Er du enig med Erik Særkjær?

Del kandidaten

Erik Særkjær

Underviser Asmildkloster Landbrugsskole

Socialdemokratiet

Derfor stiller jeg op til valget

Fordi du får en der gør det for de rigtige grunde. Jeg er ikke politiker fordi jeg ønsker en karriere eller en titel. Jeg er politiker fordi jeg oprigtigt tror på at vi kan gøre Danmark bedre, mere retfærdigt, grønnere og med et stærkere fællesskab. Du får en der tager beslutninger på baggrund af viden og faglighed, ikke fornemmelser og populisme. En der er kreativ i sine løsninger, men ordentlig og konsekvent i sin tilgang. En der tør stå på mål for sine beslutninger selv når de er svære. Du får en der kender til at være almindelig lønmodtager og ved at man bidrager efter evne, og en der kender systemet og ved hvordan man får idéer til at blive til konkrete resultater. Jeg kæmper for vores natur, vores børn, vores velfærd og et Danmark hvor vi løfter i fællesskab. Det er ikke fine ord, det er den måde jeg lever mit liv på.

Mine vigtigste temaer

Sundhed

Økonomi og skattepolitik

Udenrigs- og forsvarspolitik

Børnepasning og folkeskoler

Erhvervspolitik og beskæftigelse

Klima, miljø og energi

Udlændinge

Ældre

Uddannelse

Kultur og fritid

Politisk karriere

2026-nu · 1. Suppleant Byrådet

2016-2021 · Medlem af Børne- og Skoleudvalget

2016-2021 · Byrådsmedlem

Tillidsposter

2014-2019 · Arbejdsmiljørepræsentant

Erhvervskarriere

2024-nu · Underviser · EUD · ASMILDKLOSTER LANDBRUGSSKOLE

2023-2024 · Lærer · Lindved skole

Det er rimeligt at bruge 5 procent af bruttonationalproduktet på Forsvaret.

Erik Særkjær uddyber:

Vi lever i en verden hvor vi ikke længere kan tage vores sikkerhed for givet, og Danmark skal tage sit ansvar i NATO alvorligt. En markant oprustning er nødvendig. Men vi skal være ærlige om at 5% er et meget højt niveau, og at det vil kræve svære prioriteringer. Vi skal sikre at oprustningen sker gradvist og ansvarligt, så vi ikke undergraver det velfærdssamfund vi netop ønsker at forsvare. Forsvar og velfærd skal gå hånd i hånd, det ene må ikke ske på bekostning af det andet.

Store bededag bør genindføres som helligdag.

Erik Særkjær uddyber:

Jeg vil gerne se store bededag genindført. Det handler om at værne om balancen mellem arbejde og fritid, som er en vigtig dansk tradition. Jeg anerkender at vi har brug for at finansiere vores forsvar, men jeg mener vi skal finde den finansiering på en måde der ikke tager fritid fra lønmodtagerne. Det er et spørgsmål om prioritering og retfærdighed.

Danskernes generelle pensionsalder bør fortsætte med at stige sammen med levealderen.

Erik Særkjær uddyber:

Vi lever ganske rigtigt længere, men vi lever ikke alle længere med et godt helbred. En tømrer eller en sosuassistent har ikke de samme forudsætninger for at arbejde til 70 som en kontorarbejder. Det er dybt uretfærdigt at lade pensionsalderen stige generelt, når det i praksis rammer dem hårdest der allerede har slidt mest. Vi skal selvfølgelig sikre velfærden, men løsningen er ikke at tvinge nedslidte kroppe til at arbejde længere. Vi skal i stedet kigge på tidligere tilbagetrækning for dem der har haft et langt og hårdt arbejdsliv.

Danmark bør investere massivt i Grønland for at overbevise grønlænderne om at blive i rigsfællesskabet i stedet for at beslutte sig for selvstændighed.

