Er du enig med Jens Skov?

Del kandidaten

Jens Skov

IT Arkitekt

Socialistisk Folkeparti

Derfor stiller jeg op til valget

Stem på mig, hvis du vil have politik, der virker i hverdagen – og som hænger sammen med økonomien. Jeg har 8 år i byrådet og ved, hvordan beslutninger på Christiansborg rammer lokalt: i skolen, i ældreplejen og i kommunernes mulighed for at løse opgaverne ordentligt. Jeg arbejder tillidsbaseret, lytter først og bygger brede aftaler, når det gavner borgerne. Men jeg kan også holde fast i et princip, når det handler om mine kerneværdier: fællesskab, social retfærdighed, ordentlighed og grøn ansvarlighed. Jeg går efter klare prioriteringer frem for symbolpolitik og insisterer på åbenhed og gennemsigtighed. Som IT-arkitekt er jeg vant til at omsætte ambitioner til løsninger, der faktisk kan implementeres. Jeg stiller op, fordi velfærd kun virker, når den virker lokalt – og fordi kommunerne skal have frihed, tillid og ordentlige rammer til at lykkes, uden at de svageste ender med regningen. VELFÆRD VIRKER KUN, NÅR DEN VIRKER LOKALT

Mine vigtigste temaer

Sundhed

Økonomi og skattepolitik

Udenrigs- og forsvarspolitik

Børnepasning og folkeskoler

Erhvervspolitik og beskæftigelse

Klima, miljø og energi

Udlændinge

Ældre

Uddannelse

Kultur og fritid

Politisk karriere

2026-nu · 1. viceborgmester · Egedal Kommune

2017-nu · Byrådsmedlem · Egedal Kommune

2017-nu · Medlem af Økonomiudvalget · Egedal Kommune

2022-nu · Medlem af KL's repræsentantskab

2022-nu · Medlem af KKR Hovedstaden

2025-nu · Medlem af Skole- og Uddannelsesudvalget

Det er rimeligt at bruge 5 procent af bruttonationalproduktet på Forsvaret.

Jens Skov uddyber:

Sikkerhedssituationen er alvorlig, og Danmark skal kunne forsvare sig selv og bidrage til Europas sikkerhed. Hvis det på et tidspunkt viser sig nødvendigt at nå helt op omkring 5% af BNP, kan det være rimeligt – men kun hvis pengene bruges målrettet og effektivt, og hvis det faktisk øger vores sikkerhed. Det kræver, at vi prioriterer rigtigt: luftforsvar, cyber og kritisk infrastruktur, beredskab, ammunition, vedligehold og personel – og at vi køber ind sammen i Europa og med Norden/Baltikum for at undgå spild. Samtidig skal det balanceres socialt, så regningen ikke væltes over på velfærd og dem med mindst.

Store bededag bør genindføres som helligdag.

Jens Skov uddyber:

Store Bededag bør genindføres. Afskaffelsen ramte lønmodtagere og foreningsliv og blev gennemført med en dårlig proces. En helligdag har værdi i sig selv: tid til familie, fællesskab og frivillighed. Hvis der mangler penge, bør de findes på en mere retfærdig og målrettet måde end at tage en fridag fra alle.

Danskernes generelle pensionsalder bør fortsætte med at stige sammen med levealderen.

Jens Skov uddyber:

En automatisk kobling mellem pensionsalder og levealder er uretfærdig, fordi levealder og nedslidning varierer enormt. Nogle kan arbejde længere, men mange i fysisk og psykisk hårde job kan ikke – og de risikerer at betale prisen, mens andre får flere raske år som pensionister. Vi skal have en mere retfærdig model: mulighed for gradvis tilbagetrækning, stærke rettigheder til tidlig pension for nedslidte, og en pensionsalder der ikke bare følger gennemsnittet mekanisk. Det skal være muligt at arbejde længere for dem, der ønsker det, men ikke et krav, der presser dem, der allerede har båret de tungeste år.

Danmark bør investere massivt i Grønland for at overbevise grønlænderne om at blive i rigsfællesskabet i stedet for at beslutte sig for selvstændighed.

