Gå til indhold
Del kandidaten
Emilie Schytte
AI Konsulent
Borgernes Parti

Derfor stiller jeg op til valget

Borgernes Parti er bygget på tusindvis af samtaler. Vi er ikke bare et parti – vi er en folkebevægelse, der tager kampen op mod et system, der har fjernet sig fra virkeligheden. Derfor vil jeg gerne høre din historie og forstå din hverdag. Fordi politik skal tage udgangspunkt i virkelige mennesker – ikke i spin, studehandler og magtspil på Christiansborg. Start samtalen på emilieschytte.dk Vi er det eneste parti der kræver min. 10 års erhvervserfaring for alle kandidater, fordi man skal kende virkeligheden før man bør bestemme. Vi er de eneste der kræver fuld gennemsigtighed i de gamle partiers erhvervsklubber, så vi kan følge pengene og placere ansvar, når milliard­skandaler i IT-systemer, energiprojekter og offentlige indkøb rammer igen og igen. Det hele kan ikke stå på 1.000 tegn her. Men du kan følge med i alle sagerne der har fået tusindvis af danskere til at sige: Nu er det nok. Magten skal tilbage til borgerne! Følg med og vær med på fx facebook.com/emilieschyttepedersen

Mine vigtigste temaer
Sundhed
Økonomi og skattepolitik
Udenrigs- og forsvarspolitik
Børnepasning og folkeskoler
Erhvervspolitik og beskæftigelse
Klima, miljø og energi
Udlændinge
Ældre
Uddannelse
Kultur og fritid
1
Det er rimeligt at bruge 5 procent af bruttonationalproduktet på Forsvaret.
Emilie Schytte uddyber:
Danmark skal tage sit ansvar i NATO alvorligt og leve op til de forpligtelser, vi har indgået med vores allierede. Et troværdigt forsvar er ikke symbolpolitik, men en nødvendig sikkerhedsforsikring i en urolig verden. Når det er sagt, må forsvarsbudgettet ikke blive et prestigeprojekt, hvor målet blot er at ramme et bestemt procenttal. Det afgørende er ikke, hvor mange milliarder vi bruger, men om pengene reelt styrker Danmarks forsvarsevne. I Borgernes Parti mener vi, at vi skal levere det, vi har lovet – men samtidig sikre, at hver krone bruges effektivt, gennemtænkt og på kapaciteter, der faktisk øger vores sikkerhed. Tryghed skabes ikke af store tal, men af reel styrke.
2
Store bededag bør genindføres som helligdag.
Emilie Schytte uddyber:
Helt enig. Afskaffelsen af Store Bededag var et unødvendigt indgreb – og måden det blev gjort på viste et demokratisk problem. En så historisk og kulturel beslutning burde som minimum have været sendt til folkeafstemning. Det handler ikke kun om en fridag. Det handler om respekt for borgerne og om, hvem der har magten. Når politikere kan fjerne en helligdag uden at inddrage befolkningen, er det et tegn på, at afstanden mellem Christiansborg og danskerne er blevet for stor. Magten skal tilbage til borgerne. Vi bør have langt flere folkeafstemninger i Danmark, når der træffes store og principielle beslutninger. Demokrati er ikke noget, man administrerer – det er noget, man praktiserer.
3
Danskernes generelle pensionsalder bør fortsætte med at stige sammen med levealderen.
Emilie Schytte uddyber:
Det er ikke ansvarligt at fastlåse pensionsalderen uanset levealder og økonomi. Men det er heller ikke rimeligt, at den automatisk hæves uden reel politisk prioritering og hensyn til, at mennesker har haft vidt forskellige arbejdsliv. En murer og en akademiker har ikke samme slid, og derfor bør vi have langt større fleksibilitet, så flere selv kan vælge, hvornår de trækker sig tilbage – inden for økonomisk bæredygtige rammer. I Borgernes Parti mener vi, at den fleksibilitet bl.a. kan finansieres ved at skære i bureaukrati og administration. Vi foreslår fx færre ministerier og færre administrative lag, fordi pengene skal bruges på borgerne – ikke systemet.
4
Danmark bør investere massivt i Grønland for at overbevise grønlænderne om at blive i rigsfællesskabet i stedet for at beslutte sig for selvstændighed.
