Er du enig med Klaus Henriksen?

Del kandidaten

Klaus Henriksen

Socialpædagogisk konsulent

Enhedslisten

Derfor stiller jeg op til valget

Enhedslisten er partiet, der har visioner for en by som også folk uden mange penge har råd til at bo i, visioner for en klimavenlig by og visioner for en by, der behandler folk på kanten ordentligt og giver plads til et godt børneliv. København skal også kendetegnes ved et stærkt nærdemokrati i bydelene. Jeg arbejder for at beboerne i min bydel - Sydhavnen - får indflydelse på det kommende byggeri i Bådehavnsgade og for at vi får styr på den gennemkørende trafik. Jeg og Enhedslisten står fast på vores protest mod urimelige ting som Ghettoloven, Lynetteholm og meningsløs byudvikling med dyre spekulationsboliger på bekostning af miljø og grønne områder. Jeg er som menneske og kommunalpolitiker stærkt engageret i støtte til Palæstina og protesten mod Israels folkemord. Selvom S og andre siger noget andet, er det også et vigtigt spørgsmål ved kommunalvalget. Kommunen kan godt tage initiativer, der støtter palæstinensernes ret til et liv i fred, frihed og med lige rettigheder.

Politisk karriere

2022-nu · 1. suppleant Københavns Borgerrepræsentation

Tillidsposter

2012-nu · Bestyrelsesmedlem · Herfra og Videre, Christianias Beboerrådgivning

1999-2020 · Initiativtager og Bestyrelsesformand 1999-2000 og 2009-2019 · Den Økologiske Produktionsskole

1972-1983 · Københavnsledelse, hovedbestyrelse, forretningsudvalg, faglig sekretær 1978-1981 · Danmarks Kommunistiske Ungdom

1980-1981 · Suppleant til Styrelse · Dansk Ungdoms Fællesråd

1977-1978 · Bestyrelsesmedlem · Faglig Ungdom, København

Københavns Kommune skal prioritere flere grønne områder – også hvis det koster parkeringspladser

Klaus Henriksen uddyber:

Vi har brug for en by med flere grønne områder og områder hvor man kan opholde sig, gå, cykle, lege osv. Og vi bliver nødt til at have færre biler i byen og flere, der cykler eller bruger kollektiv transport. Af hensyn til klimaet og af hensyn til livet i byen.

Diesel- og benzinbiler skal forbydes i flere bydele

Klaus Henriksen uddyber:

Færre biler er godt for klimaet. Færre diesel og benzinbiler er også godt for luftkvaliteten i byen.

København skal have mere metro – også selvom Københavns Kommune selv skal finansiere en stor del af det

Klaus Henriksen uddyber:

København skal have mere metro. Gerne til Brønshøj og Herlev og Hvidovre hospital. Metro skal ikke betales som, ved at kommunen sælger sine byggegrunde dyrt til spekulanter. Det betyder hundedyre lejligheder, som ingen københavnere med almindelige indkomster har råd til at bo i. I stedet for skal staten medfinansiere, som de gør med motorveje i Jylland, København kan bruge af sin formue og ellers optage langfristede lån. Metro er iøvrigt ikke den eneste måde at udbygge kollektiv transport. Der er også brug for en S-togslinje under jorden forbi Rigshospitalet, der vil gøre hele S-togsdriften lige så hurtig som metroen. Og flere hurtig busser med egne busbaner, mere letbane osv.

Der skal indføres en betalingsring rundt om København

Klaus Henriksen uddyber:

En betalingsring er et middel til at få flere til at lade bilen stå ved S-togsstationerne og tage toget ind til byen.

København skal øge antallet af parkeringspladser til biler - også hvis det koster cykelstier eller byrum

Klaus Henriksen uddyber:

Vi skal have færre og ikke fere biler i byen. Hvis flere bliver tilskyndet til at cykle og tage kollektiv transport, bliver der også mere plads til de der virkelig har brug for en bil til daglig. F.eks. folk med handicap, ældre, håndværkere og folk med arbejde langt væk på skæve arbejdstider.

Kollektiv trafik skal være gratis

Klaus Henriksen uddyber:

På længere sigt skal al kollektiv trafik være gratis. På kort sigt foreslår Enhedslisten at prisen i byen sættes ned til 10 kr og max 70 kroner for ture til hele Sjælland.

