Er du enig med Gitte Kirkeby?

Del kandidaten

Gitte Kirkeby

Konsulent

Skamløse Demokrater

Derfor stiller jeg op til valget

Som Skamløse Demokrater tør vi tale magten midt imod – fx den diskriminerende Ghettolov. Det handler om at reaktivere og gentænke demokratiet, og skabe plads til at flere deltager og gøre nærdemokratiet levende. Man skal stemme på mig, hvis man gerne vil styrke sin bydel og det lokale demokrati i København. Vi borgere skal have mere indflydelse på egen bydel, og mere selvstyre via Lokaludvalgene. Derved kan vi få en mere bæredygtig byudvikling - ift. skoler, institutioner, mobilitet, boliger, og klimasikring + forgrønning. Jeg arbejder også for at børn og unge og deres inddragelse, lokalt og centralt. De skal opleve mere kvalitet, flere voksne og mere deltagelse i institutioner og i skolerne. De skal trænes i at være en del af byen og lokaldemokratiet som en del af deres hverdag, og beslutningstagere og politikere skal trænes i at lytte og inddrage dem, såvel som alle borgergruppper mere konkret. Jeg har været politisk aktiv siden 2015 - bl.a. som lokalpolitiker i Brønshøj Husum.

Politisk karriere

2017-2025 · Politisk aktiv og repræsentant

Tillidsposter

2024-nu · Stifter og koordinator · Grønne Nabofællesskaber

Erhvervskarriere

2016-nu · Konsulent, projektleder, leder · Nordisk ministerråd, EU, Københavns Kommune m.fl.

Uddannelse

2011 · Kandidat · Innovation og entreprenørskab · RUC

Københavns Kommune skal prioritere flere grønne områder – også hvis det koster parkeringspladser

Gitte Kirkeby uddyber:

I en europæisk sammenhæng er København i bund, når det kommer til grønne arealer - præcis ligesom vi i DK kun har meget lidt natur. Vi har ikke forstået dette endnu. Som udgangspunkt skal vi i København tage mere højde for vores grønne områder - og dels værdsætte dem der er, dels udvikle flere, gerne i samspil med andre forhold, inkl. erhverv, idræt og bolig. Det er ikke nødvendigvis enten eller, men mere både-og: Mange steder kan man skabe beplantning - især af træer - som del af de grønne arealer. Og korridorer mellem områder kan understøtte vand- og dyreliv. og desuden indgå og stimulere de grønne fællesområder til at være mere levende. Det hele kan også indtænkes som del af den større klimasikring, som man til dels allerede gør i Kbh. Her indgår også at de grønne områder skal fungere aktivt og rekreativt for så mange som muligt. Når det er sagt kan der være områder, hvor det er nødvendigt at bygge til erhverv, bolig eller andet. Men det skal helst undgås.

Diesel- og benzinbiler skal forbydes i flere bydele

Gitte Kirkeby uddyber:

Ja, det er helt oplagt at starte en proces op - og regulere effektivt - men dette kan kombineres med bilfri zoner - både som støj og forureningstiltag, og som tryghed ift. helbred og ift. farlig trafik.

København skal have mere metro – også selvom Københavns Kommune selv skal finansiere en stor del af det

Gitte Kirkeby uddyber:

Off transport skal nuanceres og i ruter med få passagerer kan man arbejde med flere andre løsninger, inkl. private og lokale med samkørsel. I Kbh skal den off.transport fungere mere smidigt - og knyttes til S-tog og metro. Trafik - altinget: Snarere end at udvikle vejnet for biltrafikken, skal det udvikles af hensyn til cyklister og bløde trafikanter i Kbh. Der er stort rum for mere mobilitet og bevægelse i Kbh. Også kombineret med udvikling af offentlig transport. Specielt nogle buslinjer skal suppleres og køre oftere. I København har vi brug for at reducere og målrette p-steder - fx i centrum, hvor primært erhverv skal have mere plads - og ikke turist og partybusser. Mere trafikal sammenhæng med cykler og off. transport, metro, færre biler, deraf mere plads til ro, leg og samvær - og dvs. tryghed, tilgængelighed. Som i bl.a. Paris og andre større byer.