Jens Skov uddyber:

Jeg er for et stærkt og ligeværdigt samarbejde med Grønland – også med investeringer i uddannelse, sundhed, infrastruktur og grøn udvikling. Men det skal ikke være for at “overtale” grønlænderne til at blive. Selvbestemmelse er grundlæggende, og relationen må ikke gøres til en byttehandel. Hvis vi investerer, skal det være fordi det giver mening for mennesker og samfund i Grønland, og fordi vi ønsker et respektfuldt partnerskab i Nordatlanten. Grønland skal selv vælge sin fremtid, og Danmark bør støtte en fair proces – uanset udfaldet.

Danmark bør investere i atomkraft.

Jens Skov uddyber:

Jeg mener ikke, Danmark bør investere i atomkraft. Det er langsomt og dyrt at få i drift, og det binder os til sikkerheds- og affaldsansvar i årtier. Den tid og de penge gør større nytte, hvis vi sætter turbo på løsninger, der kan skaleres nu: vind og sol, energieffektivisering, udbygning af elnettet, lagring og grøn fjernvarme – samt grønne brændsler til de områder, der er svære at elektrificere. Atomkraft kan diskuteres globalt, men for Danmark er den hurtigste og mest robuste vej til lavere CO₂ en massiv udbygning af vedvarende energi og et stærkt energisystem.

Den næste regering bør igen bestå af partier hen over midten.

Jens Skov uddyber:

Jeg deler ønsket om tydelig retning, men jeg mener ikke, at man på forhånd skal afskrive samarbejde hen over midten. I en usikker tid kan Danmark få brug for brede løsninger på fx sikkerhed, økonomi og store reformer. Når det er sagt, er min klare præference en rød-grøn regering med et tydeligt mandat til at levere på velfærd, social balance og en ambitiøs grøn omstilling. Men hvis det kræver brede aftaler, skal vi kunne samle flertal – uden at gøre det til et dogme, hvilke partier der må tale sammen.

Det er en god løsning, at der oprettes et modtagecenter for asylansøgere uden for Europa.

Jens Skov uddyber:

Idéen om modtagecentre uden for Europa risikerer at svække retten til asyl og flytte ansvaret væk fra de lande, der har kapacitet til at løfte det. Det kan blive dyrt, uigennemsigtigt og svært at sikre ordentlige forhold, retssikkerhed og adgang til at få sin sag behandlet fair. Jeg mener, løsningen er at skabe en mere ansvarlig og fælles europæisk asylpolitik, sikre hurtig og retfærdig sagsbehandling, bekæmpe menneskesmugling og samtidig investere i integration for dem, der får beskyttelse. Vi skal hjælpe mennesker på flugt – men på en måde, der respekterer internationale konventioner og menneskelig værdighed.

Den nuværende ambition om at blive CO2-neutral i 2045 er for uambitiøs.

Jens Skov uddyber:

2045 er for sent, hvis vi tager klimaansvaret alvorligt. Jo længere vi venter, jo dyrere og mere kaotisk bliver omstillingen – og jo mere sårbare bliver vi over for energikriser. Danmark bør sigte hurtigere mod CO₂-neutralitet med en troværdig plan: markant mere vedvarende energi, energieffektivisering, elektrificering, grøn fjernvarme og et stærkt elnet. Og det skal gøres socialt retfærdigt, så regningen ikke lander hos dem med mindst. Ambition og realisme kan godt gå hånd i hånd, hvis vi handler nu.

Der skal indføres forbud mod brug af sociale medier for børn under 16 år.

Jens Skov uddyber:

Jeg deler bekymringen for børn og unges trivsel, men et generelt lovforbud under 16 er svært at håndhæve og risikerer at blive symbolpolitik, der flytter problemet uden at ændre platformenes adfærd. Det kan også ramme socialt skævt og gøre det sværere for nogle børn at være en del af fællesskaber. Jeg vil hellere regulere der, hvor det virker: stærk aldersverificering og håndhævelse af eksisterende aldersgrænser, forbud mod målrettet reklame mod børn, krav til algoritmer og “dark patterns”, bedre databeskyttelse og klare rammer i skolen. Samtidig skal vi styrke digital dannelse og skabe gode offline-alternativer. Målet er sundere digitale miljøer – ikke bare et forbud på papiret.

