Gå til indhold
Del kandidaten
Q
Bo Ratz
Lærer
Østbroen

Derfor stiller jeg op til valget

Jeg ønsker med mit byrådsarbejde at signalere, at jeg repræsentere alle i Randers, og at jeg derfor altid forsøger at lave de bedste beslutninger for borgerne. Jeg mener: Landdistrikterne skal udvikles – ikke afvikles Derfor siger jeg også klart Nej tak til megastore solcelleanlæg og vindmøller Jeg ønsker at bevare Restaurant Sejlklubben – og gøre den til en del af den nye Flodby Bedre normeringer i vuggestuer og børnehaver Folkeskolen skal styrkes Randers skal som erhvervsvenlig kommune i top 25 Vi har en dejlig midtby, der desværre i disse år lider af butiksdød. Jeg ønsker at sætte fokus på udviklingen af Midtbyen, hvor innovative iværksætterne skal støttes i deres ihærdige arbejde for at at skabe en attraktiv bymidte til glæde for alle borgerne i Randers. Vi skal udvikle landdistrikterne med stærke fællesskaber og plads til alle. Skoler, børnehaver og lokale tilbud skal styrke børns og unges udvikling. Sammen skaber vi en kommune, hvor erhvervsliv, natur og fremtid trives.

Politisk karriere
2021-nu · Byrådsmedlem · Randers Kommune
2025-nu
2020-nu · Medlem af Borgerlisten Østbroen
Erhvervskarriere
1999-nu · Lærer · Randers Realskole
Uddannelse
1986-nu · Læreruddannet
1
Der skal ansættes mere personale i daginstitutionerne.
Bo Ratz uddyber:
Ja - i den ideelle verden kunne vi øge tilstedeværelsen af voksne, uddannede pædagoger væsentligt. Vi har et mål, der siger 1 til 3 voksne i vuggestuerne og 2 til 6 i børnehaverne. Bare en forbedring til 1 per 2,7 i vuggestuerne og 2 per 5,7 i børnehaverne, vil være en stor forbedring hen imod, at man ikke som pædagog oplever at stå alene med 17 børn i børnehaven i ydertidspunkterne…
2
Kommunen bør fremme etablering af mere vedvarende energi.
Bo Ratz uddyber:
Nej - kommunen er allerede 85 % selvforsynende med VE-energi, og skal først i 2045 være 100 % selvforsynende. Hvis der skal mere VE, så skal det ske på kommunens tage, på havet, som overdækning af P-arealer, langs motorvejene som i Tyskland eller i de store høje støjværn.
3
Kommunen bør indføre to lærere/pædagoger i timerne i 0.–3. klasse for at styrke læringsmiljøet.
Bo Ratz uddyber:
Ja det er helt nødvendigt, hvis man skal overholde undervisningministeriets nye krav om inklusion i de første tre skoleår. Ingen lærer vil kunne stå alene med en normalklasse og et antal elever, med diverse diagnoser. Der skal være tid til både at rumme den almindelige elev og den elev, der har brug for ekstra opmærksomhed. Og så vil jeg sige, at alle elever skal have det tilbud, der passer til den enkelte elev - så alle elever skal ikke inkluderes.
4
Ældre, der modtager hjemmehjælp, skal have ret til rengøring hver uge.
Bo Ratz uddyber:
Ja - her taler vi om generationer, der har betalt deres skat til velfærdsstaten i hele deres liv - så er det det mindste velfærdsstaten kan tilbyde denne generation, at de får ordentlige forhold i deres sidste tid…
5
Kommunen bør satse på at udbygge og forbedre cykelstierne.
Bo Ratz uddyber:
Ja - og i første omgang skal vi sikre børnenes vej til skole. Der er stadig for mange steder, hvor det er utrygt at sende sine børn afsted på cykel til skole.
6
Kommunen skal gøre det lettere at rive ned og bygge nyt i landdistrikterne og landsbyerne.