Der skal indføres en betalingsring rundt om København

Gitte Kirkeby uddyber:

Ja, som i andre storbyer, hvor det har vist sig meget effektivt, skal vi i Kbh også bruge det som en metode til dels at begrænse især den udefrakommende trafik, som dominerer ca. 35% af pladsen i Kbh, og dels som en kilde til at oplægge hele vores infrastruktur til mere offentlig transport, flere cykler og bedre forhold for bløde trafikanter.

København skal øge antallet af parkeringspladser til biler - også hvis det koster cykelstier eller byrum

Gitte Kirkeby uddyber:

Der er brug for færre biler og mere plads til andre ting: bevægelse (cykler, gående, offentlig transport), ophold og samvær - butikker og erhvervsliv, grønne områder, torve, legepladser, skater-områder, osv. København er generelt i underskud af grønne områder, hyggelige opholdsrum til samvær, mere ro og aktiviteter. - Modsat hvad mange tror er Kbh i EU-regi helt i bund hvad angår grønne områder, så der er noget at rette op på. Og det er oplagt at kombinere med byudvikling og klimasikring generelt, så man får flere funktioner indtænkt i løsningerne, og derved gør udviklingsindsatser billigere og mere effektive. Hvert område har sine behov, og det skal de lokale - bl.a. med deres Lokaludvalg, som har god indsigt - bestemme mere af: Mere aktivt lokaldemokrati i Købehavn. Samtidig anerkender vi i Skamløse Demokrater, at der sagtens kan være der nogle steder med brug for mere parkering - fx specifik parkering til erhvervsliv, handicap eller andet, men det skal vurderes lokalt.

Kollektiv trafik skal være gratis

Gitte Kirkeby uddyber:

Dette er desværre uholdbart valgflæsk - uigennemtænkt politisk og økonomisk. Priserne på korte strækninger skal sættes noget ned, men vigtigere er at det i højere grad sker på de længere strækninger, så den offentlige transport i større grad bliver et reelt alternativt til bilen, som fylder alt for meget på vejene, og mange steder skaber kø ind til de større byer i DK. Undersøgelser og erfaringer fra andre storbyer viser at hvis kollektiv transport gøres gratis i storbyer, betyder det, at folk ikke i samme omfang vælger at gå og cykle som før. Udover at huske på begrænsning af økonomi og CO2, også i offentlig transport, handler det også om trivsel og sundhed, som faktisk styrkes væsentlig ved daglig bevægelse. Og særlig vigtig er det for ældre, såvel som for børn og unge, der skal have gode transportvaner for livet. Derfor skal rammerne netop være til at det er godt og meget nemt at bevæge sig rundt i byen - og til byen udefra. Oplagt er at vi i Kbh også får en betalingsring.

Københavns Kommune skal afskaffe forældrebetalingen i kommunale daginstitutioner

Gitte Kirkeby uddyber:

Der er mange bedre måder at bruge penge på - for det primære behov er flere voksne i institutioner og skoler. Fattige borgere kan få tilskud og friplads, så der er slet ikke behov for dette forslag. Denne ide fra S-kandidaten fra Christiansborg er desperat valgflæsk. Det giver ikke mening, og vil være være dårligt brug af vigtige ressourcer.

Andelen af almene boliger i nybyggeri skal øges markant

Gitte Kirkeby uddyber:

Der er brug for flere almene boliger. Men de bliver alt for dyre i nybyggeri. Det nytter ikke som det er i dag. Det første man bør gøre er at stoppe Ghettoloven, der begrænser antallet af almene boliger i Kbh. Private boligspekulanter, investeringsfonde og pensionselskaber presser priserne voldsomt op. Og det nytter ikke med den nuværende model. Dertil er frie arealer stadig mere begrænsede i Kbh. Flere forhold gør sig gældende for at skabe flere og tilstrækkeligt billige boliger i Kbh.

Projektet med Lynetteholmen skal skrottes

Gitte Kirkeby uddyber:

Ja, det er en hel misforstået tilgang og løsning - med stort demokratisk underskud. Projektet er alt, alt for risikabelt, og bør stoppes straks.

