Frihed er ikke en selvfølge og Danmark har, sammen med mange andre af de europæiske NATO medlemslande, kørt på en meget billig badebillet. Det stopper nu! Vi skal naturligvis løfte vores del af ansvaret og leve 100% op til aftalen. LA er i øvrigt det eneste parti i Folketinget som er kommet med en fuldt finansieret plan for, hvordan Danmark når op på NATO's styrkemål.

Selvfølgelig. Den skulle aldrig have været taget fra danskerne. Vi har aldrig været mere velstående, eller haft et større råderum og så mener SVM og SF alligevel, at det var danskerne der skulle hoste op med en betalt fridag, fordi de aldrig vil begrænse sig, eller effektivisere og afbureaukratisere i et i forvejen ødsel budget - skamløst!

Ikke uendeligt men efter aftalen? bestemt! Danmarks økonomi og velstand er ekstremt afhængig af dette.

Danmark har investeret i Grønland igennem årtier. Det fortsætter vi naturligvis med. Der er intet der tyder på at grønlænderne som folk, ikke ønsker at være en del af kongeriget Danmark. Men det er soleklart, at Danmark og de europæiske NATO lande, skal investere langt mere i forsvar på og omkring Grønland. Vi har masser af danske (og ikke mindst fynske) virksomheder, som staten bør investere og indkøbe materiel fra, til denne opgave.

Dette er en mærkesag for Liberal Alliance og jeg selv. Vi ønsker atomkraft, fordi Danmark skal have stabil og CO₂-fri strøm døgnet rundt – også når vinden ikke blæser og solen ikke skinner. Atomkraft kan levere stor effekt på lidt plads, styrke forsyningssikkerheden og gøre os mindre afhængige af import og gas. Det giver lavere risiko for meget høje elpriser og et robust elnet i en grøn omstilling.

Jeg og LA, går til valg på at samle flertal for en borgerlig regering. Vi kommer, modsat Moderaterne, Venstre og Konservative, aldrig til at pege på Mette Frederiksen som statsminister. LA er blå før, under og efter et valg!

Vi bør hjælpe flere i deres nærområde. I dag er det de rigeste og stærkeste der når Danmarks grænser. Dermed hjælper vi ikke nødvendigvis dem man burde. Og vi bruger alt for mange penge på dem, når først de står her i Danmark, sammenlignet med, hvor mange man kan hjælpe i nærområdet, for de samme penge. Derudover har vi massive integrationsproblemer med islamister, der kommer med for store kulturelle forskelle og i virkeligheden ikke vil Danmark det bedste. Disse ønsker vi i LA ikke flere af men færre af.

Vi skal passe på, at vi ikke ender med en masse spænden ben for os selv og greenwashing, hvilket vi ser alt for meget af. Danmark er ambitiøse og gør det rigtig godt. Vi skal i større grad bruge vores know how og erfaring i lande der er langt værre end os. CO2 kender ikke landegrænser. Og så skal vi selvfølgelig gå gang i noget grøn, stabil kernekraft i Danmark - hurtigst muligt.

Forbud kan altid omgås. Det er og bliver et forældre ansvar, og selvom det kan synes let med statslig indgriben, så ønsker vi i LA mindre stat og mere frihed til den enkelte - i særdeleshed inde for hjemmets 4 vægge.

Det kommer meget an på, hvor de kommer fra. LA har stillet forslag om en positivliste, som betyder at vi gerne tager imod udenlandsk arbejdskraft fra lande, hvor vi har gode erfaringer med at integrere borgere fra, men derimod gør det meget svært for udenlandsk arbejdskraft fra lande, hvor vi har dårlige erfaringer med integration.

Psykiatrien er en kernevelfærdsopgave og den skal prioriteres højere end i dag. En del af vores finansieringsforslag er, at finde flere midler ved at flytte penge fra administration til behandling. Antallet af akademikere i regionerne, er siden 2010 næsten fordoblet, uden at borgerne oplever forbedret service og behandling. Derfor mener vi at der er penge værd at hente.

Det skal politikere ikke blande sig i. Det høre hjemme hos arbejdsmarkedets parter. Men jeg så gerne at man i højere grad fik bonuser udbetalt, hvis man gør det ekstra godt eller yder en ekstra indsats.

Jeg mener at 12 ugers grænsen bedre og mere etisk.

Det er et svært og komplekst etisk dilemma som jeg ikke er færdig med at søge viden om. Men jeg hælder til et ja , selvom det ikke flugter med min kristne tro.

Jeg og LA går til valg på, over de næste 4 år at gøre de første 5000kr 100% skattefrie og at ingen skal betale mere en 50% i skat af sin indtægt. Vi bruger næsten halvdelen af vores finansiering på at sænke skatten på indkomst i bunden. Det vil betyde, at de første 5.000 kroner i indkomst vil være skattefrie. Vi vil sikre, at det bedre kan betale sig at arbejde –uanset hvor meget man tjener.

