Gå til indhold
Del kandidaten
R
Per Møller Jacobsen
IT Konsulent
Folkelisten for fred og velfærd

Derfor stiller jeg op til valget

Man bør stemme på mig, fordi jeg vil kæmpe for mennesker, miljø og fællesskab. Region Midtjylland skal tage ansvar for både sundhed og klima – to sider af samme sag. Vores drikkevand og natur trues af forurening, og skandaler som Høfde 42 og Nordic Waste skal løses én gang for alle. Det skylder vi kommende generationer. Sundhedsvæsenet skal styrkes, ikke udliciteres. Der skal være læger og akutberedskab i hele regionen, også i yderområderne. Psykiatrien – især for børn og unge – skal have et markant løft, og personalet skal have ordentlige vilkår. Jeg tror på et offentligt sundhedsvæsen, der bygger på solidaritet, forebyggelse og respekt for både patienter og ansatte. Og jeg vil arbejde for en grøn region, der går foran med vedvarende energi, genbrug og naturbeskyttelse. Stem på mig, hvis du ønsker en region, hvor klima, tryghed og menneskelig omsorg går hånd i hånd.

Politisk karriere
2025-nu · Boliglægdommer
Tillidsposter
2024-nu · Formand for menighedsråd · GULLESTRUP MENIGHEDSRÅD
Erhvervskarriere
2019-nu · IT Konsulent · Azend A/S
2007-2019 · Selvstændig IT konsulent · IT Consult
Uddannelse
1990-1992 · Bachelor · Elektroniktekniker · Struer Handels- og Tekniske skole
1984-1989 · Svend · Elektriker · Herning Tekniske Skole
1
Det er rigtigt prioriteret, at regionen har fjernet akutlægebiler i nogle byer i Midtjylland (Grenaa, Ringkøbing og Lemvig) for at spare 24 millioner kroner årligt.
Per Møller Jacobsen uddyber:
At fjerne akutlægebiler i Grenå, Ringkøbing og Lemvig svækker trygheden og kan koste liv. Netop i yderområderne er afstanden til hospitalerne lang, og den hurtige, lokale indsats kan være afgørende. Regionen bør genoprette og styrke akutberedskabet – ikke spare på den hjælp, der gør forskellen, når minutter tæller.
2
Regionen skal gøre det gratis at parkere ved hospitalerne (ifølge regionsrådsformanden koster det ca. 65 millioner kroner årligt).
Per Møller Jacobsen uddyber:
Det skal ikke koste penge at besøge syge pårørende eller komme til behandling. Gratis parkering handler om tryghed og lige adgang til sundhedsvæsenet. Men udgiften må ikke tages fra behandlingen – der skal tilføres nye midler, så vi sikrer både god patientpleje og rimelige forhold for patienter og pårørende.
3
Regionen skal have en akuttelefon-ordning som den, der er i Region Hovedstaden.
Per Møller Jacobsen uddyber:
Ét samlet akutnummer kan skabe klarhed for borgerne, men det skal passe til vores regionale struktur. Ordningen i Region Midtjylland fungerer overordnet godt, så eventuelle ændringer bør bygge på lokale erfaringer – ikke blot kopiere hovedstaden.
4
Regionshospitalet Horsens skal have sin egen Børneafdeling.
Per Møller Jacobsen uddyber:
Regionshospitalet i Horsens dækker et stort område og har mange børnefamilier i sit optageområde. Det er urimeligt, at børn skal transporteres langt for at få behandling. En lokal børneafdeling vil skabe tryghed, bedre kvalitet og kortere ventetid for både børn og forældre. Sundhed for børn skal være tæt på og menneskelig.
5
Regionen gør nok for at sikre lægedækning, også i yderområderne.
Per Møller Jacobsen uddyber:
Der er fortsat store problemer med lægedækning i yderområderne, og mange borgere må køre langt for at få hjælp. Regionen gør noget, men langt fra nok. Der skal tænkes mere langsigtet – med bedre incitamenter, uddannelsespladser og arbejdsvilkår – så alle får adgang til en praktiserende læge tæt på, uanset postnummer.
6
Regionen skal arbejde for bedre dækning af den kollektive trafik mellem by og land.
