bliver bedre udnyttet. Hvis virksomheder i stor stil kan hente arbejdskraft i udlandet, risikerer det at lægge pres på lønninger, arbejdsforhold og sammenhængskraften i samfundet. Derfor bør adgangen til at arbejde i Danmark ikke gøres lettere generelt, men kun ske i særlige tilfælde, hvor det klart er i Danmarks interesse. Et samfund fungerer lettere, når mennesker deler grundlæggende værdier, normer og kulturelle referencer. Fælles sprog, traditioner og retsopfattelse gør det nemmere at skabe tillid, samarbejde og sammenhængskraft. Derfor er det vigtigt, at Danmark fortsat værner om sin kulturelle arv og ikke udvikler sig til et samfund med dybe kulturelle og religiøse skel. Derfor skal økonomi aldrig være et argument for indvandring.
12
Danmark skal opsige aftale med USA om baser på dansk jord.
Rasmus Paludan uddyber:
Danmark skal kunne samarbejde tæt med USA om forsvar og sikkerhed. Men det er et problem, hvis aftaler betyder, at udenlandske soldater kan begå kriminalitet i Danmark uden at kunne retsforfølges ved danske domstole. Dansk lov bør gælde på dansk territorium, og derfor bør sådanne aftaler genovervejes.
13
Sundhed
Der skal bruges flere penge på psykiatriområdet.
Rasmus Paludan uddyber:
**Forslag:** Der bør bruges flere penge på psykiatri, men især på den forebyggende indsats. Alt for mange problemer udvikler sig, fordi hjælpen først kommer sent. Indsatsen bør i højere grad fokusere på terapi, stærkere sociale fællesskaber og aktiviteter som natur- og friluftsoplevelser – ikke kun på medicinsk behandling.
14
Sundhed
Der er brug for at give personalet i landets sundhedsvæsen en højere løn.
Rasmus Paludan uddyber:
Det kan give mening at sænke momsen på sunde og almindelige basisfødevarer, så det bliver billigere at leve sundt. Fødevarer som grøntsager, frugt og almindelige råvarer bør derfor beskattes lavere end i dag. Samtidig bør fødevarepolitikken tage hensyn til både dyrevelfærd og danske fødevaretraditioner. Det vil sige nul moms på svinekød og oksekød og forbud mod alle halal-varer.
15
Sundhed
Staten skal finansiere overvægtiges slankemedicin.
Rasmus Paludan uddyber:
**Forslag:** Overvægt medfører store sundhedsproblemer og betydelige udgifter for sundhedsvæsenet på længere sigt. Hvis slankemedicin kan hjælpe mennesker til et sundere liv og samtidig forebygge sygdomme, kan det på sigt spare samfundet for store udgifter. Derfor kan det i visse tilfælde give mening, at staten medfinansierer behandlingen.
16
Sundhed
Abortgrænsen bør sænkes fra 18. til 12. uge.
Rasmus Paludan uddyber:
Abort er et alvorligt etisk spørgsmål, fordi et menneskeliv begynder ved undfangelsen. Derfor bør samfundet udvise større respekt for det ufødte liv. At sænke abortgrænsen fra 18. til 12. uge vil være et skridt i retning af en mere ansvarlig og etisk afbalanceret lovgivning. Derfor bør kvinder altid tilbydes grundig og neutral rådgivning om alle muligheder, herunder bortadoption, før en abort gennemføres. Det sikrer, at beslutningen træffes på et oplyst grundlag. **Forslag:** Etiske grænser i abortspørgsmålet bør så vidt muligt ligge tidligt i graviditeten. Ideelt bør grænsen ligge omkring det tidspunkt, hvor en fortrydelsespille stadig kan anvendes, fordi indgrebet her sker på et meget tidligt stadie. Jo tidligere en graviditet afbrydes, desto mindre er de etiske dilemmaer.
17
Sundhed
Terminale patienter skal have ret til aktiv dødshjælp.