Rygning skal forbydes på kommunale pladser og i parker

Gitte Kirkeby uddyber:

Det er fint der er nogle offentlige arealer som er røgfri - især tæt på børnehaver og skoler osv - og andre, hvor det er tilladt.

Kommunens serviceniveau må gerne øges, også hvis det kræver højere kommuneskat.

Gitte Kirkeby uddyber:

Kommunale ydelser er udfordret - og her bør afvejes nøje på need-to og nice-to - og afvejes ift. hvad er fungerer godt og kan forsætte og hvad der skal ske ændringer i - og herunder om det skal være off eller private løsninger. Privat hjemmepleje og rengøring nogle steder været katastrofal. De ældre har brug for tryghed og kontinuitet - at de ved hvem som kommer ind. Det kan være en bedre og billigere løsning på nogle områder, ift. at sætte kommuneskat op, men det skal følges nøje. Snarere er der på flere områder brug for mere fleksibilitet i det kommunale system, så de lokalt - og på gulvet - selv kan gøre som der er behov for - fx fremfor at dokumentere og kontrolleres unødigt. Højere skatter kan være nødvendigt, men som udgangspunkt skal ressourcerne omsættes til stabilitet, sikkerhed og kvalitet. Og gerne så det understøtter og styrker de kommunale institutioner, og de ansatte som arbejdskraft kan fungere godt, og desuden være stolte af deres vigtige arbejde.

Der skal spares på de kommunale budgetter, så kommuneskatten kan sættes ned.

Gitte Kirkeby uddyber:

Kommunerne har begrænset økonomi, og få muligheder for at ændre og udvikle deres områder. I Kbh er der mange underbugetterede områder, bl.a. på det sociale område - men også skoler og især institutioner, ældre som yngre. Så der er brug for midlerne, det er vigtigt og skatten skal ikke sættes ned!

Det skal være økonomisk mere attraktivt at sidde i byrådet/kommunalbestyrelsen, så flere bliver interesserede i at stille op.

Gitte Kirkeby uddyber:

Som Skamløs demokrat tager jeg naturligvis imod hvad som helst, når den hellige sag demokratiet! - Klart. ;O) - Det var en joke! Jeg synes det er vanskeligt at vurdere, hvilken betydning et fast honorar vil have. Det vil være fint at få mere respekt om det store frivillige arbejde det er at være med. Og det tager tid og kræfter, men skal helst foregå af de rigtige grunde og af den rigtige motivation. Jeg synes det er værd at gøre nogle erfaringer med - særligt så de underrepræsenterede borgergrupper måske kan indgå mere og på bedre og mere ligeværdige vilkår. Fx. unge, socialt udsatte, handicappede, etniske minoriteter osv. Jeg tror min familie ville værdsætte en anerkendelse, så ville vi kunne spare op, fx til en lille ferie eller andet, og de føle de fik noget tilbage fra mit fravær, og lettere kunne acceptere det.

Skolerne skal i højere grad hjælpe særligt udfordrede børn, også selvom det vil ske på bekostning af hjælpen til de øvrige elever.

Gitte Kirkeby uddyber:

Børn skal have den hjælp de skal have og har brug for, uanset hvad der er deres situation. Det vil være mærkeligt andet, naturligvis. Snarere skal vi skabe bedre rammer til alle børn, og forstå tidligere når specialbørn eller udsatte børn har særlige behov og interesser. Eller forstå hvordan skolen bedre kan imødegå og rumme dem, uden at de skal gøres til særlige børn eller til (dyre, besværlige) problembørn. De er 'bare' børn... ;O)

Der er p.t. for få ansatte i forhold til antallet af børn i daginstitutionerne i min kommune.

Gitte Kirkeby uddyber:

Ja, der er brug for en minimumsnormering - og et vist antal uddannede fagfolk for at det kan fungere. Andet vil være mærkeligt. Ved at investere i vores børnekultur, rammerne og hele deres opvækst, tryghed og dannelse - især småbørnene - kan vi skabe langt bedre forudsætninger for deres videre færd. Og som samfund skylder vi dem at de får det bedste vi kan, præcis som vi ville gøre med vores egne børn. Naturligvis. Det vil gavne forældre, lokalsamfund, arbejdspladser og alle, at børnene har det godt - og bedre. Det er bare at gå i gang! ;O)

Klassernes størrelse i folkeskolen skal ned - også hvis andre områder må spare.

