Vi står i en ny tid og vi skal finde en ny plads i verden. Det kræver at vi får reinvesteret i forsvaret. Vi skal i højere grad investere i cybersikkerhed, efterretningstjenester og det Nordiske og Europæiske forsvarssamarbejde og-forsyningsnetværk.

Det er uvist om afskaffelen af Store bededag skaber markant mere værdi og arbejdsudbud. Men det er den måde vi regner på i samfundsøkonomien. Jeg er fortaler for at vi har nogle fælles dage hvor vi kan pleje vores civilsamfund, familier og foreninger. Men det kan ligeså godt og måske bedre være på Grundlovsdag i mangel af en egentlig nationaldag.

Hvis vi fastfryser pensionsalderen mens levealderen fortsætter med at stige vil vi opnå en generationel ubalance og ulighed mellem den ældre og de yngre generationer. Vi skal istedet se på en forenklet, men mere fleksibel pension, hvor pensionen følger livet og fremfor at livet følger pensionen.

Rigssfællesskabet skal være et attraktivt tilvalg for Grønlænderne. Det er ikke nødvendigvis en massiv øget investeringsindsats, men lige så meget en kulturel anerkendelse,og udvidet og reelt samarbejde der giver rigfællesskabet mening i et Grønlandsk perspektiv.

Danmark skal ikke selv udvikle nye atomkraftværker. Atomkraft en del af den Europæiske energiforsyning og vi skal investere massivt i elnettet så vi kan levere vind- og solenergi til resten af Europa og modtage Atomenergi fra de lande, der allerede har denne infrastruktur.

Radikale Venstre er som midterparti fortalere for en regering over midten. Men det skal ikek være en fortsættelse. Vi vil gøre vores for at holde den yderste højrefløj ude af et regeringssamarbejde.

Det kan give mening, hvis og det er meget stort hvis det kan etableres under ordnede forhold steder hvor det giver mening for flygtningesituationen. Det må ikke blot være et deponi for den flygtgningesituation, vi alle har et ansvar for at afhjælpe.

Vi skal fremrykke målene til 2035, og arbejde på en grøn omstilling hurtigt. Det har allerede taget alt for lang tid, og klimaet bliver en stadig mere presserende og dyr dagsorden jo længere vi venter.

Vi skal beskytte vores børn mod kommercielle, digitale sociale medier og ikke mindst kunstig intelligens. Men et forbud er nok ikke vejen frem. Slet ikke op til 16 år. Men vi skal stramme lovgivningen gevaldigt og regulere hvilken adgang kommercielle udbydere har til vores børn liv, dagligdag og ikke mindst data.

Vi skal have de ulve, der er plads til i naturen og et regulerer ulvene heldigvis selv. Med den grønne trepart og den udvidelse af naturarealerne der følger med denne, vil det ikke være overraskende hvis der kommer flere ulve i den danske natur

Vi har brug for udenlandsk arbejdskraft, og derfor bør uhensigtsmæssige barrierer for at komme til at bidrage på det danske arbejdsmarked reduceres.

Det vil være et meget drastisk og for nuværende unødvendigt skridt. Men vi skal overvåge aftalerne og sikre at vi har de aftaler, der tjener os bedst.

Der er et stadigt øget pres på psykiatrien, som er et stigende samfundsproblem. Vi skal både øge den psykiatriske indsats ligesom vi skal se på de strukturer der skaber et øget behov for psykiatrisk indsats. Især indenfor børne- og ungdomspsykiatrien.

Der er givet et lønløft til området, og lønnen forhandles iøvrigt af arbejdsmarkedets parter. Men der er ingen tvivl om, at der er brug for forbedrede og mere fleksibe arbejdsvilkår, så vi kan tiltrække flere til både uddannelse og ansættelse også i yderområderne.

I de tilfælde hvor overvægten er sundhedskadelig.

Fordi kvinder har ret til deres egen krop, og vi skal ikke begrænse kvinders ret til at afbryde uønsket graviditet.

Mennesker har ret til at bestemme over deres eget liv. Og dermed burde vi i princippet også have ret til at bestemme over vores egen død. Men spørgsmålet om aktiv dødshjælp er mere etisk kompliceret end som sså og mange bl.a. sårbare borgergrupper advarer om at indføre denne ret. DErfor sskal vi bruge mere tid til at tale om konsekvenserne og i mellemtiden udvide mulighederne for pallitativ behandling, og stop for livsforlængende behandlinger.

Der kan være en ide i at reducere skatterne for de lavest lønnede, men generelt har vi et velfungerende skatteniveau og vi har mange udgifter i samfundsøkonommien til forsvar, grøn omstilling og vores børn og unge som skal finansieres.

Vi har en stigende ulighed i samfundet. Det er økonomisk, men den er i lige så høj grad geografisk betinget i forhold til hvem der har adgang til velfærdssamfundets ydelser, til sundhed, uddannelse, relevant arbejde, boligbaseret formue. osv. Ligeledes står vi overfor en generationel ulighed, hvor kommende generationer ikke har samme muligheder som de ældre generationer. Og endelig har vi en voksende forskel i dem, der har mest og resten af borgerne som kan vise sig at være skadelig for vores demokrati. Men skadelig ulighed er ikke altså kun økonomisk.

Det er kun en udgift at sænke momsen på alle fødevarer med de 6 mia der er afsat til forslaget. Hvis man reducerer fra 25 til 20% vil det bliver reguleret i værdikæden og forbrugenre vil ikke oplleve en prisnedsættelse. Hvis en momsnedsættelse skal virke skal det være fokuseret på frugt og grønt, eller økologiske varer. Men allerhelst skal vi have en fødevaresektor der kan levere sunde, friske, lokale, giftfrie fødevarer til danskerne.