Vi skal have færre ulve i Danmark.

Jens Skov uddyber:

Jeg er ikke for en generel politisk målsætning om “færre ulve” i Danmark. Ulven er en del af naturen, og vi skal kunne forvalte den ansvarligt. Men tryghed og husdyrbeskyttelse skal tages alvorligt: bedre forebyggelse med hegn og rådgivning, hurtig erstatning og tydelige regler. Og hvis der er tale om problemulve, der gentagne gange opsøger mennesker eller tager husdyr trods forebyggelse, skal der kunne gribes ind. Udgangspunktet bør være styring og sameksistens – ikke et generelt antal-mål.

Det skal være lettere at komme til Danmark og arbejde som udlænding.

Jens Skov uddyber:

Vi har brug for international arbejdskraft nogle steder, og det skal være muligt at komme hertil og bidrage. Men “lettere” skal være klogere – ikke løsere. Det skal være målrettet reelle mangelområder og ske på ordentlige vilkår: danske løn- og arbejdsforhold, stærk indsats mod social dumping, ordnede boligforhold og adgang til sprog og integration. Samtidig skal vi uddanne flere herhjemme og gøre det attraktivt at blive i fagene, især i velfærden. Målet er, at udenlandsk arbejdskraft supplerer – ikke presser lønnen eller skaber et B-arbejdsmarked.

Danmark skal opsige aftale med USA om baser på dansk jord.

Jens Skov uddyber:

I den sikkerhedspolitiske situation vi står i nu, er det ikke klogt bare at opsige aftaler med USA om tilstedeværelse på dansk jord. Samarbejdet i NATO og med nære allierede er afgørende for afskrækkelse og hurtig støtte, hvis Danmark eller vores naboer trues. Men aftalerne skal være stramt indrettet: dansk suverænitet og lov skal gælde, der skal være fuld gennemsigtighed, klar demokratisk kontrol og tydelige rammer for, hvad der kan ske på baserne. Hvis der er uklare eller uacceptable dele, skal de forhandles om og strammes – ikke ukritisk accepteres.

Sundhed

Der skal bruges flere penge på psykiatriområdet.

Jens Skov uddyber:

Et sundt måltid i skolen kan løfte trivsel, læring og fællesskab – og det kan især hjælpe børn, der ikke altid får et ordentligt måltid med hjemmefra. Skolemad kan også skabe mere ro i løbet af dagen og bedre rammer for undervisningen. Men det skal indrettes klogt og socialt: kvaliteten skal være høj, og det må ikke blive en ekstra byrde for familier med stram økonomi. Jeg hælder til en model, hvor alle får tilbuddet, men hvor betalingen er socialt afbalanceret (fx gratis eller stærkt subsidieret for lavindkomster). Det kan også startes med gradvis indfasning og lokale køkkener/leverandører, så det fungerer i praksis.

Sundhed

Der er brug for at give personalet i landets sundhedsvæsen en højere løn.

Jens Skov uddyber:

Vi mangler hænder, og alt for mange forlader faget på grund af arbejdspres og manglende anerkendelse. Løn er en del af løsningen – især i fag og funktioner, hvor rekruttering og fastholdelse er sværest. Men det skal gå hånd i hånd med bedre arbejdsvilkår: mere indflydelse på vagtplaner, bedre normeringer, tid til kerneopgaven og et sundt arbejdsmiljø. Løn skal også indrettes retfærdigt: målrettet der, hvor presset og manglen er størst, og uden at det bliver en nulsumskamp mellem faggrupper. Når vi investerer i sundhedspersonale, investerer vi i kortere ventetider, højere kvalitet og tryghed for patienterne.

Sundhed

Staten skal finansiere overvægtiges slankemedicin.