Københavns Kommune skal afskaffe forældrebetalingen i kommunale daginstitutioner

Klaus Henriksen uddyber:

På langt sigt ja: Daginstitutioner skal være et alment velfærdsgode som folkeskolen er idag. Men aktuelt er det en forkert prioritering. Hellere sikre flere voksne, længere åbningstider, færre lukkedage. Styrke kvaliteten på de meget pressede daginstitutioner. Og finansieringen af forslaget om gratis daginstitutioner vil medføre fyringen af en masse såkaldte 'administrative' medarbejdere, men som i virkeligheden af mennesker der gør rent, er vejledere, psykologer og har kontakt med borgerne på mange forskellige måder.

Andelen af almene boliger i nybyggeri skal øges markant

Klaus Henriksen uddyber:

Idag er det mest hundedyrt spekulations udlejningsbyggeri, der bygges i København. Almene boliger er klart den boligform, hvor huslejen på længere sigt holder sig nede.

Projektet med Lynetteholmen skal skrottes

Klaus Henriksen uddyber:

Lynetteholm er et uansvarligt socialdemokratisk byudviklingsprojekt, som repræsenterer det modsatte af, hvad København har brug for. Lynetteholm er navnet på en kunstig ø, som efter planen skal bygges på tonsvis af forurenet jord, give plads til flere hundedyre private udlejningsboliger og efterlade københavnerne med en stor økonomisk gæld til langt ud i fremtiden. I en tid, hvor vi ser klimakrisen tager fart over hele verden, er det helt forkert at bruge enorme ressourcer på at bygge en helt ny bydel fra bunden. Ressourcer vi kunne bruge til at lave kystsikring og bygge de billige boliger på land, som vi har brug for. Lynetteholm vil ikke blive en bydel for almindelige mennesker. De høje jordpriser og det massive pres på byggeriet betyder, at der stort set ikke vil være penge til hverken almene boliger eller blandede kvarterer. Men vi har stadig et valg. Lynetteholm kan stoppes endnu.

Rygning skal forbydes på kommunale pladser og i parker

Klaus Henriksen uddyber:

Det er godt med rygeforbud indendørs. Men vi har ikke brug for flere forbud mod hvordan vi skal opføre os ude i det fri.

Kommunens serviceniveau må gerne øges, også hvis det kræver højere kommuneskat.

Klaus Henriksen uddyber:

Vi har landets laveste kommuneskat, så den kan godt tåle at stige lidt, hvis det kan øge kommunens velfærdsydelser. Imidlertid er udfordringen, at vi faktisk har penge på kistebunden i kommunen. Men det er penge vi ikke må bruge pga. statens såkaldte budgetlov, der lægger et stramt loft over hvad vi må bruge på service og anlæg i kommunen.

Der skal spares på de kommunale budgetter, så kommuneskatten kan sættes ned.

Klaus Henriksen uddyber:

Velfærden halter. Også i en rig by som København. Vi må bare ikke bruge af vores formue pga regeringens budgetlov, der lægger et loft over kommunens udgifter. Enhedsisten har støttet sænkning af kommuneskatten, fordi vi alligevel ikke måtte bruge de penge på velfærd.

Det skal være økonomisk mere attraktivt at sidde i byrådet/kommunalbestyrelsen, så flere bliver interesserede i at stille op.

Klaus Henriksen uddyber:

Der skal være en rimelig kompensation for de mange timer brugt på arbejde i Borgerrepræsentationen. Men det skal ikke være en egentlig indtægt, der gør alle medlemmerne til fuldtidsarbejdende politikere. Det er vigtigt at behold kontakten ud til arbejdspladser og det almindelige liv i kommunen. Det er vigtigt at der er den fornødne sekretærbistand og at møder m.m. tilrettelægges, så de kan passes ind i et normalt arbejdsliv.

Skolerne skal i højere grad hjælpe særligt udfordrede børn, også selvom det vil ske på bekostning af hjælpen til de øvrige elever.

Klaus Henriksen uddyber:

Skolen skal kunne hjælpe særligt udfordrede børn. Bl.a. gennem flere voksne i klasserne og bedre efteruddannelse af de voksne til at kunne undervise elever med særlige udfordringer, kunne håndtere konflikter, mobning osv. Men hvis det sker, er det ikke på bekostning af de øvrige elever, men alle elever vil have gavn af en godt struktureret undervisning af voksne, der har overskud til at se den enkelte elevs behov og udfordringer.

Der er p.t. for få ansatte i forhold til antallet af børn i daginstitutionerne i min kommune.

