Gå til indhold
Del kandidaten
Anette Jensen Smith
Konsulent i miljømærkning og -certificering.
Alternativet

Derfor stiller jeg op til valget

Jeg stiller op for at skabe en ny politisk kultur med gennemsigtighed, ordentlighed og fokus på fællesskab. Politik skal handle om mennesker, dyr, klima og natur – ikke formes om lobbyisme, pengemænd eller magt for magtens skyld. Retssikkerheden i Danmark skal styrkes, lovgivning skal være gennemtænkt og langsigtet, og borgernes og naturens rettigheder må aldrig tilsidesættes for politiske eller økonomiske hensyn. Landbruget skal omlægges, svineindustrien reduceres, og støtte gives kun til økologisk produktion, så vi kan sikre rent vand, biodiversitet, bedre folkesundhed og en ordentlig klimaindsats. Jeg har ingen ambitioner om magt for egen vindings skyld, jeg stiller op for forandring, for at tage hånd om hinanden, og for at bygge et samfund, hvor velfærd og respekt for naturen går hånd i hånd. Det handler ikke om enkeltpersoner, men om hvilket samfund vi skaber sammen. Stem på mig for ansvar, gennemsigtighed og bæredygtighed, og kontakt mig endelig, ved spørgsmål.

Mine vigtigste temaer
Sundhed
Økonomi og skattepolitik
Udenrigs- og forsvarspolitik
Børnepasning og folkeskoler
Erhvervspolitik og beskæftigelse
Klima, miljø og energi
Udlændinge
Ældre
Uddannelse
Kultur og fritid
Politisk karriere
2023-nu · Medlem af Alternativet Nordjyllands bestyrelse.
2026 · Folketingskandidat, Nordjylland
2025 · Kandidat til Regionsrådsvalget, Nordjylland
2025 · Kandidat til kommunalvalget, Mariagerfjord Kommune
2024 · Kandidat til Europaparlamentsvalget
2022 · Folketingskandidat, Nordjylland
1
Det er rimeligt at bruge 5 procent af bruttonationalproduktet på Forsvaret.
Anette Jensen Smith uddyber:
Danmark har en forpligtelse overfor NATO, men det betyder ikke, at vi skal bruge mere og mere på traditionel oprustning. NATO’s 2 %-mål er vejledende, og medlemslandene kan bidrage på mange måder – fx gennem specialiserede kapaciteter, deltagelse i missioner eller teknologi, der styrker alliancen. Historisk har Danmark ofte prioriteret udviklings- og bistandshjælp frem for ekstra våben og tropper, fordi sikkerhed bedst skabes gennem forebyggelse, diplomati og udvikling. Investeringer i fred, forebyggelse og klimarelateret sikkerhed bidrager til en mere langsigtet tryghed end ren oprustning alene, men det kræver en mere strategisk og bæredygtig tilgang til sikkerhedspolitik. Når vi taler forsvar, skal vi tage alle væsentlige risici med i betragtning, herunder også klimarelaterede flygtningestrømme og katastrofer, cyberangreb og angreb på vores infrastruktur, som de mest overhængende. Jeg synes at isse vigtigt emner mangler i forsvarsdebatten.
2
Store bededag bør genindføres som helligdag.
Anette Jensen Smith uddyber:
I stedet for at fokusere på en enkelt helligdag som store bededag, bør vi arbejde for kortere arbejdstid og bedre balance mellem arbejde og fritid generelt. Det giver alle mere tid til familieliv, kultur og fritidsaktiviteter – ikke kun på en specifik dag, men hver dag – og styrker samtidig trivsel, sundhed og livskvalitet i hverdagen for børn og voksne i familierne.
3
Danskernes generelle pensionsalder bør fortsætte med at stige sammen med levealderen.
Anette Jensen Smith uddyber:
Pensionsalderen bør ikke stige automatisk. Vi skal indrette et samfund, hvor vi generelt arbejder mindre og har et mere bæredygtigt arbejdsliv. Levetiden er socialt skævt fordelt, og mange i fysisk og psykisk krævende job kan ikke blive ved. Andre ønsker at fastholde en tilknytning til arbejdsmarkedet på nedsat tid, efter pensionsalderen. Derfor skal der være fleksible løsninger, der tager hensyn til nedslidning og livskvalitet – ikke kun gennemsnitstal.
4
Danmark bør investere massivt i Grønland for at overbevise grønlænderne om at blive i rigsfællesskabet i stedet for at beslutte sig for selvstændighed.
