Annonce
Fyn

Over 10.000 fynske adresser med elendig netforbindelse: Pres for at få hjælp fra staten

1753 fynske virksomheder og husejere har de seneste tre år med støtte fra staten fået bedre bredbåndsforbindelse, men fortsat har over 10.000 adresser en så elendig netforbindelse, at de i år har kunnet søge om statsstøtte. Arkivfoto.
Fynske virksomheder og lokalråd krydser fingre for, at der også på næste års finanslov sættes penge af til bedre bredbåndsforbindelser.

For pokker da. Sådan lyder det ofte, når en række fynboer sidder bag computeren og netforbindelsen forsvinder eller det tager oceaner af tid at modtage eller sende beskeder. 12.128 husejere eller virksomheder har en så elendig dækning, at de i år har kunnet søge om tilskud fra statens bredbåndspulje. Og det kan have været sidste gang, at der kan søges om statshjælp til en bedre netforbindelse. Bredbåndspuljen er nemlig ikke en del af regeringens finanslovsforslag, der forhandles i disse uger.

- Vi lever i 2019 og det er simpelthen uforståeligt, at regeringen ikke prioriterer netadgang til områder som for eksempel Fyn, siger det fynskvalgte folketingsmedlem Jane Heitmann (V).

Klima- energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) understreger dog, at bredbåndspuljens skæbne endnu ikke er afgjort. Både i et skriftlig svar til Jane Heitmann og i et samråd i sidste uge påpegede han, at regeringen først vil tage stilling til puljens fremtid, når effekterne af bredbåndspuljen er evalueret. En evaluering, som alle Folketingets partier i 2018 blev enige om skulle ske, når forsøget med bredbåndspuljen udløb i 2019.

- Nu fremskynder vi evalueringen, så den kan indgå i finanslovsforhandlingerne, og vi kan tage stilling til, om bredbåndspuljen skal fortsætte, sagde Dan Jørgensen på samrådet.

Annonce

Det skal du vide om bredbåndspuljen

  1. Baggrund: Bredbåndspuljen blev etableret i 2016 af V, DF, LA og K som en del af ”Aftalen om vækst i hele Danmark”. Der var tale om en forsøgsordning for perioden 2016-2019.
  1. Pengene Bredbåndspuljen var oprindeligt på i alt 200 millioner kroner for perioden 2016-2019. Der blev siden tilført ekstra midler. I 2016 blev afsat 80 mio. kr. og 100 millioner kroner i hver af årene derefter. For at få del i pengene skal husejerne selv i egenbetaling bidrage med 4000 kr.
  1. De kan søge: Puljen er målrettet sammenhængende områder, hvor der ikke er adgang til bredbåndshastigheder på mindst 10 Mbit/s download og/eller 2 Mbit/upload, og hvor der ikke er udsigt til, at det private marked vil levere bedre dækning inden for tre år.

Liv på landet

De seneste tre år har 1753 fynske virksomheder og borgere fået penge fra bredbåndspuljen, der først og fremmest er møntet på landdistrikter. Formand for sammenslutningen af lokalråd i Faaborg-Midtfyn Kommune, Gunnar Landtved, håber inderligt, at puljen fortsætter.

- Det er helt afgørende, hvis vi fortsat skal have liv på landet. Gode netforbindelser er næsten ligeså vigtige som en vandledning. Hjemmearbejdspladser bliver mere og mere populær, og gode bredbåndsforbindelser er en af de vigtigste parametre for, at folk vil bo på landet, siger Gunnar Landtved.

Ansøgningsfristen for at få del i dette års bredbåndspulje udløb i oktober, og ansøgerne får besked i december. Fra borgere i Faaborg-Midtfyn Kommune er 265 ansøgninger.

- Hvis alle får et ja, har vi kun i kommunen 200 ejendomme tilbage, som ikke er dækket ind. De ligger så spredt på landet, at der skal findes andre løsninger end fibernet, siger Gunnar Landtved.