Bo Ratz uddyber:
Ja, for der er for mange gamle, udslidte og forladte bygninger, der skæmmer landsbyernes udseende. Vi skal sørge for, at landsbyerne er tiltrækkende, ellers vil det være svært at tiltrække nye tilflyttere. Og så skal vi give lov til at bygge eksempelvis mindre bygninger, eksempelvis rækkehuse, der kan gøre at ældre vedbliver med at bo i lokalsamfundene.
7
Kommunen skal indføre mere vegetarmad i de kommunale institutioner, plejehjem, bosteder og lignende.
Bo Ratz uddyber:
Nej - der skal være frihed til at vælge lige præcist den mad, som man gerne vil spise. Vores ældre generationer har været vant til at spise kød, og de skal ikke på deres sidste dage omvendes til vegetarmad, med mindre de selv ønsker det.
8
Kommunen skal aktivt søge at få etableret flere seniorboliger og seniorbofællesskaber.
Bo Ratz uddyber:
Ja - specielt i landdistrikterne er der efterspørgsel efter seniorboliger, der kan holde de ældre i lokalområderne.
9
Etableringen af Klimabroen skal ske hurtigst muligt.
Bo Ratz uddyber:
Nej - Klimabroen er for dyr. Det bliver meget svært for kommunen at finansiere broen, og opsparingen og afbetalingen på broen gør, at borgerne i Randers vil opleve, at der bliver en forringet velfærd. Børn, unge og ældre risikerer at betale prisen.
10
Kommunen bør give mulighed for, at boligforeninger og private kan opføre nye lejligheder i Randers centrum.
Bo Ratz uddyber:
Ja… vi skal have højnet kvaliteten af boligerne i område 8900. Området er i følge Hvidbogen et af de fattigste postnumre i Danmark, og derfor har boligerne også indtil nu tiltrukket udsatte borgere og borgere med mindre købekraft. Samtidig ser vi en butiksdød i handelsgaderne. Ved at bygge nyt, vil huslejen også blive højere, og på den måde vil byen kunne tiltrække borgere med en højere indkomst, som også helt naturligt vil få indflydelse på salget i butikkerne. En højere indkomst vil også betyde en højere skatteindtægt, der på længere sigt vil gavne alle i kommunen.
11
Kommunens serviceniveau må gerne øges, også hvis det kræver højere kommuneskat.
Bo Ratz uddyber:
Nej - der er penge nok i kommunen, hvis der blev prioriteret anderledes! I Østbroen mener vi, at velfærd skal komme før prestigebyggerier, som eksempelvis Klimabroen. Så mit svar er - serviceniveauet skal gerne øges, men skatten skal ikke op. Vi skal i stedet i en ny retning, hvor vi sætter borgerne først!
12
Der skal spares på de kommunale budgetter, så kommuneskatten kan sættes ned.
Bo Ratz uddyber:
Nej… det er ikke nødvendigt at spare, vi skal bare prioritere anderledes. Men så længe man har en drøm om at etablere Klimabroen, der ikke har mange chancer for at få statsstøtte, da den forbinder kommunale veje, ja så må borgerne acceptere, at de skal betale i omegnen af en milliard til dette projekt. I Østbroen mener vi, at vi skal en ny retning - hvor velfærden får første prioritet.
13
Det skal være økonomisk mere attraktivt at sidde i byrådet/kommunalbestyrelsen, så flere bliver interesserede i at stille op.
Bo Ratz uddyber:
Arbejdet i byrådet er en vigtig demokratisk ting. For at kunne tiltrække egnede personer, så skal honoreringen også være på et fornuftigt niveau. Vi skal også kunne tiltrække folk fra det private erhvervsliv - og hvis honoreringen blot er symbolsk, så risikerer vi at få en slagside, hvor det ikke længere er et bredt sammensat byråd af forskellige mennesker, med forskellige holdninger og forskellige erfaringer. Og det vil være skidt for vores demokrati.
14
Skolerne skal i højere grad hjælpe særligt udfordrede børn, også selvom det vil ske på bekostning af hjælpen til de øvrige elever.