Anette Jensen Smith uddyber:
Målet må være et stærkt, ligeværdigt partnerskab – uanset den formelle konstruktion. Samarbejde om klima, uddannelse, erhvervsudvikling og arktisk sikkerhed kan forhåbentlig fortsætte, også hvis den politiske relation ændrer sig. Det centrale er, at beslutninger træffes med respekt for mennesker, fællesskab og fremtid – ikke ud fra kortsigtet økonomisk pres. Grønland har ret til at vælge sin egen vej. Den ret bør mødes med dialog ikke med overtalelse eller forsøg bestikkelse. Den strategi bar ikke frugt for Amerikanerne, og vil sikkert heller ikke gøre det for os. ;-)
5
Danmark bør investere i atomkraft.
Anette Jensen Smith uddyber:
En teknologi, der producerer højradioaktivt affald, som kræver sikker geologisk deponering i tusinder af år, kan ikke betegnes som bæredygtig. Konventionelle atomkraftværker baseret på fission af uran-235 efterlader brugt brændsel og andet langlivet radioaktivt affald, og det ser jeg derfor ikke som en mulighed. I stedet skal vi prioritere vedvarende energikilder som vind, sol og geotermisk energi, der kan etableres hurtigere, ikke producerer langlivet radioaktivt affald og allerede er konkurrencedygtige. Når det er sagt, er jeg åben for forskning i nye reaktortyper, f.eks. smeltet salt-reaktorer (molten salt reactors) eller andre avancerede fissionsdesigns, som potentielt kan reducere affaldsmængde og -levetid og øge sikkerheden. Men forskningen må ikke blive en undskyldning for at udskyde den grønne omstilling. Vi skal accelerere udbygningen af vedvarende energi nu.
6
Den næste regering bør igen bestå af partier hen over midten.
Anette Jensen Smith uddyber:
Den seneste regering hen over midten, har så godt som været en blå regering. Det ønsker jeg ikke igen. Vi har brug for en grøn/rød regering, med interesse i at handle til fordel for de svageste mennesker i samfundet, retssikkerheden, sundhed og trivsel samt natur, klima, biodiversitet og dyrevelfærd. På alle disse vigtige områder er det gået den forkerte vej, med den afgående regering.
7
Det er en god løsning, at der oprettes et modtagecenter for asylansøgere uden for Europa.
Anette Jensen Smith uddyber:
EU taler højlydt om menneskerettigheder – men når mennesker har brug for beskyttelse, forsøger man at slippe for ansvar og flytte dem uden for vores retssystem. Det er et bevidst forsøg på at undgå vores forpligtelser, og i mange tilfælde også de problemer, vi i vesten gennem krigsførelse, CO2-udledning mm. selv har været med til at skabe. Når asylbehandling flyttes til tredjelande, forsvinder retssikkerheden: mindre adgang til advokater, dårligere klagemuligheder og mindre kontrol. Det betyder, at nogle af de mest sårbare mennesker i verden risikerer at få deres fremtid afgjort uden de rettigheder, vi ellers mener er grundlæggende. Politisk behandles ikke-vestlige flygtninge som ukrudt. Politikernes konstante og nøje konstruerede negative omtale har bidraget til en dehumanisering. Men mennesker på flugt har krav på beskyttelse efter FN's Flygtningekonvention, og sådan skal det være! Den groteske forskelsbehandling på flygtninge, alt efter religion, skal ligeledes stoppe.
8
Den nuværende ambition om at blive CO2-neutral i 2045 er for uambitiøs.
Anette Jensen Smith uddyber:
Vi er alt for uambitiøse! Og ikke mindst fordi vi ikke engang har en chance for at leve op til målet med den politik der bliver ført nu. Vi skal have endnu mere gang i vedvarende energi og stoppe med at hive olie op af undergrunden, stoppe import der forårsager fældning af regnskov – en fodboldbane hvert 3. sekund; soyaskrå til svinefoder, konventionelt chokolade, varer med palmeolie. Regnskov er Jordens lunger. Vi kan prøve unaturlige og giftige metoder som bovaer, for at køer prutter 8% mindre, men - ud over at det forringer dyrevelfærden væsentligt - så kommer vi heller ikke i mål. DK og EU må forpligtes til ansvarlige leverandørkæder, så fødevarer ikke skubber klimaet til tipping point. Og vi skal ikke mindst have væsentligt nedsat antallet af dyr i landbruget, for de udgør et enormt aftryk på både klima og miljø. Der er mange andre vigtige ting vi kan gøre, såsom at investere i bedre, billigere og mere fleksibel offentlig transport og holde igen med anlægsinvesteringer.
9
Der skal indføres forbud mod brug af sociale medier for børn under 16 år.
