Det danske forsvar kan ikke stå alene. Danmark er medlem af NATO, og det er en styrke, vi skal værne om. NATO er fundamentet for vores sikkerhed, og vi må tage vores ansvar alvorligt. Det betyder, at vi skal leve op til – og støtte – de nye NATO-styrkemål.

Naturligvis skal Store bededag genindføres. Man fjerner ikke en helligdag uden at spørge danskerne først.

Borgernes Parti vil gerne forandre den måde, vi forholder os til arbejdsmarkedet og pension. Pensionen bør være langt mere fleksibel og personlig. Det skal være borgernes egen opsparing, ikke staten, der bestemmer, hvornår man kan gå på pension, men det kræver en helhedsorienteret løsning, som gør det muligt. Det skal være borgernes egen opsparing, ikke staten, der bestemmer, hvornår man kan gå på pension. Mange danskere har ikke råd til at stoppe før den fastsatte alder, fordi staten tager for meget af deres penge. Derfor vil vi give danskerne flere penge mellem hænderne ved at sænke og fjerne afgifter samt hæve personfradraget, så alle får mindst 1.000 kr. mere om måneden. De kan vælge at bruge pengene løbende gennem livet eller spare op og afslutte arbejdslivet lidt før. På den måde får både nuværende og kommende pensionister mere frihed og økonomisk råderum, samtidig med at vi skaber et system, der ikke binder borgerne til staten.

Danmark bør ikke forsøge at “købe” Grønlands loyalitet gennem massive investeringer. Det grønlandske folk må imidlertid tage ansvar og beslutte, om de ønsker at være en del af et forpligtende og tydeligt rigsfællesskab – eller om der skal indledes en ordnet proces mod selvstændighed. Den nuværende uklarhed er ikke holdbar og skaber unødig politisk og sikkerhedsmæssig usikkerhed.

Vi ser i stigende grad konsekvenserne af en forfejlet energipolitik, hvor man ensidigt har satset på sol, vind og importeret energi. Det er dyrt, det gør os sårbare geopolitisk, og det har ingen reel klimaeffekt i global sammenhæng. I Borgernes Parti har vi siden stiftelsen sagt det klart: Danmark har brug for en ny, realistisk energipolitik. Derfor bør Danmark straks gå i gang med at planlægge og bygge moderne kernekraft til gavn for forsyningssikkerheden, økonomien og fremtidens generationer.

Det er klart bedre at oprette modtagecentre uden for Europa end i Danmark. Det er dog en falsk fortælling, politikerne forsøger at sælge, for i det øjeblik en ansøger får asyl, transporteres vedkommende til EU. Reelt set er der ingen stramning, og de europæiske skatteborgere, herunder danskerne, kommer til at betale mere. Derfor skal vi helt stoppe for adgangen til asyl og familiesammenføring.

Vi skal væk fra målet om 'klimaneutralitet'. Det skal være slut med alt for dyre vindmølleprojekter, som blot fylder lommerne på nogle få investorer, mens danskerne betaler regningen i form af højere priser. Det er på tide at få rationalitet, sund fornuft og en saglig tilgang tilbage på hele klimaområdet. Billig og rigelig energi er grundlaget for velstand, og derfor skal vi i stedet satse på atomkraft. Det er grønt og stabilt.

Vi er ikke blinde for udfordringerne ved for megen skærmbrug og algoritmernes styring af os. Moderne medier kan være skadelige, men det er først og fremmest en opgave for forældre og skoler. Men verden bliver mere og mere digital. Det er den virkelighed, vi skal forholde os til. Hver gang vi møder en samfundsudfordring, må svaret ikke automatisk være mere overvågning og flere indgreb. Det giver mere magt til staten og flytter ansvaret fra borgerne til staten. Vi skal den modsatte vej. Magten skal tilbage til borgerne. Derfor bør vi i stedet oplyse forældrene mere og opfordre dem til at tage ansvar for børnenes færden på nettet. Samtidig bør vi opfordre platformene til at skabe bedre muligheder for, at forældre kan styre og filtrere indholdet. Kort sagt: Oplysning og viden fremfor forbud og regulering.

Det er dejligt med natur, også vild natur, men danskere i naturområder skal også kunne være trygge - og det skal vores hus- og kæledyr også.

Udenlandsk arbejdskraft skal begrænses og være baseret på midlertidigt ophold. Arbejdskraften må ikke komme fra Mellemøsten og Afrika. Der er rigeligt med arbejdskraft i Danmark og EU.

I Borgernes Parti ønsker vi en lønreform, hvor personale i den borgernære kernevelfærd – fx soldater, politi og SOSU – får højere løn, samtidig med at store lønstigninger til højtbetalte DJØF’ere i kommuner, regioner og staten stoppes. Der er masser af penge i statens budget - der mangler blot ordentlig prioritering og sund fornuft.

Staten har et overordnet ansvar for at fremme befolkningens sundhed, men det skal ske gennem forebyggelse frem for behandling med slankemedicin. Vi bør i højere grad italesætte vigtigheden af en sund kost og livsstil, så overvægt forebygges frem for behandles med medicin. Kun i helt nødvendige tilfælde, hvor der er alvorlige helbredsmæssige konsekvenser, bør staten støtte med medicinsk behandling.