Bo Ratz uddyber:
Nej Specialskoler og almenskoler – adskilt økonomi Vi ønsker at adskille økonomien for specialskoler og almenskoler, så: Almenskolens økonomi ikke udhules, når en elev visiteres til et dyrere specialskoletilbud. Den faglige kvalitet på både almenskoler og specialskoler sikres og udvikles. Alle børn bliver set og behandlet individuelt, med fokus på deres personlige og faglige udvikling – for specialskolerne er der særlige individuelle behov som kræver stærke undervisningsfaglige kompetencer Almenskoler og specialskoler er investeringer i vores fremtid
15
Der er p.t. for få ansatte i forhold til antallet af børn i daginstitutionerne i min kommune.
Bo Ratz uddyber:
Ja - vi skal gerne forbedre antallet sådan, at vi opnår en bedre normering end de aftalte 1 per 3 i vuggestuerne og 2 per 6 i børnehaverne. En større voksenkontakt vil også være forebyggende for trivslen i folkeskolen, hvor vi har for mange udadfarende elever.
16
Klassernes størrelse i folkeskolen skal ned - også hvis andre områder må spare.
Bo Ratz uddyber:
Ikke nødvendigvis… men det er helt afgørende, at vi infører 2-lærerordningen - gerne på alle årgange, og ikke kun i indskoling og mellemtrinnet.
17
Der skal prioriteres flere varme hænder frem for mere velfærdsteknologi i ældreplejen.
Bo Ratz uddyber:
Det er afgørende, at personalet i ældreplejen er fagligt kompetent og godt uddannet for at kunne yde den bedste pleje. Kompetent og veluddannet personale er fundamentalt for at kunne levere en værdig og omsorgsfuld pleje. Når plejepersonalet har en solid uddannelse og løbende modtager efteruddannelse, sikrer det, at de kan håndtere både komplekse plejeopgaver og følelsesmæssige behov hos de ældre. Uddannet personale har forståelse for plejeetik, kommunikation og sundhedsfaglige teknikker, hvilket styrker kvaliteten af omsorgen og fremmer de ældres trivsel og tryghed. I øvrigt har vi i Østbroen bl.a. stemt nej til robotstøvsuger og gulvvaskere på borgernes regning.
18
Mere konkurrence fra private aktører i ældreplejen vil forbedre serviceniveauet.
Bo Ratz uddyber:
Ja - konkurrence vil altid kunne forbedre serviceniveauet - både på pris og på kvalitet
19
Hjemmeplejen må aldrig udskifte en hjemmehjælpers støvsugning hos en ældre med en robotstøvsuger, med mindre det er den ældres eget ønske.
Bo Ratz uddyber:
I Østbroen har vi bl.a. stemt nej til robotstøvsuger og gulvvaskere på borgernes regning. Teknologi, herunder kunstig intelligens, kan understøtte planlægning i ældreplejen ved fx at identificere mønstre i de ældres helbredstilstand og derved hjælpe plejepersonalet med at tage proaktive skridt. AI ( kunstig intelligens) kan også aflaste personalet ved at tage sig af rutineprægede opgaver, kørselslogistik, vagtplanlægning eller ved at give pårørende indsigt i de ældres daglige velbefindende. Teknologien skal dog altid støtte omsorgen og ikke erstatte den menneskelige kontakt.
20
Der bør bruges flere penge på genoptræning, selvom det indebærer, at andre kommunale sundhedsområder (som for eksempel forebyggelse) får færre penge.
Bo Ratz uddyber:
Genoptræning er en vigtig del for den borger, der skal tilbage til arbejdsmarkedet og til sit almindelige liv. Forebyggelse er også vigtig. Skal jeg vælge - og det er jo det jeg skal, så mener jeg, at genoptræning er noget vigtigere, og derfor skal vi prioritere dette område.
21
Kommunen skal i højere grad sikre fredelige bymidter ved at forbyde gennemkørende trafik og parkering langs gaderne.
Bo Ratz uddyber:
Det kan være en mulighed for at gøre midtbyen mere attraktiv, men det behøver ikke at være en generel lukning af veje, det kunne være i perioder, hvor der sker noget i byen, at man kan lukke gaderne i det indre af midtbyen. Ligeledes kunne man indføre en gratis parkering på 2-3 timer, for at lokke flere til midtbyens arrangementer.
22
Kommunen skal i højere grad fortætte byerne i stedet for at udlægge nye områder til boliger eller erhvev.