Erik Særkjær uddyber:

Rigsfællesskabet skal bygge på et ægte partnerskab, ikke på at købe grønlændernes loyalitet. Men vi skal være ærlige om at vi ikke har investeret nok i Grønland over de mange år vi har haft ansvaret. Der er et efterslæb vi er forpligtet til at indhente, ikke for at konkurrere med Trump, men fordi det er det rigtige at gøre. Grønlænderne skal selv bestemme deres fremtid, men lad os sikre at det valg træffes på et retfærdigt grundlag hvor Danmark har vist at vi tager partnerskabet alvorligt.

Danmark bør investere i atomkraft.

Erik Særkjær uddyber:

Jeg er ikke principielt imod atomkraft, men jeg mener vi skal være realistiske. Danmark har et kæmpe potentiale inden for vind og sol, og det skal vi udnytte fuldt ud først. Ny atomkraft tager lang tid at bygge og er meget dyr, og så har vi stadig ikke løst spørgsmålet om opbevaring af atomaffald på en tilfredsstillende måde. Jeg er til gengæld åben overfor den nye generation af mindre og sikrere reaktorer, hvis teknologien modnes. Men atomkraft er ikke svaret på vores umiddelbare udfordringer, den grønne omstilling skal vi løse med de teknologier vi allerede har.

Den næste regering bør igen bestå af partier hen over midten.

Erik Særkjær uddyber:

Den sidende regering har stået overfor store udfordringer og løst mange af dem godt. Det skal vi anerkende. Men Danmark har brug for en ny retning nu. Uligheden vokser, klimaindsatsen skal accelereres og velfærden har brug for et markant løft. Det kræver en rød-grøn regering der tør prioritere de emner uden at skulle forhandle kernen væk. Vælgerne fortjener et reelt valg, og jeg mener at tiden er inde til at tage det skridt.

Det er en god løsning, at der oprettes et modtagecenter for asylansøgere uden for Europa.

Erik Særkjær uddyber:

Tanken er god, men virkeligheden er en anden. Vi kan ikke garantere ordentlige forhold og reel retssikkerhed i centre vi ikke selv kontrollerer. Det har vi set gang på gang når lignende løsninger er blevet forsøgt andre steder i verden. Jeg mener at vi skal bekæmpe menneskesmuglerne og de farlige Middelhavskrydsninger, men ikke ved at sende mennesker til centre hvor vi reelt ikke kan sikre deres grundlæggende rettigheder. Vi skal i stedet arbejde for en stærkere fælles europæisk løsning, hvor vi fordeler ansvaret og sikrer ordentlige forhold inden for rammer vi faktisk kan kontrollere.

Den nuværende ambition om at blive CO2-neutral i 2045 er for uambitiøs.

Erik Særkjær uddyber:

2045 er ikke ambitiøst nok. Vi kan allerede mærke konsekvenserne af klimaforandringerne her og nu, og vi skylder de kommende generationer at handle hurtigere. Argumentet om at Danmark kun står for 0,1% af den globale udledning holder ikke, Danmark har altid haft en stærk tradition for at gå forrest og vise at det kan lade sig gøre. Det er præcis den rolle vi skal tage igen. Den grønne omstilling er ikke bare en udgift, det er en investering i danske arbejdspladser, dansk teknologi og dansk eksport. Vi skal turde sætte barren højere.

Der skal indføres forbud mod brug af sociale medier for børn under 16 år.

Erik Særkjær uddyber:

Vi har et reelt problem med børns brug af sociale medier, det ser jeg tydeligt efter 20 år med børn og unge. For mange børn mistrives, og de sociale medier spiller en rolle i det. Men et blankt forbud er ikke nødvendigvis den rigtige løsning, det er svært at håndhæve og risikerer at skubbe problemet under overfladen. Det vigtigste er at vi handler nu. Det kan være aldersgrænser, krav til platformene om at beskytte børn bedre, og en styrket indsats i folkeskolen omkring digital dannelse. Vi skal turde regulere de store tech-giganter langt hårdere end vi gør i dag, det er der det reelle ansvar ligger.

