Er du enig med Diana Opperby?

Del kandidaten

Diana Opperby

Borgerrådgiver og socialrådgiver

Socialdemokratiet

Derfor stiller jeg op til valget

Jeg stiller op, fordi jeg selv har oplevet modgang – og ved, hvad det kræver at bryde den sociale arv. Den chance fik jeg, og den vil jeg gerne give videre. Jeg drømmer om et Randers, hvor børn får hjælp i skolen i tide, så de ikke tabes på jorden. Hvor en pårørende ikke mødes af et nej, men af en kommune, der lytter og finder løsninger sammen. Hvor en ældre møder kendte ansigter i hjemmeplejen i stedet for nye hver dag. Jeg er selv pårørende og ved, hvor slidsomt det kan være, og hvor afhængig man er af kommunens hjælp. Derfor vil jeg insistere på, at pårørende er en styrke – og samtidig at vi giver både borgeren og den pårørende den støtte, de har brug for. Jeg arbejder i dag med borgere, der er kommet i klemme i det kommunale system, og den erfaring bruger jeg til at pege på, hvad der kan gøres bedre. Samtidig skal vi investere i Randers’ udvikling, så vi tiltrækker flere borgere og arbejdspladser. Et stærkere økonomisk grundlag giver os mulighed for at prioritere mere kernevelfærd

Politisk karriere

2025-nu · Udpeget bestyrelsesmedlem til Daghøjskolen i Randers

Tillidsposter

2024-nu · Bestyrelsesmedlem og sekretær · Socialdemokratiet Partiforening Randers Nord

2025-nu · Bestyrelsesmedlem · Daghøjskolen Randers

Erhvervskarriere

2020-nu · Borgerrådgiver · Mariagerfjord Kommune

Uddannelse

2023-nu · Diplom uddannelse i projektledelse · VIA University College

2004-nu · Socialrådgiver · Den Sociale Højskole i Århus - nu VIA University College

Der skal ansættes mere personale i daginstitutionerne.

Diana Opperby uddyber:

Jeg svarer “helt enig”. Hvis vi vil give børn den bedste start på livet, kræver det flere hænder i daginstitutionerne. Personalet løber stærkt, og vi skal sikre, at der er hænder nok til at skabe udvikling og trivsel i vores institutioner. Særligt for de børn, der har brug for lidt ekstra støtte. Jeg ønsker, at der skal være tid til den enkelte, og at børn mødes af voksne, som kender dem og kan skabe trygge rammer i hverdagen. Det er en investering i børnene, men også i Randers’ fremtid: Når vi styrker daginstitutionerne, forebygger vi senere mistrivsel, sociale problemer og behov for mere indgribende indsatser. Jeg ved, hvor meget en god voksenkontakt kan betyde – og derfor er flere pædagoger i daginstitutionerne for mig en af de vigtigste forebyggende investeringer, vi kan lave.

Kommunen bør fremme etablering af mere vedvarende energi.

Diana Opperby uddyber:

Jeg svarer “lidt enig”. Randers skal tage ansvar for den grønne omstilling og være en del af løsningen, når det gælder klimaudfordringerne. Derfor bør vi fremme etableringen af mere vedvarende energi som vindmøller og solceller. Det handler både om at tage ansvar for kommende generationer og om at sikre, at Randers er på forkant med udviklingen. Men det skal ske i balance med borgernes hverdag og med respekt for naturen. Jeg mener, vi skal tænke vedvarende energi ind i de store udviklingsprojekter, så vi skaber en helhed, hvor miljø, økonomi og fællesskab går hånd i hånd. Den grønne omstilling skal ikke være et ekstra pres på familiernes økonomi, men en investering, der på sigt giver både lavere udgifter og et bedre klima.

Kommunen bør indføre to lærere/pædagoger i timerne i 0.–3. klasse for at styrke læringsmiljøet.

Diana Opperby uddyber:

Jeg svarer “helt enig”. Når vi taler om de yngste klasser i folkeskolen, er det afgørende, at børn møder tydelige voksne og får den støtte, de har brug for. Flere børn starter i dag i skole uden at være helt skoleparate, og det giver udfordringer i fællesskabet. På landsplan ser har vi desværre set flere eksempler på voldelige episoder, hvor læringsmiljøet forstyrres – og det går ud over både trivsel og faglighed. Med to voksne i indskolingen får vi bedre mulighed for at skabe trygge rammer, gribe børnene i tide og sikre, at ingen tabes i fællesskabet. Det giver også lærerne mere tid til at fokusere på undervisningen og på at støtte den enkelte elev. For mig handler det her om at investere i børnene – og i Randers’ fremtid. Når vi styrker de første skoleår, lægger vi fundamentet for, at flere børn lykkes senere i livet.

