Gå til indhold
Del kandidaten
Mette Kaasfeldt Bram
Psykolog og virksomhedsejer
Alternativet

Derfor stiller jeg op til valget

Bedre sundhed kræver en kursændring Jeg har som psykolog en dyb bekymring over udviklingen i vores tilgang til (psykisk) sundhed. Samfundet er blevet stadig mere optaget af diagnoser og medicinsk behandling som løsninger på mistrivsel, og jeg frygter, at denne kurs kan volde mere skade end gavn. camouflere Kollektive problemer camoufleres som individuelle sygdomme. For hvad sker der i dag, når vi som samfund møder et barn i mistrivsel eller med indlæringsvanskeligheder? Eller en voksen borger med ondt i livet eller karrieren? Eller et traumatiseret menneske, der mest af alt reagerer på svigt og krænkelser? Alt for ofte bliver mødet klinisk og kassetænkende, fordi den tilgang passer som nøgle i lås for systemer og paragraffer. Men den passer dårligt på et komplekst menneskeliv. Jeg ønsker mere tid, flere terapiformer og tværfaglighed i psykiatrien, og vil arbejde for bedre hjælp til pårørende. Når det gælder den regionale trafik vil jeg kun støtte de mest bæredygtige løsninger.

Politisk karriere
2019-nu · Folketingskandidat · Sydjyllands Storkreds
2021-nu · Ekstern LGBT+ ordfører
2020-2021 · Bevillingsnævnet
2017-2021 · Medlem af Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget
2017-2021 · Rådmand, medlem af magistraten
2018-2021 · Delegeret KL's repræsentantskab
1
Det er i orden, at der er relativt stor forskel på, hvor hurtigt ambulancerne er fremme i landområderne i forhold til i byerne ved livstruende kørsler.
Mette Kaasfeldt Bram uddyber:
Der bør ikke være den ulighed.
2
Der bør indføres et gebyr på 100 kr. på besøg hos praktiserende læge for at finansiere andre udgifter i sundhedssystemet.
Mette Kaasfeldt Bram uddyber:
Jeg er ikke sikker på, at det kan svare sig ift hvad det vil koste at administrere sådan en ordning. Det kommer også an på, hvilke andre udgifter et gebyr skal finansiere. Det må i alle tilfælde aldrig være sådan, at et gebyr forhindrer nogen i at opsøge lægehjælp.
3
En større andel af konsultationer med praktiserende læger og med lægevagten skal foregå over video eller telefon.
Mette Kaasfeldt Bram uddyber:
Det kan blive en lettelse for den syge ikke at skulle transportere sig og det kan gøre lægens fysiske opholdssted mindre vigtigt. Fx i Australien har man jo brugt det princip i årtier.
4
Det er vigtigt at holde fast i de mindre syge- og sundhedshuse, selv hvis det koster på specialiseringen på de enkelte sygehuse.
Mette Kaasfeldt Bram uddyber:
Det er mere trygt især for den større og større andel ældre og børnefamilierne, hvis man har et sygehus tættere på.
5
Regionen skal opprioritere akutberedskabet i yderområderne, selv om det vil ske på bekostning af andre områder.
Mette Kaasfeldt Bram uddyber:
Der må ikke være forskel på den hjælp man kan få.
6
Buslinjer med få passagerer skal nedprioriteres, så der kan sættes flere busser ind på linjer med mange passagerer.
Mette Kaasfeldt Bram uddyber:
Kollektiv trafik er vejen frem, fordi det er lettere at gøre ét tog eller én bus klimavenlig (fx el, biogas, brint) end at få mange privatbiler skiftet ud. Dermed bliver CO₂-udslippet pr. kilometer lavere. “God kollektiv transport betyder bedre social inklusion og trivsel, bedre sammenhæng på arbejdsmarkedet, økonomisk vækst og effektiv arealudnyttelse, som Dansk Industri påpeger.
7
Regionen skal bruge flere penge på psykiatrien på bekostning af andre sundhedsområder.
Mette Kaasfeldt Bram uddyber:
Jeg er overvejende uenig, fordi jeg ikke synes, at pengene bliver brugt rigtigt i psykiatrien. Flere penge er OK, hvis psykiatriske afdelinger bliver miljøer med plads, tid og tværfaglighed. Fokus skal ikke blot krisehåndtering og medicinering. Overordnet har vi samfundsstrukturer, som producerer trivselsproblemer og dem skal vi hellere gøre noget ved.
8
Regionerne bør nedlægges og opgaverne lægges ind under kommuner og stat.
Mette Kaasfeldt Bram uddyber:
Der bliver nødt til at være fora, hvor de regionale opgaver løses og styres.
9
Regionen skal systematisk bruge private hospitaler for at nedbringe ventetider – også selvom det er dyrere pr. behandling.
Mette Kaasfeldt Bram uddyber:
Det er OK, hvis disse hospitaler ikke malker de offentlige kasser hensynsløst og er med til, at der er mindre personale til rådighed i det offentlige. Det må ikke forhindre lige adgang til sundhedsvæsenet.
10
Regionen skal prioritere kapacitet til de mest udbredte sygdomme frem for meget dyre, sjældne behandlinger.
Mette Kaasfeldt Bram uddyber:
Det må afgøres i det enkelte tilfælde. Hellere fokus på forebyggelse og sundhed i relation til de mest udbredte livsstilssygdomme.
11
Der skal tilføres flere penge til børne- og ungdomspsykiatrien, selv hvis det betyder lavere prioritering af andre områder.
Mette Kaasfeldt Bram uddyber:
Jeg er overvejende uenig. Flere penge er OK, hvis psykiatriske afdelinger bliver miljøer med plads, tid, terapi og tværfaglighed. Fokus skal ikke blot være på krisehåndtering og medicinering. Overordnet har vi samfundsstrukturer, som producerer trivselsproblemer og dem skal vi hellere gøre noget ved.
12
Regionen bør give højere tillæg for at rekruttere personale til særligt pressede afdelinger – også hvis det skaber lønforskelle.
Mette Kaasfeldt Bram uddyber:
Især ansatte i sygeplejefagene bør kunne få højere tillæg.
13
Dokumentationskrav og bureaukrati i sundhedsvæsenet skal reduceres.
Mette Kaasfeldt Bram uddyber:
Sundhedsoplysningerne bliver jo ikke brugt ordentligt på tværs af aktørerne eller som forberedelse eller i et forsøg på at se patienten helhedsorienteret. Så kan vi vist godt slække lidt på bureaukratiet.
14
Regionen skal oprette regionsklinikker, hvor der mangler praktiserende læger – også hvis det konkurrerer med private praksisser.
15
Prioriteringen af behandlingen af kræftsygdomme i sundhedsvæsenet er kommet til at fylde for meget i forhold til behandlingen af andre sygdomme.
16
Regionen skal sikre god almen lægedækning i hele regionens område - uanset prisen.
Mette Kaasfeldt Bram uddyber:
Flere konsultationer kan angivelig klares online, hvilket måske kan hjælpe, da det ofte er svært at få lægerne til yderområderne.
17
Regionen skal prioritere flere midler til og arbejde mere målrettet for at blive klimaneutral - med fx energi fra solceller, mere cirkulær genanvendelse og bedre naturbeskyttelse.
18
Hvis en borger uden at give besked udebliver fra en aftale på hospital/klinik, skal vedkommende afkræves et gebyr på f.eks. 200 kroner.