Jeg ser ikke for mig, at vi skal nedlægge parkeringsanlæg og konvertere det til parker. Men vi skal forene det grønne med byens rum, eks. ved at plante mange flere træer og tænke grønt når der bygges nye "pladser". Eks. er mange af DSBs stationsforpladser meget stenbelagte og uden grønt.

De "billige" el-biler er ved at løse det. Danskerne skifter til el-bil i hobetal og den udvikling skal man sikre fortsætter ved at holde en lav eller ingen registreringsafgift på el-biler. Det har staten råd til. Vi skal også kigge på at de mest forurenende biler (benzin og diesel) bliver forbudt i byen. Derudover kan man eks. lave gratis erhvervsparkering i dagtimerne for varevogne m.v. på el, så man fremmer grøn varetransport.

God offentlig transport er afgørende for mobiliteten i København. Især til/fra de nye byområder, men også Brønshøj er vigtig at få en Metro til. Knudepunkter som eks. Hvidovre Hospital er også oplagt.

Lav roadpricing i stedet for. Lav god offentlig transport.

Jeg tænker vi har de P-pladser der er brug for, lad os udnytte dem, både de private og offentlige. Det har vist sig at p-kældre m.v. som kommunen lejer af private, står tomme, lad os starte med at bruge dem inden vi bygger flere, og slet ikke på bekostning af cykelstier m.v.

I den bedste af alle verdener var Metro, S-tog m.v. gratis, men vi har også brug for gode skoler, svømmehaller m.v., så derfor kan vi ikke bare gøre alt gratis. Selvom tingene er gratis, koster det jo alligevel noget. Vi skal i stedet sikre lave priser på offentlig transport, så det ikke er billigere at tage bilen. Skal man en familie på 4 personer rundt i byen, er det jo billigere at tage bilen. Det skal laves om.

Hvis man gør institutionerne gratis eksploderer boligpriserne i København og gør det endnu dyrere at bo i byen. Så hvad der forekommer som en besparelse ender med at koste middelklassen dyrt i bank- og boliglån. Derudover kan 800 Mio. kr. investeres i bedre folkeskoler og flere pædagoger. Det har København brug for.

København skal have blandede boligformer, ikke kun en slags boliger. 25% af boligerne bør være almene boliger og man bør fremskynde byggeriet af almene boliger, så man til en start lever op til at 25% af nybyg skal være alment. Derudover skal der opføres flere ejerboliger, så unge, familier og folk med en gennemsnitlig indkomst også har mulighed for at bo i ejerbolig. Det er forkert at markedet for ejerboliger kun er henvendt til de grupper der har en høj løn eller en stor formue med sig.

Processen omkring Lynetteholmen har ikke været køn, men vi har brug for klimasikringen og boligerne.

Jeg er kæmpe tilhænger af et røgfrit samfund, men måske knap så meget af at vi skal være et samfund der på den måde jagter folk i det offentlige rum. Sæt prisen endnu højere på rygning i stedet for og fortsæt oplysning til børn og unge.

Vi har Danmarks laveste kommuneskat. Bruger vi midlerne på bedre skoler, flere idrætsfaciliteter, udsatte borgere m.v. ser jeg ikke noget problem i at have skatten en lille smule. Men det er den klare forudsætning at øgede midler skal gå til at give bedre direkte velfærd.

Vi har i forvejen landets laveste kommuneskat, den behøver ikke være lavere.

I stedet for at sætte lønnen op, så kan det være i form at kompensation til arbejdsgivere m.v.

Skoleområdet som helhed, skal have meget mere opmærksomhed. Det er en falsk forudsætning at øget hjælp til udfordrede børn, vil ske på bekostning af øvrige elever, for Københavns Kommune har midlerne til at sikre færre børn i klassen og mindre skoler. Det til samtidig give mere plads til børn med udfordringer, som i dag drukner i kæmpeskoler og alt for store klasser. Man kan også overveje at øge samarbejdet med de efterhånden mange friskoler, hvor 20% af byens børn i dag går i skole. Friskolerne vil gerne tage et ansvar, hvis der følger økonomi med.

København har uden tvivl et efterslæb på varme hænder, men man kan også med fordel løsne det kommunale greb om institutionerne, så der bliver mere tid til børnene og mindre tid til bureaukrati.