Ældre, der modtager hjemmehjælp, skal have ret til rengøring hver uge.

Diana Opperby uddyber:

Jeg svarer “helt uenig”. Jeg mener ikke, at alle ældre automatisk skal have ret til rengøring hver uge. I dag får man rengøring hver 14. dag, og det ser jeg ikke som et problem. For mig er det afgørende, at lovgivningen overholdes – nemlig at der for alle borgere laves en konkret og individuel vurdering. Har man et særligt behov for mere rengøring, skal man naturligvis have det. Men at hæve serviceniveauet generelt giver ikke mening, når vi i forvejen har svært ved at skaffe personale nok til at løse de opgaver, vi allerede har. Med den nye ældrelov bliver kravene til medarbejderne endnu større, og derfor bør vi bruge kræfterne på at implementere den ordentligt fremfor at indføre nye rettigheder, som vi ikke har hænder til at leve op til.

Kommunen bør satse på at udbygge og forbedre cykelstierne.

Diana Opperby uddyber:

Jeg svarer “lidt enig”. Gode cykelstier er vigtige for sikkerheden, især for børn og unge på vej til skole og fritid. I en kommune med både by og opland skal vi tænke helheden ind, så vi skaber gode muligheder for både cyklister og bilister.

Kommunen skal gøre det lettere at rive ned og bygge nyt i landdistrikterne og landsbyerne.

Diana Opperby uddyber:

Jeg svarer “lidt enig”. Jeg vil gerne investere i vores landsbyer, fordi de små lokalsamfund kan noget helt særligt, når det gælder fællesskab. Hvis vi gør det lettere at rive ned og bygge nyt, kan vi både tiltrække nye borgere og fastholde liv i de mindre byer. For mig handler det ikke kun om bygninger, men om at skabe rammer, hvor fællesskaber kan vokse, og hvor børn, unge og ældre oplever nærhed og tryghed.

Kommunen skal indføre mere vegetarmad i de kommunale institutioner, plejehjem, bosteder og lignende.

Diana Opperby uddyber:

Jeg svarer “lidt uenig”. For mig handler det ikke om, om maden er vegetarisk eller ej, men om at vi serverer sunde måltider, som er økonomisk ansvarlige. Kommunens ressourcer er pressede, og derfor skal vi prioritere, at maden er nærende, varieret og giver energi i hverdagen samtidig med at den skal være økonomisk.

Kommunen skal aktivt søge at få etableret flere seniorboliger og seniorbofællesskaber.

Diana Opperby uddyber:

Jeg svarer “helt enig”. Jeg tror på fællesskaber, og jeg ved, at de kan noget helt særligt. I dag oplever omkring 470.000 mennesker i Danmark ensomhed, og det har store menneskelige og samfundsøkonomiske konsekvenser. Derfor skal vi i Randers aktivt arbejde for at etablere flere seniorboliger og seniorfællesskaber. De fleste mennesker ønsker at klare sig selv så længe som muligt – og her kan seniorfællesskaber være en løsning, som både giver tryghed og fællesskab. Når man bor tættere på andre, kan man dele hverdagen, hjælpe hinanden og have nogen at følges med til aktiviteter. Det forebygger ensomhed og udsætter ofte behovet for mere indgribende hjælp fra kommunen. For mig handler det ikke kun om mursten, men om at skabe rammer for fællesskab. Seniorfællesskaber er en investering i livskvalitet, tryghed og stærkere lokalsamfund.

Etableringen af Klimabroen skal ske hurtigst muligt.

Diana Opperby uddyber:

Jeg svarer “helt enig”. Vi kan ikke vente længere med Klimabroen. Vandet kommer, og Randersbro er allerede udfordret af presset trafik. Klimabroen handler både om at sikre vores by mod oversvømmelser og om at skabe fremtidens Randers. Projektet muliggør nye boliger og udvikling på havneområdet, og det vil give hele kommunen et løft. Jeg lytter til de eksperter, som har peget på, at Klimabroen er den bedste løsning – både når det gælder klimasikring og trafikafvikling. For mig er det afgørende, at vi tager ansvar nu, så vi beskytter midtbyen og samtidig skaber muligheder for kommende generationer. Klimabroen er ikke bare en bro, men et nødvendigt skridt mod et mere trygt og moderne Randers.