Jens Skov uddyber:

Hvis slankemedicin er dokumenteret effektiv og sikker, kan offentlig finansiering være rimelig – især for mennesker med svær overvægt og følgesygdomme, hvor gevinsten for sundhed og livskvalitet er stor. Overvægt hænger ofte sammen med social ulighed, og hvis kun de velhavende kan betale, øger vi uligheden i sundhed. Men det skal ske med klare kriterier og lægefaglig vurdering, så medicin bruges der, hvor det virker bedst. Og det må ikke stå alene: forebyggelse, bedre rammer for sunde valg, kost- og motionsforløb og behandling af følgesygdomme skal følge med. Offentlig støtte skal være både fagligt og økonomisk ansvarlig.

Sundhed

Abortgrænsen bør sænkes fra 18. til 12. uge.

Jens Skov uddyber:

Jeg mener ikke, abortgrænsen skal sænkes til 12 uger. Det vil begrænse kvinders selvbestemmelse og ramme socialt skævt: især unge, dem med uregelmæssig cyklus, dem der opdager graviditeten sent, eller som møder barrierer i sundhedssystemet. Beslutningen er ofte svær nok i forvejen, og en lavere grænse øger risikoen for utryghed og ulighed. I stedet skal vi sikre hurtig og lige adgang til rådgivning og sundhedshjælp, god seksualundervisning og adgang til prævention – samt støtte til dem, der ønsker at gennemføre graviditeten.

Sundhed

Terminale patienter skal have ret til aktiv dødshjælp.

Jens Skov uddyber:

Jeg har stor forståelse for ønsket om selvbestemmelse og værdighed ved livets afslutning, når man er terminal og lidelsen er uafvendelig. Hvis aktiv dødshjælp indføres som en ret, skal det være med meget stramme værn: frivillighed uden pres, gentagen og dokumenteret anmodning, betænkningstid, uafhængige lægefaglige vurderinger og klare kriterier. Samtidig skal palliativ behandling, hospice og smertelindring styrkes markant, så ingen oplever, at dødshjælp bliver et “valg”, fordi hjælpen til at leve mangler. Retten må aldrig blive en pligtfølelse – og den skal beskytte de mest sårbare.

Økonomi og skattepolitik

Skatterne bør sættes ned.

Jens Skov uddyber:

Generelle skattelettelser lyder nemt, men de betyder i praksis færre penge til velfærd, uddannelse og den grønne omstilling – eller også skal regningen sendes videre som brugerbetaling. Jeg vil hellere sikre, at velfærden virker, og at vi investerer i det, der gør Danmark stærkt: gode skoler, et sundhedsvæsen der kan følge med, og en retfærdig grøn omstilling. Hvis der skal ændres i skatter, bør det være målrettet og retfærdigt: luk smuthuller, beskat store formuer og boliggevinster mere rimeligt, og sørg for at de bredeste skuldre bærer mere. Og hvis vi hjælper dem med mindst, skal det ske uden at udhule fællesskabet.

Økonomi og skattepolitik

Den økonomiske lighed i samfundet skal styrkes.

Jens Skov uddyber:

Økonomisk lighed gør samfund stærkere. Det er ikke et tilfældigt ideal: De nordiske velfærdssamfund, hvor uligheden er relativt lav, ligger samtidig blandt de rigeste og mest velfungerende i verden – med høj tillid, stabilitet og stærk arbejdsstyrke. Når forskellene bliver for store, vokser ulighed i sundhed og uddannelse, og sammenhængskraften svækkes. At styrke ligheden handler ikke om at gøre alle ens, men om fair start og fair muligheder. Det kræver stærk velfærd og uddannelse, ordentlige løn- og arbejdsvilkår og et skattesystem, hvor de bredeste skuldre bærer mere – og hvor vi balancerer reformer socialt, så de ikke rammer de svageste hårdest.

Økonomi og skattepolitik

Momsen på fødevarer skal sættes ned.

