Annonce
Erhverv

Tietgenbyen: Målet er nået efter langsom start

Salget af grund i Tietgenbyen er gået meget op og ned i de seneste 15 år.

Tietgenbyen fik en meget langsom start som Odenses store, nye erhvervsområde. Men det nåede faktisk målet om at sælge 100 hektar på i løbet af de første 12 år.

Annonce

"Vi støtter op omkring et erhvervsområde i Odense SØ. Kommunen har med sin anlægsinvestering i området fundet et mindre guldæg, som vi i Socialdemokratiet gerne deltager i udrugningen af."

Sådan faldt borgmester Anker Boyes (S) ord ifølge avisarkiverne ved kommunens indledende budgetforhandlinger i efteråret 1999. Ikke mange måneder før havde byrådet besluttet at afsætte de første millioner til såkaldt byggemodning af det område, som senere skulle få navnet Tietgenbyen.

- Og det var da også på høje tid, at vi fik lavet et industriområde, der kunne tiltrække nye virksomheder. Sådan husker jeg min reaktion, siger i dag 78-årige Kurt Keilberg, som dengang var formand for Odense Erhvervsråd.

Anker Boyes guldæg skulle imidlertid vise sig at tage længere tid at ruge ud til flyvefærdig end først antaget.

Allan Tolstrup har været med, siden Tietgenbyen blot var en samling bare marker.
Annonce

Afgørende for fremtiden

Gennem flere år havde Kurt Keilberg og Odenses øvrige erhvervsliv rykket kommunen for at få etableret et erhvervsområde tæt på motorvejen.

Alt for længe havde Odense tabt kampen om nye virksomheder til sine nabokommuner, som længe havde kunnet tilbyde virksomheder at bo langs den attraktive fynske motorvej, lød argumentet.

- Der er mange kommuner, som har været langt mere vakse end Odense Kommune, når det kommer til erhvervsudvikling. Det er blandt andet derfor, Trekantområdet er kommet så langt foran, siger den tidligere erhvervsrådsformand Kurt Keilberg, som dog samtidig tilføjer:

- Men nu er vi ved at komme med. Og det skulle vi også. For hvis ikke Odense ligger godt, så ved jeg ikke, hvad der gør.

Nogenlunde samme opfattelse af situationen i årene op til etableringen af Tietgenbyen har Allan Tolstrup. Han er fuldmægtig i By- og Kulturforvaltningen og har i alle årene været med på holdet, der skulle sørge for salget er erhvervsgrundene i Tietgenbyen.

- Erhvervsområderne ved Holkebjergvej og Hvidkjærvej mellem Odense og Bellinge og områderne ved Teknikvej og Energivej var så småt begyndt at være solgt ud, så der var ved et være behov for nye erhvervsområder i Odense, fortæller Allan Tolstrup.

Men der skulle alligevel gå år, før der for alvor kom skub i salget derude i Tietgenbyen.

Annonce

Guldæg fik sløv start

I 1999 og 2000 blev der kun solgt i alt syv hektar i erhvervsområdet med det samlede areal på 270 hektar. 280, tæller man vejene med.

Rygtet vil vide, at man rystede lidt på hovedet af projektet, som tilsyneladende havde svært ved at blive til mere end bare en samling bare marker.

Men i 2001 fik en række pladskrævende virksomheder endelig øjnene op for området.

- Det år solgte vi med kun seks handler 25 hektar. Danske Fragtmænd alene købte næsten 13 hektar, mens Era Transport købte fire, fortæller Allan Tolstrup.

Men så var det som om, købelysten igen ebbede ud. Værst gik det i 2013.

- I -13 solgte vi ikke så meget som en kvadratmeter. Det skal ikke være nogen hemmelighed. Men ejendomsmarkedet var generelt hårdt ramt i den periode. Bankerne var gode til at holde på pengene i de år, siger Allan Tolstrup.

Måske lige med undtagelse af 2008, hvor ejendomsselskaberne Boka og HD ejendomme, som i dag lejer ud til en række virksomheder i området, bidrog til, at salget med 30 hektar det år har rekorden til dato.

Annonce

Cirka 126 virksomheder

Men blev Tietgenbyen så det guldæg, som Anker Boye spåede den dag i efteråret 1999? Området er i hvert fald godt på vej. I løbet af årene har Odense Kommune solgt i alt 110 hektar, hvilket har betydet en indtægt på 151 millioner kroner. Og ifølge erhvervssitet biq.dk er der i dag registreret 126 virksomheder i området, produktionsenheder medtalt.

- Der har aldrig været noget officielt salgsmål. Men internt havde vi et mål om at sælge 100 hektar i løbet af de første tolv år, og det har vi nået, siger Allan Tolberg.

Men en spadseretur ned ad Tietgenbyens knap så attraktive veje - dem der ikke lige ligger i første parket til motorvejen, hvor der længe har været udsolgt - vidner om, at der stadig er plads til nye virksomheder.

Der er anlagt veje, cykelstier og plantet træer. Men uden for vejenes asfalt finder man stadig under sneen denne fredag formiddag i februar cirka 80 hektar byggeklar bar mark, som endnu venter på beton, lastbiler, glasfacader og åbne kontormiljøer.

Annonce

Drej tre gange

Tietgenbyen er dog blandt de mere populære erhvervsområder. Det kommer man ikke udenom. Det mærker man også i nogle af Odenses øvrige erhvervsområder, ligesom der findes flere eksempler på, at virksomheder har forladt fynske landkommuner til fordel for Tietgenbyen.

- Vi kan mærke det på salget i vores øvrige erhvervsområder i Odense. Efter åbningen af Tietgenbyen er det primært her, virksomhederne vil bo, siger Allan Tolstrup.

Den nære adgang til både motorvejen og Odense by er den mest oplagte forklaring.

- Folk, der arbejder med transport tæller jo, hvor mange gange, de skal dreje, før de kommer på motorvej. Det fortalte Preben Greibe, tidligere direktør hos Fragtcentralen, mig, da vi handlede med dem. Beliggenhed er afgørende for mange af dem, der bor herude, fortæller Allan Tolstrup.

I så fald har virksomhederne i Tietgenbyen valgt det rigtige sted.

Holder man i den rigtige ende af erhvervsområdets "hovedgade" C. F. Tietgensallé, skal man faktisk kun dreje to gange, før man rammer den fynske motorvej i vestgående retning.

Skal man østpå, skal man hive i rattet hele tre gange.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Fynsk professor støtter nye mundbindskrav: - Men vi ved ikke helt, hvor meget det hjælper

Danmark

Krav, undtagelser og straf: Her er alt, du bør vide om reglerne om mundbind

Fyn

Der er mundbind nok: Dagligvarebutikker i Odense er klar til nye restriktioner

Annonce