Gitte Kirkeby uddyber:

Det afgørende for om en klasse fungerer er flere forhold, bl.a. rammerne og indholdet; er der fx en to-lærer-ordning og flere lokaler at tilgå fleksibelt, er det langt bedre forudsætninger end blot at være én lærer. Store klasser kan fungere til nogle fag og mindre godt i andre. Det kan også variere om der er mange specialbørn at inkludere eller ej. Det må primært være op til den enkelte skole at håndtere gennem deres prioriteringer. Trivsel, fællesskab og kvalitet af undervisningen er væsentlige elementer.

Der skal prioriteres flere varme hænder frem for mere velfærdsteknologi i ældreplejen.

Gitte Kirkeby uddyber:

Dette er ikke enten eller - men snarere både-og, for teknologien kan hjælpe til at firgive mere tid for de ansatte med de ældre - fx ved at de får armbånd på, der registrerer hvor en dement er, om en person er faldet, eller røget ud af sengen osv.

Mere konkurrence fra private aktører i ældreplejen vil forbedre serviceniveauet.

Gitte Kirkeby uddyber:

Det kan være en løsning at have både off og private tilbud, men afhænger af hvad der er tale om, og hvilke løsninger som kan komme i spil. , fx har privat hjemmepleje og rengøring nogle steder været katastrofal. Og private anbringelser af børn og unge har udnyttet og misbrugt deres arbejdsområde katastrofalt. Ældre har brug for tryghed, stabile rammer og kontinuitet - fx at de ved hvem som kommer ind, og hvad der skal foregå. Der er brug for mere fleksibilitet og ressourcer i offentlige hjemmepleje og plejehjem, så fagfolk og alle på gulvet kan gøre det, som der er mest behov for (medicinsk, fysisk, socialt osv.) - og ikke at dokumentere og kontrolleres unødigt. Private firmaer kan også noget, så der er behov for en balance i dette.

Hjemmeplejen må aldrig udskifte en hjemmehjælpers støvsugning hos en ældre med en robotstøvsuger, med mindre det er den ældres eget ønske.

Gitte Kirkeby uddyber:

Menneskelig kontakt kommer før robotrengøring. Som udgangspunkt skal der rengøres - på den ene eller anden måde. Men det kan være forhold som hindrer det. Teknologien skal bruges så meget som muligt, også for at frigøre tid og midler for personalet. Og borgere skal hjælpes til at forstå og teste muligheder, også løsninger tilpasses deres behov. Robotstøvsugere kan ikke erstatte menneskelig kontakt - så husk det som en årsag til fravalg.

Der bør bruges flere penge på genoptræning, selvom det indebærer, at andre kommunale sundhedsområder (som for eksempel forebyggelse) får færre penge.

Gitte Kirkeby uddyber:

Dette skal ses som sammenhængende indsatser, da der skal være et mere bæredygtigt sundhedsvæsen, hvor at forebyggelse og genoptræning blot er to sider af samme sag; at trives og leve med en form for støtte, der styrker. Der kan evt. indføres en brugerbetaling for mere velhavende borgere, hvis økonomien er meget stram, men det skal ses som et solidarisk tiltag, da alle ældre eller andre med behov for genoptræning, skal have muligheden.

Kommunen skal i højere grad sikre fredelige bymidter ved at forbyde gennemkørende trafik og parkering langs gaderne.

Gitte Kirkeby uddyber:

De steder i DK man har gjort det, har det vist sig gavnligt og glædeligt for de fleste. Og i udlandet har man mange steder rigtig gode erfaringer med at omlægge og trække den heftige, støjende og skadelige trafik væk fra mennesker og de i byen netop kan være mere sammen - og mere menneskelige. ;O) Det giver god mening og er en væsentlig forandring for at alle kan trives bedre.

