Annonce
Kultur

Tidligere Jehovas Vidne: - Vi var arbejderbier, og det var religionen, der var dronningen

Frygten for udstødelse fra Jehovas Vidner var en konstant frygt igennem alle Marias teenageår. Foto: Michael Bager
Maria blev født ind i Jehovas Vidner. Fra sine tidlige teenageår levede hun et dobbeltliv med konstant frygt for udstødelse. Frygten for at miste netværk og familie havde nær kostet hende livet, men som 21-årig tog hun springet og lagde livet i Jehovas Vidner bag sig.

Kilden i denne artikel medvirker under det opdigtede navn Maria. Redaktionen er bekendt med kildens sande identitet.

Fyn/Jylland: Året er 1975, og verden over er medlemmer af Jehovas Vidner begyndt at forberede sig på ødelæggelse. Harmagedon - den endegyldige, verdensomspændende krig mellem menneskevældet og Gud - vil udspille sig i år, siger de. Alle, der forkaster eller modsætter sig Jehova, vil dø.

Maria er ni år gammel. Fra sine yngste barndomsår har hun fået at vide, at hun skal tage sig i agt for Jehovas vrede. Hun har fået at vide, at han altid holder øje. Holder øje med, om man husker at bede bøn. Om man er en god forkynder, og om man lever troligt efter Bibelens ord.

I år føler Maria frygt. Hvad skal der ske, når Harmagedon bryder ud? Hun har set illustrationer i Jehovas Vidners mange bøger; billeder af død og ødelæggelse, når Jesus med sin himmelske hær besejrer Jehovas fjender.

Og hvad sker der efter? Menigheden og Marias forældre har lært hende, at alle, der er gode Jehovas Vidner, vil leve videre efter Harmagedon. Den ødelagte jord vil blive genopbygget til paradis, løver vil spise græs, menneskeheden leve i harmoni og 144.000 mennesker regere i himlen med Jesus som deres konge.

Men Harmagedon sker aldrig. Da året rinder ud, må Jehovas Vidner sande, at forudsigelsen om de sidste dage ikke er rigtig. I stedet vender de tilbage til et liv i venten. Harmagedon vil komme; det er kun et spørgsmål om tid. Snart vil alle, der ikke følger Jehova, dø.

Annonce

Jehovas mange øjne

Jehovas Vidners forudsigelse af Harmagedon for 46 år siden var kun ét af de mange tilfælde i livet, hvor Maria følte frygt.

Som hun blev ældre, blev hun kun mere bevidst om, at uanset hvad hun foretog sig, holdt Jehova altid øje. Igennem hendes tanker, hendes forældre, andre Jehovas Vidner og de ældste - de mandlige ledere af menigheden.


Jeg havde nogle meget forkvaklede tanker om verden. Jeg drømte tit, at jeg var et forbyttet barn. At mine rigtige forældre ville komme og redde mig ud af min situation. I mange år tænkte jeg, at verden ikke var virkelig. At jeg var med i en film - at jeg var et eksperiment. Jeg frygtede hele tiden at gøre noget forkert, og truslen var, at jeg ville miste hele mit netværk. Det blev jeg mindet om konstant.

Maria, tidligere Jehovas Vidne


Som Jehovas Vidne skulle Maria rette ind efter stringente retningslinjer for at undgå udstødelse og Harmagedon. Vigtigst af alt var, at hun viede sit liv til at forkynde Jehovas ord for verdslige og deltog aktivt til ugentlige møder i rigssalen. Fødselsdage måtte hun ikke fejre, det var ikke muligt at tage en lang uddannelse, og Jehovas Vidners tekster skulle hun indstudere som lektier. Alt det holdt Jehovas mange blikke altid øje med, om hun gjorde.

- Vi var arbejderbier, og det var religionen, der var dronningen. Først og fremmest var man et af Jehovas Vidner - det var den identitet, man havde. Jehova kom altid først, og man var del af en større helhed, hvor man arbejdede for Jehova. Alt, man skulle være som menneske, var tilrettelagt - hvordan man så ud, hvordan man talte og hvad man lavede, blev der holdt øje med.

Jehovas vrede og udstødelsen fra familien blev for alvor en underliggende fare i Marias liv, da hun som 13-årig begyndte at leve med et ben i hver lejr, forklarer hun. Halvt som Jehovas Vidne, halvt i den verdslige verden.

Annonce

Dåb, ungdom og dødssynder

Da Maria nåede teenageårene, strammede overvågningen af hende til. Hun måtte ikke tage til fester med sine klassekammerater, skulle undgå at bruge tid med de verdslige omkring sig, og måtte for alt i verden ikke være i enrum med en person af det modsatte køn.

Hun var nået en alder, hvor hun skulle begynde at forholde sig til, at hun skulle døbes. Snart skulle hun indgå en pagt, hvor hun for alvor ville træde ind for Jehova. En pagt, der betød, at Jehovas vrede ville blive værre, og som kunne resultere i en offentlig irettesættelse fra de ældste, hvis hun syndede.

- Man får en offentlig irettesættelse, hvis man begår en såkaldt uret handling over for Jehova; hvis man begår en af dødssynderne (sex før ægteskab, homoseksualitet, utroskab, fuldskab eller rygning, red.) Man kommer for et dømmende udvalg, hvis man bliver taget i at begå en af synderne, og alle ved, man har gjort noget forkert. Sladderen går.

Serie: Når religion gør ondt

I nogle kulturer er religion så fasttømret en del af det at være menneske, at det næsten er utænkeligt at kunne eksistere foruden. Religion er for mange mennesker ikke kun en vejledning, til hvordan de kan leve, men en så integreret del af deres kulturelle og menneskelige identitet, at religionen bliver til en række dogmer, der dikterer, hvordan de skal leve.

I serien "De frafaldne - Når religion gør ondt" undersøger Fyens Stiftstidende konsekvenserne ved negativ social kontrol i religion og forsøger at nuancere debatten om og udvide den generelle forståelse af religion, social kontrol samt parallelsamfund- og kulturer i Danmark.

Lørdag kan du læse om Sareh Kongstad, der levede syv år i Iran i et tvangsægteskab baseret på negativ social kontrol.

Søndag fortæller Maria om sine oplevelser med negativ social kontrol og den turbulente overgang fra tro til eftertro i Jehovas Vidner.

Mandag uddyber religionsforsker Tim Jensen begreberne religion og kultur, og hvordan negativ social kontrol opstår i religiøse miljøer.

Maria begyndte at bruge mere tid i den verdslige verden, som hun blev ældre. Hun fik venner, der ikke var Jehovas Vidner, og nysgerrigheden på livet på den anden side af troen begyndte at vokse. Hun sneg sig med til fester med sine venner, røg cigaretter og drak alkohol i smug.

Livet på den anden side af troen var spændende; men sammen med fascinationen voksede frygten og den dårlige samvittighed. Maria følte sig på intet tidspunkt i tvivl om, at historierne, hun blev fortalt om Jehovas vrede over verdslige, var sande. Hun følte altid, at hun skulle tage sig sammen og blive et ordentligt Jehovas Vidne - men hun kunne ikke. Hun levede i stedet et dobbeltliv.

Annonce

Cigaretter i byen

Næsten lige så ofte, som Maria hørte om Jehova, hørte hun om Satan. Englen, der vendte Jehova ryggen, og som styrer jorden og lader menneskeheden leve i synd, indtil Harmagedon bryder ud. Der gik vandrehistorier om en kvinde, der døde, efter hun havde bedt ånderne om at få Satan at se - og om Satans dæmoner, der levede i rockmusik og popkultur.

Maria troede på historierne. Hun vidste, at den verdslige verden og menneskene i den var onde, selv om hun selv var begyndt at leve i den. En oplevelse af at stå imellem to verdener, der skabte en stor indre konflikt i Maria.