Vi skal have færre ulve i Danmark.

Erik Særkjær uddyber:

Ulven hører hjemme i dansk natur, og vi skal passe på vores biodiversitet. Men jeg anerkender fuldt ud at ulveangreb på husdyr er et reelt problem for de landmænd og familier der rammes, det må vi ikke sidde overhørig. Løsningen er ikke at skyde bestanden ned, men at sikre landmændene ordentlig kompensation og støtte til forebyggende tiltag som hegning. Vi skal lære at leve med ulven på en måde der tager både naturen og landmændenes bekymringer alvorligt. Det kræver dialog og konkrete løsninger, ikke en geværpolitik.

Det skal være lettere at komme til Danmark og arbejde som udlænding.

Erik Særkjær uddyber:

Vi mangler arbejdskraft på kritiske områder, særligt i sundhedsvæsenet og velfærdsfagene. Og det er et problem vi ikke kan løse alene med dansk arbejdskraft. Men det skal ske på ordentlige vilkår. Udenlandske arbejdere skal have samme løn og arbejdsforhold som danske, ingen social dumping. Og vi skal være målrettede i hvem vi inviterer ind, så vi løser et reelt behov uden at skabe nye udfordringer for sammenhængskraften. Det handler ikke om at åbne eller lukke, det handler om at gøre det rigtigt.

Danmark skal opsige aftale med USA om baser på dansk jord.

Erik Særkjær uddyber:

Trumps retorik om Grønland er uacceptabel, og vi skal stå fast på at Grønland ikke er til salg. Men at opsige baseaftalen nu ville være at lade frustration styre udenrigspolitikken. Europa er stadig afhængig af amerikansk militær kapacitet, og vi er midt i en oprustning netop fordi trusselsbilledet er alvorligt. At svække vores forhold til USA i den situation gavner ingen, hverken Danmark eller Grønland. Vi skal bruge vores energi på at styrke det europæiske forsvarsfællesskab, så vi på sigt bliver mindre sårbare overfor amerikanske præsidenters luner. Men det sker ikke fra den ene dag til den anden.

Sundhed

Der skal bruges flere penge på psykiatriområdet.

Erik Særkjær uddyber:

Psykiatrien er en af de mest underfinansierede dele af vores sundhedsvæsen, og det kan vi ikke blive ved med at acceptere. Hver tiende dansker rammes af psykisk sygdom, det er ikke en lille gruppe, det er vores naboer, kolleger og familiemedlemmer. Jeg anerkender at penge alene ikke løser alle problemer, og at vi også skal arbejde med strukturer og uddannelse af fagpersonale. Men vi kan ikke løse de strukturelle udfordringer uden også at investere markant mere. Vi har i årevis prioriteret den fysiske sundhed højere end den mentale, den skævhed skal rettes op.

Sundhed

Der er brug for at give personalet i landets sundhedsvæsen en højere løn.

Erik Særkjær uddyber:

Vores sundhedsvæsen bæres oppe af dedikerede mennesker der hver dag gør en kæmpe forskel, og de fortjener en løn der afspejler det. Vi har en alvorlig rekrutterings- og fastholdelseskrise, og det kan vi ikke løse uden at tage lønspørgsmålet alvorligt. Argumentet om at andre faggrupper også vil kræve mere holder ikke som en grund til at lade være, det er et argument for at tage en bred diskussion om løn og værdsættelse af velfærdsprofessionerne. Vi kan ikke blive ved med at bygge vores velfærd på at nogle faggrupper accepterer for lidt i løn fordi de brænder for deres arbejde.

Sundhed

Staten skal finansiere overvægtiges slankemedicin.