Rasmus Paludan uddyber:
**Forslag:** Samfundets opgave er at beskytte liv – også når et menneske er alvorligt sygt og tæt på døden. Hvis aktiv dødshjælp gøres til en rettighed, risikerer vi at flytte en farlig grænse for, hvornår et liv anses for at være værd at leve. I stedet bør terminale patienter mødes med bedre lindrende behandling, omsorg og værdig pleje i livets sidste fase.
18
Økonomi og skattepolitik
Skatterne bør sættes ned.
Rasmus Paludan uddyber:
Skat på arbejde bør sænkes markant – i sidste ende helt ned til 0 procent – så det bedre kan betale sig at arbejde og yde en indsats. I stedet bør beskatningen i højere grad rettes mod indtægter, der opstår gennem kapitalgevinster, markedsbevægelser eller tilfældigheder. Det vil gøre skattesystemet både mere retfærdigt og mere arbejdsvenligt.
19
Økonomi og skattepolitik
Den økonomiske lighed i samfundet skal styrkes.
Rasmus Paludan uddyber:
**Forslag:** Det vigtigste er ikke fuldstændig økonomisk lighed, men at de allerfattigste får bedre muligheder. Et samfund fungerer bedst, når ingen efterlades helt uden for fællesskabet. Derfor bør indsatsen især fokusere på at løfte dem med de laveste indkomster, hvilket i sidste ende gavner hele samfundet.
20
Økonomi og skattepolitik
Momsen på fødevarer skal sættes ned.
21
Økonomi og skattepolitik
Antallet af offentligt ansatte skal reduceres.
Rasmus Paludan uddyber:
**Forslag:** Den offentlige sektor i Danmark er meget stor, og for mange ressourcer bruges på administration frem for kernevelfærd. Derfor bør antallet af offentligt ansatte reduceres, især i bureaukrati og administration. Det kan frigøre arbejdskraft til den private sektor og samtidig sikre, at flere skattekroner bruges på de vigtigste opgaver.
22
Udenrigs- og forsvarspolitik
Vi skal engagere os endnu mere i EU.
Rasmus Paludan uddyber:
**Forslag:** Danmark bør ikke engagere sig endnu mere i EU. Allerede i dag flyttes mange politiske beslutninger fra Folketinget til Bruxelles. Hvis demokratiet skal fungere, bør de vigtigste beslutninger træffes i Danmark af danske vælgere og politikere – ikke af EU-institutioner.
23
Udenrigs- og forsvarspolitik
Danmark skal fortsætte med at være blandt de lande, som yder mest støtte til Ukraines kamp mod Rusland pr. indbygger.
Rasmus Paludan uddyber:
**Forslag:** Danmark har allerede ydet meget store bidrag til Ukraine, og det svarer til mange tusinde kroner per dansker. Det er rimeligt at hjælpe et land, der er blevet angrebet, men Danmark bør også tage hensyn til sine egne borgere og økonomi. Derfor bør vi ikke fortsætte med at være blandt de lande, der yder mest støtte per indbygger.
24
Børnepasning og folkeskoler
Alle skoler skal tilbyde skolemad til eleverne.
Rasmus Paludan uddyber:
**Forslag:** Alle skoler bør tilbyde skolemad, så alle elever har adgang til et ordentligt måltid i løbet af skoledagen. Det kan styrke både trivsel og koncentration i undervisningen. Samtidig bør udgiften som udgangspunkt betales af forældrene, så det ikke bliver endnu en stor offentlig udgift.
25
Børnepasning og folkeskoler
Der bør maksimalt være 14 elever i folkeskolens yngste klasser.
Rasmus Paludan uddyber:
**Forslag:** Et fast loft på 14 elever giver ikke mening for alle skoler. I velfungerende klasser kan der uden problemer være 20–25 elever, mens selv små klasser kan være svære at undervise i, hvis der er mange elever med adfærdsproblemer. Det afgørende er derfor ikke et generelt loft, men at skolerne kan organisere undervisningen efter elevernes behov. Samtidig bør der være langt større fokus på disciplin i skolen, med klare konsekvenser som eftersidning og i sidste ende bortvisning, hvis elever gentagne gange ødelægger undervisningen.