Anette Jensen Smith uddyber:
Et totalt forbud er næppe den rigtige vej. Der er ingen tvivl om, at sociale medier kan påvirke børn og unges trivsel negativt. Algoritmer, afhængighedsdesign, kropsidealer og konstant sammenligning kan skabe pres, især for unge. Det er et problem, vi skal tage alvorligt. Men et generelt forbud rejser også store spørgsmål. For det første er det svært at håndhæve i praksis. Unge vil ofte kunne omgå aldersgrænser med få klik. Jeg mener i stedet at vi skal flytte ansvaret over på de platforme, der designer systemer, der fastholder brugere – også børn. Vi skal: • stille strenge krav til tech-virksomheder om børnebeskyttelse og design uden afhængighedsmekanismer • indføre reelle alderskontroller og databeskyttelse • styrke digital dannelse i skolerne • give forældre bedre værktøjer til at sætte rammer • Fokusere på bedre trivsel generelt, så skærmen ikke så nemt bliver en flugt
10
Vi skal have færre ulve i Danmark.
Anette Jensen Smith uddyber:
Ulven er en naturlig del af Danmarks fauna, et dyr som er oprindeligt hjemmehørende her, og vigtig for biodiversiteten. Konflikter med husdyr kan forebygges med ulvesikre hegn. Vi skal beskytte både dyrene og naturens balance i stedet for at begrænse bestanden. Evt. konflikter med mennesker kan håndteres med forebyggelse. Ulven er ikke farlig for mennesker, hvis vi lader være med at fodre den.
11
Det skal være lettere at komme til Danmark og arbejde som udlænding.
Anette Jensen Smith uddyber:
Det handler ikke om nationalitet, men om behov, bæredygtighed og rettigheder. Danmark kan godt have brug for udenlandsk arbejdskraft, især i brancher med mangel på omsorgspersoner og/eller specialistviden. Men det skal ske under ordnede forhold med respekt for arbejdstageres rettigheder, fair løn og sikkerhed. Samtidig skal vi investere i uddannelse og kompetenceudvikling for både dansk og udenlandsk arbejdskraft, så vi sikrer en bæredygtig arbejdsstyrke på lang sigt. En overset gruppe i den sammenhæng, er de flygtninge der opholder sig i Danmark. Mange er veluddannede, men får ikke lov til at arbejde i deres fag, eller til at arbejde overhovedet. I stedet for at se flygtninge som en økonomisk belastning, skal vi investere, uddanne, efteruddanne og integrere meget bedre, og vende det, at de er her, til en win-win situation.
12
Danmark skal opsige aftale med USA om baser på dansk jord.
Anette Jensen Smith uddyber:
Danmark bør opsige baseaftalen med USA. Aftalen giver amerikanske styrker meget vidtgående beføjelser på dansk jord, samtidig med at Danmark får meget begrænset kontrol over, hvad der foregår på baserne. Det er et alvorligt indgreb i vores suverænitet og retssikkerhed. Samtidig gør aftalen Danmark til et mere oplagt mål i internationale konflikter. Når USA’s baser angribes andre steder i verden – som vi lige nu ser med iranske angreb – øges risikoen også for Danmark. Vi skal ikke importere stormagtskonflikter til Danmark. Aftalen er endnu mere uansvarlig, når USA ledes af en aggressiv og utilregnelig præsident, der indleder “forebyggende” angreb på andre lande. En så ustabil kurs gør at vi må forholde os langt mere kritisk til USA. At binde Danmark til en baseaftale, som i praksis ikke kan opsiges i ti år, netop i en tid med voksende global spænding, er dybt uforsvarligt. Danmark skal beskytte sin suverænitet og sin sikkerhed – ikke gøre sig selv til brik i en stormagts strategi.
13
Sundhed
Der skal bruges flere penge på psykiatriområdet.
Anette Jensen Smith uddyber:
Ja, der skal bruges flere penge på psykiatrien – og pengene skal bruges klogt. Jeg mener at psykisk og fysisk sygdom skal behandles med samme hastighed og seriøsitet. Men psykiatrien er alt for hårdt presset. Ventetiderne er umenneskeligt lange, og både patienter, pårørende og personale oplever et system, der ofte mangler tid og ressourcer til ordentlig behandling. Derfor er der behov for flere investeringer. Men flere penge alene løser ikke problemerne. Psykiatrien kæmper også med strukturelle udfordringer, for mange mellemledere og mangel på fagpersonale. Derfor skal et økonomisk løft følges af bedre arbejdsforhold, flere uddannelsespladser og en stærkere sammenhæng mellem kommuner, hospitaler, inddragelse af familie for at undgå isolation og ensomhed, og bedre forebyggende indsatser. Vi skal investere langt mere i trivsel, tidlig indsats og forebyggelse, så færre mennesker når at blive så syge, at de får brug for tung behandling.