Emilie Schytte uddyber:
Arktis er ikke romantik – det er benhård realpolitik. 80–90 % af verdenshandlen foregår til søs, og når isen smelter, bliver Polarruten op mod 30–40 % kortere end ruten via Suez. Det gør den hurtigere, billigere og med lavere CO₂-udledning. Samtidig bliver dele af Arktis mere sejlbare, og derfor vokser stormagternes interesse. Det er i den virkelighed, vi skal se investeringer i Grønland. Bloktilskuddet er ikke bare en udgift, men en del af en strategisk helhed, der sikrer stabilitet i et område, som kun bliver vigtigere. Støtte skal ikke bruges som presmiddel. Men hvis vi vil bevare et stærkt rigsfællesskab, kræver det også, at vi investerer – måske endda massivt – i samarbejde, udvikling og fælles sikkerhed. Arktis handler om vores fælles fremtid.
5
Danmark bør investere i atomkraft.
Emilie Schytte uddyber:
Jeg er helt enig. Når vi mener det alvorligt med stabil energiforsyning, lavere CO₂-udledning og konkurrencedygtige elpriser, bør atomkraft indgå i værktøjskassen. Atomkraft leverer stabil strøm uden CO₂ under drift og kræver langt mindre areal end mange andre energiformer. Samtidig udvikles der nye, mindre og mere sikre reaktortyper i flere europæiske lande. Danmark bør være teknologineutralt og vælge de løsninger, der giver mest stabil energi og størst værdi for borgerne – ikke politisk udvalgte favoritter. Klimarealisme handler om at bruge de løsninger, der faktisk virker.
6
Den næste regering bør igen bestå af partier hen over midten.
Emilie Schytte uddyber:
Det afgørende er ikke, om en regering ligger “hen over midten”. Det afgørende er, om den leverer resultater for borgerne. SVM-regeringen blev solgt som et opgør med blokpolitik, men i praksis har vi set interne konflikter, taktiske manøvrer og kompromiser, der ikke har skabt mere ro eller bedre løsninger. Konstruktionen i sig selv er altså ikke løsningenusen. Alt for ofte handler regeringsdannelser om magt og ministerposter frem for langsigtede beslutninger. Derfor skal magten tilbage til borgerne. I Borgernes Parti mener vi bl.a., at partistøtten bør afskaffes, og at der skal være langt større gennemsigtighed i politiske og økonomiske netværk. Når vi kan følge pengene, kan vi også placere ansvar — og få bedre politik. Danmark mangler ikke flere taktiske regeringsmodeller. Vi mangler ærlighed, ansvar og politik, der virker.
7
Det er en god løsning, at der oprettes et modtagecenter for asylansøgere uden for Europa.
Emilie Schytte uddyber:
Jeg er åben for modtagecentre uden for Europa, hvis det kan stoppe menneskesmugling og skabe mere kontrol med asylsystemet. I dag er det i praksis smuglerne, der bestemmer, hvem der kommer først, og det er hverken retfærdigt eller ansvarligt. Men det kræver, at retssikkerheden er i orden, og at mennesker behandles ordentligt. Ellers flytter vi bare problemerne et andet sted hen. For mig handler det ikke om symbolpolitik, men om løsninger der virker: færre drukneulykker, mindre kriminalitet omkring asylsystemet og et system hvor hjælpen går til dem, der reelt har behov — ikke dem, der har råd til smuglere.
8
Den nuværende ambition om at blive CO2-neutral i 2045 er for uambitiøs.
Emilie Schytte uddyber:
Klimapolitik skal være realistisk, effektiv og have respekt for borgernes penge. Danmark står for en meget lille del af verdens CO₂-udledning, så hvis vi gennemfører ekstremt dyre nationale tiltag, der flytter arbejdspladser og produktion ud af landet, risikerer vi at skade både økonomien og klimaet samlet set. I Borgernes Parti tror vi mere på klimarealisme end symbolpolitik. Vi skal satse på grøn innovation, ny teknologi og løsninger, der kan udbredes globalt – for det er dér, den reelle forskel skabes. Klimapolitik må ikke handle om at gøre danskerne fattigere, men om at gøre grøn energi billigere og bedre, så hele verden har råd til at vælge den.