Jeg kan godt forstå, at nogle mener, at aktiv dødshjælp kan være en fornuftig løsning. Jeg tror, det hænger sammen med, at vores syge og ældre ofte ikke får den nødvendige hjælp på en værdig måde. I stedet vil jeg appellere til, at mennesker i så svære situationer får hjælp i form af palliativ behandling og en værdig ældrepleje. Efter min mening bør vi vente med at tale om aktiv dødshjælp, indtil vi reelt har givet det et ærligt forsøg.

I dag betaler danskerne alt for meget i skat, afgifter og moms. Staten vokser år for år, og borgeren ender som næsten en slave i et system, der suger flere og flere ressourcer ud, for så kun at give lidt tilbage til udvalgte vælgersegmenter. Vi skal stoppe med at leve i et lommepengesamfund. Danskerne skal have lov til at beholde flere af deres egne penge. Derfor vil vi fjerne unødvendige afgifter og hæve personfradraget, samtidig med at vi slanker staten og omprioriterer ressourcerne. Flere penge skal gå til kernevelfærd, færre til djøfferi. Det vil gavne os alle.

Lav ulighed er godt, men ikke, hvis det sker på bekostning af velstand. Initiativrige mennesker skal have lov til at tjene penge, for det skaber muligheder og glæde for os alle. Problemet er ikke, at nogle tjener penge – problemet er, at staten tager for meget fra alle os andre. I dag betaler danskerne alt for meget i skat, afgifter og moms. Staten vokser år for år, og borgeren ender som næsten en slave i et system, der suger flere og flere ressourcer ud, for så kun at give lidt tilbage til udvalgte vælgersegmenter. Vi skal stoppe med at leve i et lommepengesamfund. Danskerne skal have lov til at beholde flere af deres egne penge. Derfor vil vi fjerne unødvendige afgifter og hæve personfradraget, samtidig med at vi slanker staten og omprioriterer ressourcerne. Flere penge skal gå til kernevelfærd, færre til djøfferi. Det vil gavne os alle.

For Borgernes Parti er det enten eller. Vi skal enten beholde momsen eller fjerne den helt på fødevarer. Differentieret moms er bureaukratisk og besværligt. Den nemme og ubureaukratiske løsning er at hæve personfradraget. Det vil gavne alle.

I dag fylder staten for meget. Den blander sig i detaljer, den burde holde sig fra, og vokser år for år – både i budgetter og bureaukrati. Det koster. Milliarder bruges på kontrol, papirarbejde og ineffektiv administration, mens børn, ældre og patienter nedprioriteres. Det er ikke godt nok. Vi skal have en mindre og mere effektiv offentlig sektor. En stat, der fokuserer på det, den skal: at levere kernevelfærd og opretholde lov og orden.

Vi ønsker, at EU skal tilbage til at være et rent handelssamarbejde, som det oprindeligt var tænkt, men det er nok urealistisk. Det er skal være den lovgivende forsamling, Folketinget, der skal have den lovgivende magt i Danmark. Problemet er, at det i stigende grad er inter- og overnationale organisationer, der enten direkte udfører eller påvirker lovgivningsarbejdet i Danmark. Organisationer som FN, WHO, WEF, OECD, IMF og WTO sætter i stigende grad dagsordenen uden folkelig opbakning. Især konventionerne under EMRK og afgørelser fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol begrænser Danmarks mulighed for at føre den udlændingepolitik, der er bedst for Danmark. Derfor bør vi tage forbehold for dele af konventionerne eller helt træde ud af dem, så vi igen kan sætte danskernes interesser først.

Før krigen var der åben tale om, at Ukraine var et af de mest korrupte lande i Europa – nu giver vi dem helt ukritisk mange milliarder. Selvfølgelig skal vi hjælpe dem, men vi skal gøre det på en ansvarlig måde – og så skal vi vide, hvad pengene er brugt til. Det burde være en bunden opgave for regeringen at redegøre for, hvorledes danske skattekroner er blevet brugt.

Idéen er sådan set fin, men forslaget underminerer i praksis forældrenes rolle som forældre. Det er forældrenes børn – ikke statens.

Et fast loft på 14 elever i de yngste klasser er en centraliseret løsning, der ikke tager højde for de forskellige behov på landets skoler. Det vil kræve enorme ressourcer, kan føre til større klasser senere og risikerer, at pengene ikke når ud, hvor de gør mest gavn. Bedre ville være at give skolerne midler direkte, mere ledelsesfrihed og fokus på klasseledelse, trivsel og specialtilbud – det skaber reelt bedre læring uden at lave kunstige begrænsninger.

Selskabsskatten bør sænkes til laveste EU-niveau. På den måde kan firmaer bruge overskuddet på vækst, hvilket kommer medarbejdere og nationaløkonomien til gavn.

