Annonce
Odense

Regeringen vil afskaffe rådmandsstyre i Odense

Statsminister Mette Frederiksen vil i forlængelse af udspillet til en udligningsreform ændre styreformen i de fire største kommuner. Foto: Birgitte Carol Heiberg.
Regeringen vil ændre styreformen i de fire største byer som en del af deres udspil til en reform af udligningsordningen. Rådmænd og fagborgmestre vil ikke længere være øverst ansvarlige for deres forvaltning, men beholder dog løn og titel.

Politik: Det er snart slut med rådmænd i Danmarks fire største byer. I hvert fald af gavn.

Regeringen vil afskaffe den særlige styreform i de fire største byer som en del af deres udspil til en reform af udligningsordningen, det erfarer avisen Danmark.

Som styreformen er i dag, er rådmænd og fagborgmestre i Aarhus, Odense, Aalborg og København øverst ansvarlige for deres egne forvaltninger, dette ansvar vil regeringen med ændringen af styreformen flytte til borgmestrene i de fire byer. Rådmænd, som man finder i Aarhus, Odense og Aalborg, og fagborgmestre, som findes i København, får dog lov til at beholde titel og løn.

- Vi lægger op til en ny styrereform i de store byer, så vi gør op med den silodelte forvaltning, der er i dag, siger social- og indenrigsminister Astrid Krag til Jyllands-Posten, hvor hun bekræfter historien om en ny styreform.

Annonce

Overraskende

Tiltaget sker som en del af udspillet til en udligningsreform, hvor avisen Danmark tirsdag i et interview med statsminister Mette Frederiksen kunne løfte sløret for, at Hovedstadsområdet og Østjylland skulle bidrage med flere penge for at skabe en bedre balance mellem land og by. I interviewet spurgte avisen Danmark statsministeren, om hun havde planer om at ændre styreformen i de største byer, men fik ikke meget svar.

- Det kommer vi ikke til at sige noget om før på torsdag, lød svaret fra ministeren.

Ifølge kommunalforsker Roger Buch er det overraskende, at regeringen nu vil ændre styreformen i kommunerne.

- Det kommer som et lyn fra en klar himmel. Det er ikke noget, man har gået og diskuteret i den kommunale verden, siger han.

Forventer besparelser

I følge avisen Danmarks oplysninger vurderer regeringen, at ændringen af styreformen vil give en besparelsen på omkring 250 millioner kroner, hvilket falder i øvrigt fint i tråd med et notat fra Økonomi- og Indenrigsministeriet fra 2013, der vist en besparelse på 250 millioner kroner årligt, hvis København, Aarhus, Odense og Aalborg som landets øvrige kommuner samler administrationen under den øverste borgmester. Ifølge Jyllands Posten får kommunerne lov at beholde de tilsammen 250 millioner kroner.

Det er stadig uklart, hvordan regeringen vil opnå besparelsen, men ifølge Roger Buch bunder forventningen om besparelser højst sandsynligt i, at man forventer, at kunne spare noget af administrationen omkring fagborgmestrene og rådmændene væk.

- Man må forvente, at de ikke skal serviceres så meget, som rådmænd og borgmestre bliver i dag, siger han.

Kilder fortæller til avisen Danmark, at der eksempelvis kan opnås besparelser ved at samle eksempelvis økonomifunktioner, HR-afdelinger og kommunikationsafdelinger ét sted i kommunerne, frem for at have eksempelvis kommunikationsafdelinger i hver forvaltning, som visse kommuner har i dag. Det vil give stordriftsfordele.

Niels Opstrup, der er lektor ved statskundskab på Syddansk Universitet, siger om målet om en besparelse på 250 millioner:

- Det tal må være behæftet med en vis usikkerhed. Der vil være stordriftsfordel, men der er mange mennesker, som man ikke bare kan sløjfe, siger han og bakkes op af Jens Blom-Hansen, professor i statskundskab på Aarhus Universitet.

- Jeg har lidt svært ved at se, hvorfor en ændring i sig selv skulle generere besparelser, men det må være på grund af nogle detaljer i forslaget, som vi ikke her set endnu, siger han.

I dag hedder er styreformen i Odense, Aalborg og København et såkaldt mellemformstyre med delt administrativ ledelse, mens der i Aarhus er såkaldt magistratsstyre. Fremover vil de fire kommuner gå over til mellemformstyre med fælles administrativ ledelse.

Opdateret klokken 17:37: I den oprindelige artikel fremgik det, at regeringen vil afskaffe rådmænd og fagborgmestre. Det er dog ikke korrekt, da det er deres nuværende funktion som administrativ leder af forvaltningen, der bliver afskaffet. De vil fortsat beholde deres titler.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Har vi et ansvar overfor den dræbte kvindes døtre?

Der er nogle ting, der er så barske, at du ikke kan læse om dem i avisen. Billederne af en ung syrisk kvinde fra Langeskov og hendes ni-årige søn, der blev dræbt og efterladt i en skov i Syrien. Dem kan du ikke se i Fyens Stiftstidende. Vi fortæller heller ikke, hvordan det præcist foregik, da deres liv endte i et middelalderligt ritual angiveligt udført af deres egen mand og far. Det er så forsimplet, uhyggeligt og afstumpet, at det ikke er til at forstå. Hvis du har lyst til at læse og se, hvad der skete natten til en søndag i februar i det nordlige Syrien tæt på grænsen til Tyrkiet, så kan du finde det i andre danske medier. Men vi bliver nødt til at tage en snak om, hvorfor en flygtningefamilie fra Langeskov vælger at rejse tilbage til det land, der er flygtet fra. Hvorefter familiens overhoved efter beskrivelser fra lokale medier og bekendte vælger at begå et sharia-inspireret mord på sin kone og søn. Den unge kvinde, der kom til Danmark for fire år siden, var efter alle beskrivelser særdeles velintegreret. Hun har taget kørekort og var netop ved at afslutte en uddannelse som frisør. Hendes ældste barn gik i 1. kasse i en dansk skole og havde danske venner. Paradoksalt nok var det netop derfor, kvinden endte med at dø, ifølge hendes venner i Danmark. Hun var blevet for dansk til sin ægtemand, der er gammel nok til at være hendes far. Rejsen til Syrien er efter alt at dømme sket i hemmelighed. Blev kvinden presset til at tage af sted? Har hun vidst, der var fare på færde? Det er ikke sikkert, vi nogen sinde får svar på de spørgsmål. Hendes mand meldte sig efter drabene til de lokale myndigheder, og lad os da håbe, de beholder ham et godt stykke tid, så han ikke kommer til Danmark igen. Lige nu og her er det mest presserende spørgsmål, hvad der skal ske med kvindens to yngste børn. To piger, der begge er født i Danmark, og som nu opholder sig hos familie i Syrien. Har vi i Danmark et ansvar over for dem? Eller skal vi lade dem sejle deres egen sø, og så må de klare sig, som de kan hos familien i Syrien?

Odense

Til trods for myndighedernes anbefalinger: Fjernvarme Fyn aflyser arrangement på grund af coronavirus

Annonce