9
Der skal indføres forbud mod brug af sociale medier for børn under 16 år.
Emilie Schytte uddyber:
Der er ingen tvivl om, at sociale medier kan påvirke børn og unges trivsel. Men løsningen er ikke mere politisk detailstyring fra Christiansborg. Det er forældre og skoler, der er en del af børnenes hverdag – ikke politikerne. Jeg har langt større tillid til, at dem, der kender barnet, kan sætte de rigtige rammer, end at staten kan regulere sig ind i børneværelset. Politik skal handle om frihed og ansvar. Magten skal ligge hos familierne og de fagprofessionelle – ikke centraliseres i flere regler og forbud. Hvis der er udfordringer, bør vi stille krav til platformene og techgiganterne. Men generelle statslige begrænsninger er ikke den rigtige vej. Derfor er jeg helt uenig.
10
Vi skal have færre ulve i Danmark.
Emilie Schytte uddyber:
Jeg mener ikke, at spørgsmålet om ulve skal gøres sort/hvidt. Mange borgere oplever utryghed, og det skal vi tage alvorligt. Når husdyr angribes, og lokalsamfund føler sig pressede, er det en reel bekymring, som politikere ikke må affeje. Samtidig er ulven en del af naturen, og biodiversitet har også værdi. Naturen har ikke en stemme i sig selv, så den forpligter vi os til at beskytte. Derfor handler løsningen ikke om enten at udrydde ulven eller ignorere problemerne, men om en ansvarlig forvaltning: bedre beskyttelse af husdyr, mulighed for regulering hvor det er nødvendigt, og en politik der både tager hensyn til mennesker og natur. Vi skal finde balancen – ikke vælge side.
11
Det skal være lettere at komme til Danmark og arbejde som udlænding.
Emilie Schytte uddyber:
Danmark skal kunne tiltrække nødvendig arbejdskraft udefra, men det skal ske på danske vilkår og med omtanke for sammenhængskraften. Det giver ikke mening bare at gøre det generelt lettere at komme hertil og arbejde, hvis det presser lønninger, velfærd eller integration. Arbejdskraft skal dække reelle behov – ikke bruges som en hurtig løsning på strukturelle problemer i økonomien. I Borgernes Parti mener vi, at vi først skal sikre, at flere allerede her i landet kan bidrage gennem bedre rammer for arbejde, uddannelse og virksomheder. Når vi henter arbejdskraft udefra, skal det ske målrettet, med klare krav og med respekt for danske løn- og arbejdsvilkår. Åbenhed ja – men med ansvar.
12
Danmark skal opsige aftale med USA om baser på dansk jord.
Emilie Schytte uddyber:
Danmark skal ikke opsige aftalen med USA. I en mere usikker verden er samarbejde med vores vigtigste allierede en del af vores sikkerhed. Det betyder ikke, at vi bare skal sige ja til alt. Aftaler skal være gennemsigtige og sikre dansk suverænitet. Men løsningen er ikke at skubbe USA væk – det vil svække vores sikkerhed og vores indflydelse. For mig handler det om realisme: Danmark er et lille land i en urolig verden. Vi står stærkest gennem samarbejde med vores allierede, samtidig med at vi tydeligt varetager danske interesser.
13
Sundhed
Der skal bruges flere penge på psykiatriområdet.
Emilie Schytte uddyber:
Psykiatrien er i dag så presset, at mange mennesker ikke får hjælp i tide – og det har store menneskelige og samfundsmæssige konsekvenser. Som lokal formand i SIND møder jeg jævnligt borgere og pårørende, der kæmper med lange ventetider, manglende sammenhæng og for lidt støtte i hverdagen. Det er ikke værdigt for et land som Danmark. Flere ressourcer til psykiatrien er ikke kun en udgift – det er en langsigtet investering. Tidlig hjælp forebygger både lidelse, førtidspensioner, indlæggelser og tabt arbejdskraft. Jeg kæmper netop for politik, der træffer langsigtede, fornuftige beslutninger, som både hjælper mennesker og styrker samfundet på sigt. Psykiatrien er et oplagt sted at starte.
