Der anvendes generelt alt for mange penge på krudt og kugler, ikke bare i Danmark, men i verden generelt. Og hvis der endelig skulle afsættes penge til et millitant forsvar, ja så find da ud af hvad der mangler først. Herefter kan man jo så gøre op hvor mange procent det ville udgøre.

Det behøver ikke at være en hellig dag. Det kunne bare være en batalt fridag. Vi var manger der brugte Store Bededag til andre ting end til at bede. Og når de sædvanlige aftaleparter ikke blev hørt da den blev afskaffet burde den da komme tilbage snarest muligt.

Jeg er ikke helt uenig. Men så længe den forventede levealder ikke stiger eksplosivt, så længe vi stadig har så store forskelle i sundhed og så længe vi har den overflod af rigdom som vi har i DK, ja så ligger en senere pensionsalder da ikke ligefor.

Ligesom jeg ikke går ind for alle mulige andre former for ulighed går jeg heller ikke ind for geografisk ulighed. Geografiske investeringer skal følge behovet, og er der behov for mere i Grønland, ja så må vi opprioritere. Der bør også opprioriteres investeringer i f.eks. nordjylland og på Lolland...

Der findes ikke nogen lette løsninger. Indtil videre har jeg ikke set noget svar på de mange udfordringer der er med atomkraft, og generelt vil mange mindre vedvarende energianlæg uden ekstern tilførsel af brændsel være langt at foretrække frem for få centrale værker, hvor brændselsindkøb kan indgå i geopolitiske konflikter mv. Vi kunne jo starte med at mindske behovet for energi...

Verden ville være et bedre sted hvis højrefløjen og nationalister fik så lidt indflydelse på den førte politik som muligt.

Man burde hellere gøre noget fundamentalt for mere fred, og mod den store ulighed i verden. Endemålet må være, at ingen i fremtiden tvinges væk fra deres hjem.

Der kan gøres mange flere tiltag her og nu der vil bringe os i mål tidligere. Og vi kan ligeså godt nu vænne os til de adfærdsændringer der er nødvendige. Klimaforandringerne venter ikke til 2024, de er allerede igang.

Generelt bør ønskelige adfærdsændringer ikke indføres ved lov. Uanset om det gælder påklædning, f.eks. tørklæder, eller om det gælder skærmforbrug. Men der kunne sagtens gøres en meget større indsats overfor tech-giganterne og gennem "opdragelse", ikke mindst af de forældre, der jo i sidste ende har ansvaret for børn under 16.

Jeg lytter generelt til eksperter, og jeg har ikke selv nogen præferencer for om vi har for mange eller for få ulve i Danmark.

Jeg har ingen problemer med udenlandsk arbejdskraft så længe vi behandler disse arbejdstagere på lige fod med danske arbejdstagere. Og det bør være lige let for alle, uanset om man kommer fra Sverige, Ukraine eller Syrien.

USA, og især med den nuværende præsident, er ikke til at stole på. Derfor skal de ikke have sær-rettigheder.

Generelt er psykiatriområdet gennem lang tid blevet nedprioriteret i forhold til fysiske sygdomme, og det er på tide at der bliver rettet op på det. Her og nu burde der indføres ventetidsgaranti på samme måde som det f.eks. er tilfældet ved kræftbehandlinger.

Jeg kan ikke identifecere mig med denne generalisering. Hvem tænkes der på? Jeg har tillid til at de enkelte faggrupper via overenskomster og forhandlinger kan regulere. Men det kræver jo også nogle villige arbejdsgivere...

Som på alle andre områder når det gælder sundhed skal det være gratis at blive helbredt. Også f.eks. hvis man bliver syg i munden. Det skal være gratis at gå til tandlæge. Og siger videnskaben at slankemedicin kan anvendes som suplement til omlægning af kost elle andre adfærdsændringer, ja så skal det da også være gratis.

Jeg har ingen anelse, men lytter gerne til eksperter.

Ja, skatterne kan sagtens sættes ned for laveste indkomster. Og bør også blive det. Til gengæld bør den sættes op for de højeste indkomster. Det kan sagtens lade sig gøre. Vi har aldriv været så rige som vi er nu, og den velstand bør fordeles bedre.

Større lighed medfører automatisk så mange ekstra goder og fordele for alle, uanset om man er rig, fattig eller midtimellem. Mindre ulighed giver øget tillid, bedre sammenhængskraft, mindre kriminalitet, større livsglæde osv osv. Hvem kan gå ind for mere ulighed?

Ja, der skal være mere luft i budgettet til fødevarer for dem med de laveste indkomster. Jeg ser dog hellere at man fjerner eller nedsætter skatten for denne gruppe og hæver overførselsindkomster generelt.

