Annonce
Fyn

Storebæltsbroen kan igen blive malket for penge: Fynsk Erhverv, borgmester og brokomité sender appel til minister

Formand for Storebæltskomitéen Jesper E. Møller kæmper for, at der ikke igen trækkes penge ud af Storebæltsbroen. Foto: Robert Wengler
Storebæltsbroen skal ikke igen ende som malkeko, når politikerne på Christiansborg nu skal finde masser af milliarder til trafikinvesteringer, lyder opfordringen til transportminister Benny Engelbrecht.

Skal bilisterne på Storebæltsbroen igen være med til at betale en del af regningen for de næste ti års investeringer i nye veje, togskinnner og infrastruktur i Danmark? Det er et af de store spørgsmål, når forhandlingerne om en ny langsigtet infrastrukturplan nu skydes i gang på Christiansborg.

Denne gang med vagtsomme øjne fra Fyn.

- Vi følger nøje med. Storebæltsbroen må ikke igen ende som malkeko. Det er ikke rimeligt, at broafgiften skal bruges til formål, der intet har med Storebæltsbroen at gøre, siger borgmester i Nyborg Kommune, Kenneth Muhs (V).


Storebæltsbroen må ikke igen ende som malkeko.

Borgmester Kenneth Muhs (V)


Første gang, at politikerne valgte at tage penge fra brokassen, var det seneste store infrastrukturforlig i 2009, hvor bilisterne på Storebælt via broafgiften bidrog med ni milliarder til investeringer overalt i Danmark. Det skete uden den store offentlige bevågenhed. Siden er bropenge blevet brugt til den nuværende udvidelse af Fynske Motorvej, men også til formål, der intet har med trafik at gøre.

- Det er urimeligt. En god økonomi i broen skal enten bruges til at få sat taksterne ned eller få afviklet gælden meget hurtigt, så det derefter kan blive langt billigere at køre over broen. Det vil have stor betydning for udviklingen på begge sider af broen. Se bare på væksten i Trekantområdet, hvor det er gratis at køre over Lillebæltsbroen, siger Kenneth Muhs.

Annonce

En særbeskatning

Også det fynske erhvervsliv har øjnene stift rettet mod de kommende trafikforhandlinger og brotaksten. Direktør i Fynsk Erhverv Jytte Reinholdt mener, at betalingen på Storebælt udelukkende skal bruges til at dække udgifter på broen.

- Alt andet er en særbeskatning, der skaber en usund dynamik og hæmmer mobiliteten og samhandlen mellem Øst- og Vestdanmark. Så det er en national barriere, der også rammer hårdt på Fyn. Det gælder for eksempel adgangen til arbejdskraft. Hele turistbranchen, der lige nu er i knæ, vil have stor glæde af lavere takster på broen, siger hun.

Men det er jo i høj grad erhvervslivet, der presser på overalt i Danmark for at få udvidet veje og anlagt nye. Hvor skal pengene så komme fra?

- Infrastruktur er en opgave for fællesskabet, svarer direktøren i Fynsk Erhverv.

Malkebroen på Storebælt

  1. Storebæltsbroen fra 1998 kostede 21,4 milliarder. Den blev finansieret via lån, der skulle betales af brugerne af broen. Trafikken over broen er vokset næsten år for år og i stedet for at lade betalingen for at køre over broen kun gå til afviklingen af gælden, har Folketinget haft et godt øje til brokassen.
  2. I 2009 indgik VK-regeringen sammen med S, DF, SF, R og LA den store langsigtede infrastrukturaftale ”En grøn transportpolitik”, hvor der blev afsat 94 milliarder til et løft af den kollektive trafik og anlæg af nye veje m.v. Den aftale, der nu skal følges op af en ny tiårsplan. Pengene i 2009 blev primært fundet via de almindelige skatteindtægter, men for første gang blev bilisternes betaling på Storebæltsbroen også brugt som finansieringskilde. I alt ni milliarder blev trukket ud af broen ved at forlænge gældsafviklingen med 5-6 år.
  3. Efter Fyens Stifstidendes kampagne ”Broafgift nej tak” blev i 2015 vedtaget en rabat på 40 procent for pendlere på Storebælt, og i 2017 blev det fulgt op af yderlige en rabat til pendlerne og en takstnedsættelse på 25 procent for alle brugere af broen. Dog sådan, at taksten i første omgang er sat ned med 15 procent, og den fulde nedsættelse på 25 procent slår først igennem i 2023, når den igangværende udvidelse af Fynske Motorvej er slut. Samtidig valgte Folketinget igen at tage penge op af brokassen. Denne gang 2,4 milliarder til netop udvidelsen af motorvejen og igen blev gældsafviklingen  på broen forlænget.
  4. Før valget i 2019 indgik V,K, LA-regeringen en aftale med DF om investeringer i infrastruktur frem til 2030 for i alt 110 milliarder. Aftalen er dog aldrig udmøntet efter regeringsskiftet, og nu indkalder transportminister Benny Engelbrecht (S) alle partier til forhandlinger. I de borgerlige partiers plan fra 2019 skulle Storebæltsbroen bidrage med 7,9 milliarder, og som noget nyt lød forslaget også på at trække 5,8 milliarder ud af Øresundsbroen.
  5. I den annullerede borgerlige aftale fra 2019 slog partierne fast, at taksterne på Storebælt ikke ville blive sat yderlige ned af hensyn til indtjeningsgrundlaget for den kommende Femernforbindelse og en brugerbetalt Kattegatforbindelse.

Jesper E. Møller er formand for den nationale Storebæltskomité, der arbejder for lavere takster på Storebæltsbroen. Også han har et skarpt øje på forhandlingerne på Christiansborg.

- Vi skal gøre alt for, at der ikke igen trækkes penge ud af broen. Det er en skævvridning af Danmark, når det lige præcis er trafikanterne på Storebælt, der skal bidrage til at betale for infrastruktur andre steder i landet, påpeger Jesper E. Møller, der selv bor på Frederiksberg og  arbejder i en række professionelle bestyrelser.

Annonce

Femern og Kattegat

Ét af argumenterne for at holde brotaksten oppe på Storebælt er hensynet til at få nok trafik på den kommende Femernforbindelse og en mulig Kattegatbro.

- Men kan en Kattegatbro ikke økonomisk hænge sammen uden kunstigt høje priser på Storebæltsbroen, skal den ikke bygges, mener Jesper E. Møller.

Han fortæller, at Storebæltskomitéen er i løbende dialog med transportminister Benny Engelbrecht.

Kun på ét enkelt område åbner formanden for Storebæltskomitéen for, at der kan tages penge op af brokassen til den kommende infrastrukturplan.

- Det kan være til en vejudvidelse lige på den anden side af broen til Slagelse, siger han.

På samme måde nævner Nyborg-borgmesteren muligheden for bropenge til et støjværn ved motorvejen ved Nyborg.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Coronavirus

Rejsevejledninger bliver lempet - men ferierejser frarådes

Kerteminde For abonnenter

Ejer af sportsbar peger på problemer ved nye restriktioner - vil ikke være en sur kælling: - Jeg synes, det er fuldstændig hul i hovedet

Annonce