Kommunen skal i højere grad fortætte byerne i stedet for at udlægge nye områder til boliger eller erhvev.

Gitte Kirkeby uddyber:

Ja, fortætning af byen er nødvendig, da arealerne i Kbh er så begrænsede og vi har meget få frie og grønne arealer tilbage. Bolig og erhverv skal derfor integreres så meget som muligt. Så det handler om bl.a. at ombygge industri til nyt erhverv og beboelse, og at tænke tingene mere sammen, og man fx kan mindske transport. "15-minutters byen" er et ideal, mange byer arbejder efter i dag; at alting skal være indenfor 15 min - boligen ift. erhverv, forretninger, arbejdsplads, læge/sundhed osv. Man kan tænke sit kvarter som en landsby, hvor man har det hele hos sig. Det kan skabe tryghed og gøre hverdagen lettere.

Kommunen skal udlægge mere plads til vindmøller og solceller, også tættere på beboelse end i dag.

Gitte Kirkeby uddyber:

Det er nødvendigt, og skal gennemtænkes og borgere skal inddrages. Landsdækkende er allerede mange erfaringer at trække på, og gøre borgerne til en del af løsningen, og ikke problemet. Hvis borgerne forstår fordelene, vil de medvirke og vinde sikker, stabil og måske tilmed billigere energi. Erhvervslivet kan også støtte op ovinde ved dette. Sikkerhedsmæssigt vil det være en meget stor fordel at vores energinet landsdækkende i større grad består af flere små lokale VE-løsninger. Og det er der flere gode erfaringer med. I Kbh er det muligt at udnytte bygninger bedre til solenergi - og ny regler gør det nu lettere at få det opsat. Så Kbh. Kommune skal nu helt sikkert gøre en stor indsats for at få det i spil, bl.a. på de mange offentlige bygninger (stat og kommune), og desuden få private ejerboliger og almenyttige boligforeninger osv. med. Borgere og Lokaludvalg kan være aktiv part i omstillingen til mere bæredygtig byudvikling, og klimastrategi og C02-regnskab skal medtænke det.

Alle kommunale byggerier skal have lavt CO2-aftryk - også hvis det gør projekter dyrere.

Gitte Kirkeby uddyber:

Det handler om visionært at gøre det bedst mulige, og være åben for nye løsninger. Erfaringerne er i fuld gang - og det er muligt at gøre meget nu for samme penge. CO2-begræsninger arbejder byggeriet intenst med, og det er væsentligt at kommunerne erfterspørger løsninger - og særligt Kbh - også som international hovedstad. Så ja, Kbh skal være ambitiøs - men ikke overforbruge. Og desuden kan kloge beslutninger i byggeprojekter sikre mange midler uanset hvad, fx overskridelse er byggebudgetter som sker alt for ofte.

Politikerne skal fortsat have fuld fokus på vækst - også selvom det blandt andet betyder mere trafik og pres på skoler og daginstitutioner

Gitte Kirkeby uddyber:

Snarere end fartblind fokus på vækst, er der behov for at mere nuanceret og ambitiøst at håndtere udfordringerne i deres kompleksitet. Det kan man gøre ved at tænke bæredygtig resiliens ind i alle sammenhænge. Skoler, og institutioner skal have rammebetingelser, der gør at de kan fungere og få ro til det. Trafikken skal omlægges og det kræver mere regulering og investeringer. Og endelig skal vi se på vores institutioner og systemer i sammenhæng, så vi sikrer at en bæredygtig byudvikling i velfungerende sammenhængende helheder.

Beskyttelse af grønne områder i kommunen bliver prioriteret for højt i forhold til nye erhvervs- og boligbyggerier.

Gitte Kirkeby uddyber:

I Skamløse Demokrater mener vi der er stort behov for at indarbejde flere grønne arealer og pladser til kontakt og samvær. Det skaber mere ro og tryghed, og kan også fungere klimasikrende. Som påpeget af flere arkitekter og byplanlæggere har Københavns Kommune i en længere årrække alt for ensidigt prioriteret nybyggeri og ikke "livet mellem husene", som den verdensberømte danske arkitekt, Jan Gehl har begrebsliggjort det. Der skal være opholdsrum, butikker, plads til erhverv, legepladser og parker. Og der skal være masser af træer, buske og planter, som giver læ og skygge - og også virker dæmpende på regn, vind og varme. Det betyder kolossalt meget at fx ældre i sommerhede kan gå på gaden.