Det giver ingen mening at tale om en samlet mængde af offentligt ansattes størrelse. Vi mangler lærere, pædagoger, læger, sygeplejesker, og mange andre offentligt ansatte. Vi kan tale om vi bruger de offentligt ansatte i de rigtige jobfunktioner og prioritering af disse i forhold til de aktuelle samfundsopgaver.

Det europæiske samarbejde er sammen med det Nordiske der hvor vi kan skabe værdi og synergi i en verden præget af opbrud og omstilling. Derfor skal vi sikre os at vi kan engagere os fuldt i samarbejdet i EU.

Krigen i Ukraine er et forsvar mod Rusland om med den amerikanske ustabilitet er Europa Ukraines bagland og støtte. Her må Danmark ikke begynde at vakle.

skolemad er som udgangspunkt godt, men ikke alle skoler vil kunne løfte opgaven amtidig med de mange andre udfordringer, der skal findes løsninger på. Den enkelte skole må vurdere og prioritere opgaverne, så skolemaden introduceres på et tidspunkt og i en model, hvor det skaber reel værdi for skolens elever.

Vi har et problem med den danske folkeskole ikke mindst i indskolingen. Men et makskrav på 14 elever løser det ikke. Vi skal investere i vores folkeskole, men det er skolerne selv, der skal finde de løsninger der passer til den pågældende skoles behov, udfordringer og muligheder. Det kan være 20 elever og en ekstra voksenbemanding er det rigtige på den ene skole. Det kan være et lavere elevtal er det rigtige for en anden skole.

Selskabsskatten har et fint niveau, Danmark har en udemærket konkurrenceevne og høj beskæftigelse. Dertil kommer at virksomheder generelt udtrykker velvilje til at være med at finansiere vores velfærdssamfund. Og iøvrigt er tiden er ikke til skattelettelser.

Jeg tænker at der er en fin forskel og at det er forssvindende få der ikke er på arbejdsmarkedet fordi det ikke kan betale sig. De fleste, der er udenfor arbejdsmarkedet, er det fordi de har svært ved at leve op til de stadigt stigende krav og på grund af øget mentalt pres.

Seniorer skal have bedre mulighed for at blive på arbejdsmarkedet. Men det er ofte ikke et økonomisk spørgsmål, men et spørgsmål om et mere fleksibelt arbejdsmarked og en større anerkendelse af seniorernes værdiskabelse og plads på arbejdsmarkedet. Alt for mange seniorer går abejdsløse på trods af stort ønske om at blive på arbejsmarkedet.

Vi sskal have flere solceller, og der hvor de kan indgå i f.eks. udtagning af jorde fra konventionel dyrkning eller det på anden måde giver mening kan det være en mulighed. Men der er en kamp om det åbne land som vi både skal bruge til landbrug, natur og beboelse, så det er ikke det mest oplagte sted at placere solceller selvom det er det billigste,, og ofte en god forretning for den enkelte landmand. Vi skal istedet indtænke solceller i det byggede miljø og fx i den trafikale infrastruktur.Også selvom det er en dyrere investering.

Vi har brug for at komme videre i den grønne omstilling, og landvindmøllerr er en del af løsningen. Men vi har også brug for at der er lokal opbakning til den grønne omstilling. Derfor skal der arbejdes på at protesterne ikke opstår, fordi naboerne i højere grad end i dag oplever en lokal fordel i at være nabo til fx en vindmølle. Eller solceller.

VI skal i hvertfald have mere beskyttet natur. Og naturnationalparker er en vejene til at mere sammenhængende beskyttet natur.

Tiden er ikke inde til at teste og bryde med det internationale retssamfund, som er under pres globalt.

Vi skal ikke stramme udlændigepolitiken, som ellers er mange partiers ønske. Det er i dag vores opgave at sikre udlændinges rettigheder i voes egne love og internationale konventioner. Og så må vi med tiden se hvor det giver mening at lempe disse, hvis de f.eks. er en barriere for integration og tiltrækning af udenlandsk arbejdskraft.

Mange især unge er bekymrede over at skulle leve en stor del af deres ungdom uden dansk statsborgerskab. For denne gruppe af unge, der har boet størstedelen af deres liv i Danmark kan det vise sig at være fremmende for integrationen og fællesskabsføleklsen at der bliver nemmere adgang til et statsborgerskab.

Ældre skal ikke plejes af robotter, men det kan væe meningsfuldt at pårørnde får mulighed for at yde omsorg overfor ældreog andre faniliemedlemmer. Men det må ikke være som erstatning for den pleje og omsorg som er nødvendigt for et værdigt liv.

Ældrechecken har en ok størrelse, og hvis der er fattigdomsproblemer hos ældre må vi se på det samlede system omkring den gruppe af ældre borgere, herunder leveomkostninger, boligudgifter mv.

Afstand er en barriere for at unge, der i forvejen er udfordrede kommer til at tage en ungdomsuddannelse. Og en ungdomsuddannelse er helt afgørende for at komme godt videre i livet. Vi skal sikre lighed i uddannelse, og derfor er det vigtigt at man kan tage en ungdomsuddannelse næsten uanset hvor man bor i landet.

Unge skal vælge den uddannelse der giver mening for dem. Og vi er endnu ikke i den situation at den ene uddannelse skal vælges på bekostning af den anden.

Staten bruger ikke ALT for mange midler på kultur generelt, men det er tid til at bruge flere midler på kunst og kultur og især udenfor hovedstadsområdet

Vi har alt for lidt adgang til sskov og natur i Danmark. Og det løser vi kun ved at der gives mere adgang hos de private lodsejere. Men det forudsætter også at danskerne bliver bedre til at begå sig i naturen og respekterer retningslinjerne.