Kommunen bør give mulighed for, at boligforeninger og private kan opføre nye lejligheder i Randers centrum.

Diana Opperby uddyber:

Jeg svarer “lidt enig”. Randers skal have et bredt boligudbud, som tiltrækker både unge, børnefamilier og seniorer. Derfor giver det mening, at både boligforeninger og private kan opføre nye lejligheder i centrum. Det skaber mangfoldighed og liv i midtbyen. For mig er det dog vigtigt, at byggeriet sker i en helhedsplan, så vi bevarer byens særpræg, tænker fællesskab ind og samtidig sikrer gode rammer for både nuværende og kommende borgere.

Kommunens serviceniveau må gerne øges, også hvis det kræver højere kommuneskat.

Diana Opperby uddyber:

Jeg svarer “hverken/eller”. Jeg ønsker ikke at sætte kommuneskatten op – vi skal først og fremmest sikre, at de penge, vi allerede har, bliver brugt klogt og på kernevelfærd. Men jeg er også realistisk: Der kan komme situationer, hvor en skattestigning bliver nødvendig for at undgå massive nedskæringer på børn, ældre og udsatte borgere. Det oplevede vi i Randers i 2024. For mig er det et spørgsmål om ansvarlighed – både økonomisk og socialt. Jeg vil altid arbejde for, at vi driver kommunen så effektivt som muligt, men hvis valget en dag står mellem højere skat eller ringere velfærd, så vælger jeg velfærden.

Der skal spares på de kommunale budgetter, så kommuneskatten kan sættes ned.

Diana Opperby uddyber:

Jeg svarer “helt uenig”. At sætte kommuneskatten ned ved at spare på velfærden vil ramme de borgere, der har allermest brug for hjælpen. For mig er det vigtigere, at pengene bruges på daginstitutioner, skoler, ældrepleje og hjælp til de mest udsatte. Det er netop de områder, der betyder mest i hverdagen for borgerne. En lavere kommuneskat er ikke noget værd, hvis kvaliteten i velfærden samtidig forringes. Jeg ønsker, at Randers Kommune prioriterer velfærd først og bruger skattekronerne til at skabe tryghed, fællesskab og reelle muligheder for alle borgere.

Det skal være økonomisk mere attraktivt at sidde i byrådet/kommunalbestyrelsen, så flere bliver interesserede i at stille op.

Diana Opperby uddyber:

Jeg svarer “helt uenig”. Vi har ikke råd til at bruge flere penge på højere vederlag til byrådspolitikere. Pengene skal gå til kernevelfærd – børn, ældre og udsatte – ikke til at gøre politik mere økonomisk attraktivt.

Skolerne skal i højere grad hjælpe særligt udfordrede børn, også selvom det vil ske på bekostning af hjælpen til de øvrige elever.

Diana Opperby uddyber:

Jeg svarer “hverken/eller”. Jeg synes, det er urimeligt at stille spørgsmålet på den måde, fordi det sætter to grupper børn op imod hinanden – og det er helt forkert. Vi skal hjælpe de børn, der har særlige udfordringer, men det må aldrig ske på bekostning af de andre børn i klassen. Jeg kæmper for børn med særlige behov, hvad enten det skyldes diagnoser eller fordi de vokser op i sårbare familier. Jeg ved, hvor meget både børn og forældre kæmper i hverdagen. De har brug for, at lærere og pædagoger kan bære ansvaret og skabe trivsel, når de afleverer deres barn med særlige behov i skolen. Samtidig skal de øvrige børn ses, høres og også have en undervisning, der gør, at de lykkes. Derfor kræver inklusion bedre rammer, to-voksenordninger hvor det er nødvendigt, og personale med de rette kompetencer. På den måde kan vi sikre en skole, hvor alle børn får den rette hjælp – uden at nogen tabes i fællesskabet.

Der er p.t. for få ansatte i forhold til antallet af børn i daginstitutionerne i min kommune.

