Psykisk sygdom rammer bredt – unge, voksne og ældre – og alt for mange oplever i dag lange ventetider, manglende opfølgning og utilstrækkelig behandling. Det er ikke værdigt i et rigt samfund som vores. Når mennesker med psykiske lidelser ikke får den hjælp, de har brug for i tide, forværres problemerne, og det får store menneskelige og samfundsøkonomiske konsekvenser. Flere midler til psykiatrien handler om at sikre hurtigere adgang til behandling, bedre normeringer og mere sammenhæng mellem regioner og kommuner. Det handler også om forebyggelse, så vi griber ind, før mistrivsel udvikler sig til alvorlig sygdom. Særligt blandt børn og unge ser vi en stigende mistrivsel, som kræver en målrettet indsats. At investere i psykiatrien er ikke en udgift, men en investering i menneskers livskvalitet, arbejdsevne og fællesskab. Psykisk sundhed skal prioriteres på lige fod med fysisk sundhed – og det kræver flere ressourcer.

Jeg er helt uenig i, at selskabsskatten skal sænkes. Virksomheder bruger vores fælles infrastruktur, uddannede arbejdskraft og stabile samfundsforhold – det er rimeligt, at de bidrager til at finansiere det. En lavere selskabsskat vil først og fremmest gavne aktionærer og store koncerner, mens regningen risikerer at ende hos almindelige lønmodtagere gennem færre midler til velfærd. Vi står midt i store investeringer i klima, forsvar, sundhed og uddannelse. Det kræver ansvarlig finansiering, ikke skattelettelser til dem, der allerede har mest. Erfaringen viser heller ikke entydigt, at lavere selskabsskat automatisk skaber flere arbejdspladser – virksomheder investerer, når der er efterspørgsel og kvalificeret arbejdskraft. Hvis vi vil have et stærkt Danmark med tryghed og muligheder for alle, skal selskaber betale en fair andel til fællesskabet – ikke mindre.

Jeg er lidt enig i, at for mange kulturmidler samler sig i hovedstaden på bekostning af resten af landet. København har et rigt og mangfoldigt kulturliv, men det må ikke betyde, at andre egne sakker bagud. Kultur er ikke kun et storbyfænomen – den lever i forsamlingshuse, på egnsscener, i lokale biografer og i foreninger over hele Danmark. Når statslige midler i høj grad går til institutioner i hovedstadsområdet, risikerer vi at skabe en skævhed, hvor borgere uden for de største byer får færre tilbud tæt på. Det påvirker både livskvalitet, bosætning og lokale fællesskaber. Kultur skaber sammenhængskraft og identitet – også i Vestjylland og Sydjylland. Det betyder ikke, at hovedstaden skal straffes, men at vi skal sikre en mere balanceret fordeling, så hele landet får del i investeringerne. Et stærkt kulturliv skal være tilgængeligt uanset postnummer.