Erik Særkjær uddyber:

Fedme er et folkesundhedsproblem, ikke et spørgsmål om manglende viljestyrke. Det rammer skævt, og det er netop dem med de færreste ressourcer der oftest rammes hårdest. Derfor mener jeg at staten skal hjælpe, men målrettet. Tilskud til slankemedicin skal gives til dem hvor fedmen udgør en alvorlig helbredsrisiko, og hvor andre behandlinger ikke har virket. Vi kan ikke finansiere medicin til alle der ønsker at tabe sig, men vi skal heller ikke lade økonomi afgøre om man får den hjælp man har brug for. Det handler om at prioritere klogt inden for de midler vi har.

Sundhed

Abortgrænsen bør sænkes fra 18. til 12. uge.

Erik Særkjær uddyber:

Jeg støttede udvidelsen til 18 uger og jeg mener det var den rigtige beslutning. Kvinder skal have ret til selv at bestemme over deres egen krop og deres eget liv. Virkeligheden er at der er mange grunde til at en kvinde først opdager en graviditet eller træffer sin beslutning efter 12 uger, og dem skal vi ikke straffe. Et flertal i Det Etiske Råd har anbefalet den udvidede grænse, og vi skal lytte til den faglighed. Abort er aldrig en let beslutning, men den beslutning tilhører kvinden, ikke staten.

Sundhed

Terminale patienter skal have ret til aktiv dødshjælp.

Erik Særkjær uddyber:

Det er et af de sværeste spørgsmål vi kan stille os selv som samfund. Jeg mener at et menneske der er terminalt sygt og lider uudholdeligt skal have ret til at vælge. Ingen skal tvinges til at leve i smerte mod sin vilje. Men det skal omgærdes af meget strenge krav, grundig lægelig vurdering, psykologisk støtte og sikkerhed for at valget er frit og velinformeret. Vi skal aldrig ende i en situation hvor mennesker vælger døden fordi de føler sig som en byrde. Derfor skal aktiv dødshjælp altid ledsages af en stærk palliativ indsats der sikrer at valget træffes af de rigtige grunde.

Økonomi og skattepolitik

Skatterne bør sættes ned.

Erik Særkjær uddyber:

Vores velfærd er ikke gratis, og den er ikke selvfinansierende. Det sundhedsvæsen der behandler os, den folkeskole der uddanner vores børn, og det forsvar der beskytter os, kræver at vi bidrager i fællesskab. Jeg mener ikke at skatterne generelt skal sænkes, tværtimod har vi brug for at prioritere vores fælles velfærd højere end vi gør i dag. Den frihed det giver at vide at man kan komme på sygehuset uden at skulle tjekke sin bankkonto først, at ens børn får en god uddannelse uanset baggrund, og at der er et sikkerhedsnet hvis man mister jobbet, den frihed er skatterne værd. Det er det der gør Danmark til et af verdens bedste lande at leve i.

Økonomi og skattepolitik

Den økonomiske lighed i samfundet skal styrkes.

Erik Særkjær uddyber:

Uligheden i Danmark er vokset støt i årtier, og det er ikke et naturlov vi bare skal acceptere. Det er et politisk valg. Når nogle få bliver eksponentielt rigere mens andre har svært ved at betale huslejen eller søger julehjælp, er det et tegn på at noget er galt med fordelingen. Argumentet om at de rigeste skaber velstand for alle holder ikke i en verden hvor store formuer i stigende grad vokser af sig selv frem for gennem aktiv værdiskabelse. Vi skal ikke straffe succes, men vi skal sikre at dem der har mest også bidrager mest. Det er ikke misundelse, det er retfærdighed. Og det er præcis den tankegang der har gjort Danmark til et af verdens bedste lande at leve i.

Økonomi og skattepolitik

Momsen på fødevarer skal sættes ned.

