Annonce
Odense

Politisk flertal siger nej til forbud: Der må stadig ryges ved Odenses boldbaner

Kun SF stemte på onsdagens Økonomiudvalgsmøde for Radikales forslag om rygeforbud på stadion og omkring resten af byens boldbaner. Foto: Lasse Hansen
Det lykkedes ikke den radikale rådmand at samle noget flertal for forslaget om et rygeforbud på stadion og ved byens boldbaner. Fornuften har sejret, mener Konservative, men radikale giver ikke op.

Det skal stadig være muligt at tænde en cigaret på Odense Stadion og omkring de kommunale boldbaner.

Et politisk flertal bestående af Socialdemokratiet, Venstre og Konservative har i Økonomiudvalget nedstemt et forslag fra den radikale børn- og ungerådmand Susanne Crawley Larsen om et rygeforbud.

- Den sunde fornuft har sejret, og det er altid dejligt, når den gør det, konstaterer Søren Windell (K).

Susanne Crawley Larsen, derimod, ærgrer sig.

- Jeg synes, det er uambitiøst. Og det flugter meget dårligt med, at vi har vedtaget den mest ambitiøse rygepolitik, hvor vi i 2025 skal have den første røgfri generation. Det kan blive svært at nå, når vi er så fodslæbende, mener hun.

Men små skridt bliver der taget.

En partnerskabsaftale mellem OB og Odense Kommune sikrer røgfri tribuner på Odense Stadion og etablering af rygezoner. Og de relevante forvaltninger skal nu præsentere forslag til retningslinjer for rygningen på de øvrige, kommunale boldbaner rundt om i byen. Det kan for eksempel være et rygning forbudt til børnekampe eller afgrænsede rygezoner som på stadion.

- Det har jeg stemt for. Ellers tager vi jo slet ikke nogen skridt, siger Susanne Crawley Larsen, der ellers ikke er fan af rygezoner:

- Rygningen skal helt væk, for vi ved, at rygefællesskaber tiltrækker unge, der ikke ryger.

Annonce

Odense skal være fri for røg

Odense Byråd har vedtaget en vision om, at ingen børn og unge skal ryge i 2025, og at Odense som by skal være fri for røg i 2030.

Det betyder, at de cirka 17 procent daglige rygere, der i dag har adresse i Odense, skal nå ned på kun to procent.

Det skal blandt andet ske gennem forebyggelse, rygestopkurser, røgfrie skoler og legepladser og partnerskaber med for eksempel byens virksomheder og uddannelsesinstitutioner.

Giver ikke op

Hos SIKO - Samvirkende Idrætsklubber i Odense - havde formand Henrik Schmidt over for TV 2/Fyn på forhånd udtrykt bekymring for forslaget om et rygeforbud:

- Vi synes, det er et lidt for stort indgreb i den personlige frihed. Vi er enige i, at vi skal påvirke både børn og unge mennesker til ikke at komme i gang med at ryge, men det, mener vi, ligger i opdragelsen hjemmefra.

Også Konservatives Søren Windell har hele vejen været kritisk.

- Det er ren symbolpolitik, og jeg synes ikke, vi skal have regler, vi ikke kan håndhæve. Vi har meget andet at bruge kommunens tid og kræfter på, påpeger han.

Søren Windell foretrækker i stedet at nedbringe mængden af rygere med blandt andet højere tobakspriser og røgfri skoler og uddannelsesinstitutioner. Og så kalder han i øvrigt den politiske vision om en røgfri generation i 2025 og et røgfrit Odense i 2030 for overambitiøs.

Men Susanne Crawley Larsen har ikke tænkt sig at give op.

- Man kommer til at høre fra mig igen, siger hun.

- Jeg er normalt ikke fortaler for forbud, men rygningen adskiller sig og holder ikke op, før vi har besluttet, at for eksempel legepladser og boldbaner skal være røgfri.

Rådmanden har ingen tanker om noget rygepoliti, men understreger, at hun har tiltro til, at voksne mennesker vil rette sig efter skiltning.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce