Gå til indhold
Del kandidaten
Mikkel Bjørn
Folketingsmedlem
Dansk Folkeparti

Derfor stiller jeg op til valget

Jeg kæmper for tryghed og lov og orden: kriminelle udlændinge skal ud, og almindelige mennesker skal kunne færdes uden frygt. For frihed og sund fornuft: mindre bureaukrati, lavere skatter og afgifter på hverdagen – mad, bil og brændstof. Og for dansk kultur og sammenhængskraft: sproget, normerne og det fælles ansvar, der gør Danmark til mere end et sted på kortet.

Mine vigtigste temaer
Sundhed
Økonomi og skattepolitik
Udenrigs- og forsvarspolitik
Børnepasning og folkeskoler
Erhvervspolitik og beskæftigelse
Klima, miljø og energi
Udlændinge
Ældre
Uddannelse
Kultur og fritid
Politisk karriere
2022-nu · Folketingsmedlem · Dansk Folkeparti
2025-nu · Spidskandidat til Kommunalvalget i København
2024-nu · Spidskandidat til Folketinget - Københavns Omegn
2021-2022 · Regionsansvarlig
2022 · Spidskandidat til Folketinget
2022 · Folketingsmedlem · Folketinget
1
Det er rimeligt at bruge 5 procent af bruttonationalproduktet på Forsvaret.
Mikkel Bjørn uddyber:
I en tid med krig i Europa og et mere aggressivt Rusland er et markant stærkere forsvar ikke luksus – det er en forsikring. 5% af BNP kan være rimeligt, hvis pengene bruges rigtigt: mere kampkraft, mere beredskab, bedre materiel og flere soldater. Danmark skal kunne forsvare sig selv og tage ansvar i NATO – ikke bare håbe på, at andre gør det for os.
2
Store bededag bør genindføres som helligdag.
Mikkel Bjørn uddyber:
Store Bededag bør genindføres. Det handler ikke kun om en fridag, men om respekt for tradition, sammenhæng og dansk kulturarv. Når staten kan finde milliarder til meget andet, kan den også undvære den symbolske “arbejd-mere”-manøvre, der blev trukket ned over befolkningen. Væk med overgrebet – tilbage med helligdagen.
3
Danskernes generelle pensionsalder bør fortsætte med at stige sammen med levealderen.
Mikkel Bjørn uddyber:
Pensionsalderen må ikke være en automat, der bare skruer op, hver gang statistikken ændrer sig. Levealder er ikke det samme som flere raske år – og mange med fysisk hårde job kan ikke bare “arbejde lidt længere”. Der skal være plads til værdig tilbagetrækning, fleksible ordninger og tidligere pension for dem, der har slidt mest og bidraget længst.
4
Danmark bør investere massivt i Grønland for at overbevise grønlænderne om at blive i rigsfællesskabet i stedet for at beslutte sig for selvstændighed.
Mikkel Bjørn uddyber:
Rigsfællesskabet skal være et fællesskab – ikke et bestikkelsesprojekt. Selvfølgelig skal Danmark investere i Grønland, hvor det giver mening for udvikling, uddannelse og infrastruktur. Men hvis “massive investeringer” primært bruges for at købe loyalitet, skaber det mistillid og gør forholdet usundt. Det rigtige svar er respekt, ligeværd og et stærkt samarbejde – ikke penge som argument.
5
Danmark bør investere i atomkraft.
Mikkel Bjørn uddyber:
Atomkraft bør være en mulighed at tage alvorligt, hvis Danmark vil have stabil og billig strøm – også når vinden ikke blæser. Det kan gøre os mindre afhængige af andre lande og give mere sikker energiforsyning. Men det skal ske ansvarligt og med høj sikkerhed, så det giver tryghed i befolkningen.
6
Den næste regering bør igen bestå af partier hen over midten.
Mikkel Bjørn uddyber:
En regering hen over midten handler ofte mindre om politik og mere om at holde fast i ministerbilerne. Når modpoler låser hinanden sammen, bliver den vigtigste fællesnævner at bevare magten – ikke at løse problemerne. Resultatet er studehandler, sløret ansvar og beslutninger, der først og fremmest skal sikre ro i regeringen, ikke retning for Danmark.