26
Erhvervspolitik og beskæftigelse
Selskabsskatten på 22 procent skal sænkes.
Rasmus Paludan uddyber:
Her er en **mere økonomisk funderet version**, som signalerer nationaløkonomisk forståelse: **Forslag:** Selskabsskatten påvirker investeringer og kan i nogen grad overvæltes på lønmodtagere gennem lavere løn eller færre investeringer. Danmark ligger allerede relativt konkurrencedygtigt internationalt på selskabsskatten. Derfor er det vigtigere at reducere den meget høje marginalskat på arbejde, som direkte påvirker arbejdsudbud og incitamentet til at yde en ekstra indsats. Prioriteten bør derfor være lavere skat på arbejde frem for yderligere sænkning af selskabsskatten.
27
Erhvervspolitik og beskæftigelse
Der bør være større forskel på at være i arbejde og modtage offentlige ydelser.
Rasmus Paludan uddyber:
**Forslag:** Det skal altid kunne betale sig at arbejde. Hvis forskellen mellem løn og offentlige ydelser bliver for lille, svækkes incitamentet til at tage et job og forsørge sig selv. Derfor bør der være en tydelig økonomisk fordel ved at være i arbejde frem for at leve af offentlige ydelser.
28
Erhvervspolitik og beskæftigelse
Seniorer bør have mere ud af at blive på arbejdsmarkedet.
Rasmus Paludan uddyber:
**Forslag:** Seniorer har stor erfaring og værdifulde kompetencer, som arbejdsmarkedet bør have bedre mulighed for at bruge. Derfor bør det i højere grad kunne betale sig økonomisk at blive længere på arbejdsmarkedet. Det kan både styrke økonomien og give flere mennesker mulighed for at fortsætte et aktivt arbejdsliv, hvis de ønsker det.
29
Klima, miljø og energi
Vi skal opsætte flere solceller på åbent land.
Rasmus Paludan uddyber:
**Forslag:** Danmark bør udbygge produktionen af vedvarende energi, og solceller på åbent land kan være en effektiv del af løsningen. De kan producere store mængder elektricitet uden CO₂-udledning og bidrage til en mere stabil energiforsyning. Derfor bør der opstilles flere solcelleanlæg, hvor det kan ske med rimeligt hensyn til natur og lokalsamfund.
30
Klima, miljø og energi
Det skal være lettere at se bort fra naboers protester, når der skal opsættes vindmøller.
Rasmus Paludan uddyber:
**Forslag:** Vindmøller kan være nødvendige i energiforsyningen, men de påvirker i høj grad de mennesker, der bor tæt på dem. Derfor er det rimeligt, at naboer bliver hørt og har reel indflydelse på beslutningerne. Den grønne omstilling bør ikke gennemføres ved at tilsidesætte lokale borgeres rettigheder og bekymringer.
31
Klima, miljø og energi
Vi skal have flere naturnationalparker.
Rasmus Paludan uddyber:
**Forslag:** Danmark har allerede udlagt store arealer til naturbeskyttelse, og det giver ikke nødvendigvis bedre natur at oprette stadig flere naturnationalparker. Mange steder kan naturen forbedres gennem bedre pleje og forvaltning af de områder, vi allerede har. Samtidig bør der tages større hensyn til lodsejere, lokalsamfund og landbrug.
32
Udlændinge
Danmark skal udvise kriminelle udlændinge, selv om det bryder med konventionerne.
Rasmus Paludan uddyber:
Personer uden dansk statsborgerskab, der begår kriminalitet i Danmark skal altid udvises. Hvis internationale konventioner forhindrer Danmark i at beskytte sin egen befolkning mod kriminelle udlændinge, bør disse regler genovervejes. Hensynet til borgernes sikkerhed må veje tungere. Jeg vil faktisk helst udvise de fremmede inden de begår kriminalitet. Hvis en 12-årig fremmed dreng fx slår en lærer eller en klassekammerat, så skal han og hele hans familie udvises med det samme.
33
Udlændinge
Den stramme udlændingepolitik skal lempes.
