Annonce
Fyn

S-tog skal betjene Vestfyn: Zofuz og Poul vil have sat fut i by

Zofuz Knudsen og Poul Kirk kan fra bænken ved skinnerne i Holmstrup se gods- og lyntog suse forbi. Nu håber de på langt flere togstop i Holmstrup og en pendlerparkeringsplads, så bilister på syv minutter kan komme til centrum af Odense. Foto: Christian Nordholt
Holmstrup og andre byer langs den vestfynske jernbane har en enestående chance for nyt liv, mener beboerforening, der inviterer til borgermøde med borgmestre og fremtrædende trafikpolitikere på Christiansborg.

Holmstrup: Pludselig er det umuligt at få ørenlyd, da et tog suser forbi på skinnerne. Kort efter kommer endnu et uden at gøre holdt ved trinbrættet. På samme måde er udviklingen de seneste mange år kørt udenom Holmstrup, hvor malingen på flere husmure er afskallede, og til salg skilte ofte har præget den lille by i udkanten af Odense Kommune.

- Men de seneste måneder har der ikke været huse til salg, og yngre familier er kommet til, fortæller formanden for beboerforeningen, Zofuz Knudsen.

Han og beboerforeningens sekretær Poul Kirk står ved skinnerne, som, tror de, kan give Holmstrup og andre byer tæt på banen fornyet liv. Det kræver dog, at beboerne er parate til at kæmpe, og politikerne holder fast i, at der skal etableres en ny højhastighedsbane. Den er hele grunden til, at de to herrer har ild i øjnene.

For etableres en ny vestfynsk jernbane til gennemkørende højhastighedstog, vil der på den nuværende bane blive plads til langt flere togafgange og togstop i Holmstrup og på de andre vestfynske stationer.

- Vores drøm er et S-togslignende system på den nuværende jernbane med tog mindst hver halve time og på faste minuttal, siger Poul Kirk.

Kun syv minutter tager togturen til Odense, og med flere afgange vil der være grundlag for en stor pendlerparkeringsplads ved stationen i Holmstrup, mener beboerforeningen, der på den vis bakker op om de fynske kommuners infrastrukturplan "Fyn i bevægelse". Med en pendlerparkeringsplads vil folk fra Vestfyn undgå at skulle gennem Odense, når de skal til og fra arbejde. Til den tid vil letbanen også være en realitet.

Annonce

Så mange kører med toget

DSB har af konkurrencehensyn afvist at give aktindsigt i passagertallet på stationerne mellem Middelfart og Odense. De senest offentliggjorte tal er fra 2015. Dengang var der dagligt følgende passagertal på stationerne:

Bred: 30

Skalbjerg: 40

Holmstrup: 50

Kauslunde: 70

Ejby: 300

Gelsted: 300

Aarup: 400

Tommerup: 400

Nørre Aaby: 500

Middelfart: 2600

Ønsker færdig aftale

Højhastighedsbanen har imidlertid levet et omtumlet liv, siden den som en del af Togfonden blev præsenteret i 2014 af S-R-SF regeringen samt DF og Enhedslisten. Partierne ville investere masser af milliarder i en historisk modernisering af jernbanenettet, og trods en prioritering blandt de allerførste projekter er kun linjeføringen af den fynske bane lagt fast nord for motorvejen.

Derfor var Zofuz Knudsen og Poul Kirk meget glade, da de i Fyens Stiftstidende kunne læse nyheden om, at højhastighedsbanen er med i regeringens finanslovsudspil, der for øjeblikket forhandles på Christiansborg. Det er dog først i 2023, at regeringen vil sætte de første 147 millioner af ud af en samlet pris på 4,8 milliarder. Herefter venter så mindst seks års plan- og anlægsarbejde, så højhastighedsbanen tidligst kan tages i brug i 2029.

- Men der er jo kun i finansloven sat de første penge af, så vi er ikke trygge. Der har været så mange op- og nedture, siden Togfonden blev præsenteret. Derfor skal vi fortsat kæmpe for så hurtigt som muligt at få alle milliarderne afsat og få en aftale med to tykke streger, siger Zofuz Knudsen.

På mandag inviterer beboerforeningen til borgermøde, hvor en række fremtrædende trafikpolitikere fra Christiansborg deltager.

