Bliver jeg valgt, vil jeg kæmpe for et Danmark, der er til for borgerne, og ikke den anden vej rundt. Jeg er bekymret over, hvordan politikerne forvalter det ansvar, de har fået af borgerne. Borgerne bliver betragtet som nogle små brikker i den store vældfærdsøkonomi. Vi skal få børn på det rigtige tidspunkt, gå på arbejde i vores firkantede lønmodtagerjobs, vi skal tage de helt rigtige uddannelser på det helt rigtige tidspunkt i vores liv. Alt det, så vi kan finansiere det store bureaukratiske velfærdsmonster. Det er som politikerne på Christiansborg har glemt, at vi har med rigtige menneskers liv at gøre. Og det er altså de færreste, der står op om morgenen for at systemet skal løbe rundt. Vi står op for at skabe et godt liv for vores familie, vores venner og for vores lokalmiljø. Hvordan får vi plads til det ekstraordinære, når alle skal passe i den samme kasse? Ham, der bruger alle sine frivillige timer på at træne håndboldunger, hende, der har en fiks ide til en virksomhed?