SDU bad om hjælp: Elever hoppede i regnvandssø i forskningens navn

Her kanSøndersø: Hvordan står det egentlig til med søerne på Fyn?

Det spørgsmål har SDU sat sig for at besvare. Men med næsten 9000 søer på over 100 kvadratmeter er det en for stor opgave for forskerne alene, og derfor beder de borgerne om hjælp med projektet "Find en sø".

Nogle af dem, der har sagt ja til at give en hånd, er Nordfyns Gymnasium. Derfor har cirka 60 elever fra tre af gymnasiets klasser flyttet biologitimen til en nærliggende regnvandssø for at se nærmere på, hvad der gemmer sig i søen.

Dagen inden hørte eleverne et oplæg om, hvad der skulle foregå, og så har de ellers fået stukket udstyr i hænderne og brugt formiddagen på at måle sigtedybde, finde dyre- og planteplankton og samle vandprøver.

- Det er meget sjovere, end når man sidder inde i klassen og læser. Men det ville have været lidt mere rart, hvis solen skinnede, siger 18-årige Dagmar Hedegaard Hybel fra 2. A med reference til det grå, men heldigvis tørre vejr.

Hun sidder omgivet af sine klassekammerater og roder med en pincet i en hvid bakke med planterester og diverse kryb. Hun har blandt andet fundet en guldsmedenymfe og en vandmide.

- Det sidder lidt mere fast, når man får det i hænderne og kan se dyret. Det gør noget, at det ikke bare er et billede, men vi rent faktisk kan spore os frem til, hvilket dyr det er, ved at se og røre, forklarer Dagmar Hedegaard Hybel

- Selvom det er lidt ulækkert en gang i mellem, erkender hun og griner.

Mens Dagmar Hedegaard Hybel leder efter liv i den hvide bakke, trasker flere af hendes klassekammerater rundt i søen iført vaders. Midt på søen sejler to studerende fra SDU rundt i en gummibåd.

En af dem er Merete Hansen. Hun har en bachelorgrad i biologi og arbejder som studentermedhjælper. Det er hendes tidligere vejleder, lektor Sara Egemose, der er ledende forsker på projektet.

- Danmark har rigtig mange søer, og vi ved ikke, hvordan deres tilstand er. Derfor vil vi gerne have borgerne til at hjælpe os med at finde ud af det. Og så er det en service til gymnasierne, som vi kan give biologisk viden videre til, siger Merete Hansen.

Hun forklarer, at vandet i denne kunstige sø over tid ledes ud til andre søer og åløb. Derfor er det vigtigt at vide, hvad og hvor meget, der når ud i naturen. Hun kan se på den beplantning, der er i søen, at den indeholder en del næringsstoffer.

- Det er meget skidt. Det skyldes især kvælstof og fosfor, der bliver udledt. Men ud over næringsstofferne forventer jeg, at søen også indeholder tungmetaller og olie, som risikerer at ryge ud i nærliggende vandløb.

- Nu har vi taget sedimentprøver, og det tager vi med tilbage til universitetet for at undersøge, hvor store mænger der er af de forskellige udledningsstoffer, forklarer Merete Hansen.

Da dagens feltarbejde er overstået pakker eleverne udstyret sammen og går tilbage til skolen, hvor vandprøverne skal under mikroskop og fundene noteres. Alt, de har lavet i dag, gives videre til SDU.

Det er med til at engagere eleverne.

- Det er fedt at vide, at dataene, vi indsamler, skal bruges til noget, siger gymnasielærer Marie Niemann Hansen.

- Det, at SDU skal bruge det til forskning, gør det mere håndgribeligt, og det er vigtigt, at det gøres ordentligt. Det, tror jeg, har været med til at motivere i hvert fald nogle af eleverne, pointerer hun.

Hun synes, det var spændende at arbejde med nogen, der havde fingeren på pulsen med biologifaget.

- En ting er, at eleverne lærer noget, men for os lærere er det også enormt interessant at få eksperter ud, og vi lærer en del. Vi anede heller ikke, at der var en sø lige her, så vi fik endda åbnet øjnene for vores lokalområde, siger Marie Niemann Hansen.

Selvom dagens arbejde er ovre, fortsætter projektet for eleverne lidt endnu. I 30 dage skal der nemlig dagligt tages prøver af søens vand, som skal sendes til SDU.