Vi skulle hellere ansætte flere i offentlige institutioner. Dels fordi der i de eksisterende institutioner (sygehuse, plejehjem, skoler osv.) godt kunne bruges nogle flere hænder, dels fordi flere ting kunne "in-sources", f.eks. en offentlig bank og et offentligt telenet. Hvilket også vil medføre billigere priser for forbrugerne...

Hvis større engagement betyder at vi skal arbejde for lavere landbrugsstøtte, mindre burokrati og mere demokrati, ja så gerne et højere engagement. Men som det er nu er EU dyrt og ineffektivt, og det er der ingen grund til at styrke dette foretagende frem for f.eks et stærkere FN.

-Men jeg savner at Danmark også gjorde en større indsats for at få stoppet krigen. Det holder krigen igang at fortsætte med at købe f.eks. gas fra Rusland.

Der er mange grunde til at indføre skolemad. Pædagoiske, sundhedsfaglige, adfærdsoptimerende mv. Hvis det endelige skal være, sætter jeg fælles tilberedning og spisning i skolen højere end f.eks. fælles "indkøbt" mad i daginstitutionerne.

Det er ikke antallet af elever der tæller, og hvorfor er 14 mon blevet et helligt tal? Folkeskolen trænger til et massivt løft, men om det skal være færre i klassen eller flere to-lærer ordninger bør vi overlade til ekspertisen på den enkelte skole.

Jeg anerkender at der er en øvre grænse for selskabsskat. Omvendt skal man huske, at skatten kun opkræves af et evt. overskud, og at underskud fra tidligere år kan trækkes fra. Så overordnet set kunne trækprocenten sagtens hæves, der er jo stadig langt op til den procentsats der opkræves af arbejdsindkomst.

Større forskel giver sjældent hverken flere muligheder eller øget incitament til sociale forandringer.

Jeg er selv en af dem, og jeg tilhører en generation der har fået i pose og sæk gennem hele livet. Så giv hellere pengene til de unge.

-Men jeg foretrækker nu flere vindmøller i stedet.

Der SKAL opføres mere vedvarende energi i Danmark, og landbaseret vind er den suverænt billigste måde at få det på. Selvfølgelig skal der aldrig ses bort fra protester, men for mig vil en protest mod en motorvej vægte højere end en protest mod en vindmølle. Jeg oplever også at der er gået inflation i protester mod vindmøller. Gener der reelt ikke eksisterer bliver ofte eksponeret uforholdsmæssigt.

Om der skal være flere, eller vi skal gøre de nuværende størrer, overlader jeg til eksperter. Men generelt kunne vi godt trænge til at få mere natur i Danmark.

Vi skal gøre alt hvad vi kan for at opretholde en regelbaseret verdensorden. Altså et regelsæt som f.eks. siger at man ikke bare med magt kan overtage andres teritorim, som det f.eks. sker med Gaza, Ukraine og Grønland. Det styrker man ikke ved selv at bryde reglerne.

Man bør holde op med at skelne mellem "dem" og "os". Det er hul i hovedet at sætte en masse kræfter i at få udenlands arbejdskraft til landet samtidig med at vi beder arbejdesdygtige tilflyttede gæster om at forlade landet.

Jeg har ikke noget imod en robot støvsuger. Men det kan aldrig træde i stedet for personlig pleje og engagement.

Ældrechekken blev indført som en ekstra social ydelse, der udelukkende har to kriterier: Alder og indkomst. Jeg går ikke ind for alders diskriminering. Men for min skyld kunne folkepensionen godt hæves, og gøres indtægtsbestemt. Herved ville de nuværende modtagere af ældrecheck jo også mærke en forbedring.

Så vidt jeg ved er hovedparten af f.eks. en lærlingeuddannelse stadig ofte tæt på de unges bopæl. Og jeg går generelt ind for decentralisering af uddannelsesstederne, især ungdomsuddannelserne.

Hvilken uddannelse folk vil tage skal politikerne ikke blande sig i. Men man kan komme langt ved med incitamenter at lede uddannelsessøgende derhen hvor vi kommer til at mangle ekspertise. Og generelt bør man ikke sætte begrænsninger op for at folk bliver klogere.

-Men meget kultur i hovedstaden kommer jo også hele landet tilgode. Den allerstørste kulturelle institution er nok Danmarks Radio, og den er jo landsdækkende...

Så vidt jeg ved er der generelt offentlig adgang til al privat skov og strand. Så jeg er ikke helt klar på hvilke yderligere arealer der tænkes på. Men jo færre begrænsninger jo bedre.