Annonce
Odense

Skolestart: Eleverne vælter ind til Odense International School

Rektor Johanne Skaanes-Allo foran Odense International School, som holder til i forbindelse med Henriette Hørlücks Skole i den tidligere Badstuen. Når eleverne onsdag vender tilbage til et nyt skoleår, er OIS vokset til 180 elever. Foto: Nils Svalebøg

På otte år er Odense International School vokset fra 8 til 180 elever. En vækst, der både kommer fra Odense, udlandet - og København.

Byens internationale privatskole vokser med raketfart. Det var planen, at Odense International School (OIS) skulle have været 10 år om at gå fra nul elever til en fyldt skole, men allerede nu to år før tid er målsætningen opfyldt.

Og når skolens rektor Johanne Skaanes-Allo på onsdag kan byde velkommen til et nyt skoleår, møder 180 elever op, og dermed er der stort set fuldt hus på næsten alle 11 klassetrin.

- Det betyder ikke, at der er lukket for tilgang. Der er omkring 20 elever i klassen, men vi ser fleksibelt på det, da vi gerne vil have klasser med en mangfoldig og kønsmæssig ligevægt. Desuden regner vi ikke med, at skolens vækst har toppet endnu, og jeg kan sagtens se, at vi inden længe skal finde mere plads at brede os på, selv om vi også tog ekstra lokaler i Slotsgade i brug sidste sommer, siger hun.

Annonce

Fordi der ikke længere er plads på de internationale skoler i København, oplever vi, at forældre vælger at bosætte sig i Odense og sætte børnene i skole her for selv at pendle til arbejde.

[i]Johanne Skaanes-Allo, rektor, Odense International School[/i]

OIS

Odense International School blev i 2011 åbnet som en selvstændig del af Henriette Hørlücks Skole.Første år var der otte elever, i dag er der 180, og skolen har bredt sig fra lokalerne i den tidligere Badstuen til de forhenværende VUC-lokaler i Slotsgade.

Samtidig med elevtilvæksten sker der flere ansættelser af lærere.

Ud over få danske lærere bliver eleverne blandt andet undervist af lærere fra Australien, Irland, USA og England. Skolens rektor Johanne Skaanes-Allo har norsk-skotsk baggrund.

Læs mere på www.odenseinternationalschool.com

- Vi regner ikke med, at skolens vækst har toppet endnu, og jeg kan sagtens se, at vi inden længe skal finde mere plads at brede os på, selv om vi også tog ekstra lokaler i Slotsgade i brug sidste sommer, siger rektor Johanne Skaanes-Allo. Foto: Nils Mogensen Svalebøg

Elevernes forskellige baggrunde

Den overvejende del af elevvæksten kommer fra tilflyttende udenlandske forældre, men hvor det tidligere var jobs på Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital, der trak familierne til byen, er det nu oftere vidensbaserede jobs i blandt andet robotindustrien. En udvikling, som Johanne Skaanes-Allo glæder sig over, fordi hun håber på en afsmitning til undervisningen, der bygger på både stærkt samarbejde med det omkringliggende samfund og en god portion hands-on-undervisning.

- Sidste år var en klasse med i et projekt om kvantefysik hos Kvantebanditterne på SDU, og den slags vil vi gerne have mere af, siger hun.

En del af de nye elever har danske forældre, der er vendt hjem fra jobs i udlandet, mens andre igen kommer fra almindelige, danske hjem med ønske om andre udfordringer end dem, folkeskolen har kunnet give. Johanne Skaanes-Allo er bevidst om, at denne tilgang kan skyldes, at Odenses øvrige privatskoler - i modsætning til OIS - har lange ventelister. Det gælder også Henriette Hørlücks Skole, som OIS er en del af.

- Derfor forsøger vi at være så skarpe som muligt på at forklare familierne, hvilken sproglig udfordring det er for eleven at gå her. Det nytter ikke, at ønsket alene er udtryk for forældrenes ambitioner om at forbedre barnets sprogkundskaber, og man skal se i øjnene, at det kræver noget derhjemme at opretholde samme sproglige udvikling i dansk, som man hidtil har haft, når ens førstesprog i skolen pludselig bliver et andet. Mavefornemmelsen skal med andre ord være helt på plads, inden man tager beslutningen, siger hun.