Per Møller Jacobsen uddyber:
En sammenhængende kollektiv trafik mellem by og land er afgørende for både klima, lighed og sammenhængskraft. Alle skal kunne komme til job, uddannelse og sundhedstilbud uden at være afhængige af bil. Regionen bør investere langt mere i bus- og togforbindelser, der binder hele Midtjylland sammen – ikke mindst i yderområderne.
7
Det er i orden, at der er relativt stor forskel på, hvor hurtigt ambulancerne er fremme i landområderne i forhold til i byerne ved livstruende kørsler.
Per Møller Jacobsen uddyber:
Et menneskeliv i Lemvig er lige så meget værd som et i Aarhus. Alle har ret til hurtig hjælp i en nødsituation, uanset hvor de bor. Selvfølgelig kan afstande spille en rolle, men regionen skal gøre alt for at mindske forskellene – ikke acceptere dem. Tryghed og lighed i sundhed må aldrig gøres op i postnumre.
8
Der bør indføres et gebyr på 100 kr. på besøg hos praktiserende læge for at finansiere andre udgifter i sundhedssystemet.
Per Møller Jacobsen uddyber:
Brugerbetaling på besøg hos egen læge vil øge uligheden i sundhed markant. De, der har mindst, bliver dem, der venter længst med at søge hjælp – og det ender ofte med dyrere og mere alvorlige sygdomsforløb. Et gebyr på 100 kroner lyder måske beskedent, men for mennesker med lav indkomst, kronisk sygdom eller psykiske problemer kan det være en reel barriere. Vi skal ikke straffe folk for at blive syge. Et gratis og lige sundhedsvæsen er en grundpille i velfærdsstaten, og det skal vi værne om. I stedet for at opkræve penge ved døren bør vi finansiere sundhed gennem progressive skatter, så alle bidrager efter evne. På den måde kan vi både sikre bedre behandling, kortere ventetid og et sundhedsvæsen, der bygger på solidaritet – ikke betalingsevne.
9
En større andel af konsultationer med praktiserende læger og med lægevagten skal foregå over video eller telefon.
Per Møller Jacobsen uddyber:
Video- og telefonkonsultationer kan være en god løsning for mange og spare både tid og transport. Men det må aldrig erstatte den fysiske kontakt, som især ældre og mennesker med handicap har brug for. Digitale løsninger skal bruges, hvor de giver mening – ikke for at spare penge, men for at gøre sundhedsvæsenet mere fleksibelt og tilgængeligt.
10
Det er vigtigt at holde fast i de mindre syge- og sundhedshuse, selv hvis det koster på specialiseringen på de enkelte sygehuse.
Per Møller Jacobsen uddyber:
Nærhed i sundhedsvæsenet er vigtigt, og de mindre sundheds- og sygehuse skaber både tryghed og tilgængelighed for borgerne. Men nogle former for behandling kræver højt specialiseret viden og avanceret udstyr, som kun kan opretholdes på større hospitaler. Derfor må man acceptere, at der kan være længere transporttid til de mest specialiserede afdelinger, hvis det sikrer højere kvalitet og større sikkerhed i behandlingen. Det betyder dog ikke, at vi skal opgive de lokale tilbud – tværtimod bør sundhedshuse og mindre sygehuse styrkes med gode lægefaglige funktioner, akutklinikker, genoptræning og forebyggelse. Regionen skal sikre, at borgerne oplever sammenhæng og tryghed i hele behandlingsforløbet, hvor specialiseringen og nærheden ikke står i modsætning, men supplerer hinanden i et samlet, solidarisk sundhedsvæsen.
11
Regionen skal opprioritere akutberedskabet i yderområderne, selv om det vil ske på bekostning af andre områder.
Per Møller Jacobsen uddyber:
Akutberedskabet i yderområderne er selve livlinen for mange borgere, og når minutter tæller, må afstanden ikke afgøre chancen for at overleve. Regionen skal derfor styrke beredskabet, også selvom det kræver omprioriteringer. Tryghed og lige adgang til akut hjælp er en kerneopgave i et solidarisk sundhedsvæsen. Ingen skal vente længere på hjælp, bare fordi de bor langt væk. Men på længere sigt bør det ikke handle om at tage fra andre områder – der skal tilføres flere samlede ressourcer til sundhedsvæsenet, så vi både kan sikre nærhed i yderområderne og høj kvalitet i hele regionen. Akut hjælp er ikke luksus, det er en livsnødvendighed, og det skal prioriteres derefter.
12
Buslinjer med få passagerer skal nedprioriteres, så der kan sættes flere busser ind på linjer med mange passagerer.
