Annonce
Odense

Reddet af rentefrit kommunalt lån: Boldklubben Marienlyst kommer under skærpet tilsyn

Tennishallerne, der åbnede i 2014, blev aldrig en succeshistorie for Boldklubben Marienlyst - eller for Odense Kommune, som igen og igen har måttet træde til med ekstraordinære driftstilskud. To ting har Boldklubben Marienlyst dog fået ud af hele sagen. En ny kunstgræsbane og en gæld på næsten fire millioner kroner. Foto: Michael Bager
Politikerne i By- og Kulturudvalget i Odense Kommune kaster livline til Boldkklubben Marienlyst med et rentefrit kommunalt lån på 3.950.000 kroner. Samtidig bliver klubben sat under løbende økonomisk tilsyn for at sikre, der er styr på afviklingen af gælden.

Havde politikerne i Odense Kommunes By- og Kulturudvalg forleden sagt nej til at udstede et lån til Boldklubben Marienlyst på i alt 3.950.000 kroner, var klubben gået konkurs.

Det vurderer kommunens egne embedsfolk. Derfor var det med varme kul under fødderne, at politikerne tirsdag på et møde tog stilling til forslaget om at give klubben det fornødne lån.

Lånet skal dække udgiften på cirka tre millioner kroner til at betale for en kunstgræsbane, der allerede er anlagt og taget i brug, mens yderligere en lille million kroner skal bruges til dækning af det driftsunderskud, Boldklubben Marienlyst i årene 2014-2018 oparbejdede på driften af det tenniscenter, som Marienlystcentret blev udvidet med i 2014.

By- og kulturrådmand Jane Jegind (V) kalder det en "rigtig møgsag", at skatteyderne nu ender med at måtte agere rentefri bank for Boldklubben Marienlyst.

- Men vi må også bare konstatere, at hvis ikke vi går med til, de skal have et lån, så går de konkurs. Og det vil så også gå ud over alle de børn og unge og andre, der dyrker en fritidsinteresse i klubben. Så derfor - og fordi vi ellers helt sikkert ville miste de penge, klubben allerede skylder kommunen for etableringen af en kunstgræsbane - har vi sagt ja til, at de får det her lån med en afdragsordning, siger hun.

Annonce

Det er en træls situation, så jeg kan godt forstå, hvis nogen er skuffet.

Mike Bech, formand for Boldklubben Marienlyst

Underskud år efter år

Forhistorien til de problemer, Boldklubben Marienlyst i dag slås med, handler i høj grad om det tenniscenter, der blev indviet i 2014.

Tilbage i 2008 bevilligede Odense Byråd 37,5 mio. kroner til opførelse af et tenniscenter ved Marienlystcentret i forventningen om, der ville opstå en synergi mellem de to centre. Det var en forudsætning, at tenniscenteret skulle drives af Boldklubben Marienlyst uden yderligere driftstilskud fra Odense Kommune, men sådan gik det ikke. Langt fra faktisk.

Allerede i 2015 måtte kommunen yde et ekstraordinært tilskud på 350.000 kroner til Boldklubben Marienlyst til brug for driften af Marienlyst Tenniscenter.

Og igen i januar 2016 bad klubben om ekstraordinært tilskud - denne gang på 270.000 kroner, hvilket By- og Kulturudvalget igen sagde ja til med den begrundelse, at klubben ville have behov for en indkøringsperiode, før det kunne forventes, at tenniscenterets drift ville kunne bære sig selv.

På trods af tilskuddet på 270.000 kroner, viste regnskabet for tenniscentret ved udgangen 2016 igen et underskud - denne gang på cirka 125.000 kroner.

I 2017 så det også skidt ud. Så skidt, at boldklubben måtte søge om et ekstraordinært tilskud på 352.000 kroner til driften af tenniscentret i 2017. Boldklubben havde fremsendt et opdateret budget for driften af tenniscenteret, hvori der blev budgetteret med et underskud på 497.500 kroner det år.

Men nu gik den ikke længere. By- og Kulturudvalget udsatte spørgsmålet og bad i stedet om en redegørelse for boldklubbens økonomi, som er den, der er kommet nu.

Over årene har der løbende været en til tider heftig debat om, hvorfor tenniscentret ikke kunne løbe rundt. Boldklubben Marienlyst har primært argumenteret med, at belægsningprocenten på tennisbanerne var lavere end forudsat i det oprindelige budget, mens tennissporten i Odense omvendt har argumenteret med, at centret var dårligt drevet af Boldklubben Marienlyst.

Anlagde ny kunstgræsbane

Den lille million kroner i ekstraordinært tilskud, som Marienlyst nu får lov at låne med kommunal garanti som en del af det samlede lån på 3.950.000 kroner, kommer oveni i de løbende ekstraordinære tilskud, der er givet løbende over årene.

De sidste cirka tre millioner kroner, klubben derudover låner, skal bruges til at betale for den kunstgræsbane til fodbold ved siden af Marienlyst Tenniscenter, som Boldklubben Marienlyst besluttede skulle etableres som erstatning for den oprindelige opvisningsbane, der tidligere var på stedet.