Samlingsrummet i Odense International School er indrettet efter samme skabelon som Henriette Hørlücks Skole. Foto: Nils Svalebøg

Trækker fra København

Ifølge Johanne Skaanes-Allo er den stigende søgning til internationale skoler et udtryk for en generel vækst i samfundet, fordi det beviser, at virksomhederne er i stand til at tiltrække international arbejdskraft. Og OIS er da heller ikke ene om at have succes med vækst:

- Fordi der ikke længere er plads på de internationale skoler i København, oplever vi, at forældre vælger at bosætte sig i Odense og sætte børnene i skole her for selv at pendle til arbejde, siger den fynske internationale rektor.

Alligevel afviser hun, at der er plads til endnu en international skole på Fyn.

- Det er bedre at have en skole af en vis størrelse. Og der kræves en vis størrelse og økonomi, hvis man som skole vil øge sine faglige tilbud til eleverne, siger hun.

Den røde sal i Odense International School er indrettet efter samme skabelon som Henriette Hørlücks Skole. Foto: Nils Svalebøg
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Kultur. Tak til kronprinsparret 2

Synspunkt: Da jeg læste Peter Hagmunds leder ”Tak til kronprinsparret” den 1. november, glædede jeg mig over de mange gode synspunkter, han bringer frem såsom: ”Alligevel kan man godt opfatte det en kende sært, at kronprins Frederik og kronprinsesse Mary står på en scene i netop Odense, når parret lørdag uddeler priser til en række kunstnere og kulturfolk. For Odense Kommune har netop besluttet omfattende nedskæringer i byens kulturudgifter.” Lige siden har jeg funderet over årsagen til, at der spares så heftigt på kulturen i Danmark i disse år. Vore nabolande Norge, Sverige og Tyskland – lande vi gerne sammenligner os med – gør det stik modsatte. De øger kulturbudgetterne, og de gør det markant. Efter min mening er der to væsentlige årsager til den stedmoderlige behandling, kulturen får i Danmark. For det første er de allerfleste af vore beslutningstagere unge eller yngre mennesker, som vort skolesystem ikke i tilstrækkelig grad har givet mulighed for at stifte bekendtskab med klassisk kultur og dannelse. De kender og respekterer simpelthen ikke den kultur, de koldblodigt skærer ned på. Det ironiske er, at kulturpengene jo er pebernødder i det store budgetspil, men da beslutningstagerne ikke kender nok til området, gør det ikke ondt på dem at svinge sparekniven, og som ofte sagt: ”Der er ikke stemmer i kultur” – desværre. For det andet mener jeg, at Peter Hagmund og hans kolleger burde gribe i egen barm og overveje, om medierne i almindelighed og - når vi taler kultur i Odense - Fyens Stiftstidende i særdeleshed kunne påtage sig et større ansvar i denne sag. For det er jo sådan, at i vore dage eksisterer man kun, hvis man er synlig i medierne. Jeg kender til hudløshed argumentet, at kulturstof ikke er populært, men det får mig til at tænke tilbage på en korrespondance, en af mine veninder for en del år siden havde med en dansk tv-station. Min veninde klagede over, at en stor operaforestilling blev sendt kl. 02.00 (det var inden, man i samme grad som nu havde mulighed for at optage, streame og se tv on-demand). Svaret fra TV-stationen lød, at de sendte udsendelsen på dette sene tidspunkt, fordi der ikke var ret mange, der så den slags. Man kunne også forestille sig, at problemstillingen i virkeligheden var den omvendte, nemlig at folk ikke så den slags, fordi det blev sendt på et tidspunkt, hvor de fleste lå i dyb søvn. Måske ville læserne faktisk værdsætte større mængder af velformidlet kulturstof, hvis det fandtes i medierne. I øvrigt tror jeg, at mange af de mennesker, der læser kultursiderne, læser den trykte avis og ikke avis på nettet. Populariteten af kulturstoffet er derfor ikke målbar på samme måde som ”klik" på avisens hjemmeside. Hagmund skriver at ”kronprinsparrets besøg i Odense kan være med til at flytte opmærksomheden tilbage til det, der også er kunstens og kulturens kerne: At den er dannelse. At den er identitetsskabende. At den har en særlig berettigelse.” Kære redaktører og journalister. Jeg mener absolut, I kan medvirke til at flytte opmærksomheden tilbage på kulturen og fjerne det ”spørgsmålstegn ved, om byen nu egentlig har det levende, aktive kulturliv, som man ofte påstår at ville anvende som salgsargument over for tilflyttere.” I skal blot opprioritere kulturområdet, så det bliver mere synligt i mediebilledet.

Annonce