Brandsikkerheden på 21 plejehjem og botilbud i Odense Kommune lever ikke op til gældende lovgivning, og det skal nu bringes i orden.
Odense Kommune fik i maj brev fra boligministeren med anmodning om at få styr på brandsikkerheden inden årets udgang.
En gennemgang af brandsikkerheden på kommunens plejecentre og bosteder har vist, at det halter i 21 bygninger - heraf er 14 ejet af Odense Kommune, 5 af almene boligselskaber og 2 er selvejende institutioner.
Arbejdet med at lovliggøre brandforholdene har været i gang i flere år, men forskellige forhold - blandt andet coronakrisen - har forsinket processen, fortæller Henrik Littau-Jensen, der er afdelingsleder i Drift og Anlæg i By- og Kulturforvaltningen.
- Vi må nok erkende, at vi er lidt sent på den af forskellige årsager. Vi har godt vidst, at det her var på vej, og var også i gang med arbejdet, da coronakrisen ramte. På det tidspunkt kunne vi ikke komme ind på plejecentrene og bostederne, og det har selvfølgelig forsinket os, forklarer Henrik Littau-Jensen, der også fortæller, at Odense Kommune i forvejen havde bedt om udsættelse på lovliggørelsen.
Odense Kommune har nu bedt Boligministeriet om endnu en udsættelse, så man har et halvt år ekstra til at få det hele i orden. Allerede tirsdag i denne uge modtog kommunen svar fra ministeriet, der har noteret sig kommunens tidsplan.
Brandsikkerheden er stadig ok
Det er en præcisering af loven om brandsikkerhed på plejecentre og bosteder, som kommunen fik besked om i 2012, der er årsagen til, at der nu skal ske ændringer i 21 bygninger.
Henrik Littau-Jensen, afdelingsleder i Drift- og Anlæg i Odense KommuneVi må nok erkende, at vi er lidt sent på den af forskellige årsager. Vi har godt vidst, at det her var på vej, og var også i gang med arbejdet, da coronakrisen ramte.
Præciseringen handler blandt andet om, hvordan man inddeler eksempelvis et plejehjem i flere etager i sektioner, og hvordan man herefter opmåler arealet. Er et bosted eller plejecenter tilstrækkeligt stort følger nye krav om eksempelvis sprinkleranlæg.
Henrik Littau-Jensen er dog ikke bekymret for brandsikkerheden på byens plejecentre og bosteder, som de er nu. Sikkerheden blev de fleste steder højnet væsentligt imellem 2016 og 2018, hvor mange fik de såkaldte automatiske brandalarmanlæg (ABA-anlæg).
- Alle bygninger har jo forskellige foranstaltninger, som sikrer beboerne. Der er ingen uden brandsikring, og ABA-anlæggene er en stor forhøjelse af sikkerheden. De betyder at, brandvæsnet får automatisk besked om brand, og de har en responstid på et minut her i Odense. Det går hurtigt, siger Henrik Littau-Jensen.
Tre millioner i første omgang
By- og Kulturforvaltningen har i første omgang bedt byrådet bevillige tre millioner kroner, så man omgående kan komme i gang med arbejdet med at lovliggøre forholdene og blandt andet installere et ABA-anlæg på et plejecenter, der endnu ikke har et. Men regningen risikere at løbet op i et noget større millionbeløb, inden forholdene er i orden på alle plejecentre og bosteder.
Et bud på prisen ved det, forvaltningen kalder worst case scenario, er 56 millioner kroner, men det er endnu ikke klarlagt, hvad prisen bliver, eller hvor stor en del kommunen skal betale, og hvor meget boligselskaber og selvejende institutioner selv skal stå for.
En anden joker i forhold til prisen er, hvordan det hele rent teknisk skal udføres. Ikke alle plejehjem skal eksempelvis have sprinkleranlæg og der mangler en analyse af, hvor besværligt, det bliver at installere anlæggene på de enkelte plejecentre.
Nogle steder bliver det desuden nødvendigt at genhuse beboere - helst på samme matrikel, og det kan forlænge processen.
- Det skal selvfølgelig gøres så skånsomt som muligt, og vi har en direkte linje til folkene i Ældre- og Handicapforvaltningen, som har forstand på det, siger Henrik Littau-Jensen.
Efter sommerferien vil forvaltningen fremlægge en mere detaljeret plan for arbejdet på de øvrige plejecentre og have en præcis ide om omkostningerne.