Rasmus Paludan uddyber:
**Forslag:** Den danske udlændingepolitik er efter min opfattelse stadig alt for lempelig. Danmark har gennem mange år modtaget et stort antal udlændinge, og konsekvenserne mærkes i både økonomi, integration og sammenhængskraft. Derfor bør udlændingepolitikken ikke lempes, men tværtimod strammes yderligere. Islam skal forbydes i Danmark. Alle muslimer skal have valget mellem: 1. at rejse hjem. 2. at konvertere. 3. at frafalde islam.
34
Udlændinge
Det skal være nemmere at få dansk statsborgerskab.
Rasmus Paludan uddyber:
**Forslag:** Dansk statsborgerskab er et stort privilegium og bør ikke uddeles lettere end i dag. Det bør fortsat kræve, at man har vist tilknytning til Danmark, kan sproget og respekterer danske love og værdier. Derfor bør reglerne ikke lempes, men fastholdes på et stramt niveau. Der bør maksimalt tildeles 50 statsborgerskaber om året.
35
Ældre
Flere ældre må acceptere, at robotter og pårørende skal hjælpe med at pleje dem.
Rasmus Paludan uddyber:
**Forslag:** Med en aldrende befolkning og mangel på arbejdskraft i ældreplejen må nye løsninger tages i brug. Teknologi og robotter kan hjælpe med praktiske opgaver og give personalet mere tid til den menneskelige omsorg. Samtidig vil pårørende i mange tilfælde også skulle spille en større rolle. Det afgørende er, at ældre stadig mødes med værdighed og ordentlig pleje.
36
Ældre
Ældrechecken bør forhøjes.
Rasmus Paludan uddyber:
**Forslag:** Ældrechecken bør ikke forhøjes. Offentlige ydelser skal målrettes dem, der reelt har behov, og det er vigtigere at skabe et system, hvor det bedre kan betale sig at spare op og tage ansvar for sin egen økonomi gennem livet. Ellers risikerer man at udvide de offentlige udgifter uden at løse de grundlæggende problemer.
37
Uddannelse
Unge skal have mulighed for at tage en ungdomsuddannelse i nærheden af deres bopæl.
Rasmus Paludan uddyber:
**Forslag:** Alle unge bør have en reel mulighed for at tage en ungdomsuddannelse uden at skulle flytte langt væk fra deres hjem. Uddannelsestilbud tæt på bopælen gør det lettere for flere unge at gennemføre en uddannelse. Derfor er det vigtigt at bevare et rimeligt geografisk udbud af ungdomsuddannelser i hele landet.
38
Uddannelse
Flere skal vælge en professionsuddannelse end en universitetsuddannelse.
Rasmus Paludan uddyber:
**Forslag:** Danmark har brug for langt flere mennesker med praktiske og professionelle kompetencer. I dag presses for mange unge mod universiteterne, selvom samfundet i høj grad mangler faglærte og professionsuddannede. Derfor bør flere unge vælge professionsuddannelser, så uddannelsessystemet bedre afspejler arbejdsmarkedets behov.
39
Kultur og fritid
Staten bruger alt for mange penge på kultur i hovedstadsområdet i forhold til i resten af landet.
Rasmus Paludan uddyber:
**Forslag:** Staten bør generelt være meget tilbageholdende med at finansiere kultur. Kunst og kultur bør i højere grad bæres af publikum, private fonde og civilsamfundet frem for skatteyderne. Offentlig støtte bør i hovedsagen begrænses til neutrale institutioner som biblioteker, der sikrer fri adgang til viden.
40
Kultur og fritid
Borgerne skal have større adgang end hidtil til skov og natur på privat jord.
Rasmus Paludan uddyber:
**Forslag:** Adgangen til naturen bør styrkes, så flere mennesker får mulighed for at færdes frit i skove og naturområder. Danmark er et tæt bebygget land, hvor meget natur ligger på privat jord. Derfor bør vi overveje en model inspireret af den nordiske allemandsret, hvor offentligheden får større adgang til naturen, samtidig med at der vises respekt for ejendom og natur.