14
Sundhed
Der er brug for at give personalet i landets sundhedsvæsen en højere løn.
Emilie Schytte uddyber:
Helt enig. Hvis vi vil have flere sygeplejersker, sosu’er og læger, skal lønnen følge med ansvaret. Det kan helt lavpraktisk lade sig gøre økonomisk, hvis vi tør prioritere rigtigt. I dag vokser lønningerne automatisk i toppen af systemet, hvor de kolde hænder bliver flere og dyrere. Vi bør i stedet sætte et loft over løn- og bonusudviklingen i administration og ledelse og stoppe de automatiske stigninger dér. De penge skal i stedet direkte over til de varme hænder, som holder sundhedsvæsenet kørende hver dag. Det handler ikke om flere penge i systemet. Det handler om at flytte pengene derhen, hvor de gør mest gavn.
15
Sundhed
Staten skal finansiere overvægtiges slankemedicin.
Emilie Schytte uddyber:
Jeg mener ikke, staten ukritisk skal finansiere slankemedicin til alle. Sundhedsvæsenets ressourcer er begrænsede, og vi skal prioritere behandling af sygdomme, hvor alternativet er alvorlig forringelse af livskvalitet eller liv. Det betyder ikke, at medicinen ikke kan være relevant. For nogle patienter med svær overvægt og følgesygdomme kan den være et vigtigt redskab, og her skal lægefaglige vurderinger selvfølgelig veje tungt. Men hvis staten betaler bredt, risikerer vi enorme udgifter uden at løse årsagerne til problemet. Forebyggelse, kost, bevægelse og tidlig indsats skal være førsteprioritet. Vi skal hjælpe dem, der har størst behov – men også bruge borgernes penge ansvarligt.
16
Sundhed
Abortgrænsen bør sænkes fra 18. til 12. uge.
Emilie Schytte uddyber:
Det her er nogle af de sværeste beslutninger et menneske kan stå i, og derfor bør vi møde kvinder med tillid – ikke flere begrænsninger. Virkeligheden er, at graviditeter opdages forskelligt, og livssituationer kan ændre sig. Derfor giver det mening, at der er et fagligt og menneskeligt råderum, hvor kvinder sammen med læger kan træffe den rigtige beslutning. Politikere skal ikke presse ideologiske grænser ned over mennesker i sårbare situationer. Respekt for individet må veje tungere end symbolpolitik.
17
Sundhed
Terminale patienter skal have ret til aktiv dødshjælp.
Emilie Schytte uddyber:
Jeg mener, at mennesker i livets sidste fase bør have ret til selvbestemmelse over deres egen afslutning, hvis lidelsen bliver ubærlig og uden udsigt til bedring. Det handler ikke om at vælge livet fra, men om at give mennesker værdighed, når livet uigenkaldeligt er ved at slutte. Samtidig kræver det stærke værn: grundig lægefaglig vurdering, frivillighed og tryghed for patienten, så ingen presses. Et samfund måles også på, hvordan vi møder mennesker i deres mest sårbare øjeblikke. Derfor bør vi turde tage debatten ærligt og respektfuldt – med både omsorg, frihed og ansvar i centrum.
18
Økonomi og skattepolitik
Skatterne bør sættes ned.
Emilie Schytte uddyber:
Problemet i Danmark er ikke borgerne, men et voksende lag af karrierepolitikere, ministerier, administration og prestigeprojekter, som æder flere og flere af danskernes penge. Når vi reducerer bureaukratiet, samler ministerier, stopper symbolpolitik og prioriterer kernevelfærd frem for politiske projekter, kan vi give både magten og pengene tilbage til borgerne – uden at gå på kompromis med sundhed, tryghed eller velfærd.
19
Økonomi og skattepolitik
Den økonomiske lighed i samfundet skal styrkes.
Emilie Schytte uddyber:
Jeg mener ikke, målet skal være økonomisk lighed i sig selv – målet skal være muligheder for alle. Et samfund fungerer bedst, når det kan betale sig at arbejde, tage ansvar og skabe værdi. Men det kræver også, at almindelige mennesker kan få økonomien til at hænge sammen, og at systemet ikke presser dem unødigt. Derfor handler det ikke om at gøre de rigeste fattigere, men om at gøre flere rigere: lavere skatter på arbejde, mindre bureaukrati og bedre rammer for virksomheder, så der skabes job og vækst. Forskelle er ikke problemet, hvis flere får mulighed for at lykkes. Problemet er, når systemet spænder ben for dem.