Klaus Henriksen uddyber:

Det er ekstremt vigtigt med tilstrækkeligt antal voksne i vuggestuer, børnehaver, fritidsinstitutioner og klubber. Børnene skal have voksne som de kan støtte sig til, som kan give omsorg, løse konflikter og være kreative igangsættere. Større børn og unge har også brug for voksne rollemodeller. Udfordringen er at få tilstrækkeligt mange uddannede pædagoger. Derfor skal løn- og arbejdsforhold gøres attraktive for de ansatte og medarbejdere uden uddannelse skal tilbydes mulighed for merit uddannelse.

Klassernes størrelse i folkeskolen skal ned - også hvis andre områder må spare.

Klaus Henriksen uddyber:

Klassernes størrelse skal ned. Eller vigtigere: Der skal være to voksne i alle klasser i indskolingen og på mellemtrinet i skolen. Og lærerne skal være efteruddannet, så de kan tage ordentlig hånd om børn med specielle behov og diagnoser, samt i konflikthåndtering, klasseledelse og håndtering af mobning. Helt enig i dette. Lidt enig i spørgsmålet fordi det skal finansieres af kommunens aktuelle formue og ikke gennem andre besparelser.

Der skal prioriteres flere varme hænder frem for mere velfærdsteknologi i ældreplejen.

Klaus Henriksen uddyber:

Levende mennesker er helt centrale i ældreplejen. De kan selvfølgelig suppleres med hjælpemidler og teknologi. Men f.eks. kan en robotstøvsuger ikke erstatte et rigtigt menneske, der kommer og gør rent. Den sociale kontakt og relationer er også vigtige i ældreplejen.

Mere konkurrence fra private aktører i ældreplejen vil forbedre serviceniveauet.

Klaus Henriksen uddyber:

Private aktører, der har overskud og profit som en del af deres målsætning har ikke noget at gøre i ældreplejen. Derimod er det fint med selvejende institutioner og friplejehjem, der ikke kan genere profit, men har frihed til at gøre tingene anderledes. Det vigtige er at det grundlæggende service for alle borgere - uanset indkomst - fastholdes, så der ikke bliver tale om et A- og et B-hold i ældreplejen.

Hjemmeplejen må aldrig udskifte en hjemmehjælpers støvsugning hos en ældre med en robotstøvsuger, med mindre det er den ældres eget ønske.

Klaus Henriksen uddyber:

Der bør bruges flere penge på genoptræning, selvom det indebærer, at andre kommunale sundhedsområder (som for eksempel forebyggelse) får færre penge.

Klaus Henriksen uddyber:

Indsatsen med genoptræning må ikke ske på bekostning af forebyggelse. Begge dele er helt afgørende elementer i kommunens sundhedsindsats.

Kommunen skal i højere grad sikre fredelige bymidter ved at forbyde gennemkørende trafik og parkering langs gaderne.

Klaus Henriksen uddyber:

Enig. Fra bilrum til byrum. Mere plads til ophold, leg, gående, cyklister og kollektiv transport. Det giver ingen mening af biler kører igennem Indre By for at komme til f.eks. Københavns Lufthavn. Til gengæld skal det være let at komme til kollektiv transport

Kommunen skal i højere grad fortætte byerne i stedet for at udlægge nye områder til boliger eller erhvev.

Klaus Henriksen uddyber:

Vi skal bevare en by med luft, grønne områder og blandede måde at bo og bygge på. Så fortætning skal ske i et samspil med de lokale beboere og gøres med omtanke. Der er stadig nye områder i København, der kan udlægges til boliger. F.eks. Kløverparken (gammelt industriomåde), dele af Refshaleøen, Nordhavn osv. Der kan der bygges, men Enhedslisten kræver at det primært skal være alment byggeri, suppleret med andels- og ejerboliger. Ikke flere dyre private udlejningsboliger. Derudover må København samarbejde med kommunerne rundt om byen og de sjællandske købstæder om at sikre udbygning omkring stationsområderne der langs den såkaldte 'fingerplan', der følger S-togslinjerne ud fra København.

Kommunen skal udlægge mere plads til vindmøller og solceller, også tættere på beboelse end i dag.

Klaus Henriksen uddyber:

Der er masser af uudnyttede muligheder for solceller på Københavns tage. Både på kommunens egne bygninger og i de enkelte boligkarreer. Kommunen kan understøtte energifællesskaber i de enkelte boligkarreer, så det bliver mere enkelt for beboerne at opsætte solceller og på den måde opnå både økonomiske besparelser og samtidig give en positiv klimapåvirkning.