Diana Opperby uddyber:

Jeg svarer “helt enig”. Der er i dag for få ansatte i forhold til børnene i vores daginstitutioner, og det går ud over både kvaliteten og børnenes trivsel. Flere hænder giver mere tid til den enkelte og trygge rammer i hverdagen. Det er vigtigt alle steder – men i Randers er behovet særligt stort, fordi vi har flere sårbare familier end landsgennemsnittet. Hvis vi vil bryde den sociale arv, kræver det, at børn møder voksne, som ser dem, støtter dem og giver dem en god start i livet. Derfor handler det ikke kun om at ansætte flere, men også om at sikre de rette kompetencer. Randers har besluttet, at 65 % af personalet skal være uddannede pædagoger – i 2024 var vi på 53,8 %, så der er stadig plads til forbedring. Samtidig er det vigtigt at anerkende, at også andre kompetencer kan bidrage til at skabe en god hverdag for børnene. For mig er bedre normering og stærkere faglighed en investering i fremtiden – både for børnene og for Randers som helhed.

Klassernes størrelse i folkeskolen skal ned - også hvis andre områder må spare.

Diana Opperby uddyber:

Jeg svarer “hverken/eller”. Det lyder umiddelbart simpelt at nedbringe klassestørrelsen, men kvaliteten i folkeskolen handler ikke kun om, hvor mange elever der sidder i klassen. Det handler i lige så høj grad om, om der er to-voksenordninger, når det er nødvendigt, om de fysiske rammer er i orden, og om lærerne har de rette kompetencer. Vi ser desværre, at flere børn starter i skole uden at være helt skoleparate, og at der er flere voldelige episoder, som kan ødelægge fællesskabet. Derfor er det vigtigste, at der er tid til den enkelte elev og tydelige voksne i klassen. Når mere end hver 10. elev dumper i dansk og matematik, er det et tegn på, at vi ikke lykkes godt nok. Om løsningen er færre elever i klassen, kan være en del af svaret – men det må vurderes konkret og i sammenhæng med andre indsatser.

Der skal prioriteres flere varme hænder frem for mere velfærdsteknologi i ældreplejen.

Diana Opperby uddyber:

Jeg svarer “hverken/eller”. Jeg mener, vi skal have flere varme hænder i ældreplejen – for det nære menneskelige møde kan ingen teknologi erstatte. Men jeg tror også på, at velfærdsteknologi kan frigive tid og skabe mere selvstændighed og tryghed for den enkelte borger. Det kan fx være robotstøvsugere, hjælpemidler eller digitale løsninger, der gør hverdagen lettere. I Randers har vi lagt vægt på, at brugen af teknologi altid kræver en individuel vurdering – og at de ældre, der har brug for hjælp til at betjene teknologien, fortsat får det. For mig er nøglen en balance, hvor teknologi bruges som supplement, så medarbejderne får mere tid til det, der kræver nærvær og omsorg.

Mere konkurrence fra private aktører i ældreplejen vil forbedre serviceniveauet.

Diana Opperby uddyber:

Jeg svarer “helt uenig”. Jeg tror ikke, at mere konkurrence fra private aktører vil forbedre ældreplejen. Tværtimod risikerer vi, at plejen bliver uensartet, og at borgerne ikke kan regne med samme kvalitet og tryghed, uanset hvor de bor. For mig er ældrepleje en kommunal kerneopgave, hvor vi som fællesskab har ansvaret for, at alle ældre får den hjælp, de har brug for – på lige vilkår. Det betyder ikke, at der aldrig kan være samarbejde med private. I særlige tilfælde kan det være nødvendigt, men udgangspunktet skal altid være, at Randers Kommune selv kan levere en pleje, vi kan stå inde for. Vores fokus skal være at sikre stabile medarbejdere, tryghed og omsorg.

Hjemmeplejen må aldrig udskifte en hjemmehjælpers støvsugning hos en ældre med en robotstøvsuger, med mindre det er den ældres eget ønske.

Diana Opperby uddyber:

Jeg svarer “helt uenig”. Vi er nødt til at bruge velfærdsteknologi som et supplement i ældreplejen. Det handler ikke om at tage noget fra de ældre, men om at skabe mere selvstændighed, selvbestemmelse og tryghed i hverdagen. En robotstøvsuger kan fx være en hjælp, der frigør tid til de opgaver, hvor der virkelig er brug for en medarbejder – som personlig pleje eller nærværende samtaler. I Randers har vi lagt vægt på, at brugen af robotstøvsuger altid kræver en individuel vurdering. Borgere, der har brug for hjælp til at betjene en robotstøvsuger, skal naturligvis fortsat have den støtte fra hjemmeplejen. For mig er velfærdsteknologi ikke et sparegreb, men en måde at sikre, at de ældre får hjælp dér, hvor den betyder mest.