Jens Skov uddyber:

Lavere moms på basale fødevarer kan især hjælpe familier med stram økonomi og mindske ulighed, fordi mad fylder mest i budgettet hos dem med lav indkomst. Men det er dyrt i statskassen, og der er en risiko for, at en del af gevinsten ender som højere avance i stedet for lavere priser. Hvis vi gør det, bør det derfor målrettes – fx til basisvarer – og kombineres med kontrol/krav om prisgennemsigtighed, så lettelsen faktisk kommer forbrugerne til gode. Alternativt kan man give mere direkte støtte til lavindkomster. Målet er at hjælpe dem, der har mindst, uden at udhule finansieringen af velfærden.

Økonomi og skattepolitik

Antallet af offentligt ansatte skal reduceres.

Jens Skov uddyber:

Det offentlige er ikke “for stort” i sig selv – spørgsmålet er, om borgerne får den velfærd og service, de har brug for. Vi mangler allerede hænder i kernevelfærden: i ældreplejen, på hospitaler, i dagtilbud og i skoler. Hvis vi reducerer antallet af ansatte generelt, risikerer vi længere ventetider, dårligere kvalitet og mere pres på medarbejderne. Der hvor vi skal sætte ind, er ikke med en blind sparekniv, men med bedre organisering og mindre unødigt bureaukrati. Vi skal frigøre tid til kerneopgaven gennem smartere processer og IT, og vi skal fjerne meningsløs dokumentation – men ikke ved at skære i de mennesker, der faktisk får velfærden til at fungere.

Udenrigs- og forsvarspolitik

Vi skal engagere os endnu mere i EU.

Jens Skov uddyber:

Danmark står stærkere, når vi engagerer os aktivt i EU – især på sikkerhed, klima/energi, handel og beskyttelse af demokrati og rettigheder. Men EU skal også tænkes sammen med tættere samarbejde med vores nærmeste partnere i Norden og Baltikum, som deler vores sikkerheds- og værdifællesskab. Samtidig bør Europa bygge stærkere partnerskaber med ligesindede demokratier uden for EU – fx Canada og gerne også Australien og New Zealand – om sikkerhed, cybersamarbejde, grøn omstilling og kritiske forsyningskæder. Mere engagement betyder altså både et stærkere EU indefra og flere robuste alliancer omkring det.

Udenrigs- og forsvarspolitik

Danmark skal fortsætte med at være blandt de lande, som yder mest støtte til Ukraines kamp mod Rusland pr. indbygger.

Jens Skov uddyber:

Støtten til Ukraine er afgørende for europæisk sikkerhed og for at stå fast på folkeretten. Hvis Rusland belønnes for aggression, bliver Europa farligere – og prisen bliver større senere. Derfor skal Danmark fortsat ligge i front og støtte både militært, civilt og humanitært, samt bidrage til genopbygning. Samtidig skal støtten være langsigtet og effektiv: mere fælles europæisk produktion og indkøb, hurtigere leverancer, og stærkere samarbejde med Norden og Baltikum. Vi skal også passe på vores egen robusthed – men netop derfor er det klogt at hjælpe Ukraine med at vinde.

Børnepasning og folkeskoler

Alle skoler skal tilbyde skolemad til eleverne.

Jens Skov uddyber:

Et sundt måltid i skolen kan løfte trivsel, læring og fællesskab – og det kan især hjælpe børn, der ikke altid får et ordentligt måltid med hjemmefra. Skolemad kan også skabe mere ro i løbet af dagen og bedre rammer for undervisningen. Men det skal indrettes klogt og socialt: kvaliteten skal være høj, og det må ikke blive en ekstra byrde for familier med stram økonomi. Jeg hælder til en model, hvor alle får tilbuddet, men hvor betalingen er socialt afbalanceret (fx gratis eller stærkt subsidieret for lavindkomster), og hvor det indfases gradvist, så det fungerer i praksis.

Børnepasning og folkeskoler

Der bør maksimalt være 14 elever i folkeskolens yngste klasser.