Per Møller Jacobsen uddyber:
Offentlig transport handler ikke kun om økonomi og passagertal, men om sammenhængskraft og lige muligheder. Busser i tyndt befolkede områder er ofte livlinen til arbejde, skole og sundhed. At nedprioritere dem skaber ulighed mellem land og by. Regionen skal sikre transport til alle – ikke kun dér, hvor det kan betale sig.
13
Regionen skal bruge flere penge på psykiatrien på bekostning af andre sundhedsområder.
Per Møller Jacobsen uddyber:
Psykiatrien – især børne- og ungdomspsykiatrien – er i alvorlig krise og har brug for langt flere ressourcer. Alt for mange unge venter måneder eller år på hjælp, mens problemerne vokser. Der skal findes nye midler, så forbedringer ikke sker på bekostning af andre sundhedsområder. Psykisk og fysisk sundhed er lige vigtige og bør prioriteres på samme niveau. Det handler om at investere i mennesker, ikke om at flytte rundt på knappe midler. Regionen må presse på for et samlet løft af psykiatrien, med fokus på tidlig indsats, mere personale, bedre arbejdsvilkår og værdige forløb for både børn, unge og voksne. Et samfunds styrke måles i, hvordan vi behandler dem, der kæmper mest – og her har vi svigtet for længe.
14
Regionerne bør nedlægges og opgaverne lægges ind under kommuner og stat.
Per Møller Jacobsen uddyber:
Regionerne spiller en afgørende rolle i at sikre sammenhæng, specialisering og lighed i sundhedsvæsenet. At nedlægge dem vil skabe kaos og endnu mere centralisering i staten, mens kommunerne ikke har ressourcerne til at løfte de tunge sundhedsopgaver. Tværtimod bør regionerne styrkes og gøres mere demokratiske – med egen skatteudskrivning som amterne havde, så de kan planlægge langsigtet og ansvarligt. En stærk regional struktur sikrer, at beslutninger tages tættere på borgerne og med blik for lokale forskelle. Det giver mere folkelig indflydelse, bedre fordeling af ressourcer og mulighed for reelt at udvikle både sundhed, miljø og kollektiv trafik ud fra lokale behov – ikke diktater fra Christiansborg.
15
Regionen skal systematisk bruge private hospitaler for at nedbringe ventetider – også selvom det er dyrere pr. behandling.
Per Møller Jacobsen uddyber:
At sende patienter til privathospitaler for at nedbringe ventetider er en kortsigtet og dyr løsning, som svækker det fælles sundhedsvæsen. Hver gang en patient behandles privat, følger både personale og ressourcer med ud af det offentlige system, og det skaber længere ventetider på sigt. De private tjener på at behandle de letteste patienter, mens de tunge og komplekse sager efterlades i det offentlige. Resultatet er ulighed i sundhed og et todelt system, hvor dem med penge eller forsikringer får hurtigere hjælp. I stedet bør vi investere i det offentlige – ansætte flere, forbedre arbejdsvilkår og udnytte kapaciteten bedre. Vores skattekroner skal gå til fælles løsninger, ikke til at skabe profit for kapitalfonde og investorer. Kun et stærkt offentligt sundhedsvæsen kan sikre lige adgang til behandling, uanset indkomst, og det er dér, regionens ansvar og midler hører hjemme.
16
Regionen skal prioritere kapacitet til de mest udbredte sygdomme frem for meget dyre, sjældne behandlinger.
Per Møller Jacobsen uddyber:
Det er rimeligt, at de mest udbredte sygdomme prioriteres, så flest muligt får gavn af ressourcerne. Men solidaritet gælder også dem med sjældne sygdomme, som ikke må efterlades. Regionen skal finde en balance, hvor de store patientgrupper hjælpes effektivt, uden at de små glemmes.
17
Der skal tilføres flere penge til børne- og ungdomspsykiatrien, selv hvis det betyder lavere prioritering af andre områder.
Per Møller Jacobsen uddyber:
Børne- og ungdomspsykiatrien er i dyb krise og har brug for markant flere ressourcer. Men pengene skal ikke tages fra andre områder – der skal tilføres flere midler samlet. Børn og unge skal have hurtig og kvalificeret hjælp, så problemer ikke vokser sig større. Vi skal investere i forebyggelse og trivsel, ikke spare på fremtiden.