7
Det er en god løsning, at der oprettes et modtagecenter for asylansøgere uden for Europa.
Mikkel Bjørn uddyber:
Et modtagecenter uden for Europa er en mere menneskelig og mere ordentlig løsning, fordi ingen skal lokkes ud på farlige ruter mod Danmark. Sagerne behandles dér, og beskyttelse gives dér eller i et sikkert nærområde – ikke i Danmark. Så hjælper man dem, der har behov, uden at gøre Danmark til destinationen.
8
Den nuværende ambition om at blive CO2-neutral i 2045 er for uambitiøs.
Mikkel Bjørn uddyber:
At skrue målet længere frem gør næsten intet for klimaet, hvis udledningerne bare flytter ud af Danmark. Når produktion og job presses væk af dyre krav, bliver varerne importeret i stedet – ofte med højere udledning. Det sænker danske tal på papiret, men ændrer ikke den globale CO₂. Fokus bør være teknologi og løsninger, der faktisk kan skaleres internationalt.
9
Der skal indføres forbud mod brug af sociale medier for børn under 16 år.
Mikkel Bjørn uddyber:
Der er reelle problemer med sociale medier for børn: afhængighed, seksualiseret indhold og et konstant pres. Men et generelt forbud under 16 risikerer at blive ren symbolpolitik, fordi det er svært at håndhæve og let at omgå. Fokus bør være på at give forældre og skoler mere kontrol og på at stille platformene langt hårdere til ansvar.
10
Vi skal have færre ulve i Danmark.
Mikkel Bjørn uddyber:
Ulven skal ikke have forrang over trygheden i hverdagen. Når den skaber utryghed for familier, friluftsliv og især husdyrhold, skal der være mulighed for hurtigere og mere konsekvent regulering. Danmark er tæt befolket, og vild natur er begrænset – og derfor bør ulvebestanden holdes nede.
11
Det skal være lettere at komme til Danmark og arbejde som udlænding.
Mikkel Bjørn uddyber:
Det skal ikke være lettere at komme hertil og arbejde som udlænding. Danmark har brug for at beskytte lønninger, arbejdsvilkår og sammenhængskraft – ikke åbne for mere pres udefra. Manglen på arbejdskraft bør først løses ved at få flere herhjemme i job og uddannelse, og ved at gøre det mere fordelagtigt at arbejde i Danmark for dem, der allerede bor her.
12
Danmark skal opsige aftale med USA om baser på dansk jord.
Mikkel Bjørn uddyber:
Samarbejdet med USA og NATO er en grundpille i Danmarks sikkerhed, men det må aldrig blive en blankofuldmagt på dansk jord. Aftaler om baser skal være stramt afgrænsede, fuldt under dansk kontrol og kunne suspenderes, hvis USA begynder at modarbejde eller true danske interesser. Sikkerhed ja – naivitet nej.
13
Sundhed
Der skal bruges flere penge på psykiatriområdet.
Mikkel Bjørn uddyber:
Psykiatrien er alt for længe blevet behandlet som en sidevogn til resten af sundhedsvæsenet, og det rammer både den enkelte og familierne omkring. Flere penge kan give kortere ventetider, mere behandling og bedre hjælp, før problemerne vokser sig store. Men det skal bruges på flere fagfolk og bedre forløb – ikke flere lag af administration.
14
Sundhed
Der er brug for at give personalet i landets sundhedsvæsen en højere løn.
Mikkel Bjørn uddyber:
Der er brug for at løfte lønnen for dele af personalet, fordi ansvar og belastning er vokset, mens anerkendelsen ikke er fulgt med. Men det skal ske med respekt for den danske model: løn og vilkår skal forhandles af parterne – ikke detailstyres fra Christiansborg. Bedre løn skal gå hånd i hånd med bedre arbejdsvilkår og mindre bureaukrati, så flere bliver i faget.
15
Sundhed
Staten skal finansiere overvægtiges slankemedicin.