Der bør bruges flere penge på genoptræning, selvom det indebærer, at andre kommunale sundhedsområder (som for eksempel forebyggelse) får færre penge.

Diana Opperby uddyber:

Jeg svarer “hverken/eller”. Genoptræning er vigtigt – især for ældre og borgere, der skal tilbage på benene efter sygdom eller operation. Men jeg mener ikke, at det skal ske på bekostning af forebyggelse. Forebyggelse er netop det, der kan mindske behovet for behandling og genoptræning senere. For mig handler det om at sikre en helhed i vores sundhedstilbud: Vi skal have ressourcer til både at forebygge og til at hjælpe de borgere, der alligevel får brug for genoptræning. Det giver mest livskvalitet for den enkelte og bedst økonomi for kommunen på den lange bane.

Kommunen skal i højere grad sikre fredelige bymidter ved at forbyde gennemkørende trafik og parkering langs gaderne.

Diana Opperby uddyber:

Jeg svarer “lidt enig”. Jeg vil gerne have, at vi gør vores bymidte mere attraktiv og sikker – især for børnefamilier og andre, der vil bruge byen til aktiviteter og fællesskab. Derfor ser jeg gerne, at vi fx lukker Østervold for gennemkørende trafik, ligesom vi allerede har gjort ved Sløjfen. Det vil skabe et tryggere byrum, hvor man kan opholde sig uden at være generet af biler. Samtidig skal vi sikre, at der fortsat er gode parkeringsmuligheder tæt på centrum, så ældre, personer med handicap og handlende stadig har adgang. For mig handler det om at skabe en bymidte med liv, fællesskab og tryghed – uden at glemme tilgængeligheden.

Kommunen skal i højere grad fortætte byerne i stedet for at udlægge nye områder til boliger eller erhvev.

Diana Opperby uddyber:

Jeg svarer “hverken/eller”. Nogle steder giver det god mening at fortætte byen, så vi udnytter arealerne bedre og skaber liv i midtbyen. Andre steder er det vigtigt at have luft, grønne områder og plads til fællesskaber. For mig handler byudvikling ikke om enten/eller, men om at finde den rigtige balance i den enkelte sag.

Kommunen skal udlægge mere plads til vindmøller og solceller, også tættere på beboelse end i dag.

Diana Opperby uddyber:

Jeg svarer “hverken/eller”. Jeg mener, at Randers skal tage ansvar for den grønne omstilling og udlægge mere plads til vindmøller og solceller. Men om det skal ske tættere på beboelse end i dag, må altid vurderes fra sag til sag. For mig er det vigtigt, at vi finder løsninger, hvor vi både bidrager til klimaet og viser hensyn til de mennesker, der bor i nærheden. Derfor skal borgerinddragelse og dialog være en fast del af processen, når vi planlægger nye anlæg. Grøn omstilling skal gennemføres på en måde, der både skaber energi til fremtiden og tryghed i hverdagen.

Alle kommunale byggerier skal have lavt CO2-aftryk - også hvis det gør projekter dyrere.

Diana Opperby uddyber:

Jeg svarer “lidt enig”. Jeg mener, at kommunale byggeprojekter så vidt muligt skal have et lavt CO2-aftryk – vi har et ansvar for klimaet og for kommende generationer. Men det skal ske med omtanke, så vi samtidig sikrer økonomisk ansvarlighed. Det handler om at finde løsninger, hvor vi både bygger bæredygtigt og holder udgifterne på et niveau, som kommunen kan bære.

Politikerne skal fortsat have fuld fokus på vækst - også selvom det blandt andet betyder mere trafik og pres på skoler og daginstitutioner

Diana Opperby uddyber:

Jeg svarer “lidt enig”. Jeg mener, at Randers skal vækste – vi skal fortsat være Danmarks 6. største by. Det kræver, at vi tiltrækker flere borgere og virksomheder, og at vi udvikler byen. Men vækst skal ske ansvarligt, hvor vi samtidig opfylder vores forsyningsforpligtelse: der skal være plads i daginstitutionerne, i skolerne og i infrastrukturen. For mig handler vækst ikke kun om flere boliger og mere trafik, men om at skabe rammer, hvor nye borgere får lyst til at bosætte sig, og hvor nuværende borgere oplever, at kernevelfærden følger med. Randers skal være en by i udvikling – men altid med borgernes hverdag i centrum.