14
Sundhed
Der er brug for at give personalet i landets sundhedsvæsen en højere løn.
Anette Jensen Smith uddyber:
Der er dele af sundhedsvæsenet, hvor ansvar, belastning og løn i dag ikke hænger sammen. Mange ansatte i sundhedsvæsenet arbejder med stort ansvar, højt tempo og ofte skæve arbejdstider. Hvis vi vil tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere, skal lønnen i højere grad afspejle den værdi og det ansvar, arbejdet indebærer – særligt i omsorgs- og plejeprofessioner. Men lønnen kan ikke stå alene. Bedre arbejdsvilkår, mere indflydelse på arbejdstid, mulighed for nedsat arbejdstid og et sundere arbejdsmiljø er mindst lige så vigtigt, hvis vi skal undgå stress, nedslidning og personaleflugt. Et stærkt sundhedsvæsen kræver både ordentlig løn og ordentlige arbejdsforhold.
15
Sundhed
Staten skal finansiere overvægtiges slankemedicin.
Anette Jensen Smith uddyber:
Staten bør være varsom med at gøre overvægtsmedicin til en standardløsning. Overvægt er i høj grad et samfunds- og livsstilsproblem, og derfor bør indsatsen først og fremmest ligge i forebyggelse. I dag bruges kun omkring 5 % af sundhedsudgifterne på forebyggelse, selvom op mod 50 % af de sygdomme, vi behandler, kunne være forebygget. Vi skal starte langt tidligere – allerede i grundskolen – med mere fokus på sundhed, bevægelse og viden om kost. Børn og unge bør lære om ernæring, herunder betydningen af en sund og proteinrig kost, der mætter og giver stabil energi. Overvægtsmedicin kan i nogle tilfælde være en del af behandlingen, men hvis staten alene finansierer medicin uden samtidig at investere langt mere i forebyggelse, risikerer vi at behandle symptomer i stedet for årsager – og samtidig øge presset på sundhedsvæsenets økonomi på lang sigt.
16
Sundhed
Abortgrænsen bør sænkes fra 18. til 12. uge.
Anette Jensen Smith uddyber:
Jeg mener, abortgrænsen ved 18 uger er et rimeligt sted at ligge. Omkring 90-91 % af alle provokerede aborter i Danmark foretages stadig før udgangen af uge 12. Det tyder på, at langt de fleste kvinder, der ønsker en abort, får den så tidligt som muligt. De resterende ca. 9 % sker efter uge 12. Tidligere krævede det en særlig tilladelse fra et regionalt abortsamråd, hvor kvinden skulle igennem en vurdering. I praksis blev mange ansøgninger godkendt, men beslutningen lå ikke hos kvinden selv. Med grænsen på 18 uger får kvinder i disse situationer større selvbestemmelse og slipper for en ekstra proces. Samtidig ændrer det ikke meget for de omkring 90 %, der allerede får abort før uge 12. Derfor hjælper den nye grænse primært et relativt lille antal kvinder, som af forskellige grunde ikke opdager graviditeten i tide – uden at ændre grundlæggende på abortmønstret i Danmark.
17
Sundhed
Terminale patienter skal have ret til aktiv dødshjælp.
Anette Jensen Smith uddyber:
Jeg er meget ambivalent på spørgsmålet om aktiv dødshjælp generelt. Men når det, som her, går på terminale patienter, så er jeg enig. Terminale patienter, der lider uhelbredeligt, skal have ret til at vælge et værdigt og smertefrit farvel, hvis de ønsker det. Aktiv dødshjælp kan være en måde at sikre, at de selv har kontrol over livets afslutning, fremfor at lade lidelsen styre deres sidste tid.
18
Økonomi og skattepolitik
Skatterne bør sættes ned.
Anette Jensen Smith uddyber:
Jeg går ikke ind for de store skattestigninger for de rigeste, men synes bestemt heller ikke om at den siddende regering har lavet skattelettelser for de rigeste og sænket indkomsterne for de fattigste. Det har øget uligheden og er en helt forkert vej at gå. Hvis man indfører stigninger i skatten for de allerrigeste, er det ok med mig, hvis pengene går til grøn omstilling og velfærd. Jeg synes ikke at skattelettelser er den rigtige vej at gå.
19
Økonomi og skattepolitik
Den økonomiske lighed i samfundet skal styrkes.
