Annonce
Fyn

Restauranter helt i knæ lige nu: Pengene er der ikke

For restauranterne begyndte krisen allerede i februar, da de første aflysninger begyndte at komme ind. Siden er det gået fra dårligt til værre, og mange især mindre restauranter er presset på deres likviditet, siger Annette Hyldebrandt, chef for turisme og oplevelsesøkonomi i Horesta. Arkivfoto: Andreas Bang Kirkegaard.
Restauranternes brancheorganisation, Horesta, håber, at både Skat og landets pengeinstitutter viser samfundssind over for de restauranter, som kan se bunden af kasseapparatet.

Fyn: Der skulle ikke mange dages coronakrise til, før de første alvorlige meldinger kom fra danske restauranter, som stod tomme for gæster og så ind i en uvis fremtid uden indtægter. Løsningen har for mange været at sælge gavekort til senere brug og/eller lave takeawaymad, men lige om lidt venter endnu en udfordring for restauranterne.

De skal indbetale a-skat og arbejdsmarkedsbidrag for marts - selvom der ikke har været nogle indtægter - og det kan komme til at presse likviditeten hos mange, advarer hotel- og restaurationsbranchens organisation, Horesta.

- Mange virksomheder i restaurationsbranchen er kendetegnet ved ikke at have en stor likviditet. Derfor er de ekstremt presset nu: De har ingen indkomst, men der skal stadig betales skat og arbejdsmarkedsbidrag, siger Annette Hyldebrandt, som er chef for turisme og oplevelsesøkonomi i Horesta.

Tilmed er det kun knap fire uger siden, virksomhederne havde frist for betaling af moms for sidste kvartal af 2019.

- Det har gjort kassen slunken. Der røg en stor del af den likviditet, restauranterne måtte have haft, og siden er der ikke kommet mange penge ind. For krisen startede for restauranterne allerede i februar, da der begyndte at komme aflysninger. Så de har ikke fået de penge ind, som de har budgetteret med, siger Annette Hyldebrandt, som opfordrer Skat til at udvise samfundssind og undlade at sende rykkere til de restauranter, som ikke kan betale til tiden.

Annonce

FAKTA Trods tvangslukning: Der skal betales skat

Tirsdag 31. marts er en skæringsdato for flere danske virksomheder. Da skal de største indbetale a-skat og arbejdsmarkedsbidrag for marts, og det skal de også, selvom nogle af dem har haft en meget lav omsætning eller har været tvunget til at holde lukket i cirka to uger på grund af coronavirus-epidemien.

Tirsdag 14. april skal små og mellemstore virksomheder - det er alle med et arbejdsmarkedsbidrag under 250.000 kroner og/eller a-skat på under en million kroner om året - indbetale for marts.

Folketingets hjælpepakke til erhvervslivet rummer blandt andet en udskydelse af betalingsfristerne for moms, a-skat og arbejdsmarkedsbidrag, men for de to sidste er der ingen udskydelse af betalingerne for marts.

Kilde: Skat.dk

Et langt efterspil venter

Især de mindre restauranter mangler penge til at betale deres regninger og omkostninger, og selvom mange er gået over til takeaway-drift, kan de ifølge Annette Hyldebrandt ikke regne med, at det giver en normal indtægt.

- Det dækker kun lige bunden af kasseapparaterne, for de er også nødt til at tage en lavere pris for den mad, der sælges som takeaway. De er helt i knæ - det er ulykkeligt lige nu, siger hun.

Og der er ikke udsigt til en hurtig bedring, når samfundet igen vender tilbage til en normal tilstand.

- Krisen i vores erhverv er på ingen måde forbi den dag, samfundet åbnes igen. Vi må forberede os på et langt efterspil, inden efterspørgslen i vores erhverv er tilbage på normalt niveau, siger Horestas administrerende direktør, Katia K. Østergaard, til Horesta.dk.

Regner med ansvarlige banker

- Men burde restauranterne ikke have sparet op i de gode tider, så de var rustet til dårlige tider?

- Jo, men du kan ikke tvinge flere ind på restauranterne end dem, der kommer. Og vores erhverv er personaletungt med lønomkostninger, som er en del højere end andre steder. Det er ikke et erhverv, hvor man hurtigt tjener millioner - selv ikke i stjernerestauranterne, siger Annette Hyldebrandt.

- Er det også en opgave for bankerne at træde til og hjælpe, ligesom de i sin tid fik hjælp af staten?

- Absolut. Og det håber vi også, Simon Kollerup (erhvervsminister, red.) kan forklare finanssektoren. Vi håber og regner med, at de bærer den del af ansvaret, som de kan bidrage med, og ikke ser det som en mulighed for at udvide deres gebyrer.

- Og så er det stadig meget svært for vores virksomheder i kystområder og yderområder at optage lån. Det var også et stort problem, før krisen ramte, og det bliver det endnu mere nu, hvis bankerne fastholder den tilgang til at låne penge ud, siger Annette Hyldebrandt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce