Det skal være til at finde en parkeringsplads. Målet med den betalte parkering har været en adfærdsregulering, så det bliver lettere at finde en parkeringsplads, når man som handlende skal bruge den. Tidligere har parkeringspladserne dagen igennem i særligt Helsingør bykerne været brugt af ansatte i virksomhederne. Det er vi lykkedes med at få gjort op med. Med den nuværende model er parkeringstaksten for en time relativt lav, ligesom der stadig er ca. 1.000 gratis parkeringspladser i umiddelbar tilknytning til Helsingør bykerne - med kun 100 meter til Stengade. Med andre ord er målet med indførelsen af betalingsparkering opnået.

Skatteniveauet er passende - der skal være den økonomi i kommunekassen, som vi skal bruge på at skabe en tryg hverdag for børn og unge, samt et anstændigt ældreliv. Leveomkostningerne må ikke stige yderligere - leveomkostningerne idag er alt for høje, og det kræver, at der også vises mådehold med skatter og afgifter.

Benedikte Kiær har nu siddet som borgmester i 12 år. Hun har bidraget med det hun kan og det er nu tid til forandring, så vi kan komme videre med nogle af de udfordringer, der står uløste hen under den siddende borgmester. Det handler i høj grad om bedre styr på økonomi. Vi ser igen og igen, hvordan økonomien under den siddende borgmester konstant er under opbremsning og nedskæringer, fordi hun ikke har formået at skabe nogle ordentlige langsigtede rammer. Det skaber dårlige rammer for en tryg barndom og et anstændigt ældreliv. Det tror jeg på kan gøres bedre. Vi hører konstant om et erhvervsliv, der er utilfreds med rammevilkårene for at drive virksomhed. Det svækker evnen til at skabe lokale arbejdspladser. Og så ser vi med den siddende borgmester stadig for mange unge, der slutter folkeskolen uden helt basale evner inden for dansk og matematik. Det er tid til forandring, så vi kan komme videre med at få løst udfordringerne.

Med stigende leveomkostninger på det meste er vi nødt til at se på, om vi har de boliger der skal til, for at også den enlige forælder, den unge familie, den unge og den ældre kan finde en passende bolig. Det skal tænkes ind i alle nye byggeprojekter. Og så skal vi finde de projekter, hvor vi kan fortætte, så vi ikke får inddraget de naturværdier vi har.

Vi mangler lokale arbejdspladser og vi skal understøtte en positiv udvikling i den forbindelse. Vi har gennem de sidste 12 år med den siddende borgmester set et erhvervsliv, der i stadig højere grad er utilfreds med rammerne for at drive virksomhed. Det skyldes flere ting og det er ikke alt sammen noget kommunen kan gøre noget ved - eksempelvis nethandel. Men vi skal handle på de dele vi kan gøre noget ved og det handler i høj grad om at have en positiv tilgang blandt kommunens medarbejdere, der er i kontakt med erhvervslivet. Ligesom også en forbedring af sagsbehandlingstiden ved byggeansøgninger er helt afgørende at få gjort noget ved.

"Kulturlivet" er alle de steder vi mødes, når vi har fri - biblioteker, teater og forskellige andre arrangementer. Med til det løser kulturlivet utrolige mange opgaver, som kan være svære at sætte på mål og formel. I den bedste af alle verdener ville jeg ønske, at vi kunne sætte flere midler af til kulturlivet. Men i en virkelighed, hvor vi ser en stadig stigning i antallet af ældre og antallet mennesker inden for det specialiserede område, så er det ikke muligt at sætte flere midler af til området. Omvendt skal vi holde fast i det kulturliv vi har, for det beriger os på tværs af kommunen og det er et vigtigt område for os.

Vi har for mange børn, der ikke kommer igennem skolelivet med helt basale evner inden for eksempelvis matematik og dansk, ligesom vi har for mange børn, der mistrives i hverdagen. Alle børn har ret til en tryg opvækst og at vi tager deres læring og dannelse alvorligt. Skolerne har i årevis været i økonomisk ubalance og skal vi lykkedes med at håndtere de udfordringer skolerne står over for, så må vi også erkende, at det kræver personale - eksempelvis to voksne i klasserne. Dertil kommer også, at skolernes fysiske rammer er i en ringe forfatning. Det påvirker indeklimaet både for børn og medarbejdere. En opgørelse viser, at vi er bagud med vedligeholdelsen med 662 mio. bare på skoleområdet. Det kræver, at vi investerer massivt.

