Jeg gik ind i politik for at gøre en forskel. For at kunne se mine børn i øjnene og vide, at jeg gjorde hvad jeg kunne for deres fremtid. Vi har langt igen, hvis vi skal sikre klodens og vores egen fremtid. Det kræver forandringer i hvordan vi bor, lever, rejser og forbruger. Tanken om fortsat vækst og galoperende forbrug har spillet fallit. Forbrug og livskvalitet er ikke det samme – selv om de højlydte reklamer påstår det. Vi kan øge livskvalliteten, trygheden, velfærden. I en fremtid hvor vi veksler vores produktivitet til fritid frem for forbrug. En fremtid med kortere arbejdsdage og længere ferier. Hvor vi bruger mere tid på de aktiviteter, der giver os glæde. Hvor længere ferier gør, at der f.eks. er tid til at tage toget – og bedre tid til større oplevelser med mindre klimaaftryk. Jeg tror på en fremtid, der sætter mennesker, klode og klima over gold profitjagt – hvis vi tør gribe chancen i dag. I morgen kan det være for sent. Og det bliver svært at forklare vores børn.