Anette Jensen Smith uddyber:
Et samfund med ulighed er i og for sig ok. Nogle har meget og de fleste har mindre, og det kan ikke være anderledes. Dog er uligheden stigende, antallet af børn der vokser op under fattigdomsgrænsen, er stigende - børn som ikke kan komme med på lejrskole, hvis der er en egenbetaling, som ikke har de samme sociale fordele, på grund af økonomiske begrænsninger, som statistisk set dør 6-8 år yngre end de mere velhavende klassekammerater. Når uligheden bliver for stor, er det ikke et godt samfund. Derfor synes jeg nu at der er brug for at styrke ligheden i Danmark.
20
Økonomi og skattepolitik
Momsen på fødevarer skal sættes ned.
Anette Jensen Smith uddyber:
Afstanden til uddannelse betyder mere, end man ofte tror. Lange transporttider kan gøre hverdagen unødigt tung og øger risikoen for, at nogle unge fravælger eller falder fra en uddannelse. Samtidig spiller ungdomsuddannelser en vigtig rolle i lokale fællesskaber. Når uddannelser forsvinder fra mindre byer og landområder, svækker det både de unges muligheder og lokalsamfundets udvikling. Det betyder ikke, at alle typer uddannelser kan ligge alle steder. Men vi bør indrette uddannelsessystemet, så unge i hele landet har rimelig adgang til en ungdomsuddannelse uden at skulle bruge flere timer om dagen på transport. Derfor skal vi værne om uddannelsestilbud uden for de største byer og tænke mere fleksibelt i løsninger, fx samarbejde mellem skoler, satellitafdelinger og digitale undervisningsformer. Målet må være, at hvor man bor, ikke afgør ens muligheder for at tage en uddannelse.
21
Økonomi og skattepolitik
Antallet af offentligt ansatte skal reduceres.
Anette Jensen Smith uddyber:
Vi skal ikke reducere antallet af offentligt ansatte, bare for at reducere. Vi skal bruge ressourcerne bedre og sikre, at alle får den service og omsorg, de har behov for. Offentligt ansatte inkluderer både administrative medarbejdere, lærere, sygeplejersker og plejepersonale – alle vigtige for, at samfundet fungerer. Det er vigtigt at skelne: at skære i personalet for at spare penge kan føre til længere ventetider, dårligere service og højere stress blandt medarbejdere. Det skaber et pres på både borgere og ansatte, især i velfærdsområder som sundhed, undervisning og ældrepleje. I stedet bør fokus være på effektivisering (ikke mere stress, men måske mindre dokumentation), bedre organisering og brug af teknologi, så medarbejdernes tid bruges, hvor den gør mest gavn. Og hvor der mangler personale – f.eks. på plejehjem, i hjemmeplejen eller i skoler – skal vi ansætte flere, ikke færre, så kvaliteten og trivslen kan opretholdes.
22
Udenrigs- og forsvarspolitik
Vi skal engagere os endnu mere i EU.
Anette Jensen Smith uddyber:
At være medlem af EU giver mange fordele for Danmark. Miljømæssigt beskytter REACH-forordningen borgere og natur mod farlige kemikalier, og EU-lovgivning sikrer fælles standarder for luft, vand, biodiversitet og klima. Sikkerhedsmæssigt styrker samarbejde gennem Europol og Schengen bekæmpelse af kriminalitet og terror, samt cyber- og energisikkerhed. Handelsmæssigt åbner frihandel og fælles standarder større markeder og globale aftaler for danske virksomheder. Derudover giver EU adgang til forskning, sociale rettigheder og mulighed for politisk indflydelse, så Danmark kan forme fælles løsninger på klima, teknologi og sikkerhed. Også af sikkerhedsmæssige årsager giver det rigtig god mening at rykke tættere sammen med resten af EU.
23
Udenrigs- og forsvarspolitik
Danmark skal fortsætte med at være blandt de lande, som yder mest støtte til Ukraines kamp mod Rusland pr. indbygger.
Anette Jensen Smith uddyber:
Jeg ser ingen anden udvej end at vi fortsat skal støtte Ukraine i krigen mod Rusland, som har forbrudt sig mod folkeretten og al almindelig ordentlighed.
24
Børnepasning og folkeskoler
Alle skoler skal tilbyde skolemad til eleverne.
Anette Jensen Smith uddyber:
Sund og lækker skolemad har store fordele for både sundhed, trivsel og læring. Næringsrige og proteinrige måltider giver børn energi, styrker koncentration og indlæring, og mindsker risikoen for overvægt. Erfaringer fra Finland, Sverige og Japan viser, at børn, der spiser god skolemad, klarer sig bedre fagligt og er mere opmærksomme i timerne. Fælles måltider skaber sociale rammer, hvor børn lærer bordskik, samarbejde og respekt for andre, samtidig med at de føler sig inkluderet. Skolemåltider giver også mulighed for at introducere sunde vaner og smag for varieret kost, som børn ofte tager med videre i livet. I flere europæiske lande kombineres det med undervisning i ernæring og bæredygtighed, hvilket giver både sundhedsmæssige og sociale gevinster. Kort sagt styrker god skolemad krop, hjerne og fællesskab. Så et kæmpe JA TAK.