Ulighed er ikke et problem så længe alle bliver rigere.

Det er den dummeste skattelettelse man kan give, fordi den har ganske få positive effekter og øger bureaukratiet markant. Jeg køber ikke præmissen om, at politikere skal designe danskernes indkøbskurv og “gøre det nemmere at tage det sunde valg”. Jeg køber en anden præmis: Danskerne skal have lov at råde over flere af deres egne penge – og så må de selv vælge, om pengene går til mango, flyverdragter eller noget helt tredje. Og i øvrigt: Hele fortællingen om “priserne stiger og stiger” trænger til et reality check, idet fødevarepriserne har været faldende siden juli. Meget tyder på, at den tendens fortsætter. Så hvorfor vil nogle partier, midt i det, bruge energi på at gøre skattesystemet mere bøvlet? I stedet bør vi starte med at fjerne den transport- og emballageafgift som SVM regeringen selv har indført. At fjerne punktafgifter gør fødevarerne billigere OG fjerner administrativt bøvl som fordyrer varerne.

Ja for søren! Det har jo aldrig været højere. Liberal Alliance har foreslået at indføre en bindende bureaukratilov, og vi har foreslået en omfattende oprydning i regler, puljer og bevillinger, så vi sikrer, at skatteborgernes penge bruges fornuftigt. Med denne plan sætter vi konkrete tal på. Vi vil spare 13,5 mia. kr. ved at bringe antallet af administrativt ansatte i staten tilbage til niveauet, før Mette Frederiksen blev statsminister, og vi vil finde yderligere 8,8 mia. kr. ved at reducere overadministration i regioner og kommuner.

Der er mange udfordringer med EU, men det er helt klart bedre for Danmark at være en del af EU fremfor at stå udenfor. Vi skal klart engagere os mere for at få afbureaukratiseret. I særdelshed for erhvervslivet, så vi ikke spilder ressourcer og bliver mere konkurrencedygtige. Vi skal også engagere os mere i, at EU skal holde snitterne væk fra vores interne nationale bestemmelsesområder, som f.eks. fordelingen af barsel.

Danmark skal ikke hjælpe mindre men resten af Europa skal hjælpe mere.

LA er imod statslig skolemad, fordi det er en dyr, central løsning på et ansvar, der først og fremmest ligger hos familien. Det kræver store køkkener, logistik og administration – og pengene tages fra undervisning, lærere og bedre rammer. Hvis nogle børn har behov, bør hjælpen være målrettet, ikke en ordning til alle.

Jeg vil have en folkeskole, der giver alle børn stærke grundfærdigheder og ro til at lære. Fokus skal tilbage på faglighed, dannelse og tydelige forventninger– især i læsning, skrivning og matematik. Læreren skal have autoritet i klasseværelset, og der skal være konsekvens, når elever ødelægger undervisningen for andre. Vi vil gøre op med en skole, hvor alt for mange børn bliver presset ind i samme ramme: Flere specialtilbud og tidligere hjælp til dem, der ikke trives i almenområdet, så både de og resten af klassen får en bedre hverdag. Skolen skal også have mindre bureaukrati, færre centralt dikterede projekter og mere frihed lokalt – og forældre skal have reelle valgmuligheder mellem folkeskoler og frie skoler.

Selskabsskatten er i praksis en skat på investeringer. Når vi sænker den, får virksomheder flere penge til at investere i nye maskiner, grøn omstilling, forskning og flere medarbejdere – og det løfter produktiviteten. Det betyder typisk flere job og højere løn, fordi medarbejdernes arbejde bliver mere værd, når virksomheder kan investere mere. Samtidig gør en lavere selskabsskat Danmark mere attraktivt at placere arbejdspladser og hovedkontorer i, så vi ikke taber investeringer til lande, der allerede konkurrerer hårdt på skatten. Pointen er ikke at “forkæle” virksomheder, men at styrke vækstgrundlaget, så der bliver flere private indtægter at finansiere velfærden med.

Det skal bedre kunne betale sig at arbejde. Derfor vil vi gøre de første 5.000 kr. af månedslønnen skattefri: Vi lægger et beskæftigelsesfradrag oven på bundfradraget, så man ikke betaler en krone i skat – heller ikke arbejdsmarkedsbidrag – af de første 5.000 kr. hver måned, hvis man er i arbejde. Det styrker især lav- og mellemindkomster og gør det mere attraktivt at tage en ekstra vagt. Tiltaget koster 20,5 mia. kr. – cirka halvdelen af prisen på hele vores skattereform – og det er det, vi vil gennemføre i den første valgperiode med blåt flertal. Senere vil vi udvide modellen, så de første 7.000 kr. om måneden bliver skattefri.

De skal selvfølgelig ikke modregnes for at blive og bidrage og vi har hårdt brug for dem. I særdeleshed på visse områder som feks. SOSU og politi.

