Debatten om Odenses nye vandkulturhus kører

- for ikke at sige fosser derudaf. Politikere, erhvervsfolk og private bidrager næsten dagligt med indlæg i denne sag, som er godt på vej til at blive en udvandet affære. Nogle af politikerne, "de kolde", har hele tiden været modstandere af huset og sagt utvetydigt nej. Nu skruer de sig momentant op på kogepunktshøjde, mest for bare at gentage sig selv: "Vi har altid været imod det hus, og det bli'r vi ved med!" Andre folkevalgte, "de lunkne", har egentlig forlængst sagt ja til projektet, men nu fået småkolde svømmefødder. Så når de undtagelsesvis og kun meget nødigt udtaler sig, er det i henholdende vendinger og med undvigemanøvrer af den slags, der efterlader os i tvivl om, hvad de egentlig mener. Ikke mærkeligt at direktøren for Lokale- og Anlægsfonden, som skyder 25 millioner i projektet, begynder at gå lidt sukkerkold. Er det mon bare opinionsrytteri i en muslingeskal? "Vi ser lige, hvilken vej strømmen går. Rammer vi forkert, risikerer vi at miste stemmer ved næste valg ...". Faktisk er kun "de varme", oprindelige fortalere for projektet stadig klare i spyttet og holder, i hvert fald indtil videre, fast i beslutningen om at opføre huset. Imens butterflyer forskellige erhvervsfolk sig ind i debatten med en kaskade af bud på, hvilke andre områder man i stedet kunne kaste 200 millioner gode Elsam-kroner efter. Forslagene er så mange og så forskelligartede og somme tider så helt ude af demokratisk kontekst, at kong Neptun må sig forbarme og Arkimedes tabe andet end vægt. Helt ude i yderste svømmebane vokser koret af røster fra almindelige borgere, som bliver tiltagende bekymrede for, hvorvidt projektet mon er ordentligt gennemtænkt eller hænger sammen økonomisk. Og dem kan jeg godt forstå. Ikke fordi min egen holdning går imod et vandkulturhus. Personligt vil jeg elske sådan et sted og benytte det flittigt. Jeg tror også, at en facilitet af den kaliber ud over at være til glæde for en hel masse borgere, også vil have betydning for den generelle investeringslyst på havnen og dermed for hele udviklingen af det område, hvor jeg har min daglige gang. Så af egoistiske grunde krydser jeg fingre for, at vi har råd til sådan et dejligt sted, hvor motion, sjov, leg og velvære forenes. Mest vil jeg bare gerne have, at vi i Odense får nogle flere hektoliter vand at svømme i, for det har vi hårdt brug for. Det ved alle, som har besøgt en af vores svømmehaller tidligt om morgenen, hvor pladsen i de eksisterende bassiner er så trang, at hver svømmetur sker i overhængende fare for selv at blive skadet eller komme til at baske en medsvømmer til invalid. At finde ud af, hvad vi har råd til, vil jeg til gengæld overlade til de politikere, jeg har været med til at placere dér, hvor de er. Det vil jeg gøre i håb om, at de meget snart holder op med at træde vande og begynder at spytte mudderet ud af mundhulen. At de i stedet for at opføre sig som små bløde badedyr puster sig op til at tage noget, der ligner en beslutning. Det er ret beset det, vi har valgt dem til. Og vil de have flere temperaturmålinger blandt borgerne, før den beslutning kan/tør tages, har jeg et forslag: Vis os, hvad det helt præcist er, vandkulturhuset skal rumme. Offentliggør nogle tegninger/skitser/beskrivelser af projektet, så vi kan se, hvad det er, vi forholder os til. Jeg er sikker på, denne avis gerne vil bringe dem. I forbindelse med vandkulturhuset er der uafklarede udgifter. Ja! Det er der tit i store projekter. Men så få dem dog afklaret og lad os komme videre. På havnen, eller på Klosterbakken, eller hvor vi nu skal hen. Jeg siger ja tak til mere svømmevand under tag. Og vent ikke for længe, please. Ideer, der basker rundt i dyndede dødvande har det - ligesom mennesker med mudder i munden - med at gå til bunds og lide en langsom druknedød.