Politikerne i min kommune er gode til at lytte til indsigelser fra borgere og tager deres input med i lokal- og kommuneplaner.

Gitte Kirkeby uddyber:

Min erfaring er at det varierer meget fra sag til sag - både hvad angår os i Lokaludvalget ift. borgerne - og politikerne i Borgerepræsentationen ift. os og borgerne. Der bliver gjort en del, men der er 100% også rum til forbedring. Nogle borgere føler sig helt kort over - og andre oplever at blive hørt. Men det kan være meget tungt i Kbh's Kommune - og netop af den grund bør vi styrke Lokaludvalgene, så de kan få langt større støtte og indflydelse i eget område, for i det regi gør vi en stor indsats for at møde vores medborgere og løfte deres sager, behov og interesser. Vi er tæt på, og vil kunne gøre mere - også for institutioner, skoler og trafik, hvis der var mere lokalt selvstyre. - Netop dét - reel nærdemokrati og reel inddragelse - arbejder vi for i Skamløse Demokrater!

Kommunen skal være mere aktivistisk og eksempelvis boykotte varer fra Israel.

Gitte Kirkeby uddyber:

Sagen er for os som Skamløse Demokrater enkel, da der er tale om så voldsomme overgreb at det mest forbløffende er, at så mange har været i tvivl så længe! Kommunerne bør naturligvis tage ansvar i denne sag - ligesom de må med andre. Israels krigshandlinger og folkemod er så omfattende og skadelige, at det nærmest er uforståeligt og ubeskriveligt. Som stor Københavns Kommune har et endnu større ansvar for sine prioriteter, også som hovedstad; effekten er jo så meget større, og kommunen skal legitimt repræsentere de mange borgere i København. Ligesom indkøb er en vigtig kommunal muskel der kan flytte og styrke en udvikling, kan boykot det samme. Så naturligvis skal det sættes aktivt i spil.

Det er en vigtig kommunal opgave at understøtte det lokale kunst- og kulturliv økonomisk.

Gitte Kirkeby uddyber:

Ja, det er meget vigtigt at et vist kommunalt niveau opretholdes for borgerne - også at forskellige borgergrupper får mulighed for at nyde godt at byens tilbud. Det gælder fx i Kbh at mange, mange borgere faktisk ikke benytter de statslige, private og kommunale tilbud. Dertil betyder det meget for børn og unges dannelse, trivsel og udvikling - også at få oplevelser og at se sig selv som (med)skabere af kultur og kunst - lokalt og i skoler osv. Dertil kan kunst og kultur bruges til at forstå og håndtere temaer og udfordringer i vores tid - bl.a. utryghed, misbrug, klima., men også kærlighed osv.

Flygtninge og indvandrere udgør en ressource frem for et problem for lokalsamfundet.

Gitte Kirkeby uddyber:

Der er brug for en kvalificering og balancering af tematikken; Flygtninge og indvandrere er som udgangspunkt en vigtig ressource i sig selv, for deres område, arbejdspladser og for vores samfund generelt. Og når der er problemer lokalt i nogle bydele eller boligkvarterer skal det håndteres meget konkret med indsatser, som man har god erfaringer med. De almennyttige boligforeninger har masser af gode erfaringer med det, og flere kommuner forstår også disse ting bedre - og bl.a. derfor klarer DK og Kbh sig bedre end man fx gør i Malmø og Sverige. Det er vigtigt ikke at generalisere og (yderligere) marginalisere en borgergruppe, men snarere være konstruktiv og tage handling bl.a. med krav og forpligtelser - som flere kommuner landet over faktisk gør allerede. Når det er sagt, vil det være meget gavnligt at ophæve Ghettoloven som er en stor hæmsko for mange større byer - også København. Tilsvarende gælder det den ny kontanthjælpsreform, der skader mere end den gavner.