Jens Skov uddyber:

Jeg går ind for et tydeligt klasseloft på 24 elever – også i de yngste klasser. 14 som generelt maksimum er svært at gennemføre landsdækkende uden massive krav til lokaler og lærerrekruttering. Men pointen bag udsagnet er rigtig: små børn har brug for ro og tæt voksenkontakt. Derfor skal et loft på 24 kombineres med flere voksne i timerne: pædagoger i indskolingen, ekstra lærere og målrettet støtte til de klasser, hvor der er mange børn med behov. Så får vi både realistiske rammer og bedre læring og trivsel.

Erhvervspolitik og beskæftigelse

Selskabsskatten på 22 procent skal sænkes.

Jens Skov uddyber:

Selskabsskatten er en del af finansieringen af den velfærd og infrastruktur, som virksomheder også nyder godt af. Et generelt skattecut risikerer at udhule skattebasen uden garanti for flere investeringer eller højere produktivitet – og det kan ende med at regningen sendes til almindelige lønmodtagere eller besparelser i velfærden. Danmark skal være attraktivt ved at investere i uddannelse, forskning, grøn energi, stabilitet og god offentlig service. Hvis vi vil styrke erhvervslivet, giver det bedre mening med målrettede incitamenter til grønne investeringer, innovation og SMV’er – frem for at sænke selskabsskatten for alle.

Erhvervspolitik og beskæftigelse

Der bør være større forskel på at være i arbejde og modtage offentlige ydelser.

Jens Skov uddyber:

Det skal kunne betale sig at arbejde, men “større forskel” bliver alt for ofte et kodeord for at sænke ydelserne. Det rammer socialt skævt og kan presse børn og udsatte ud i fattigdom – uden at det løser de reelle barrierer for at komme i job. Jeg vil hellere skabe en fair forskel ved at løfte bunden på arbejdsmarkedet med ordentlige løn- og arbejdsvilkår, gøre overgangene glattere (så man ikke mister støtte fra den ene dag til den anden), og tilbyde bedre uddannelse og støtte til dem, der kan arbejde. Samtidig skal vi have en værdig bund under dem, der er syge eller i en svær situation. Det er en del af samfundskontrakten.

Erhvervspolitik og beskæftigelse

Seniorer bør have mere ud af at blive på arbejdsmarkedet.

Jens Skov uddyber:

Hvis vi gerne vil have flere seniorer til at blive frivilligt, skal det også kunne betale sig – både økonomisk og menneskeligt. Det kræver bedre mulighed for nedsat tid, fleksible opgaver, mindre nedslidning og et arbejdsmiljø, der tager hensyn til alder. Og ja: skattesystem og pensionsregler bør ikke straffe dem, der gerne vil arbejde lidt længere. Men det skal være et reelt valg, ikke et pres. For mange er nedslidning, sygdom eller belastende job en realitet. Derfor skal “mere ud af det” følges af stærke rettigheder til tidlig tilbagetrækning for dem, der ikke kan – og af seniorordninger, der gør det muligt at blive, hvis man kan og vil.

Klima, miljø og energi

Vi skal opsætte flere solceller på åbent land.

Jens Skov uddyber:

Vi får brug for markant mere solenergi, og noget af den kommer uundgåeligt til at ligge på åbent land. Men det skal gøres klogt, så vi får grøn strøm uden at smadre natur, landskab eller lokal opbakning. Min prioritet er: først tage, parkeringsarealer, støjvolde og erhvervsarealer. Når vi bruger åbent land, skal placeringen være planlagt: lav konflikt med natur og drikkevandsinteresser, gerne langs infrastruktur, med krav om biodiversitetstiltag (fx blomsterstriber, hegn, mindre sprøjtning) og reelle lokale gevinster som medejerskab/kompensation. Grøn omstilling ja – men ordentligt og med respekt for lokalsamfund.

Klima, miljø og energi

Det skal være lettere at se bort fra naboers protester, når der skal opsættes vindmøller.

Jens Skov uddyber:

Vi skal have mere vindenergi, men det skal ikke ske ved bare at “se bort” fra naboer. Den tilgang skaber modstand og gør omstillingen langsommere. Nøglen er bedre planlægning og inddragelse: klare afstandskrav og støjgrænser, gode placeringer (fx langs infrastruktur/industri), natur- og landskabshensyn og gennemsigtighed i processen. Samtidig skal lokalsamfund have reelle gevinster: medejerskab, lokale puljer/kompensation og mulighed for at påvirke projekterne tidligt. Grøn omstilling kræver tempo – men tempo holder bedst, når den er fair og lokalt forankret.