20
Økonomi og skattepolitik
Momsen på fødevarer skal sættes ned.
Emilie Schytte uddyber:
Mad er ikke luksus – det er en nødvendighed. Derfor giver det simpelthen ikke mening, at staten tager 25 % i skat af noget, vi alle skal bruge for at leve. I Borgernes Parti mener vi ikke bare, at momsen skal sættes ned – vi vil helt fjerne momsen på alle fødevarer. Det er en reel lettelse i hverdagen for pensionister, børnefamilier og almindelige lønmodtagere, fordi det virker hver gang man handler, ikke kun når politikerne deler checks ud. Med vores økonomiske plan, vil borgerne beholder flere af deres egne penge – i stedet for at staten først tager dem og derefter deler dem ud igen.
21
Økonomi og skattepolitik
Antallet af offentligt ansatte skal reduceres.
Emilie Schytte uddyber:
Jeg er helt enig i, at antallet af offentligt ansatte skal reduceres – men det handler ikke om færre varme hænder. Det handler om færre kolde hænder i systemet. Vi mangler mindre bureaukrati, færre lag af administration og færre regler, der stjæler tid fra kerneopgaverne. Når systemet vokser, går flere ressourcer til kontrol, dokumentation og interne processer i stedet for borgerne. Derfor skal vi forenkle strukturerne, samle ministerier og skære i administrationen, så pengene kan gå til dem, der faktisk skaber værdi i hverdagen. Målet er ikke en mindre velfærd – men en velfærd, der virker bedre.
22
Udenrigs- og forsvarspolitik
Vi skal engagere os endnu mere i EU.
Emilie Schytte uddyber:
Internationalt samarbejde er vigtigt, og Danmark skal naturligvis stå sammen med vores europæiske naboer om sikkerhed, handel og fælles udfordringer. Men mere engagement i EU må ikke betyde mere centralisering og mindre national handlefrihed. EU fylder allerede meget i dansk lovgivning, og vi skal passe på ikke automatisk at flytte flere beslutninger væk fra borgerne og Christiansborg. For mig handler det ikke om mere eller mindre EU – men om bedre EU. Vi skal samarbejde dér, hvor det giver mening, og stå fast dér, hvor beslutninger bør træffes tættere på borgerne. Samarbejde ja. Mere bureaukrati og magtoverførsel nej.
23
Udenrigs- og forsvarspolitik
Danmark skal fortsætte med at være blandt de lande, som yder mest støtte til Ukraines kamp mod Rusland pr. indbygger.
Emilie Schytte uddyber:
Danmark skal selvfølgelig støtte Ukraine i deres kamp mod Rusland. Men støtte må ikke være det samme som blankochecks. Ukraine havde store udfordringer med korruption før krigen, og de udfordringer forsvandt ikke den dag invasionen begyndte. Derfor er det rimeligt, at dansk støtte følges af krav om gennemsigtighed, dokumentation og kontrol med, hvordan pengene bruges. Danskerne skal kunne have tillid til, at milliarder faktisk hjælper ukrainere – ikke forsvinder i systemer, vi ikke kan følge. Støtte og ansvarlighed udelukker ikke hinanden. Tværtimod er gennemsigtighed med til at sikre, at hjælpen virker efter hensigten.
24
Børnepasning og folkeskoler
Alle skoler skal tilbyde skolemad til eleverne.
Emilie Schytte uddyber:
Jeg mener ikke, Christiansborg skal beslutte én model for alle skoler. Nogle steder kan skolemad give god mening for trivsel og læring, andre steder fungerer madpakker fint. I stedet bør vi give skolerne langt mere frihed til selv at vurdere, hvad der virker for deres elever og lokalsamfund. Det er lærere, skoleledere og pædagoger, der kender børnene i hverdagen – ikke politikere langt væk. Hvis en skole ønsker skolemad, skal de have mulighed for det. Hvis de vil prioritere anderledes, skal de også have friheden. Bedre folkeskole handler ikke om flere centrale regler, men om mere tillid til de professionelle tæt på børnene.