Erik Særkjær uddyber:

Tanken er god, men virkeligheden er en anden. Erfaringer fra andre lande viser at for hver 100 kr. der bruges på at sænke momsen, oplever forbrugerne kun en prisfald på omkring 7 kr. Det er en enormt dyr løsning der i praksis primært gavner dem der handler for mest, altså dem der i forvejen har mest. Hvis vi har 6 milliarder kroner at gøre godt med, er der langt mere målrettede måder at løfte dem i bunden på. Vi skal hjælpe dem der har det sværest, ikke give en skjult skattelettelse til dem der har råd til at spise ude hver dag.

Økonomi og skattepolitik

Antallet af offentligt ansatte skal reduceres.

Erik Særkjær uddyber:

Det er ikke antallet af offentligt ansatte der er problemet det er fordelingen. Vi har over de seneste årtier bygget et enormt lag af administration, dokumentation og kontrol oven på den kerneopgave vores velfærd bygger på. Det betyder at for mange bruger for meget tid på at registrere og rapportere frem for at passe børn, behandle patienter og undervise. Løsningen er ikke at fyre folk det er at flytte ressourcerne fra kontorerne ud til de varme hænder. Det kræver at vi tør erstatte kontrol med tillid og dokumentation med faglighed. Det vil give bedre velfærd uden at det nødvendigvis koster mere.

Udenrigs- og forsvarspolitik

Vi skal engagere os endnu mere i EU.

Erik Særkjær uddyber:

Verden har ændret sig markant. Ruslands angreb på Ukraine og Trumps handelskrig har vist os at Europa er stærkest når vi står sammen. Danmark er et lille land, vi kan ikke løse de store udfordringer alene. Klimakrisen, forsvaret, handelsrelationer og regulering af tech-giganter kræver alle europæiske svar. Jeg anerkender at EU til tider er tungt og bureaukratisk, og det skal vi blive ved med at presse på for at forbedre. Men svaret er ikke at trække os, det er at engagere os mere og sikre at Danmark er med til at sætte dagsordenen. Et stærkt Europa er i Danmarks interesse.

Udenrigs- og forsvarspolitik

Danmark skal fortsætte med at være blandt de lande, som yder mest støtte til Ukraines kamp mod Rusland pr. indbygger.

Erik Særkjær uddyber:

Ruslands angreb på Ukraine er et angreb på de værdier hele vores europæiske fællesskab bygger på, demokrati, frihed og retten til selv at bestemme sin fremtid. Danmark har en stolt tradition for at gå forrest når det gælder, og den tradition skal vi holde fast i. Hvis Rusland vinder i Ukraine, stopper det ikke der. Vi investerer ikke bare i ukrainernes frihed, vi investerer i vores egen sikkerhed. Det er ikke det forkerte tidspunkt at spare på forsvaret af Europa.

Børnepasning og folkeskoler

Alle skoler skal tilbyde skolemad til eleverne.

Erik Særkjær uddyber:

Et sundt måltid mad midt på dagen gør en reel forskel for børns koncentration, trivsel og læring, det viser forsøgene tydeligt. Og det er ikke ligegyldigt hvem man er født af når man åbner madkassen. Skolemad kan være med til at udligne nogle af de forskelle der opstår hjemmefra. Jeg anerkender at det er en stor investering, men vi taler om vores børns fremtid og om at give dem alle det bedst mulige udgangspunkt uanset hvilken familie de kommer fra. Det er præcis den slags fællesskabsinvestering som Danmark er bedst til når vi er på toppen.

Børnepasning og folkeskoler

Der bør maksimalt være 14 elever i folkeskolens yngste klasser.

Erik Særkjær uddyber:

De tidlige skoleår er afgørende for børns udvikling og læring. Når der er for mange elever i klassen, er der simpelthen ikke tid nok til det enkelte barn, og det er i indskolingen vi lægger fundamentet. Jeg har set det med egne øjne efter 20 år som lærer. Ja, det koster penge, men det er en investering der betaler sig mange gange igen. Færre elever i klasserne betyder bedre trivsel, mindre uro og bedre læring. Og det betyder at vi kan fange de børn der har brug for ekstra støtte inden problemerne vokser sig store. Det er præcis den slags prioritering vi skal turde tage.