Det indgik som led i kommunens aftale med Boldklubben Marienlyst om etableringen af tenniscenteret og kunstgræsbanen, at den økonomiske prisforskel mellem anlæggelse af en græsbane og en kunstgræsbane skulle afholdes af Boldklubben Marienlyst, og beløbet er siden opgjort til lige over tre millioner kroner.

Omkring kunstgræsbanen har der været uklarhed omkring, hvorvidt Marienlyst, som klubben gjorde, kunne låne til at opføre kunstgræsbanen indenfor den kommunale lånegaranti til tenniscentret, som dengang blev stillet. Det var klubben berettiget til at gøre, slås det nu fast.

Tenniscenter nu uden underskud

I dag er driften af tenniscentret overdraget til tennissporten selv og foregår i høj grad med frivillig arbejdskraft fra byens tennisklubber.

Det første regnskab, efter tennisporten har overtaget driften Boldklubben Marienlyst, viser, at der er kommet balance i økonomien.

Tilbage er eftervirkningerne er den gæld, Boldklubben Marienlyst står med og som vil påvirke klubbens økonomi mange år frem. Gælden skal nemlig afdrages over 30 år med en halvårlig ydelse på cirka 65.800 kroner, som klubben skal regne ind i de fremtidige budgetter.

Klubbens relativt nyvalgte formand Mike Bech, der i april tog over efter den mangeårige formand Anders W. Berthelsen, mener dog ikke, at det vil gøre livet alt for surt.

- Vi har løbende overskud på driften nu, siger han og tilføjer, at det, medlemmerne primært vil mærke, er det særlige kunstgræskontingent, klubben indførte i 2017.

Han medgiver, det hele kan ligne noget rod, når man ser på det udefra.

- Det er en træls situation, så jeg kan godt forstå, hvis nogen er skuffet, siger Mike Bech, der dog står ved sin egen del af ansvaret.

- Det nytter noget at stikke halen mellem benene, for jeg har siddet i bestyrelsen de seneste 15 år, så jeg har godt været klar over, hvad der skete. Jeg påtager mig min del af ansvaret.

For skatteyderne i Odense bliver sagen om tenniscentret, kunstgræsbanen og Boldklubben Marienlyst dog først noget rigtig skidt, hvis klubben igen kommer i økonomisk uføre og ikke kan betale sine afdrag.

Den spekulation vil Mike Bech dog slet ikke ud i.

- Jeg kan slet ikke forestille mig, vi kommer til at sidde i den situation, fastslår han.

Rådmand Jane Jegind håber, at sidste punktum i sagen nu er sat, og at tingene kommer til at køre, som de skal. Hun siger, at det netop er for at undgå den situation, at klubben igen kommer i problemer og ikke kan betale gælder, at den er sat under skærpet økonomisk tilsyn fra kommunens side og skal aflægge kvartalsmæssige afrapporteringer.

- Vi vil simpelthen følge med i, at de får styr på udviklingen og på økonomien, så de både er i stand til at drive klubben, men også at betale lånet tilbage, siger rådmanden.

Efter planen vil Boldklubben Marienlyst være gældfri i år 2049.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tabet af tillid

Det er ikke bare ærgerligt, at døren fra nu af er låst af om aftenen på Ringe Bibliotek. Det er også urimeligt for flertallet af brugere. Alligevel er det en naturlig konsekvens, efter at stedet gennem nogen tid har været udsat for hærværk i et omfang, der er uden for det, der betegnes som god opførsel. God opførsel er ellers, hvad man burde kunne forvente, når kommunen tilbyder borgerne at komme gratis i kontakt med computerudstyr og bøger til udlån efter normal lukketid. En ekstra service, som det ikke er rimeligt, at flertallet skal udelukkes fra, fordi et mindretal vælger at misbruge den tillid, kommunen har lagt til grund for ordningen. At tillid bliver misbrugt rækker imidlertid ud over bibliotekets vægge. Tillid er nemlig den lim, der får samfundet til at hænge sammen. Tillid står mellem linjerne. Det er det selvfølgelige i, at man passer på hinanden og på ting - uanset om det er éns egne ting eller nogle, man får stillet til rådighed som f.eks. et møbleret bibliotek. Det er svært at se nogen have noget imod idéen om det aftenåbne bibliotek. På alle måder må det være attraktivt for borgere i Ringe at kunne bruge biblioteket, når det passer dem bedst - uanset om de tilhører dem, der gerne vil vide mere, eller dem der keder sig og savner et sted at være. Da biblioteket er ubemandet, koster det intet at drive ud over tilliden til brugernes gode opførsel. Når biblioteket i Ringe fremover er aflåst om aftenen, er det derfor ikke bare ærgerligt og urimeligt. Det er også trist, for det er et symbol på afviklingen af en åbenhed, som vores samfund i årevis har brystet sig af, og som adskiller sig fra andre samfund, der ikke tør nøjes med at bygge på tillid men er nødt til at gøre sig afhængig af dens modsætning - kontrollen. Kontrol koster. Det værste ved den er dog, at lige så let, den er at indføre, lige så lang tid tager det at genopbygge den tillid, der er gået tabt.

Odense

Letbanens etape to: Venstre vil lade vælgerne tale inden beslutning

Annonce