25
Børnepasning og folkeskoler
Der bør maksimalt være 14 elever i folkeskolens yngste klasser.
Emilie Schytte uddyber:
Jeg er uenig i, at Folketinget skal fastsætte et nationalt loft på klassestørrelser. Behovet er forskelligt fra skole til skole og fra kommune til kommune. Nogle steder kan mindre klasser give mening, andre steder er udfordringen snarere mangel på lærere, ro i klassen eller støtte til de elever, der har brug for det. Vi får ikke bedre folkeskole af centrale tal alene. Vi får bedre skole ved at give skolerne mere frihed, styrke lærernes arbejdsvilkår og sikre, at ressourcerne bruges der, hvor de gør størst forskel for børnene. Tillid til de fagprofessionelle slår detailstyring fra Christiansborg.
26
Erhvervspolitik og beskæftigelse
Selskabsskatten på 22 procent skal sænkes.
Emilie Schytte uddyber:
Danmark skal have Europas laveste selskabsskat, når vi vil tiltrække investeringer, arbejdspladser og innovation. Kapital flytter sig hurtigt, og virksomheder placerer sig dér, hvor rammevilkårene er bedst. Lavere selskabsskat handler ikke om at give gaver til virksomheder, men om at skabe flere job, højere lønninger og større velstand i Danmark. Når virksomheder vokser, får staten også flere indtægter gennem løn, moms og aktivitet. Vi skal konkurrere på gode vilkår – ikke skræmme investeringer væk med høje skatter og usikkerhed. Flere arbejdspladser i Danmark er den bedste velfærdspolitik.
27
Erhvervspolitik og beskæftigelse
Der bør være større forskel på at være i arbejde og modtage offentlige ydelser.
Emilie Schytte uddyber:
Der skal være en reel forskel på at være i arbejde og at være på offentlig ydelse. Ellers svækkes incitamentet til at tage et job, og det er hverken godt for den enkelte eller for samfundet. Men løsningen er ikke nødvendigvis bare at sænke ydelserne. Mange mennesker på overførsler kæmper allerede økonomisk. I stedet bør vi gøre det mere attraktivt at arbejde ved at sænke skatter og afgifter på almindelige indkomster. I Borgernes Parti foreslår vi fx lavere skat på arbejde, fjernelse af AM-bidraget, fjerne elafgiften, fjerne registreringsafgiften, fjerne moms på alle fødevarer og hæve bundfradraget med 1.000 kr. Så øger vi forskellen ved at løfte dem, der arbejder – ikke ved at presse dem, der i forvejen har mindst.
28
Erhvervspolitik og beskæftigelse
Seniorer bør have mere ud af at blive på arbejdsmarkedet.
Emilie Schytte uddyber:
Jeg er enig i, at vi skal gøre det attraktivt for seniorer at blive på arbejdsmarkedet – mange både kan og vil gerne bidrage med deres erfaring. Men det skal være et valg, ikke et pres. Nogle har haft hårde arbejdsliv og har brug for at stoppe tidligere, mens andre gerne vil fortsætte. Derfor bør vi skabe fleksible løsninger, hvor det kan betale sig at arbejde længere, uden at det bliver en skjult måde at presse pensionsalderen op på. Seniorer er en ressource – men politikken skal tage udgangspunkt i forskellighed, ikke standardløsninger.
29
Klima, miljø og energi
Vi skal opsætte flere solceller på åbent land.
Emilie Schytte uddyber:
Når vi dækker åbent land med solcelleparker, mister vi natur, landskab, fødevareproduktion og lokalt liv – og gevinsten er ofte mindre, end det bliver solgt som. Klimapolitik skal være klog, ikke symbolsk. Energiløsninger bør give stabil strøm, respektere lokalsamfund og bruge arealerne bedst muligt. Derfor skal vi tænke smartere placering fremfor bare flere anlæg i det åbne land.
30
Klima, miljø og energi
Det skal være lettere at se bort fra naboers protester, når der skal opsættes vindmøller.