Erhvervspolitik og beskæftigelse

Selskabsskatten på 22 procent skal sænkes.

Erik Særkjær uddyber:

Danmark er allerede et af verdens mest konkurrencedygtige lande, ikke på trods af vores skatteniveau, men delvist på grund af det. Vores velfærd, vores uddannede arbejdskraft og vores stabile samfund er præcis det virksomheder har brug for. At sænke selskabsskatten er at deltage i et race mod bunden hvor europæiske lande konkurrerer om at give virksomhederne mest muligt, og det er et race ingen vinder undtagen de allerstørste virksomheder. Det skader fællesskabet, det skader velfærden og det øger uligheden. Vi skal i stedet arbejde for en fælles europæisk minimumsskat på selskaber så vi stopper det spil en gang for alle.

Erhvervspolitik og beskæftigelse

Der bør være større forskel på at være i arbejde og modtage offentlige ydelser.

Erik Særkjær uddyber:

Jeg tror ikke på at mennesker grundlæggende er dovne, de fleste ønsker at bidrage og være en del af fællesskabet. At sænke ydelserne for at tvinge folk i arbejde er en kynisk tilgang der rammer dem der i forvejen har det sværest. De offentlige ydelser er ikke luksuriøse, mange har i dag svært ved at få hverdagen til at hænge sammen. Løsningen på at få flere i arbejde er ikke at gøre det endnu sværere at være på ydelse. Det er at sikre ordentlige arbejdspladser med ordentlige løn- og arbejdsforhold, god uddannelse og en reel støtte til dem der har brug for hjælp til at komme tilbage på arbejdsmarkedet.

Erhvervspolitik og beskæftigelse

Seniorer bør have mere ud af at blive på arbejdsmarkedet.

Erik Særkjær uddyber:

Vi har brug for seniorernes erfaring og kompetencer på arbejdsmarkedet, og vi skal gøre det attraktivt at blive. Mange seniorer har både lyst og overskud til at bidrage længere, men oplever at systemet ikke belønner det tilstrækkeligt. Det er dumt at lade den erfaring gå til spilde når vi samtidig mangler arbejdskraft på mange områder. Og der er en ekstra gevinst: jo mere attraktivt vi gør det at blive længere for dem der kan og vil, jo nemmere bliver det at fastholde den nuværende pensionsalder, uden at tvinge dem der er slidte til at arbejde længere. Det er den balance vi skal finde.

Klima, miljø og energi

Vi skal opsætte flere solceller på åbent land.

Erik Særkjær uddyber:

Den grønne omstilling kræver mere strøm, og vi kommer ikke udenom at en del af det skal komme fra solceller i det åbne land. Ideen om at vi bare kan sætte dem på tage holder ikke, der er simpelthen ikke plads nok til at dække behovet. Og selvom løsninger som solceller over parkeringspladser eller lodrette paneler langs veje er interessante, er de markant dyrere og vil ikke tiltrække de nødvendige investeringer. Vi skal ikke romantisere det, men vi skal heller ikke overdrive ulemperne. På de arealer hvor solceller erstatter intensivt landbrug, vil vi faktisk opleve større biodiversitet. Det er ikke en jernmark, det er et skridt mod en grønnere fremtid. Private må selvfølgelig altid sætte solceller op, men det offentlige skal turde gå forrest.

Klima, miljø og energi

Det skal være lettere at se bort fra naboers protester, når der skal opsættes vindmøller.