Hvis lokalbefolkningen ønsker det. Jeg mener de skal være medbestemmende i beslutninger der ændre landskabet så markant og evt også at man arbejder mere i, at gøre lokale til medejere.

Det er sandelig vigtigt at inddrage lokalbefolkningen og helt rimeligt at betale for ekspropriation, hvor det er nødvendigt. Men man bør lære af Ærø og Samsø, som har gode erfaringer med, at lykkedes med at gøre lokale til medejere og på den måde sikre opbakning.

Der er mange der ikke ved det, men LA har faktisk stået i spidsen for at have skabt dem vi har i dag. Ole Birk Olesen har netop forhandlet to mere af slagsen hjem, på henholdsvis Langeland og Amager. Om det er nok, har jeg ikke et overodnet overblik over, men det har vores dygtige og ambitiøse ordfører på området. Jeg finder den danske natur utrolig vigtig og ønsker masser af fri natur i Danmark.

Danmark SKAL udvise kriminelle udlænge. Derfor skal vi træde ud af menneskerettighedskonventionen for at genindtræde med forbehold for de bestemmelser der begrænser den danske udlændingepolitik.

En stram udlændingepolitik er nødvendig for at beskytte et frit og trygt Danmark. Når tilstrømningen bliver for stor, presser det velfærden, skoler og boligområder – og integrationen svigter. Klare krav om arbejde, sprog og respekt for danske værdier forebygger parallelsamfund og social kontrol. Hjælp skal målrettes dem med reelt behov, og afviste skal ud.

Det må gerne være svært at få statsborgerskab i Danmark. Vi har været alt for lempelige om at give det fineste vi kan. Jeg og LA mener at ansøgere om dansk statsborgerskab skal screenes for antidemokratiske holdninger. Går en ansøger f.eks. ikke ind for ligestilling af kvinder og mænd eller acceptere vedkommende ikke homoseksuelle - ja, så deler man grundlæggende ikke danske værdier og bør ikke kunne få statsborgerskab.

Nej det er misforstået. Robotter og velfærdsteknologi skal hjælpe med den praktiske hjælp. Det skal den netop så vi i fremtiden kan sikre at det altid er mennesker der sørger for den personlige pleje. Vi står overfor i nærmeste fremtid, at mangle i titusindvis af SOSU'er, og derfor skal vi investere mere i bedre velfærdsteknologi.

Nej. I stedet bør vi give danskerne mulighed for at oprette en FriPensions konto. FriPension er en enkel opsparing, hvor alle danskere i arbejde kan indbetale op til 675 kr. om måneden på en konto. Indbetalingerne beskattes ikke – og det gør udbetalingerne heller ikke. Hvis man indbetaler hver måned i 40 år og får et moderat afkast på 3% om året, vil opsparingen blive ca. 600.000 kr. Det beløb kan bruges til at give mere frihed som pensionist: Enten kan det finansiere næsten 5 år ekstra, før man kan få folkepension (fordi det omtrent svarer til ca. 5 års folkepension mv. efter skat). Eller også kan pengene udbetales, når man går på pension – som et engangsbeløb eller som en månedlig udbetaling, der kan give ekstra luft og livskvalitet i pensionisttilværelsen.

Det er bestemt vigtigt, også at transporttiden ikke bliver for lang - særligt i udkantsområder. Samtidig er pointen, at nærhed ikke skal sikres gennem statslig tvangsflytning af elever, men ved at kombinere frit valg med rammer, der gør det muligt at opretholde gymnasier i hele landet. Gymnasierne bør selv kunne udvide kapaciteten så flere kan komme ind på de gymnasier de ønsker. Og for at undgå at unge i ydreområder får alt for langt til nærmeste gymnasie, vil LA bl.a fastholde udkantstilskuddet og sikre et minimum af elevfordeling til de gymnasier der ellers ikke kan tiltrække nok elever.

Færre skal tage en universitetsuddannelse og flere en professions- eller erhvervsuddannelse. Men jeg synes vi skal lærer af fortiden og lade være med at tale ned om specifikke uddannelser. Vi har brug for meget forskelligt. Det vigtigste er, at vi har frihed til selv at vælge og at det er de dygtigste og mest velegnede til den type uddannelse, der kommer på universitetet.

Det er vigtigt, at vi har kultur i hele landet. Det mener jeg nu også at vi har og heldigvis også af ufattelig høj kvalitet. At de store kendte kulturinstitutioner i høj grad er at finde i hovedstadsområdet, synes jeg er helt naturligt. Vi skal bestemt sikre, at de også fortsat er kulturelle fyrtårne. Et eks kunne være Det kongelige teater. Jeg mener især, at vi med museumsreformen har fået en langt mere liberal og fair fordeling af midler - på tværs af landet. Og LA er meget tilfredse med at være del af denne aftale.