Emilie Schytte uddyber:
Klimapolitik må aldrig blive en undskyldning for at tromle borgerne. Når mennesker risikerer støj, tab af ejendomsværdi og store ændringer i deres lokalområde, skal deres stemme tages alvorligt – ikke tilsidesættes. Samtidig bør vi holde fast i proportionerne. Klimaet ændrer sig, ja – men alarmistisk “kriseretorik” løser ikke problemerne. Politik skal bygge på fakta, teknologiske løsninger og samfundsøkonomi, ikke på frygt. Klimarealisme handler ikke om at presse én bestemt teknologi igennem, men om at bruge de løsninger, der giver stabil energi, mindst konflikt og mest værdi for borgerne.
31
Klima, miljø og energi
Vi skal have flere naturnationalparker.
Emilie Schytte uddyber:
Natur skal beskyttes – men flere statslige naturnationalparker med hegn er ikke nødvendigvis den bedste løsning. Vi risikerer at tage landbrugsjord ud af drift, begrænse lokal udvikling og skabe konflikter, uden at det nødvendigvis giver bedre natur. Naturforvaltning fungerer bedst, når lokale lodsejere, kommuner og fagfolk får frihed til at finde løsninger, der passer til området. Jeg tror mere på målrettet naturpleje, frivillige aftaler, bedre vandmiljø og mindre bureaukrati for dem, der faktisk passer landskabet til daglig – frem for store statslige prestigeprojekter.
32
Udlændinge
Danmark skal udvise kriminelle udlændinge, selv om det bryder med konventionerne.
Emilie Schytte uddyber:
Retssamfundet skal først og fremmest beskytte lovlydige borgere – ikke kriminelle udlændinge. Begår man alvorlig kriminalitet i Danmark, bør udgangspunktet være udvisning. Internationale konventioner må ikke stå i vejen for helt rimelige krav om tryghed og ansvar. Hvis reglerne forhindrer os i at beskytte vores eget samfund, må vi arbejde for at ændre dem politisk. Det handler ikke om at afskaffe retsprincipper, men om at genoprette balancen mellem hensynet til den enkelte og hensynet til fællesskabet. Gæstfrihed forpligter – også til at overholde landets love.
33
Udlændinge
Den stramme udlændingepolitik skal lempes.
Emilie Schytte uddyber:
Jeg mener ikke, Danmark har brug for en lempelse af udlændingepolitikken. Tværtimod har vi brug for en ansvarlig og realistisk politik, der sikrer sammenhængskraften i samfundet. Indvandring kan være en styrke, når den fungerer, men erfaringen viser også, at integrationen langt fra altid lykkes. Derfor bør fokus være på at få dem, der allerede er her, bedre ind på arbejdsmarkedet og ind i fællesskabet, før vi åbner mere op. Det handler om at føre en politik, der er bæredygtig socialt, økonomisk og kulturelt på lang sigt.
34
Udlændinge
Det skal være nemmere at få dansk statsborgerskab.
Emilie Schytte uddyber:
Statsborgerskab er ikke bare et papir – det er et fællesskab, rettigheder og ansvar. Derfor skal det ikke bare gøres “nemmere”. Til gengæld skal processen være fair, gennemskuelig og uden unødigt bureaukrati. Hvis man arbejder, forsørger sig selv, respekterer loven og bidrager til Danmark over tid, skal man selvfølgelig ikke mødes af et system, der spænder ben. Pointen er ikke at sænke kravene, men at sikre klare krav og en ordentlig proces. Statsborgerskab skal kunne opnås – men det skal også have værdi.
35
Ældre
Flere ældre må acceptere, at robotter og pårørende skal hjælpe med at pleje dem.
Emilie Schytte uddyber:
Ældre mennesker er ikke et logistisk problem, der skal løses med robotter og pårørende. De har arbejdet, betalt skat og bygget det samfund, vi lever af i dag. Derfor har de krav på værdig pleje med fagligt personale – ikke en spareøvelse forklædt som teknologi. Teknologi kan være et godt supplement, men den må aldrig blive en erstatning for menneskelig omsorg. Hvis der mangler hænder i ældreplejen, er løsningen ikke at sænke forventningerne til plejen – men at prioritere bedre løn, bedre arbejdsforhold og mindre bureaukrati, så flere vil arbejde i faget.