Erik Særkjær uddyber:

Den grønne omstilling kræver mere vindenergi det er en kendsgerning vi ikke kan forhandle os ud af. Og vi kan ikke have en situation hvor enkelte naboers protester permanent blokerer for projekter der er afgørende for klimaet og for hele samfundet. Men det betyder ikke at naboernes bekymringer skal ignoreres. Vi skal sikre ordentlig kompensation for værditab, vi skal stille krav til placering og afstand, og vi skal inddrage lokalsamfundene tidligt i processen. Erfaringen viser at modstanden er langt mindre når folk føler sig hørt og får del i gevinsterne, for eksempel gennem lokalt medejerskab af møllerne.

Klima, miljø og energi

Vi skal have flere naturnationalparker.

Erik Særkjær uddyber:

Vi har et ansvar for at beskytte den natur vi har. Over 1900 dyr og planter er truede i Danmark, det er et alarmerende tal der kræver handling. Jeg mener at vi som minimum skal udvide arealerne på de eksisterende nationalparker, så sårbar natur får den beskyttelse den har brug for. Og på sigt skal vi have flere. Argumentet om at naturnationalparker ikke er "naturlige" nok holder ikke, vi har forvaltet og påvirket dansk natur i århundreder, og nu har vi et ansvar for at give den plads til at komme sig. Det er en investering i biodiversitet, i klimaet og i de kommende generationer.

Udlændinge

Danmark skal udvise kriminelle udlændinge, selv om det bryder med konventionerne.

Erik Særkjær uddyber:

Kriminelle udlændinge skal i videst muligt omfang udvises, det er jeg ikke i tvivl om. Hvis man misbruger den tillid det er at få lov til at være i Danmark, skal der være konsekvenser. Men jeg er ikke klar til at smide konventionerne over bord. De internationale konventioner er ikke en hindring, de er en del af det regelbaserede internationale samfund som vi selv efterlyser når andre lande ikke overholder spillereglerne. Vi kan ikke på den ene side kræve at andre følger folkeretten, og på den anden side selv vælge den fra når det er upraktisk. Løsningen er at arbejde aktivt for at modernisere konventionerne der hvor de ikke længere afspejler virkeligheden.

Udlændinge

Den stramme udlændingepolitik skal lempes.

Erik Særkjær uddyber:

Vi skal have styr på udlændingepolitikken, men vi skal være ærlige om at nogle af de stramninger vi har lavet de seneste år har ramt mennesker der slet ikke fortjener det. I jagten på at ramme de få der ikke respekterer vores samfund, har vi alt for ofte generaliseret og stigmatiseret de mange der hver dag bidrager til Danmark. Det er ikke ordentligt. Kriminelle udlændinge skal i videst muligt omfang ud af landet, det er jeg ikke i tvivl om. Men vi skylder de udlændinge der arbejder, betaler skat og er en del af vores fællesskab en helt anden tone og en helt anden anerkendelse end de får i dag.

Udlændinge

Det skal være nemmere at få dansk statsborgerskab.

Erik Særkjær uddyber:

Det danske statsborgerskab skal være noget særligt, men processen må ikke være en forhindringsbane for dem der allerede har bevist at de vil Danmark. Mennesker der har levet, arbejdet og bidraget til det danske samfund i mange år fortjener en vej til statsborgerskab der afspejler det. Og jeg mener at vi skal gå et skridt videre: børn der er født i Danmark bør have ret til permanent opholdstilladelse. De er vokset op her, de er en del af vores fællesskab og vi skal behandle dem derefter. Integration handler om at inkludere, ikke om at holde folk på afstand.

Ældre

Flere ældre må acceptere, at robotter og pårørende skal hjælpe med at pleje dem.

Erik Særkjær uddyber:

Vores ældre har arbejdet og bidraget til Danmark i et helt liv, de fortjener en værdig alderdom med ordentlig menneskelig pleje. Jeg er ikke imod at teknologi og robotter kan aflaste og supplere på de rigtige områder, men det må aldrig blive en undskyldning for at spare på de varme hænder. Og at lægge plejeansvar over på pårørende lyder fint i teorien, men i praksis vil det ramme skævt, dem der har familie tæt på og familie der har tid, vil klare sig bedre end dem der er alene. Det er ikke et retfærdigt system. Løsningen er at investere i ældreplejen og gøre det til et attraktivt arbejdsfelt ikke at flytte ansvaret væk fra fællesskabet.