Der er absolut ingen grund til at plastre solceller og vindmøller op overalt i den danske natur, når enkelte kernekraftanlæg kan løse opgaven med stabil, ren og billig energi.

Vi ser i stigende grad konsekvenserne af en forfejlet energipolitik, hvor man ensidigt har satset på sol, vind og importeret energi. Det er dyrt, det gør os sårbare geopolitisk, og det har ingen reel klimaeffekt i global sammenhæng. I Borgernes Parti har vi siden stiftelsen sagt det klart: Danmark har brug for en ny, realistisk energipolitik. Derfor bør Danmark straks gå i gang med at planlægge og bygge moderne kernekraft til gavn for forsyningssikkerheden, økonomien og fremtidens generationer.

Nej, vi skal ikke have flere naturnationalparker med dyr. Faktisk bør de eksisterende lukkes.

Magtpolitikerne, de fleste medier og en del eksperter har i årevis tudet danskernes ører fulde med, at det er de internationale konventioner, der forhindrer os i at udvise selv dybt kriminelle udlændinge. Selv gerningsmænd, der har voldtaget helt unge piger eller tæsket danskere til døde, får lov til at blive i Danmark. Det burde være åbenlyst, at hvis konventionerne beskytter dybt kriminelle udlændinge frem for danskerne, så er konventionerne forkerte. For Borgernes Parti er det derfor indlysende, at vi skal tage forbehold for dele af konventionerne eller helt træde ud af dem, så vi igen kan sætte danskernes interesser først. For os er det et krav til en kommende regering at den demografiske udvikling skal ændres. Det betyder konkret, at vi skal udvise kriminelle og uønskede udlændinge, som ikke vil forsørge sig selv, ikke vil assimilere sig, eller som ønsker at leve et islamisk liv i Danmark – uanset hvad konventionerne siger.

Jeg vil ikke kalde vores nuværende udlændingepolitik for stram. Jeg vil i stedet kalde den utilstrækkelig til at løse de problemer og udfordringer, som Danmark oplever på baggrund af årtiers forfejlede udlændingepolitik. Udlændingepolitikken skal løses ved roden.

Dansk statsborgerskab er ikke en ret. Det er den største gave, man kan få fra det danske folk. Med et pas i hånden er man juridisk dansk, får stemmeret og kan dermed påvirke vores samfund. Det er ikke nødvendigt at forære nogen dansk statsborgerskab. Grundloven forpligter os ikke – det er alene et politisk valg. Hvis vi alligevel vælger at tildele statsborgerskab, bør det kun ske for et fåtal. Det må ikke ske ved massetildeling, som tilfældet er nu, hvor tusindvis får dansk indfødsret foræret uden reel vurdering. Ifølge Grundloven (§ 44) er det Folketinget, der har kompetencen til at tildele statsborgerskab. I praksis er det dog embedsmænd i Udlændingestyrelsen, der vurderer ansøgerne, hvorefter navnene samles i én bunke på et lovforslag, som Folketinget så stemmer om. Det er en dybt forkert og respektløs praksis overfor de mange generationer, som har opbygget vores samfund fra bunden.

Vi skal i højere grad hjælpe de svage ældre – også mere end vi gør i dag – men vi skal gøre det ved at gøre systemet nemmere og enklere. Derfor vil vi give danskerne flere penge mellem hænderne ved at sænke og fjerne afgifter samt hæve personfradraget, så alle får mindst 1.000 kr. mere om måneden. På den måde får både nuværende og kommende pensionister mere frihed og økonomisk råderum, samtidig med at vi skaber et system, der ikke binder borgerne til staten, men giver dem kontrol over deres eget liv og arbejdsmarkedets udvikling.

Det er vigtigt, at lokalsamfundene bevares, og børn kan få trygge, nære skole- og uddannelsesmiljøer - også uden for de store byer.

Kultur spiller en vigtig rolle i samfundet og bidrager til både fællesskab, identitet og livskvalitet. Men det er rimeligt at diskutere, hvordan de offentlige midler på kulturområdet bliver prioriteret. Der bruges betydelige skattepenge på moderne kunstprojekter og installationer, som mange borgere har svært ved at se værdien af. Når støtten i høj grad fordeles af politiske beslutningstagere og udvalg med bestemte kulturelle og ideologiske præferencer, kan det skabe en oplevelse af, at midlerne tilfalder et snævert miljø frem for befolkningen bredt. Det betyder ikke, at vi skal nedprioritere kultur – tværtimod. Et levende og mangfoldigt kulturliv er vigtigt. Men tilskudsordningerne bør være mere gennemsigtige, bredt funderede og i højere grad afspejle, hvad borgerne faktisk efterspørger. En mere ansvarlig og balanceret fordeling af kulturmidlerne vil styrke både legitimiteten og opbakningen til området.

Adgang til naturen er vigtig for både sundhed og trivsel. Det er vigtigt, at alle danskere har mulighed for at nyde naturen, men det betyder ikke, at al privat natur skal åbnes fuldstændigt. Vi skal samtidig respektere private ejerskaber og sikre, at naturen bliver beskyttet.