Klima, miljø og energi

Vi skal have flere naturnationalparker.

Jens Skov uddyber:

Danmark mangler sammenhængende natur med plads til vilde processer og større biodiversitet. Flere naturnationalparker kan give bedre levesteder for dyr og planter, styrke friluftsliv og skabe natur, der også hjælper os med klima og vandhåndtering. Det skal gøres ordentligt: store nok områder, klare mål for biodiversitet, langsigtet finansiering og lokal inddragelse. Og vi skal tænke det sammen med mere skov, beskyttelse af drikkevand og mindre belastning fra forurening og sprøjtemidler. Naturnationalparker er ikke hele løsningen – men de er et vigtigt løft af dansk natur.

Udlændinge

Danmark skal udvise kriminelle udlændinge, selv om det bryder med konventionerne.

Jens Skov uddyber:

Danmark skal være en retsstat. Internationale konventioner beskytter grundlæggende rettigheder og sætter grænser for statens magt – også når det handler om mennesker, der har begået kriminalitet. Hvis vi gør brud på folkeretten til politik, undergraver vi retssikkerheden og Danmarks troværdighed. Kriminalitet skal have konsekvenser, og udvisning kan være relevant, hvor loven tillader det. Men det skal ske inden for reglerne, med proportionalitet og fast retlig praksis. Vi kan godt stramme og være konsekvente på en retssikker måde – men ikke ved at tilsidesætte konventionerne.

Udlændinge

Den stramme udlændingepolitik skal lempes.

Jens Skov uddyber:

Udlændingepolitikken skal være ansvarlig og retssikker – men den er mange steder blevet unødigt stram, bureaukratisk og uforudsigelig, og det rammer både mennesker og Danmarks mulighed for at tiltrække arbejdskraft. Jeg vil gerne lempe der, hvor reglerne skaber urimelige konsekvenser uden at øge trygheden. Det betyder bl.a.: mere retssikkerhed og ordentlig sagsbehandling, bedre muligheder for integration gennem arbejde og uddannelse, og færre symboltiltag, der mest handler om at signalere hårdhed. Samtidig skal vi holde fast i klare krav og bekæmpe social dumping, så det er ordentlige vilkår, man kommer til. Målet er en politik, der både er human, kontrolleret og virker i praksis.

Udlændinge

Det skal være nemmere at få dansk statsborgerskab.

Jens Skov uddyber:

Statsborgerskab er en vigtig milepæl, som skaber tilhørsforhold, rettigheder og pligter. I dag kan regler og praksis være unødigt bureaukratiske og uforudsigelige, og det kan fastholde mennesker, der i praksis lever som danske borgere, uden fuld demokratisk deltagelse. Det gavner hverken integration eller fællesskab. Det bør derfor være nemmere på den måde, at det bliver mere gennemskueligt og retssikkert: rimelige krav til sprog og samfundsforståelse, klare tidskrav, og færre unødige barrierer. Samtidig skal det fortsat være tydeligt, at statsborgerskab kræver, at man respekterer demokrati og lov, og at man bidrager til samfundet. Målet er at belønne reel integration – ikke at skabe et permanent B-hold.

Ældre

Flere ældre må acceptere, at robotter og pårørende skal hjælpe med at pleje dem.

Jens Skov uddyber:

Ældrepleje er en kernevelfærdsopgave, og ingen skal “måtte acceptere”, at robotter og pårørende tager over, fordi der mangler personale. Velfærdsteknologi kan være et godt supplement, hvis det øger tryghed og frigør tid (fx løft, hjælpemidler, medicin), men det kan ikke erstatte menneskelig omsorg, relationer og faglig vurdering. Pårørende skal kunne hjælpe, hvis de vil – men det må aldrig blive et krav eller en skjult forudsætning for at få ordentlig pleje. Løsningen er flere hænder, bedre arbejdsvilkår og høj faglighed, så plejen er værdig for alle.