Mikkel Bjørn uddyber:
For svært overvægtige kan det være en effektiv behandling, der mindsker risikoen for diabetes, hjerte-kar-sygdom og følgesygdomme – og det kan på sigt spare sundhedsvæsenet for store udgifter.
16
Sundhed
Abortgrænsen bør sænkes fra 18. til 12. uge.
Mikkel Bjørn uddyber:
Abort er et svært etisk spørgsmål, og der bør være større respekt for, at der også er et spirende liv på spil. En grænse ved 12. uge er mere i tråd med den oprindelige danske balance mellem selvbestemmelse og hensynet til barnet.
17
Sundhed
Terminale patienter skal have ret til aktiv dødshjælp.
Mikkel Bjørn uddyber:
Der kan være helt særlige tilfælde, hvor lidelsen er ubærlig og uafvendelig. Men aktiv dødshjælp rummer en alvorlig risiko: at grænsen flytter sig, og at sårbare mennesker – direkte eller indirekte – kan føle et pres for at “vælge fra”. Derfor bør udgangspunktet være nej, med kun en meget snæver undtagelse og ekstremt stramme værn. Samtidig skal smertelindring og værdig omsorg styrkes, så ingen ender dér af mangel på hjælp.
18
Økonomi og skattepolitik
Skatterne bør sættes ned.
Mikkel Bjørn uddyber:
Skatter og afgifter skal ned, så almindelige mennesker får mere frihed og mere luft i hverdagen. Det er urimeligt, at staten tager en ekstra bid af helt nødvendige ting som mad, benzin og diesel. Registreringsafgiften gør en almindelig bil til en luksus, og momsen på fødevarer rammer især familier og folk med stram økonomi. Lavere skatter skal kunne mærkes – i indkøbskurven, ved tanken og i hverdagslivet.
19
Økonomi og skattepolitik
Den økonomiske lighed i samfundet skal styrkes.
Mikkel Bjørn uddyber:
Målet bør ikke være lighed for lighedens skyld, men at almindelige mennesker får mere ud af deres arbejde og kan leve et trygt liv. Hvis lighed “styrkes” ved højere skatter og mere omfordeling, kan det kvæle initiativ og gøre alle mere afhængige af staten. Men et samfund skal heller ikke splittes i A- og B-hold. Fokus bør være lavere afgifter, bedre mulighed for at arbejde sig op – og et sikkerhedsnet, der hjælper dem, der reelt falder.
20
Økonomi og skattepolitik
Momsen på fødevarer skal sættes ned.
Mikkel Bjørn uddyber:
Mad er en nødvendighed, ikke en luksus. Når momsen på fødevarer er høj, mærkes det hver uge ved kassen – og det rammer især børnefamilier og mennesker med stram økonomi. En lavere moms vil give en direkte lettelse i hverdagen og gøre det billigere at fylde køleskabet op.
21
Økonomi og skattepolitik
Antallet af offentligt ansatte skal reduceres.
Mikkel Bjørn uddyber:
Det offentlige skal ikke vokse for sin egen skyld. Der bør skæres dér, hvor pengene går til administration, kontrol og papirarbejde i stedet for kerneopgaver. Flere hænder tæt på borgerne – færre på kontorerne. Målet er en slankere stat med mere plads til velfærd, tryghed og sund fornuft.
22
Udenrigs- og forsvarspolitik
Vi skal engagere os endnu mere i EU.
Mikkel Bjørn uddyber:
Danmark skal samarbejde i Europa, hvor det giver konkret mening – men “mere EU” er ikke et mål i sig selv. Mere engagement ender ofte med mere indblanding, flere regler og mindre dansk selvbestemmelse.
23
Udenrigs- og forsvarspolitik
Danmark skal fortsætte med at være blandt de lande, som yder mest støtte til Ukraines kamp mod Rusland pr. indbygger.
Mikkel Bjørn uddyber:
Støtten til Ukraine er vigtig, fordi Ruslands agression skal stoppes. Men Danmark behøver ikke altid ligge helt i toppen pr. indbygger for at gøre en forskel. Støtten skal være solid og målrettet – og balanceres med, at Danmarks eget forsvar, beredskab og økonomi også skal kunne følge med. Hjælp ja, men med ansvarlige proportioner.