Skolerne i København er ødelagt at kæmpe skoler og alt for store klasser. Der bør være maks. 2-3 spor pr. årgang på lokale nære folkeskoler. Derudover: - Mulighed for flere friskoler - Alle folkeskoler skal have egen lokal ledelse

Vi kommer ikke uden om velfærdsteknologi. Der er simpelthen ikke hænder nok til at løfte opgaven i ældreplejen. SoSu hjælperne har ikke råd til at bo I København og faget mangler hænder. I den bedste af alle verdener så fik alle ældre et besøg hver dag, men hvem skal gøre det? Så velfærdsteknologi er rettidig omhu.

I en sektor som ældrepleje er der formentlig altid plads til forbedringer ligesom der altid vil være enkeltstående kedelige sager. I København tror jeg kommunen med fordel kunne vise mere tillid til de lokale ledere af pleje hjemmene og hjemmeplejen og lade dem, i samarbejdet med personalet, skabe endnu bedre rammer for de ældre. Derudover skal ældre have flere muligheder for at vælge private/egne plejetilbud, da det også kan lette presset på den kommunale hjemmepleje.

Det er meget vigtigt med en god dialog med den borger har brug for ekstra hjælp i hjemmet, men moderne teknologi må ikke afvises som en mulighed i en branche hvor der er stor mangel på arbejdskraft.

Sjovt spørgsmål...hvis man sparer på forebyggelse, så vil man jo få brug for mere genoptræning m.v. Helt generelt bruger vi for lidt på forebyggende indsatser. Se bare i psykatrien som i årevis har været udsultet, med store samfundsomkostninger til følge, fordi samfundet ikke har forebygget psykiske sygdomme.

København lavede en af de første gågader, da man indrettede strøget som gågade i 1960'erne. Der er ingen vist utilfredse med i dag. Jeg er sikker på at flere steder i København, kunne drage nytte af lokale "Strøggader" til gavn for de lokale bydele.

I København har vi brug for begge ting. Der skal udlægges ny områder til erhverv og bolig (eks. Jernbanebyen eller Refshaleøen) og vi kan godt bygge højere (uden for de gamle bykerner som eks. København K og Christianshavn)

Vi har ikke plads til vindmøller i København, men vi har plads til solceller på tagene m.v. Det er helt ok at den strøm København har brug for, bliver produceret på havet eller uden for de kommunale grænser. Jeg er 120% tilhænger af grøn energi, men det kan være helt fint at strømmen ikke produceres i selve København. I stedet kan kommunen investere i grøn energiproduktion på resten af Sjælland/Danmark.

Som landets hovedstad skal København gå forrest på dette område. Og samtidig invitere danske virksomheder til at udvikle løsninger, der senere kan eksporteres.

Jeg ved ikke hvorfor mere vækst betyder mere pres på skoler og daginstitutioner? Hvis byen vækster er der også mere økonomi til at bygge gode skoler og daginstitutioner.

Hvis vi nedlægger grønne områder, så skal der være en ekstraordinær god grund til det. En storby har også brug for grønne områder, men det grønne kan også integreres mere i det eksisterende byrum eks. ved at plante flere træer, buske m.v. i stedet for sten og atter sten på byens pladser.

Jeg tror beslutninger med fordel kan blive truffet lidt tættere på hvor de skal udleves. I København kan man således give et større mandat til lokaludvalgene i bydelsrådene.

Ligesom København vil boykotte tech og software fra Amerikanske virksomheder, ligeså bør man overveje om varer fra Israelske varer skal boykottes. Palæstinenserne er et folk der lider, de skal kommunens indkøbspolitik afspejle. Men når det er sagt, så bør kommunen i øvrigt lokale varer i Danmark af hensyn til klimaaftryk, lokal beskæftigelse m.v.

Kunsten, kulturen, idrætten og foreningerne er det der samler Københavnerne. Der skal bruges flere midler på idrætsfaciliteter, musikskoler, teatre og et rigt og levende civilsamfund.

Nye borgere i landet og i København, udgør allerede en kæmpe resurse og kan gøre det endnu mere hvis vi kan finde ud af at bruge dem og byde dem ordentlig velkommen til Danmark og til København.