Grafik Mikkel Damsgård
Grafik Mikkel Damsgård

Ønske fra virksomheder

Også direktør i Fynsk Erhverv Jytte Reinholdt krydser fingre for, at der kommer en bredbåndspulje på næste års finanslov.

Hun henviser til en undersøgelse blandt de fynske virksomheder, hvor 81 procent svarede, at det er vigtigt for udviklingen i deres virksomhed, at der bliver bedre bredbånds- og mobildækning.

- Det handler ikke kun om, at der skal være gode forbindelser, hvor virksomheden har adresse. Der kan være medarbejdere, der er ude i marken og skal kunne sende en ordre eller andet. Og det handler om fleksibel arbejdskraft, der for eksempel også kan arbejde fra deres hus på landet eller sommerhuset, siger direktøren.

Sammenlagt er antallet af fynske adresser, der har så dårlig netforbindelse, at de har kunnet søge om penge til bedre bredbånd, faldet fra 34.647 i 2016 til i år 12.128. Og da kun 1753 fynboer i den pågældende periode har fået penge fra bredbåndspuljen, betyder det, at det private marked altså har rullet bedre bredbåndsforbindelser ud til en række borgere uden statsstøtte.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Redningskrans: Rigmand undersøger mulighed for at redde Bazar Fyn

Debat For abonnenter

De gamle nyheder, 1944: 25-årig kvinde har kvalt sine to drenge

1994 Politiet i Odense har beslaglagt en større mængde ulovligt knaldfyrværkeri hos en 33-årig odenseansk ungdomsskolelærer. Læreren solgte fyrværkeriet fra sin bil til sine 15-16-årige elever på en af byens knallertskoler. Læreren nåede at sælge 4500 stykker ulovligt knaldfyrværkeri, inden han blev afsløret på skolen af politiets uropatrulje efter anmeldelser. På lærerens privatbolig og i hans bil beslaglagde politiet godt 2500 stykker farligt fyrværkeri, og læreren sigtes nu for at have købt over 7000 stk. fyrværkeri, blandt andet bomber, der var på størrelse med kokosnødder. Da det beslaglagte fyrværkeri er for farligt at have liggende i kælderen på politigården, opbevares det i en civilforsvarsbunker fra krigens tid. 1969 Det hænder, at folk juleaften kommer i tanker om, at de ikke har fået sendt et julekort eller brev til tante Sofie eller bedstefar. Hvad skal man så gøre for at bøde på glemsomheden? For nogle år siden kunne man sende telegrammer hele juleaften og julenat, men det forlyder, at der nu kun modtages livsvigtige telegrammer. - Vi har ikke noget begreb i den forbindelse, der hedder livsvigtigt, siger telegrafbestyrer N.H. Møller, Odense, og det er ikke rigtigt, at der ikke modtages telegrammer juleaften. Ordningen går ud på, at telegrammer, der ikke kan siges at være vigtige, ikke bringes ud, når de indtelefoneres efter kl. 16.30 juleaften eller nytårsaften. I stedet bringes de ud næste morgen kl. 7.00. 1944 På Harnbjerggaard i Humble på Langeland er der tidligt i går morges udspillet et frygteligt familiedrama, idet fodermesterens 25-årige hustru har kvalt sine to drenge på henholdsvis fem og seks år og derefter berøvet sig selv livet. Ved fire-tiden var fodermesteren stået op og gået i stalden for at påbegynde malkningen, som hans kone plejede at være ham behjælpelig med. Da hun imidlertid efter en times forløb ikke var kommet, blev fodermesteren urolig og gik hjem til boligen for at se, om der var tilstødt hustruen noget. Hun ventede sin nedkomst i nær fremtid. I hjemmet fandt fodermesteren de to smådrenge liggende kvalt i deres senge, mens hustruen havde hængt sig i en snor fra dørkarmen.

Odense

Bazar Fyns butikker håber forgæves på redning: Intet tyder på, at bazaren kan fortsætte

Annonce