24
Børnepasning og folkeskoler
Alle skoler skal tilbyde skolemad til eleverne.
Mikkel Bjørn uddyber:
Skolemad kan være en god idé for trivsel og ro i skoledagen – men det skal være almindelig, genkendelig dansk mad, der mætter, ikke et politisk projekt. Ingen “rigtige holdninger” på tallerkenen og ingen central detailstyring fra Christiansborg. En enkel ordning, lokalt tilpasset, med fokus på sund fornuft og gode råvarer.
25
Børnepasning og folkeskoler
Der bør maksimalt være 14 elever i folkeskolens yngste klasser.
Mikkel Bjørn uddyber:
Små klasser i de yngste år gør en reel forskel: mere ro, mere tid til den enkelte og bedre mulighed for at fange problemer tidligt, før de vokser sig store. Men der er mange andre problemer i folkeskolen, som vi er nødt til at håndtere og tage alvorligt. Herunder vold og utryghed i visse skoler.
26
Erhvervspolitik og beskæftigelse
Selskabsskatten på 22 procent skal sænkes.
27
Erhvervspolitik og beskæftigelse
Der bør være større forskel på at være i arbejde og modtage offentlige ydelser.
Mikkel Bjørn uddyber:
Det skal kunne betale sig at arbejde. Når forskellen mellem løn og ydelser bliver for lille, undergraves både ansvarsfølelse og retfærdighedsfølelse hos dem, der står op hver morgen. Ydelser skal være et sikkerhedsnet – ikke et alternativ. Samtidig skal reglerne være rimelige for dem, der reelt ikke kan arbejde.
28
Erhvervspolitik og beskæftigelse
Seniorer bør have mere ud af at blive på arbejdsmarkedet.
29
Klima, miljø og energi
Vi skal opsætte flere solceller på åbent land.
Mikkel Bjørn uddyber:
Åbent land er ikke en tom flade, der bare venter på at blive plastret til med sorte plader. Det er landskab, natur, landbrug og hjemstavn – og det skal ikke ofres for hurtige, centrale mål. Grøn energi ja – men ikke ved at gøre Danmark grimmere og trænge lokalsamfundene længere tilbage.
30
Klima, miljø og energi
Det skal være lettere at se bort fra naboers protester, når der skal opsættes vindmøller.
Mikkel Bjørn uddyber:
Naboer og lokalsamfund skal ikke tromles, bare fordi der står “grøn omstilling” på overskriften. Vindmøller griber direkte ind i folks hjem, udsigt, støj og ejendomsværdi – derfor skal protester tages alvorligt, ikke ryddes af vejen med lettere regler. Omstillingen må ske med respekt og lokal opbakning, ellers mister den legitimitet.
31
Klima, miljø og energi
Vi skal have flere naturnationalparker.
Mikkel Bjørn uddyber:
Mere natur er fint, men flere naturnationalparker må ikke blive et projekt, hvor dyrevelfærd kommer i anden række. Når der sættes store dyr ud bag hegn, følger et ansvar: tæt tilsyn, foder i hårde vintre, hurtig indgriben ved sygdom og klare regler for aflivning, så dyr ikke lider for “vild natur”-romantik. Natur ja – men ikke på bekostning af dyr, tryghed og lokal fornuft.
32
Udlændinge
Danmark skal udvise kriminelle udlændinge, selv om det bryder med konventionerne.
Mikkel Bjørn uddyber:
Dansk lov og dansk sikkerhed skal komme først. Når udlændinge begår grov kriminalitet, bør de kunne udvises konsekvent – også hvis internationale konventioner spænder ben. Konventioner er ikke hellige tekster; de skal kunne ændres, opsiges eller fortolkes stramt, når de beskytter kriminelle frem for lovlydige borgere. Retfærdigheden skal ligge hos ofrene – ikke hos gerningsmændene.
33
Udlændinge
Den stramme udlændingepolitik skal lempes.