Vi ser igen og igen, hvordan de store events skaber liv i vores byer. Med alt fra teaterfestival, til jerndamer og jernmænd og så videre. Det skaber glæde ikke blot for os der bor her, men tiltrækker også folk udefra, der får øjnene op for vores byer. Og så skaber det lokale arbejdspladser. Derfor giver de store events god mening for os alle. Og det skal vi holde fast i.

Det er ikke en kommunal opgave at drive privat virksomhed. Handelslivet skal som udgangspunkt drive sig selv på baggrund af almindelige vilkår for området. Nogle af udfordringerne skyldes udlejere, der sætter huslejen alt for højt og som gør det svært for handelslivet at drive en rentabel forretning. Andre af udfordringerne skyldes nethandel. Der hvor vi som kommune kan bidrage positivt - og det synes jeg vi skal - er at skabe nogle gode rammevilkår. Det handler blandt andet om et aktivt kulturliv, som vi skal holde gang i. Men også fysiske rammer om vores gågader. Bykernen trænger til en renovering, eksempelvis med en forbedring af de forskellige opholdsrum med legepladser, toiletfaciliteter og så videre.

På en række områder, er serviceniveauet for dårligt. Men med den nuværende budgetlov, så må kommunen ikke bruge mere end den gør samlet set på service. Det vil derfor heller ikke give mening at øge kommuneskatten, da vi ikke må bruge de flere skatteindtægter på service. Kommuneskatten bør af den grund holdes i ro, men også af hensyn til at holde de stadigt stigende leveomkostninger i ro. Kommunens skatteindtægter skal dække de serviceudgifter vi - hverken mere eller mindre.

En sænkelse af kommuneskatten vil betyde markante forringelser for de mange mennesker, som vi har ansvaret for hver dag - vores børn, unge og ældre. At sænke kommuneskatten vil medføre færre voksne i daginstitutionerne, en dårligere folkeskoleuddannelse, og en betydelig forringelse af ældreplejen.

Aflønningen er, som den skal være.

Børn er forskellige og det enkelte barn, skal mødes der hvor det er. Uanset om barnet er særligt udfordret eller ej. Vi har som voksne ansvaret for de rammer, som vi har sat for børnenes hverdag. Og de rammer skal kunne rumme dem alle. Det betyder, at alle elever skal opleve en positiv læring, udvikling og trivsel, uanset om de så er særligt udfordrede eller ej. Skal vi lykkedes med at skabe en mere rummelig folkeskole, handler det i høj grad om personaleressourcer og kompetencer. Det kan vi godt gøre bedre.

Vi er trods politiske ambitioner stadig ikke lykkedes med at løfte niveauet til minimumsnormeringer. Det er ikke godt og det skal vi gøre bedre. Vi ved fra forskning, at antallet af voksne omkring børnene har betydning for trivsel, udvikling og hvordan børnene klarer sig på den lange bange. Derfor skal vi også have et højt fokus på, at der er det nødvendige antal voksne i vores daginstitutioner.

Vi har fastsat en klassekvotient på 24 elever i klasserne - med mulighed for tilgang af op til 2 tilflyttere i fyldte klasser. Det synes jeg er rigtigt også i forhold til at vi giver børnene mulighed for at finde sociale relationer i de forskellige børnegrupper. Der, hvor jeg i stedet synes vi skal sætte ind, er med indførelse af 2-voksen ordninger i klasserne. Det kan være svært for en klasselærer at nå at se og understøtte alle elever på en gang. Med 2 voksne i klasserne, vil vi i højere grad kunne skabe mere tryghed i børnenes hverdag og styrke læringsmiljøet.

Vores ældre skal mødes af varme og nærvær - det skylder vi hinanden. Det er en helt grundlæggende menneskelig egenskab. Velfærdsteknologi skal bruges, der hvor det giver mening for vores medarbejdere og den ældre. Det må ikke erstatte det menneskelige nærvær.

Når vi konkurrenceudsætter inden for ældreplejen, så skal det være med fokus på et anstændigt ældreliv. Jeg er ikke overbevist om, at vi får bedre og mere ældrepleje, ved at konkurrenceudsætte til private virksomheder, der skal tjene penge og lave overskud til deres ejere. Pengene er bedst brugt på at levere god ældrepleje for ældre - og ikke på profit til nogle få ejere.