36
Ældre
Ældrechecken bør forhøjes.
Emilie Schytte uddyber:
Selvfølgelig skal ældre hjælpes. Spørgsmålet er bare hvordan. Pensionister og alle andre får langt mere ud af rigtige, varige lettelser end af endnu en check fra staten. Hvis vi fx fjerner moms på Alle fødevarer, fjerner elafgiften, fjerner registreringsafgiften på bilen, hæver bundfradraget med 1.000 kr., fjerner afgiften over Storebælt, fjerner arveafgiften og meget mere – så får helt almindelige danskere markant bedre økonomi hver eneste måned. Så bliver ældrecheck, varmecheck og fødevarecheck overflødige politiske lappeløsninger. Det her er selvfølgelig bare nogle eksempler – men pointen er, at vi skal lave langsigtet politik, der gør folk rigere i hverdagen, i stedet for at gøre dem afhængige af midlertidige checks. Jeg er grundlæggende imod et samfund, hvor politikerne først gør hverdagen dyrere – og bagefter deler checks ud som plaster på såret.
37
Uddannelse
Unge skal have mulighed for at tage en ungdomsuddannelse i nærheden af deres bopæl.
Emilie Schytte uddyber:
Unge skal have reelle muligheder for uddannelse uden urimelig transport, og postnummer må ikke afgøre fremtiden. Samtidig må løsningen ikke være symbolsk udflytning, der svækker kvaliteten eller skaber små, dyre uddannelser uden stærke fagmiljøer. Vi bør tænke mere fleksibelt: lokale campusser, samarbejde mellem uddannelser, bedre transport og digitale løsninger. Målet må være, at flere unge får adgang til uddannelse – uden at gå på kompromis med kvaliteten. Det handler om både sammenhængskraft og faglig styrke.
38
Uddannelse
Flere skal vælge en professionsuddannelse end en universitetsuddannelse.
Emilie Schytte uddyber:
Jeg mener ikke, løsningen er at presse flere i én bestemt retning. Danmark har brug for både dygtige håndværkere, pædagoger og sygeplejersker – og for forskere, ingeniører og andre akademikere. Problemet er ikke, at unge vælger “forkert”, men at rammerne er skæve. Hvis professionsuddannelserne skal tiltrække flere, kræver det bedre vilkår, højere faglig prestige og stærkere kobling til arbejdsmarkedet – ikke politisk styring af unges valg. Uddannelse skal tage udgangspunkt i evner, motivation og samfundets behov på langt sigt. Derfor handler det ikke om enten/eller, men om at skabe et system, hvor begge veje er attraktive og respekterede.
39
Kultur og fritid
Staten bruger alt for mange penge på kultur i hovedstadsområdet i forhold til i resten af landet.
Emilie Schytte uddyber:
Vi bruger alt for mange penge på prestigeprojekter, mens kernevelfærden mangler hænder. Hvor mange flere sygeplejersker, lærere, pædagoger og politifolk kunne vi have, hvis pengene i højere grad gik til løn og arbejdsvilkår i stedet? Kunst og kultur er vigtige, men de behøver ikke være dyre prestigeprojekter i hovedstaden for at skabe fællesskab. Man kan sagtens lave kunst i det offentlige rum og lokale kulturtilbud uden milliardbudgetter. For mig handler det om prioritering: Borgernes penge skal først sikre tryghed, sundhed og uddannelse i hverdagen. Kultur skal samle landet – ikke være et symbol på politiske prestigeprojekter.
40
Kultur og fritid
Borgerne skal have større adgang end hidtil til skov og natur på privat jord.
Emilie Schytte uddyber:
Adgang til natur er vigtig for både sundhed og livskvalitet, men ejendomsretten er også en grundsten i et frit samfund. Derfor er løsningen ikke bare at åbne privat jord for alle. I stedet bør vi styrke adgangen gennem frivillige aftaler, lokale stier, naturprojekter og bedre udnyttelse af de offentlige arealer, vi allerede har. Balancen er vigtig: Vi skal have mere natur til borgerne – men uden at tilsidesætte respekten for dem, der ejer jorden.