- Jeg havde nogle meget forkvaklede tanker om verden. Jeg drømte tit, at jeg var et forbyttet barn. At mine rigtige forældre ville komme og redde mig ud af min situation. I mange år tænkte jeg, at verden ikke var virkelig. At jeg var med i en film - at jeg var et eksperiment. Jeg frygtede hele tiden at gøre noget forkert, og truslen var, at jeg ville miste hele mit netværk. Det blev jeg mindet om konstant.

Alligevel fortsatte Maria sit dobbeltliv, efter hun flyttede hjemmefra som 19-årig. Hun mødte op til møderne i rigssalen, indleverede ugentlige rapporter om hvor mange timer, hun havde forkyndt ved døre, og levede samtidig et frit ungdomsliv i den verdslige verden.

Men en dag blev hun opdaget. Et andet medlem af menigheden havde set hende ryge en cigaret på et værtshus og meldte det til menigheden. En bølge af panik skyllede ind over Maria. Hun fik en indkaldelse til et møde med de ældste. Hun skulle fortælle alt, hvad hun havde gjort - forklare hvorfor, og angre sine synder. Nu risikerede hun at blive udstødt.

Annonce

Livet i den anden verden

Maria fortæller, at hun overvejede at tage sit eget liv den dag, hendes urette handling resulterede i et møde med de ældste. Også anden gang, det skete.

Konsekvenserne ved at blive taget i synde inden for Jehovas Vidner var næsten ubærlige for hende, selv om den eneste synd, hun reelt havde begået, var at ville leve et liv som andre unge på hendes egen alder.

Det er i dag mere end 30 år siden, Maria forlod Jehovas Vidner som 21-årig. Efter en række tumultariske år med overvågning i overgangen fra den ene verden til den anden, besluttede hun sig for at flytte fra Jylland til Fyn. På Fyn følte hun sig som en fugl sluppet ud af et bur, forklarer hun. Der var ingen fra Jehovas Vidner, der kendte hende, og hun kunne leve med en frihed fra negativ social kontrol, som hun ikke havde kunnet finde, hvis hun var blevet i Jylland.

Men overgangen til friheden var ikke let. Sådan er det ofte for Jehovas Vidner, der falder fra, forklarer Maria; de er naive, og de er ikke rustet til at takle livet i den verdslige verden. Mange ender i situationer, de ikke kan styre - og i værst tænkelige fald ender nogle frafaldne med at tage deres eget liv på grund af de store omvæltninger.

- Når man melder sig ud af noget, der er så sort og hvidt som Jehovas Vidner, skal man finde sine egne grænser som menneske. Det er utrolig svært, når man er voksen, fordi man først der skal til at finde ud af, hvad ens egne holdninger egentlig er. Man ved ingenting om, hvad der foregår i samfundet, og man er meget nem at manipulere med, fordi man er vant til at følge reglerne i Jehovas Vidner, forklarer Maria og fortsætter.

- Rigtig mange falder fra og lever med virkelig dårlig samvittighed. Man får dårlig samvittighed over for sin familie, som man ikke må se, og over for Jehova, samtidig med, at man skal lære at navigere i en anden verden - både socialt, politisk og i samfundet. Det er der nogen, der knækker nakken på.

Derfor understreger Maria vigtigheden af, at man søger hjælp hos andre frafaldne eller støtteforeninger, hvis man går med tanker om at melde sig ud. Man er aldrig alene med sine følelser og oplevelser, og man er aldrig så anderledes som frafalden, at man ikke kan falde til i et liv uden for religion, afslutter hun.

Foreningen Eftertro hjælper med tvivl på tro

Går man med tvivl på eller tanker om at forlade sin tro, kan man rette henvendelse til foreningen Eftertro.

Eftertro er et netværk af frivillige, der har kendskab til både religion, tvivl og negativ social kontrol. 

Eftertro tilbyder vejledning og kaffemøder med frafaldne med personlige erfaringer i overgangen fra troen til livet efter troen.

Eftertro kan kontaktes på telefon 53 83 71 63 eller igennem foreningens hjemmeside eftertro.dk

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Coronavirus

Vil du alligevel have AstraZeneca-stik? Regeringen vil se om droppet vaccine kan tilbydes danske borgere

Annonce