Ældre

Ældrechecken bør forhøjes.

Jens Skov uddyber:

Jeg kan godt støtte en højere ældrecheck, fordi nogle pensionister er klemt af stigende priser og faste udgifter. Men et bedre og mere langsigtet greb er, at vi på overførselsindkomster generelt genindfører en ordentlig indeksregulering, så ydelserne ikke udhules år for år, når priser og lønninger stiger. Reguleringen skal naturligvis indrettes socialt ansvarligt, så løftet især mærkes hos dem med mindst, og så vi undgår at forstærke ulighed. Samtidig skal der fortsat være en fælles basisydelse til alle – det er en del af vores samfundskontrakt: man skal kunne leve værdigt som pensionist, også uden stor formue.

Uddannelse

Unge skal have mulighed for at tage en ungdomsuddannelse i nærheden af deres bopæl.

Jens Skov uddyber:

Uddannelse må ikke afhænge af postnummer. Hvis unge skal pendle urimeligt langt eller flytte tidligt for at få en ungdomsuddannelse, rammer det socialt skævt og øger risikoen for frafald – især for dem uden stærk økonomi og netværk. Derfor skal vi sikre et reelt uddannelsestilbud tæt på, enten gennem lokale campusløsninger, stærkere samarbejde mellem gymnasier, erhvervsskoler og VUC, bedre transportmuligheder og digitale/hybridforløb, hvor det giver mening. Og det skal hænge sammen med praktikpladser og lokale erhverv, så uddannelse også bliver en vej til job i nærområdet.

Uddannelse

Flere skal vælge en professionsuddannelse end en universitetsuddannelse.

Jens Skov uddyber:

Vi har brug for flere pædagoger, sygeplejersker, lærere og andre professionsuddannede – så ja, professionsuddannelserne skal styrkes og gøres mere attraktive. Men det skal ikke ske ved at nedprioritere universiteterne eller gøre det til et nulsumsspil. Danmark har også brug for højtuddannede til forskning, innovation og udvikling. Løsningen er at løfte kvalitet, praktik og arbejdsvilkår i professionsfagene, så flere vælger dem til af lyst og mening – ikke fordi andre veje lukkes. Vi skal have bedre vejledning, flere praktikpladser og bedre overgange, så unge kan vælge den vej, der passer til deres evner og motivation.

Kultur og fritid

Staten bruger alt for mange penge på kultur i hovedstadsområdet i forhold til i resten af landet.

Jens Skov uddyber:

Det er rigtigt, at mange store kulturinstitutioner ligger i hovedstaden, og det giver en skævhed i, hvor pengene lander. Samtidig er en del af de institutioner nationale og bruges af hele landet – direkte eller via turné, medier og uddannelser. Jeg mener, vi skal styrke kulturen i hele Danmark mere målrettet: flere midler til lokale spillesteder, biblioteker, kulturhuse, museer og foreningsliv – og bedre muligheder for turné og samarbejder, så kultur kommer ud, hvor folk bor. Men jeg vil ikke sætte det op som “København mod resten”: vi skal løfte det samlede kulturliv og sikre en mere fair fordeling.

Kultur og fritid

Borgerne skal have større adgang end hidtil til skov og natur på privat jord.

Jens Skov uddyber:

Vi har brug for mere natur tæt på hverdagen, og adgang til grønne områder betyder meget for folkesundhed, friluftsliv og fællesskab. Derfor er jeg åben for at forbedre adgangen – men det skal ske balanceret og med respekt for privatejendomsret, drift og naturhensyn. Den bedste vej er ofte aftaler og incitamenter frem for ren tvang: frivillige adgangsaftaler, stier og ruter, støtte til hegn/vedligehold og klare regler om hensyn til dyr, afgrøder og privatliv. Samtidig bør vi udbygge sammenhængende naturområder gennem opkøb, skovrejsning og naturnationalparker, så flere får adgang, uden at konflikterne vokser.