18
Regionen bør give højere tillæg for at rekruttere personale til særligt pressede afdelinger – også hvis det skaber lønforskelle.
Per Møller Jacobsen uddyber:
Lønforskelle mellem afdelinger skaber splid og undergraver solidariteten i sundhedsvæsenet. I stedet for særordninger bør alle ansatte have ordentlige løn- og arbejdsforhold. Det er fællesskab og gode vilkår for alle, der fastholder personalet – ikke lønkonkurrence mellem kolleger.
19
Dokumentationskrav og bureaukrati i sundhedsvæsenet skal reduceres.
Per Møller Jacobsen uddyber:
Sundhedspersonalet bruger alt for meget tid på skemaer og registrering i stedet for på patienter. Det slider og skaber frustration. Vi skal have tillid til fagligheden og fjerne unødvendige kontrolsystemer. Mindre bureaukrati og mere tid til omsorg vil både forbedre arbejdsmiljøet og kvaliteten i behandlingen.
20
Regionen skal oprette regionsklinikker, hvor der mangler praktiserende læger – også hvis det konkurrerer med private praksisser.
Per Møller Jacobsen uddyber:
Når private praksisser ikke dækker behovet, skal regionen tage ansvar og oprette egne regionsklinikker. Sundhed er et fælles ansvar, ikke en forretning. Regionen skal sikre, at alle borgere har adgang til en læge – også dér, hvor markedet ikke leverer. Offentlig lægedækning må gå forud for privat profit.
21
Prioriteringen af behandlingen af kræftsygdomme i sundhedsvæsenet er kommet til at fylde for meget i forhold til behandlingen af andre sygdomme.
Per Møller Jacobsen uddyber:
Kræftbehandling er vigtig, men når næsten al opmærksomhed og mange ressourcer samles dér, risikerer andre sygdomme og patienter at blive overset. Sundhedsvæsenet skal være balanceret og helhedsorienteret, så alle får behandling og omsorg efter behov – ikke kun de sygdomme, der får mest politisk og medialt fokus.
22
Regionen skal sikre god almen lægedækning i hele regionens område - uanset prisen.
Per Møller Jacobsen uddyber:
Adgang til en praktiserende læge er en grundlæggende del af et trygt sundhedsvæsen. Alle – uanset hvor de bor – skal kunne få hurtig og kvalificeret lægehjælp. Regionen skal tage ansvar for at sikre lægedækning i hele området, også dér hvor markedet ikke rækker. Lighed i sundhed begynder med en læge tæt på.
23
Regionen skal prioritere flere midler til og arbejde mere målrettet for at blive klimaneutral - med fx energi fra solceller, mere cirkulær genanvendelse og bedre naturbeskyttelse.
Per Møller Jacobsen uddyber:
Regionen har et stort ansvar for at gå foran i den grønne omstilling. Der skal investeres langt mere i klimaneutral drift – solceller på offentlige bygninger, grøn transport, mindre spild og mere genbrug. Samtidig skal naturen beskyttes og genoprettes, så vi styrker biodiversiteten. Klima, miljø og sundhed hænger sammen: et grønnere region er også et sundere sted at leve. Regionen bør derfor sætte klare mål for CO₂-neutralitet, cirkulær økonomi og bæredygtig energiproduktion og samarbejde med kommuner, borgere og virksomheder om at nå dem. Det kræver investeringer, men gevinsten er stor – både for miljøet, fremtidige generationer og økonomien på lang sigt.
24
Hvis en borger uden at give besked udebliver fra en aftale på hospital/klinik, skal vedkommende afkræves et gebyr på f.eks. 200 kroner.
Per Møller Jacobsen uddyber:
Et gebyr på udeblivelser vil især ramme de mest sårbare – mennesker med psykisk sygdom, kroniske lidelser eller sociale problemer. Udeblivelser skyldes sjældent ligegyldighed, men stress, glemsomhed eller manglende overskud. At straffe dem økonomisk løser intet og kan tværtimod få folk til helt at undgå behandling. Regionen bør i stedet satse på bedre kommunikation, sms-påmindelser og fleksible afbudsordninger, så færre udebliver. Et solidarisk sundhedsvæsen bygger på støtte og forståelse, ikke straf og gebyrer. Det er langt bedre at investere i tillid og opfølgning end at sende regninger til mennesker, der i forvejen kæmper med sygdom eller svære livssituationer.