Beskyttelse af grønne områder i kommunen bliver prioriteret for højt i forhold til nye erhvervs- og boligbyggerier.

Diana Opperby uddyber:

Jeg svarer “hverken/eller”. Jeg mener ikke, at beskyttelse af grønne områder generelt prioriteres for højt, men det skal altid vurderes konkret. Nogle steder giver det mening at bygge nyt, andre steder er det vigtigere at bevare naturen.

Politikerne i min kommune er gode til at lytte til indsigelser fra borgere og tager deres input med i lokal- og kommuneplaner.

Diana Opperby uddyber:

Jeg svarer “lidt enig”. Borgerinddragelse er et område, vi i Socialdemokratiet har sat fokus på, og ved sidste valg gik vi til valg på at styrke den. I forbindelse med Hvidbogen har Randers Kommune og politikerne også indført en ny inddragelsesmodel, hvor der bl.a. er blevet holdt forsamlingshusmøder med borgerne, og hvor høringssvar er taget med i arbejdet. Det vidner for mig om, at vi oprigtigt ønsker at lytte til borgerne. Jeg mener, vi skal bygge videre på den linje: at borgerne oplever reel indflydelse, og at deres input ikke bare bliver hørt, men også bliver taget alvorligt, når vi træffer beslutninger om udviklingen af kommunen.

Kommunen skal være mere aktivistisk og eksempelvis boykotte varer fra Israel.

Diana Opperby uddyber:

Jeg svarer “hverken/eller”. Jeg deler mange danskeres bekymring over situationen i Israel og Palæstina, og jeg mener, at Danmark som land skal sige tydeligt fra, når menneskerettigheder bliver brudt. Men udenrigspolitik er ikke en kommunal opgave. Som byrådspolitiker i Randers vil jeg bruge mine kræfter lokalt: på kernevelfærd, på at styrke fællesskaberne og på at sikre, at borgerne oplever en kommune, der lytter og leverer reel hjælp. Vi skal ikke føre udenrigspolitik i Randers, men vi skal så vidt muligt handle lokalt, så vores indkøb og prioriteringer understøtter de værdier, vi tror på.

Det er en vigtig kommunal opgave at understøtte det lokale kunst- og kulturliv økonomisk.

Diana Opperby uddyber:

Jeg svarer “lidt enig”. Jeg mener, det er en vigtig kommunal opgave at understøtte kulturlivet økonomisk – fordi kultur skaber fællesskab, stolthed og liv i byen. Når Randers er vært for store arrangementer som Blå Sol eller Royal Run, sætter det byen på landkortet og samler borgere på tværs af alder og baggrund. Det er værdifuldt for vores fællesskab og for byens udvikling. Jeg mener dog, vi skal prioritere med omtanke. For mig er kulturpolitik først og fremmest at investere i det, der skaber deltagelse og sammenhængskraft – ikke at bruge millioner på kunstværker, når vi samtidig kæmper med at få velfærden til at hænge sammen.

Flygtninge og indvandrere udgør en ressource frem for et problem for lokalsamfundet.

Diana Opperby uddyber:

Jeg svarer “helt enig”. Flygtninge og indvandrere er en ressource, når de får de rette muligheder for at bidrage. Jeg tror på, at et stærkt lokalsamfund bygges ved, at alle får en reel chance for at være en del af fællesskabet. Det gælder både på arbejdsmarkedet, i skolerne og i foreningslivet. Randers har brug for alle kræfter – både danske og udenlandske – hvis vi skal sikre velfærd og udvikling i fremtiden. Men det kræver, at vi stiller krav, samtidig med at vi giver muligheder: sprog, uddannelse, job og fællesskaber. Jeg har selv oplevet, hvor meget det betyder, når nogen får chancen for at lykkes. Derfor ser jeg ikke mennesker som et problem, men som en del af løsningen – hvis vi som kommune formår at skabe de rigtige rammer. Hvis vi taler om kriminelle flygtninge og indvandrere er det en anden sag.