Jeg er lidt enig. Det giver mening med flere lejligheder i de større byer, også i højden, når det sker med respekt for omgivelserne. Det kan skabe mere diversitet og give flere mulighed for at bo i Favrskov – noget de nye byggerier i Hinnerup viser fungerer fint.

Ja, vi skal have en kommune i balance. De mindre byer og landsbyer er vigtige for sammenhængen og fællesskabet i Favrskov. Udvikling handler ikke kun om vækst i de store byer, men også om at skabe liv og muligheder i hele kommunen.

Ja, der skal være mulighed for at bygge og bosætte sig i Favrskov, men det skal ske med omtanke. Vi skal sikre en god balance mellem byudvikling og natur, så kommunen kan vokse uden at miste de grønne områder og det lokale særpræg.

Jeg synes, det giver god mening med en fælles frokostordning i skolen. Mad har stor betydning for både trivsel og læring – og det kan skabe fællesskab på tværs. Men ordningen skal laves klogt, så pengene bruges effektivt, og kvaliteten er i orden.

Ja, et trinbræt i Laurbjerg vil styrke sammenhængskraften i kommunen. Det handler om at skabe bedre forbindelser på tværs og give flere mulighed for at bruge den kollektive transport i hverdagen – også uden for de største byer.

Jeg mener, vi skal investere mere i børn og unges hverdag, men vi skal også bruge pengene klogt. Først og fremmest skal vi sikre, at midlerne går til kernevelfærd – flere voksne, bedre rammer og stærke fællesskaber. Hvis det kræver lidt højere skat, må det ske med omtanke og klare prioriteringer.

Før vi taler om at hæve skatten, skal vi se på, hvordan pengene bruges i dag. Der kan være områder, hvor midlerne kan omprioriteres, så de gør mere gavn. Det handler om at få mest muligt ud af de penge, vi allerede har – ikke bare at tilføre flere.

Jeg synes ikke, vi skal tale om at sænke skatten, før vi har styr på de udfordringer, vi allerede står med. Børn og unges trivsel, kvalitet i velfærden og muligheden for at sætte mennesket før systemet skal komme først. Når vi har løst det, kan vi tale om skatten.

Jeg synes, man skal stille op, fordi man vil engagere sig i vores fælles samfund – ikke for pengenes skyld. Men det er værd at se på, om vilkårene for lokalpolitikere passer til de mange opgaver, de har i dag. Det kræver meget tid og ansvar, og de fleste passer samtidig et arbejde ved siden af. Det er de nationale politikere, der fastsætter rammerne, og det bør de tage alvorligt.

Børn med særlige behov skal have den hjælp, de har brug for – men det må ikke ske på bekostning af de andre elever. Skolen skal have ressourcer nok til, at alle børn trives og lærer noget. Det kræver, at vi investerer mere i både støtte og stærke fællesskaber.

Vi skal som min. leve op til loven om minimumsnormeringer, og ledelsen bør ikke tælles med i opgørelsen. Det handler om at sikre nok voksne omkring børnene i hverdagen – tid til nærvær, leg og omsorg. En god start i livet kræver hænder og hjerter, ikke kun regler på papiret.

Mindre klasser giver bedre trivsel og mere tid til den enkelte elev. Det kræver investeringer, men det er godt givet ud. Når børn bliver set og mødt, lærer de mere og trives bedre – og det er fundamentet for alt andet i skolen.

Velfærdsteknologi kan være en stor hjælp, hvis den bruges rigtigt. Den kan frigive tid, så personalet får mere overskud til de menneskenære opgaver. Det handler ikke om enten teknologi eller varme hænder – men om at bruge teknologien til at styrke omsorgen, ikke erstatte den.

Private aktører kan være et godt supplement, hvis det styrker kvaliteten og giver valgfrihed. Men ældreplejen skal først og fremmest hænge sammen og have høj faglighed. Det vigtigste er, at hjælpen fungerer i hverdagen – ikke hvem der leverer den.

Jeg synes, det er vigtigt, at den enkelte selv kan bestemme. Hvis en robotstøvsuger fungerer fint for den ældre, er det helt okay – men det skal være et valg, ikke en beslutning truffet af systemet. Hjælpen skal tilpasses mennesket, ikke omvendt.

Jeg ser ikke noget, der tyder på, at genoptræningen i Favrskov fungerer dårligere end andre steder. Derfor vil jeg hellere prioritere forebyggelse og sundhedsfremmende indsatser, så færre overhovedet får brug for genoptræning. Det giver både bedre livskvalitet og en mere bæredygtig økonomi.

Vi skal skabe hyggelige bymidter med plads til ophold, caféer og måske en lille legeplads. Jeg tror ikke, det altid er nødvendigt at forbyde trafik helt, men ensretning og god planlægning kan gøre meget for at skabe ro og liv i bymidten uden at lukke den af.

Det giver god mening at fortætte i de større byer, hvor der allerede er infrastruktur og liv. Samtidig skal vi sikre, at der også er mulighed for nye bolig- og erhvervsområder der, hvor det giver mening. Det handler om balance mellem udvikling, grønne områder og lokale behov.

Kommunen skal skabe plads til både vindmøller og solceller, hvis vi skal lykkes med den grønne omstilling. Favrskov er ikke så stor, så nogle vil blive påvirket. Derfor skal placeringerne planlægges med omtanke, så det rammer færrest muligt – og gerne der, hvor naturen eller landskabet kan skærme anlæggene.

Ja, vi skal tænke CO2 og bæredygtighed ind i alt byggeri. Det handler ikke kun om nye, dyre løsninger, men om at vælge materialer med omtanke, genbruge det vi kan og renovere i stedet for altid at bygge nyt. Det betaler sig både for klimaet og økonomien på sigt.

Vækst er vigtig for kommunens udvikling og for at bevare et levende lokalsamfund. Men når vi vokser, skal veje, skoler og daginstitutioner følge med. Det er en bunden opgave, hvis væksten skal være bæredygtig og give mening i hverdagen for dem, der bor her.

Det handler om balance. Vi skal have plads til både erhverv og nye boliger, for det er vigtigt for kommunens vækst og økonomi – men vi skal også værne om de grønne områder. De er en del af det, der gør Favrskov attraktiv at bo i, så udvikling og natur skal gå hånd i hånd.

Som nytilflytter virker det til, at der er plads til forbedring. Jeg mener, vi skal tænke borgerinddragelse langt tidligere i processerne og arbejde for reel inddragelse – ikke bare høringer til sidst. Vi skal turde tænke nyt og finde måder at skabe kommunen sammen med dem, der bor her.

Jeg synes ikke, der er noget galt i, at kommunen tager stilling til, hvor pengene bliver brugt. Ligesom forbrugere har et ansvar, har kommunen det også. Særligt varer fra de ulovlige bosættelser bør ikke købes – offentlige indkøb skal afspejle respekt for menneskerettigheder og international ret.

Ja, kulturlivet er vigtigt for fællesskabet og for at skabe liv i kommunen. Det er ofte de lokale initiativer, der binder os sammen – og lidt støtte kan gøre en stor forskel for foreninger, frivillige og kunstnere, som skaber oplevelser for os alle.

Flygtninge og indvandrere kan være en stor ressource, når integrationen lykkes. Det kræver, at vi stiller klare krav, men også giver muligheder for at bidrage og blive en del af fællesskabet. Når det sker, vinder både den enkelte og lokalsamfundet.