25
Børnepasning og folkeskoler
Der bør maksimalt være 14 elever i folkeskolens yngste klasser.
Anette Jensen Smith uddyber:
Kvaliteten af undervisningen skal være i centrum. For nogle børn med særlige behov kan det være nødvendigt med mindre hold eller specialklasser, så de får den støtte, de behøver, uden at føle sig presset eller marginaliseret. Målet er altid, at børn trives, lærer og udvikler sig optimalt – enten i almindelige klasser, mindre klasser eller i specialtilbud, når det er bedst for barnet. Jeg mener ikke at 14 elever i klasserne altid er en god idé. Børn har brug for gode rammer OG et bredt socialt miljø. Vi kan godt have lidt færre børn, flere lærere og pædagoger i klasserne, to lærer i de yngste klasser, styrket specialpædagogisk støtte, lokal frihed til at organisere skoledagen, mindre dokumentation, mere tid til kerneopgaven.
26
Erhvervspolitik og beskæftigelse
Selskabsskatten på 22 procent skal sænkes.
Anette Jensen Smith uddyber:
Jeg mener desværre ikke at vi har råd til at sænke nogen skat, med de massive udfordringer vi har på drikkevandsområdet, klima, psykiatrien, ældreplejen, børne- og trivselsområdet. Jeg vil til enhver tid prioritere velfærd, trivsel, uddannelse og lighed over skattelettelser.
27
Erhvervspolitik og beskæftigelse
Der bør være større forskel på at være i arbejde og modtage offentlige ydelser.
Anette Jensen Smith uddyber:
Umiddelbart nej. Ikke hvis det betyder, at offentlige ydelser skal sættes ned. De er i forvejen ikke fulgt med inflationen, og flere danskere end for få år siden lever i dag under fattigdomsgrænsen. Det er ikke vejen frem at presse mennesker længere ned økonomisk. Hvis forskellen i stedet skal øges ved at hæve lønningerne, er det en anden sag. På nogle områder – især i omsorgsfagene – er der gode argumenter for højere løn, fordi arbejdet er afgørende for vores velfærd og i dag ofte er undervurderet. Men store generelle lønstigninger i hele økonomien kan også være problematiske, fordi de kan skubbe til inflationen. For mig handler det ikke først og fremmest om at gøre forskellen større, men om at sikre, at mennesker på offentlig forsørgelse kan leve værdigt, samtidig med at arbejde naturligvis også skal kunne betale sig.
28
Erhvervspolitik og beskæftigelse
Seniorer bør have mere ud af at blive på arbejdsmarkedet.
Anette Jensen Smith uddyber:
Mere fleksibilitet og mere livskvalitet, uden at blive straffet økonomisk. Seniorer, der ønsker at blive på arbejdsmarkedet, skal have frihed og fleksibilitet til at gøre det i samarbejde med arbejdsgiveren – også helt ned til få timer om ugen. Vi skal give seniorer mulighed for at bevare tilknytning til arbejdspladsen, social kontakt og mening uden at blive presset af fuldtidskrav. Seniorer, der ønsker at arbejde efter pension, skal have ret til at tjene uden modregning i pension, så vi ikke straffer deres engagement. Vi skal anerkende, at erfarne medarbejdere bidrager med viden og kompetencer, som samfund og virksomheder har brug for, samtidig med at seniorerne selv bestemmer tempo og omfang. Fleksibilitet for seniorer styrker trivsel, forebygger ensomhed og gør arbejdsmarkedet mere mangfoldigt.
29
Klima, miljø og energi
Vi skal opsætte flere solceller på åbent land.
Anette Jensen Smith uddyber:
Vi skal sætte solceller og vindmøller der hvor det er nødvendigt for at nå vores klimamål. Ikke for målene i sig selv, men fordi vores verden ændrer sig i en retning som vi ikke ønsker, hvis vi ikke gør det. Flere storme, flere oversvømmelser, koralrevene uddør pga. varmen, flere store områder med tørke og som følge deraf også flere flygtningestrømme på jagt efter føde. Alle disse ting vægter højere end om solceller er pæne eller grimme at se på. Når det er sagt vil jeg gerne arbejde for at VE-anlæg udbydes i andele, så der er en økonomisk fordel i at bo tæt på der hvor strømmen bliver produceret. Vedvarende strøm er den billigste strøm, og med mulighed for ejerskab, håber jeg at flere vil se mere positivt på VE-anlæg generelt. Desuden synes jeg at det skal være obligatorisk at sætte solceller på taget af nybyggeri.