Mikkel Bjørn uddyber:
Udlændingepolitikken skal ikke lempes – den skal strammes. Danmark har ret til at beskytte sit folk, sin tryghed og sin kultur. Der skal stilles hårdere krav, gives færre ophold, og afviste skal konsekvent ud. Kriminelle udlændinge skal udvises konsekvent og betingelsesløst. Hjælp kan ydes i nærområderne, men Danmark skal ikke være et mål for migration. Grænser virker – når de håndhæves.
34
Udlændinge
Det skal være nemmere at få dansk statsborgerskab.
Mikkel Bjørn uddyber:
Dansk statsborgerskab er ikke bare et dokument – det er et tilhørsforhold. Det kræver, at man kan sproget, forstår vores normer og lever i samklang med det danske fællesskab: frihed under ansvar, ligestilling, tillid og respekt for loven. Uden sprog og værdier bliver statsborgerskab tomt. Det skal ikke være lettere end i dag, hvor mange i forvejen får tildelt statsborgerskab uden sprog og værdier på plads. Selv kriminelle får desværre tildelt statsborgerskab i nogle tilfælde.
35
Ældre
Flere ældre må acceptere, at robotter og pårørende skal hjælpe med at pleje dem.
Mikkel Bjørn uddyber:
Teknologi kan være et godt supplement i ældreplejen, men den må aldrig blive en erstatning for menneskelig omsorg. Ældre har ret til værdighed og nærvær – ikke at blive “håndteret” af en skærm og en robot, fordi systemet mangler hænder. Pårørende skal kunne hjælpe af kærlighed, ikke af nødvendighed. Robotter kan aflaste praktiske opgaver, men ansvaret for plejen ligger hos det offentlige.
36
Ældre
Ældrechecken bør forhøjes.
Mikkel Bjørn uddyber:
Ældrechecken kan godt forhøjes, så de pensionister med den strammeste økonomi får mere luft i hverdagen. Det er en enkel måde at give ekstra tryghed til dem, der har mindst.
37
Uddannelse
Unge skal have mulighed for at tage en ungdomsuddannelse i nærheden af deres bopæl.
Mikkel Bjørn uddyber:
Muligheden for en ungdomsuddannelse tæt på hjemmet betyder noget for flere unge – især i landdistrikter – fordi transporttid og udgifter ellers kan blive en reel barriere. Uddannelser skal ikke centraliseres så meget, at det kun er de stærkeste eller mest ressourcestærke, der får en fair chance. Samtidig skal kvaliteten være høj, uanset postnummer.
38
Uddannelse
Flere skal vælge en professionsuddannelse end en universitetsuddannelse.
Mikkel Bjørn uddyber:
Danmark har brug for flere, der kan noget med hænder og faglighed i praksis – sygeplejersker, pædagoger, lærere, bygningskonstruktører og mange andre. I årevis er unge blevet skubbet mod universitetet som “det rigtige valg”, selv når de passer bedre til en profession. Der skal være mere prestige i at vælge en uddannelse, der fører til et konkret job – og uddannelsessystemet skal afspejle samfundets behov, ikke akademisk mode.
39
Kultur og fritid
Staten bruger alt for mange penge på kultur i hovedstadsområdet i forhold til i resten af landet.
Mikkel Bjørn uddyber:
Der er ingen tvivl om, at hovedstaden naturligt samler mange kulturinstitutioner – og det er fint. Men kulturen må ikke blive et københavner-projekt, mens resten af landet får smuler. Målet bør være en bedre balance, hvor flere midler og aktiviteter når ud i hele Danmark, uden at man samtidig skal rive de nationale fyrtårne ned.
40
Kultur og fritid
Borgerne skal have større adgang end hidtil til skov og natur på privat jord.
Mikkel Bjørn uddyber:
Naturen betyder noget for mange, og flere bør kunne komme ud og opleve skov og landskab – også uden at alt ejes af det offentlige. Men det skal ske med respekt for ejendomsretten, drift og privatliv. Adgangen bør derfor være enkel og rimelig, med klare regler og mulighed for at sige fra dér, hvor det giver problemer.