Ældre

Ældrechecken bør forhøjes.

Erik Særkjær uddyber:

Vi skal sikre at alle kan leve et værdigt liv, også når man er gammel. Ældrechecken går til de allerfattigste pensionister, mennesker der har arbejdet og bidraget til Danmark hele deres liv, men som ikke har haft mulighed for at spare op. At argumentere for at det er deres eget ansvar er at se bort fra at mange har haft et hårdt arbejdsliv med lav løn og få muligheder. En værdig alderdom er ikke en luksus, det er et grundlæggende krav til et samfund der tager sine borgere alvorligt. Vi har råd til at løfte de svageste pensionister, og det bør vi gøre.

Uddannelse

Unge skal have mulighed for at tage en ungdomsuddannelse i nærheden af deres bopæl.

Erik Særkjær uddyber:

Uddannelse må ikke være forbeholdt dem der bor tæt på de store byer. Vi ser allerede nu at unge fra landdistrikterne har sværere ved at tage en ungdomsuddannelse, og det bidrager til den ulighed mellem land og by som jeg bekymrer mig meget om. Kvaliteten skal selvfølgelig være i orden, og det kræver at vi investerer ordentligt i løsningen. Men det er en investering der er værd at tage, for den enkelte unge, for lokalsamfundene og for Danmark som helhed. Vi kan ikke blive ved med at lade geografi afgøre hvilke muligheder man har i livet.

Uddannelse

Flere skal vælge en professionsuddannelse end en universitetsuddannelse.

Erik Særkjær uddyber:

Vi har brug for flere sygeplejersker, pædagoger, håndværkere og bygningskonstruktører, og det er ikke et spørgsmål om at professionsuddannelserne er mindre værd end universitetsuddannelserne. De er anderledes, og samfundet har brug for begge dele. Men vi har i for mange år haft en kultur hvor universitetet blev set som den fine vej og professionsuddannelserne som andenvalget. Det skal vi gøre op med. Samtidig skal vi blive meget bedre til at tilpasse antallet af studiepladser til det faktiske behov på arbejdsmarkedet, vi skal ikke uddanne folk til arbejdsløshed. Det er spild af både menneskelige ressourcer og samfundets midler.

Kultur og fritid

Staten bruger alt for mange penge på kultur i hovedstadsområdet i forhold til i resten af landet.

Erik Særkjær uddyber:

Kultur er ikke kun noget der hører til i København. Hele Danmark har ret til adgang til kunst og kulturliv, og vi ser alt for ofte at stærke projekter i provinsen aldrig får en chance fordi støtten er koncentreret i hovedstaden. Det hænger direkte sammen med den ulighed mellem land og by som jeg bekymrer mig om. Jeg anerkender at København som hovedstad har nationale institutioner der kræver støtte, men det må ikke betyde at resten af landet bliver glemt. En mere ligelig fordeling af kulturstøtten vil styrke lokalsamfundene og give hele Danmark et rigere kulturliv.

Kultur og fritid

Borgerne skal have større adgang end hidtil til skov og natur på privat jord.

Erik Særkjær uddyber:

Vi har faktisk en rimelig god adgangsret til naturen i Danmark i dag. Det vigtigste for mig er ikke at udvide adgangen til private arealer, men at vi får mere offentlig natur, natur der tilhører os alle og som vi kan beskytte og pleje på fællesskabets vegne. Derudover skal vi håndhæve de regler vi allerede har. Der er for mange ulovlige skilte der begrænser en ellers lovlig adgang, og dem skal vi rydde af vejen. Og vi skal have en langt større bevidsthed om at adgang til natur følger med et ansvar vi skal efterlade naturen som vi fandt den.