Bo Ratz uddyber:
Vi må godt udlægge nye områder… Det er bare vigtigt, at vi har det rette mål! Østbroens vision: Randers skal i top-25 som en af Danmarks mest erhvervsvenlige kommuner. Østbroen ønsker at skabe en stærk, dynamisk og erhvervsvenlig Randers Kommune, hvor virksomheder trives, borgere har gode jobmuligheder, og kommunen er kendt for sin handlekraft og attraktive rammevilkår. Vores vision bygger på tre kerneværdier: Erhvervsvenlighed, fællesskab og udvikling. Nye attraktive boligområder, vil kunne tiltrække ressourcestærke tilflytter - og gerne børnefamilier.
23
Kommunen skal udlægge mere plads til vindmøller og solceller, også tættere på beboelse end i dag.
Bo Ratz uddyber:
NEJ I Østbroen går vi ikke ind for flere VE-anlæg i landdistrikterne. Det handler også om menneskers liv og livsværdier, der totalt bliver ødelagt, hvis et kæmpestort solcelleanlæg bliver etableret i nærheden eller omkring deres ejendom. Mennesker i sådanne områder bliver stavnsbundne eller må sælge deres boliger med et stort tab.
24
Alle kommunale byggerier skal have lavt CO2-aftryk - også hvis det gør projekter dyrere.
25
Politikerne skal fortsat have fuld fokus på vækst - også selvom det blandt andet betyder mere trafik og pres på skoler og daginstitutioner
Bo Ratz uddyber:
Ja - og derfor skal vi også være bedre til at planlægge nye boligområder, hvor institutioner og skole kan være afgørende for , om der kommer nye tilflyttere. Skal vi tiltrække store erhvervsvirksomheder, så ser de også på, om det er attraktivt at bosætte sig i kommunen og om der er pasning til deres børn og en velfungerende skole.
26
Beskyttelse af grønne områder i kommunen bliver prioriteret for højt i forhold til nye erhvervs- og boligbyggerier.
Bo Ratz uddyber:
Det kommer så sandelig an på hvilke områder det drejer sig om!! Men erhverv og boliger er vigtige for udviklingen af Randers Kommune. Vi skal have flere ressourcestærke tilflyttere til kommunen. Det er en af de vigtigste måder, hvorpå vi kan højne skattegrundlaget, og dermed også velfærden for alle i Randers.
27
Politikerne i min kommune er gode til at lytte til indsigelser fra borgere og tager deres input med i lokal- og kommuneplaner.
Bo Ratz uddyber:
Det kan vi bestemt blive bedre til!
28
Kommunen skal være mere aktivistisk og eksempelvis boykotte varer fra Israel.
Bo Ratz uddyber:
Nej - det vil være forkert at blande et boykot af varer ind i den lokale politik. Vi skal ikke på den måde tage parti for hverken den ene eller den anden part af den frygtelige krig.
29
Det er en vigtig kommunal opgave at understøtte det lokale kunst- og kulturliv økonomisk.
Bo Ratz uddyber:
Kunst skaber oplevelser. God kunst sætter gang i diskussioner. Vi har en fælles opgave i at støtte de unge spirende talenter, eksempelvis ved at etablere et ungdomshus i Den gamle, smukke og fredede bygning, Valsemøllen, som står til salg. I denne bygning er der kvadratmeter nok til, at vi kan understøtte en mangfoldig del af det lokale kunst- og kulturliv.
30
Flygtninge og indvandrere udgør en ressource frem for et problem for lokalsamfundet.
Bo Ratz uddyber:
Der er desværre fakta, der underbygger, at der er for mange indvandrere, der ikke udgøres en ressource for samfundet, og som hæver deres overførselsindkomster. Jeg mener, at skal man have retten til understøttelse, skal man også være til rådighed for arbejdsmarkedet. Men de der er i arbejde, er naturligvis en ressource, da vi mangler arbejdskraft. Men i Randers har vi også over 1000 unge, der står udenfor arbejdsmarkedet - dem burde vi fokusere på i første omgang! De ville kunne blive en vigtig ressource, hvis vi forstår at komme dem i møde.