- Vi vil gerne høre deres visioner og have klar besked om, hvornår højhastighedsbanen kommer, siger beboerformanden.

Også borgmestrene fra de tre kommuner langs banen (Odense, Assens og Middelfart) deltager i mødet for at fortælle, hvilke udviklingsmuligheder en ny jernbane vil give.

Tæt på lukning

I dag er der togstop i ni byer mellem Odense og Middelfart og især de fire mindste byer - Bred, Skalbjerg, Kauslunde og Holmstrup - har været meget tæt på at miste alle togafgange. Begrundelsen har været det store pres på skinnerne og meget få passagerer på de små stationer i forhold til de mange passagerer, der forsinkes ved stoppene. De senest offentliggjorte passagertal viser for eksempel, at kun 50 dagligt benytter toget til eller fra Holmstrup. Det står i skærende kontrast til drømmen om pendlerparkeringsplads og store investeringer i flere togafgange.

- Men de få passager skyldes jo, at regionaltoget er udsultet, og der løbende er kommet færre og færre afgange for at give plads til hurtigtogene. Den udvikling kan vendes med en ny højhastighedsbane, og politikerne på Christiansborg har et ansvar for at tilgodese hele landet og ikke kun de store byer. Ellers får vi et Danmark, hvor alt liv er i få metropoler, fremhæver Poul Kirk

Holmstrup er det sidste stop før Odense. Foto: Christian Nordholt
Arne Mahnkopf ser på uret. Endnu engang er toget forsinket. Foto: Christian Nordholt
Foto: Christian Nordholt
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Fængselsforbundet: - Vi kan aldrig undgå, at indsatte tager livet af sig selv

Odense

Thomsens 41 år med lokalhistorie

Læserbrev

Sammenlægning. 700 udsatte børn på én skole?

Synspunkt: Kære Susanne, det er ikke børnenes tarv at sammenlægge Vollsmose-skolerne. Hvordan skulle det gavne det enkelte barn i Vollsmose at samle over 700 udsatte børn på én skole? I mange år har politikerne i Odense snakket om, at vi skal have flere blandede skoler i Odense. Derfor er det meget svært at forstå, at de nu vil skabe en stor skole og samle alle børnene i Vollsmose på Abildgaardskolen. Det er hverken fagligt forsvarligt eller integrationsfremmende. Derudover er det svært at forstå, hvorfor politikerne ikke kan vente med at sammenlægge skolerne, indtil ombygningen er overstået, for at undgå at børnene bliver udsat for flere skoleskift og stress. I perioden, hvor ombygningen står på og nogle af familierne skal flyttes væk fra området og andre flytter ind, har børnene brug for ro omkring deres skolegang. De har brug for deres vante omgivelser, tryghed og deres lærere, som de har kendt i mange år. Politikernes argumentation om, at der bliver færre børn i området, holder ikke i vand. Der skal opføres nye boliger i området, når nogle af de nuværende boliger blev revet ned, hvilket betyder at der flytter nye familier og deres børn til området. Hvor skal de nye børn i området så gå i skole? Derudover er der omkring 1500 mennesker, som flytter til Odense hvert år. I det hele taget bliver der flere børn og ældre i Odense i fremtiden. Derfor er det en omgang tom snak at påstå, at sammenlægningen skyldes faldende børnetal i området. Dertil savner jeg, at I politikere svarer på, hvor tanken om at skabe flere blandede skoler i Odense er blevet af? Og hvorfor skulle de nye tilflyttere i Vollsmose vælge en skole med over 700 tosprogede børn? Der er overhovedet ikke noget sammenhæng mellem det, I politikere siger, og det I gør. Der er ingen, der siger, at vi skal have to skoler i området, hvis der ikke er behov for det i fremtiden. Det giver bare ikke mening at samle alle områdets børn på en skole midt i en periode, hvor der foregår ombygning og renovering i området. Jeg håber inderligt, at I politikere tænker jer om og ikke svigter de mest udsatte børn i vores by. I det mindste fortjener børnene ro omkring deres skolegang, indtil ombygningen er færdig. Vollsmose-børns faglige udvikling, tryghed og trivsel er mindst lige så vigtig, som det er tilfældet for resten af byens skolebørn. Hvorfor skal byens måske mest udsatte børn stilles ringere end andre børn?

Annonce