Med den nye ældrelov får den enkelte ældre langt større valgfrihed. Intentionen med ældreloven er helt rigtig og det skal vi understøtte. Det skal derfor også være i dialog mellem hjemmeplejen og den ældre, at man finder ud af, hvad den rigtige løsning er for den ældre - også i forhold til rengøring.

Det er to forskellige ting, som hver for sig er helt nødvendige. Den ældre, som nu og her skal bruge genoptræning, kan ikke bruge forebyggelse til ret meget. Vi skal derfor have mulighed for at tilbyde genoptræning. Omvendt skal vi sætte ind med forebyggende indsatser, hvor det giver mening og hvor vi ser, at vi kan gøre en positiv forskel for mange.

Trafikmulighederne i Helsingør bykerne er gode som de er. Vi er en kommune, der er afhængig af turister og handlende udefra. Det kræver, at man også kan komme til byen i bil. Samtidig med det, har vi de gågader, som er nødvendige for handelslivet.

Vi skal værne om vores kultur- og naturværdier. Omvendt skal vores byer også være bæredygtige. I Espergærde har vi for eksempel gode muligheder for at fortætte i hovgårdsparken. Omvendt vil i Tikøb skulle inddrage et markareal til nybyg, hvis byen og dens skole skal bevares.

Kommunen er geografisk for lille til de store vindmøller. Men vi skal videre med den grønne omstilling også i Helsingør Kommune. Det handler i høj grad om solceller på de kommunale tage, om varmepumper i vores fjernvarmenet og andre energiformer som eksempelvis pyrolyseanlæg på vores spildevandsanlæg. Vi skal videre med den grønne omstilling med respekt for vores kultur- og naturværdier.

Jeg er fuldstændig enig i, at kommunale byggerier skal have så lavt et CO2-aftryk som muligt. Det gælder i øvrigt også privat byggeri. Og med til det hører naturligvis også, at vi skal bygge fornuftigt også i forhold til økonomi. Kommunekassen er desværre ikke uden bund og vi står over for helt enorme vedligeholdelsesudgifter på vores kommunale bygninger - vi er eksempelvis bagud med vedligeholdelsen af vores skoler med 662 mio. kr.

Spørgsmålet er jo enormt ladet formuleret. Følger der trafik med nye byggerier? ja. Skal afviklingen af trafik indtænkes i planer om byggeri? Ja, naturligvis. I forhold til skoler og daginstitutioner har der i mange år været tilbagegang i børnetallet, hvilket har ført til lukninger af daginstitutioner. Den udvikling er vendt og det er positivt - og dermed må vi også se på, om antallet af daginstitutioner er det rette, ligesom skolerne er forpligtet til at åbne de antal klasser, som vi skal bruge.

Der er intet grundlag for at sige, at grønne områder i kommunen bliver prioriteret for højt. Tværtimod har der hos særligt borgmesterpartiet senest været en lyst til bebygge strandgrunde i Espergærde. Det er en helt forkert retning at gå og det ville have betydet, at mange ville få dårligere mulighed for at tilgå rekreative naturområder i vores kommune. Vi skal holde fast i, at vores naturværdier har en selvstændig betydning, som vi skal værne om.

Der har gennem årene desværre været eksempler på, at lokalplaner er blevet underkendt i planklagenævnet alene fordi man ikke har taget indsigelser seriøst. Det vidner altså om, at politikerne og administrationen ikke har været gode nok i forhold til at tage notits af de forskellige indsigelser. Det kan vi godt gøre bedre.

Det er ikke en kommunal opgave at bedrive udenrigspolitik. Helt grundlæggende skal kommunen købe ind lokalt, så vi understøtter lokale arbejdspladser.

Vi ser store udfordringer med ensomhed og mistrivsel blandt både ældre og unge. Vores kunst- og kulturliv kan være enormt svært at sætte på formel og mål, men det skaber fællesskaber også på tværs af generationer. Vi skal derfor understøtte et fortsat aktivt kunst- og kulturliv for flest mulige.

Alle mennesker udgør en vigtig del i vores samfund - det handler ikke om hudfarve og jeg kan blive rigtig ærgerlig over noget af den retorik vi stadig bruger her i år 2025. Når det så er sagt, så skal vi turde tale om og løse de problemer vi har. Og det handler i høj grad om kulturændringer og der må man også bare konstatere, at vi som samfund ikke kan acceptere alting. Her skal vi holde fast i, at det er en grundsten i vores samfund, at alle mennesker er lige og at alle mennesker skal bidrage til samfundet. Det gælder uanset køn, religiøse overbevisninger og så videre. Det skal og må vi stå fast på.