Vi har svigtet forsvaret i årtier. Sikkerhed er forudsætningen for alt andet – derfor skal vi opruste markant, også hvis det kræver prioriteringer.

Afskaffelsen var en fjollet proces og et unødvendigt indgreb. Hvis man vil ændre den slags, skal det gøres ordentligt – derfor bør Store Bededag genindføres.

Hvis vi lever længere, skal pensionsalderen følge med - ellers sender vi regningen til de unge. Til gengæld skal vi have fleksible løsninger for dem med hårde job og nedslidning.

Det giver ikke mening at ‘købe’ opbakning med massive investeringer. Rigsfællesskabet skal bygge på respekt og frivillighed. Hvis Grønland vil hjemtage mere, skal det håndteres ordentligt – men Danmark skal ikke føre gavepolitik.

Atomkraft giver stabil, CO2-fattig energi og gør os mindre afhængige af vejr og import. Det er sund fornuft at have et robust energimix - selvfølgelig under ordnede og sikre rammer.

Det har vi prøvet – det duer ikke. Midterregeringer ender i mudrede kompromiser og mere af det samme. Danmark har brug for en tydelig borgerlig-liberal retning og reformer, der kan mærkes.

Det er en mere realistisk måde at styre asylsystemet på: hjælp tættere på nærområderne og mindre incitament til menneskesmugling.

eg vil gerne reducere udledninger mere, men jeg gider ikke bare jagte et tal uden en plan, der virker i praksis (læs: kernekraft) og ikke sender produktion ud af landet.

Jeg forstår bekymringen, men et forbud løser ikke problemet – det flytter det bare. Det er først og fremmest et forældreansvar, og vi skal stille krav til platforme og gennemsigtighed, ikke lave et statsligt forbud.

Jeg forstår utrygheden, og vi skal kunne regulere problemulve konsekvent. Men jeg vil ikke love et politisk ‘magisk tal’ – det skal være fagligt og praktisk.

Vi mangler arbejdskraft, så ja – men det skal være på danske vilkår: selvforsørgelse, klare krav og fokus på de lande/typer arbejdskraft, vi har gode erfaringer med.

Jeg vil ikke svække vores sikkerhed med symbolpolitik. USA og NATO-samarbejdet er afgørende – og baser/tilstedeværelse handler om afskrækkelse og forsvar, ikke følelser.

Psykiatrien halter, men det skal være målrettet og følges af reformer, så pengene går til behandling og kapacitet – ikke mere administration.

Det må være op til arbejdsmarkedets parter,.

Sundhedsvæsenet skal hjælpe dem, der er syge, men det skal være fagligt begrundet og målrettet – ikke en automatisk statslig finansiering. Fokus skal være på behandling dér, hvor det giver dokumenteret effekt, og på forebyggelse.

Det her er et svært etisk spørgsmål, som ikke løses med et hurtigt politisk tal. Jeg hælder til at bevare den nuværende ramme frem for at sænke grænsen.

Hvis man er ved sit fulde fem, terminalt syg og har et klart, vedvarende ønske, skal man kunne bestemme over sit eget liv - også hvordan det slutter. Men det kræver meget stramme rammer og kontrol, så ingen presses.

Skatten er for høj, og systemet er for tungt. Lavere skat giver mere frihed, mere arbejde og mere vækst – og færre penge spildt i bureaukrati.

Jeg går mere op i, at flere får muligheder og kommer i job, end i at jage mere lighed på papiret. Fokus skal være på social mobilitet – ikke misundelsespolitik.

Differentieret moms bliver et bureaukratisk monster med gråzoner og mere kontrol. Hold momsen enkel.

Vi har brug for færre administrative lag og mere fokus på kerneopgaverne. Mindre kontrol og papir – mere velfærd for pengene.

EU er vigtigt for et lille land - især frihandel og samarbejde om sikkerhed. Men jeg gider ikke mere bureaukrati og detailregulering. Mere EU dér hvor det giver mening, mindre EU i vores hverdag.

Det her handler om vores sikkerhed. Hvis Rusland belønnes for aggression, bliver regningen større senere.

Det lyder som en gave, men ender som endnu en dyr, central ordning. Det bør være op til den enkelte skole/kommune og forældrene – ikke et landsdækkende krav.

Et nationalt loft er dyr detailstyring. Hellere frihed lokalt og ressourcer dér, hvor der er behov.

Selskabsskatten er en del af konkurrenceevnen. Sænker vi den, bliver Danmark mere attraktivt at investere og skabe arbejdspladser i.

Helt enig. Det skal altid kunne betale sig at arbejde. Ydelser skal være et sikkerhedsnet – ikke et alternativ til job.

Vi skal belønne det, når man bliver længere i job – mindre skat og færre regler, så det faktisk kan betale sig.

Jeg vil gerne have mere grøn energi, men vi skal ikke plastre åbent land til, hvis vi kan gøre det smartere: flere solceller på tage, parkeringsarealer og integrerede løsninger – og bedre placering, så det skæmmer mindst muligt.

Grøn omstilling må ikke tromles igennem hen over hovedet på folk. Vi skal have klare rammer, bedre placering og mere inddragelse, så vi får løsninger, der generer mindst muligt - ikke mindre nabohensyn.

Lidt enig – men kun hvis det gøres ordentligt: frivillighed, lokal opbakning og styr på dyrevelfærd. Mere natur ja, topstyrede projekter nej.

Hvis man kommer til Danmark og begår alvorlig kriminalitet, skal man udvises. Vi skal bruge råderummet hårdere og udfordre konventioner, der spænder ben.

Vi har brugt årtier på at stramme op, fordi virkeligheden krævede det. Lempelser giver regningen senere – både økonomisk og socialt.

Statsborgerskab er noget af det største, man kan få. Kravene skal op – ikke ned.

Teknologi kan frigøre tid og give bedre pleje, men den kan ikke erstatte omsorg. Og pårørende skal kunne hjælpe - men det må ikke blive en skjult spareøvelse, hvor ansvaret bare skubbes over på familien.

Vi skal målrette hjælpen til dem, der har behov, men generelle forhøjelser er sjældent den kloge løsning. Fokus bør være værdig pleje og bedre rammer – ikke flere ydelser uden reformer.

Jeg er helt enig i, at unge skal have en reel mulighed for at tage en ungdomsuddannelse i nærheden af deres bopæl. Det betyder ikke, at alt skal ligge i hver by, men at man ikke skal tvinges til at flytte langt væk som 15-16-årig for at få en uddannelse. Vi skal sikre adgang gennem kloge udbud, samarbejde på tværs og ordentlig transport – så geografi ikke bliver en barriere.

Vi mangler faglærte og flere i velfærdsfagene, men pointen er balance og bedre vejledning - ikke at tale universitetet ned.

Vi bruger generelt for mange penge på kultur. Public service og kulturstøtte skal være slankere og mere fokuseret på kerneopgaven. Og når staten endelig støtter, skal det ikke automatisk ende i hovedstaden – kulturen lever i hele landet.

Natur er fantastisk, men ejendomsretten gælder også i skoven. Staten skal ikke give folk flere rettigheder på andres jord. Hvis vi vil have mere adgang, så skal det ske via frivillige aftaler og ordentlige incitamenter – ikke tvang.