30
Klima, miljø og energi
Det skal være lettere at se bort fra naboers protester, når der skal opsættes vindmøller.
Anette Jensen Smith uddyber:
Ligesom med solceller så vil jeg gerne have et helt andet grundlag for aftaler med naboer. Ulemper skal opvejes med fordele, og der skal være fordele ved at være nabo til et VE-anlæg, uanset om det er med sol eller vind. Jeg synes at folk skal tilbydes andele af den energiproduktion, som de er naboer til, og lade det være udgangspunktet for forhandlingerne om hvor vindmøller skal stå.
31
Klima, miljø og energi
Vi skal have flere naturnationalparker.
Anette Jensen Smith uddyber:
Der er alt for lidt fri natur i Danmark, vi er faktisk det mest opdyrkede land i verden, bortset fra Bangladesh. Og vi skal have meget mere natur, for at passe på vores grundvand og havmiljø, for at vores truede arter ikke uddør, for at modstå klimaforandringer så godt som muligt og for at øge trivslen i samfundet. Intet er så godt for psyken, som at komme ud i naturen.
32
Udlændinge
Danmark skal udvise kriminelle udlændinge, selv om det bryder med konventionerne.
Anette Jensen Smith uddyber:
At udvise flere i strid med menneskerettighederne undergraver retsstaten og de internationale aftaler, Danmark selv har tilsluttet sig. Rettighederne beskytter alle – især minoriteter – når presset er størst. Hvis vi begynder at bøje reglerne af hensyn til stemninger og symbolpolitik, svækker vi både retssikkerheden, demokratiet og vores troværdighed som retssamfund. At udvise en udlænding for den samme forbrydelse som ville give en dansker en mere lempelig straf, er de facto differentieret strafudmåling, baseret på hvem man er og ikke på hvad man har gjort. Den slags hører til i apartheidstater og bananstater, ikke i et retssamfund. Vi har love og regler som tager højde for kriminalitet, vi har vores politi, dommere, retsinstanser som tilsammen udgør vores retssystem. Vi skal lade retssystemet gøre sit arbejde, og vi skal kunne stole på at der dømmes og strafudmåles efter samme ens standard for alle. Alt andet er ikke et retssamfund værdigt.
33
Udlændinge
Den stramme udlændingepolitik skal lempes.
Anette Jensen Smith uddyber:
Ja! lovgivningen rammer urimeligt hårdt – både flygtninge, indvandrere og helt almindelige danske familier. Mennesker, der søger asyl, mødes med mistillid og placeres på udrejsecentre under uværdige forhold. Mange i årevis i usikkerhed, fordi reglerne for ophold konstant strammes. Kravene er så rigide, at de direkte modarbejder integration. Uddannelse tæller fx ikke med i opholdskrav, hvilket tvinger unge til at arbejde i stedet for at uddanne sig. Der stilles store økonomiske krav. Selv danskere med en partner fra uden for EU bliver i praksis andenrangsborgere i deres eget land, fordi familiesammenføring ofte udvikler sig til en kamp på 15-20 år med tests, kontrol af holdninger og prøver, som mange danskere næppe selv ville kunne bestå. Reglerne rammer danskere, der har været udstationeret i flere år, som bliver straffet på deres pension, og børn – også adoptivbørn – rammes af opholdskrav, fordi de har boet uden for Danmark. Udlændingelovgivningen er ganske enkelt gået over gevind.
34
Udlændinge
Det skal være nemmere at få dansk statsborgerskab.
Anette Jensen Smith uddyber:
Jeg mener at vi som minimum skal genindføre indfødsretten, så alle der har bopæl i Danmark, når de fødes, automatisk opnår statsborgerskab. Vi kan ikke være bekendt at unge, når de bliver myndige, skal trækkes igennem Helvede på jord for at få lov til at blive der hvor de er født og er vokset op. Jeg mener heller ikke at det giver mening at mennesker der har boet her over halvdelen af deres liv, ikke kan opnå statsborgerskab. De er en del af samfundet, arbejder, betaler skat, bidrager til fællesskabet, men har ikke stemmeret til folketingsvalg. Det er ikke i orden. Ligeledes er det ikke i orden at en dansk statsborger der gifter sig med en fra udenfor EU, ikke kan få ro til at nyde tilværelsen, få børn og have et normalt liv, uden bekymringer om hvorvidt ægtefællen kan smides på porten til enhver tid. Når man er gift her og har stiftet familie her, så skal det også være opnåeligt at få statsborgerskab.