Alle kommunale byggerier skal have lavt CO2-aftryk - også hvis det gør projekter dyrere.

Klaus Henriksen uddyber:

Vi skal tage klimaudfordringerne alvorligt. Og byggeriet sætter et meget stort negativt klimaaftryk. Det skal vi gøre noget ved.

Politikerne skal fortsat have fuld fokus på vækst - også selvom det blandt andet betyder mere trafik og pres på skoler og daginstitutioner

Klaus Henriksen uddyber:

Vækst er ikke et mål i sig selv. Vi skal tænke på klimaet og klimabelastningerne. Og vi skal sikre os at byen ikke får endnu flere alt for dyre, alt for høje betonboliger. Vi kan stadig bygge flere steder i København. Men det skal være boliger der kan betales og med lav klimabelastning. Vi vil ikke have mere biltrafik. Tværtimod. Så mere plads til cykler og kollektiv transport. Og så skal man huske at bygge skoler, daginstitutioner, kultur- og idrætsfaciliteter i nye byområder. I modsætning til Carlsberg byen og Holmene i Sydhavnen, hvor der mangler den slags.

Beskyttelse af grønne områder i kommunen bliver prioriteret for højt i forhold til nye erhvervs- og boligbyggerier.

Klaus Henriksen uddyber:

De grønne områder der er i København skal bevares. Efter byggeriet på Amager Fælled og Stejlepladsen i Sydhavnen, er der brug for at bevare resten af Amager Fælled, Sydhavnstippen og andre grønne åndehuller. Og der er stadig mulighed for at bygge på tidligere industriområder som Kløverparken, Refshaleøen, Nordhavn og Jernbanebyen.

Politikerne i min kommune er gode til at lytte til indsigelser fra borgere og tager deres input med i lokal- og kommuneplaner.

Klaus Henriksen uddyber:

Når det handler om lokalplaner er der mange gode eksempler på, at politikerne har haft dialog med lokale beboere og lokaludvalg, der er omfattet af lokalplanen. Men i større byudviklingsprojekter, som f.eks. byggeriet på Amager Fælled og Stejlepladsen i Sydhavnen - og med Lynetteholm som det mest ekstreme eksempel- har politikerne overhovedet ikke turde spørge om befolkningens mening.

Kommunen skal være mere aktivistisk og eksempelvis boykotte varer fra Israel.

Klaus Henriksen uddyber:

Kommuner i Danmark må ikke føre udenrigspolitik. Det er Folketingets og regeringens opgave. Men kommuner kan - og skal - tage stilling til, hvordan de handler, og hvem de samarbejder med. Ligesom vi som by kan vælge grønne løsninger, fair trade og en etisk indkøbspolitik, kan vi også beslutte, at København ikke vil bidrage til folkeretsbrud og krigsforbrydelser. At handle lokalt er ikke at føre udenrigspolitik. Det er at tage ansvar for, hvordan vores by agerer i verden. Netop derfor er det vigtigt, at vi i København viser, at der findes et andet svar. Vi kan ikke ændre alt, men vi kan tage del i arbejdet dér, hvor vi har mulighed for at handle. København bør tage sin del af ansvaret. Vi kan styrke relationen til Palæstina gennem et partnerskab med Ramallah som venskabsby. Vi kan undlade at investere i selskaber der er medskyldige i folkemord. Vi kan gå imod racisme og tillade pro-palæstinensisk ytringer i kommunens kulturhuse, som bevægelsen Stem Palæstina har krævet.

Det er en vigtig kommunal opgave at understøtte det lokale kunst- og kulturliv økonomisk.

Klaus Henriksen uddyber:

Billedkunst, teater, musik m.m. er vigtige for livet i en by som København. Kommunen skal sikre gode rammer for spillesteder, teatre, festivaller, gadeteater og kunst i gadebilledet.

Flygtninge og indvandrere udgør en ressource frem for et problem for lokalsamfundet.

Klaus Henriksen uddyber:

Masser af funktioner i København ville ikke fungere uden indvandrere udefra. I hjemmeplejen, transportsektoren, på hospitalerne, rengøring m.m. Det handler om at modtage flygtninge godt og hjælpe dem tilrette. Sørge for god sprogundervisning og teste deres reelle kompetencer, så de måske kan praktisere her med de uddannelser mange har taget i de lande de er flygtet fra. Og selvfølgelig tage hånd om de, der har traumer og frygtelige oplevelser med sig i deres personlige historie.