35
Ældre
Flere ældre må acceptere, at robotter og pårørende skal hjælpe med at pleje dem.
Anette Jensen Smith uddyber:
Jeg er tilhænger af tekniske løsninger, der hvor det giver mening. Diverse robothjælpere kan lette arbejdet for hjemmehjælperen, og kan derfor være ok. MEN den må aldrig erstatte den menneskelige kontakt, være endnu en metode til at spare på ældreplejen, eller give anledning til at reducere den tid der er til omsorg. Pårørende kan hjælpe i det omfang de kan, men hvis det bliver et udgangspunkt for plejen, vil det skabe ulighed til ulempe for dem som ingen familie har, eller som bor langt fra deres familie. Hvis to beboere med samme behov kan få forskellig hjælp alt efter familiesituation, bryder det med princippet om, at pleje skal gives efter behov – ikke efter hvor godt man er stillet, og undergraver vores velfærd. Der skal i stedet mere fokus på kvalitet og omsorg, så alle får samme gode pleje, værdighed og tryghed, uanset familiesituation.
36
Ældre
Ældrechecken bør forhøjes.
Anette Jensen Smith uddyber:
Ældrechecken (ligesom andre overførselsindkomster) er ikke fulgt med inflationen. Det øger uligheden i samfundet, hvilket ikke er hensigtsmæssigt. Det betyder, at mange pensionister reelt har færre penge til rådighed end tidligere. Samtidig er leveomkostningerne steget markant, især til bolig, mad og energi. Derfor er der et godt argument for, at ældrechecken bør sættes op, så den bedre matcher de faktiske udgifter og giver ældre mulighed for at leve et værdigt og aktivt liv. En højere ældrecheck kan også bidrage til, at flere ældre kan blive længere aktive i samfundet, deltage i sociale aktiviteter og købe sund mad, hvilket fremmer både sundhed og trivsel og modvirker ensomhed, som ofte er et problem blande ældre.
37
Uddannelse
Unge skal have mulighed for at tage en ungdomsuddannelse i nærheden af deres bopæl.
38
Uddannelse
Flere skal vælge en professionsuddannelse end en universitetsuddannelse.
Anette Jensen Smith uddyber:
Det vigtigste er, at unge frit kan vælge den uddannelse, der passer bedst til deres interesser og evner. Målet bør ikke være at presse flere i én bestemt retning, men at sikre, at alle uddannelsesveje bliver anerkendt og prioriteret ligeværdigt. På den måde kan samfundet få både dygtige akademikere og stærke fagprofessionelle.
39
Kultur og fritid
Staten bruger alt for mange penge på kultur i hovedstadsområdet i forhold til i resten af landet.
Anette Jensen Smith uddyber:
Ja, og det har været et vedvarende problem i dansk kulturpolitik. En stor del af statens støtte til kultur går til institutioner og projekter i hovedstadsområdet – teatre, museer, festivaler og kunstinstitutioner koncentreres i København og omegn. Det betyder, at borgere uden for hovedstadsområdet får langt mindre adgang til kultur og oplevelser, og at lokale talenter og projekter har sværere ved at få støtte og opmærksomhed. Samtidig mister mange lokalsamfund muligheden for at bruge kultur som drivkraft for fællesskab og udvikling. Kultur kan styrke trivsel, skabe sociale møder og understøtte lokale identiteter, men midlerne følger ofte ikke med uden for storbyen. Derfor bør staten arbejde for en mere balanceret fordeling, hvor kulturstøtte også prioriteres i provins og mindre byer. Det vil både gøre kunst og kultur mere tilgængelig for alle borgere og styrke lokale fællesskaber og talentudvikling i hele landet.
40
Kultur og fritid
Borgerne skal have større adgang end hidtil til skov og natur på privat jord.
Anette Jensen Smith uddyber:
Adgang til naturen har stor betydning for menneskers trivsel, sundhed og livskvalitet. Skov, strand og åbne landskaber giver mulighed for ro, bevægelse og naturoplevelser, som mange mennesker har brug for i en travl hverdag. Derfor er det vigtigt, at så mange som muligt har mulighed for at opleve naturen. Samtidig skal vi respektere ejendomsretten. Privat jord er netop privat, og lodsejere skal ikke opleve, at deres rettigheder eller drift bliver tilsidesat. Derfor bør løsningen først og fremmest være dialog, frivillige aftaler og incitamenter til at åbne mere natur for offentligheden, frem for generelle indgreb i ejendomsretten. Mange steder fungerer ordninger med stier og adgang allerede godt, når de sker i samarbejde med lodsejerne. Målet bør være at give flere mennesker adgang til naturen – uden at skabe unødige konflikter med dem, der ejer og passer landskabet.