Annonce
Kerteminde

Når affald bliver en gylden mulighed

Her i kantinen på University College Lillebælt i Odense står en del stationer til affaldssortering, og der skal sorteres i pantflasker, bioaffald, papir og restaffald. Plastik er ikke med endnu, men Flemming Kold spår, at det er lige om hjørnet. Foto. Birgitte Carol Heiberg
For det Kerteminde-baserede firma Peoples er skrald ikke bare skrald. Der er nemlig penge i skidtet, for nu hvor affaldssortering er det nye sort, er det blevet en god forretning for firmaet, der lever af at lave stationer med moduler til netop det. Men vejen har været lang, og de skulle også en tur forbi at producere byrumsinventar. Det fortæller administrerende direktør Flemming Kold.

Kerteminde: Da medarbejderne på revisionsfirmaet Deloittes hovedkontor i København mødte op på arbejde en helt almindelig arbejdsdag for to år siden, var alle deres papirspande forsvundet.

Der, hvor de plejede at stå, var istedet en stor gul dot med teksten "Her stod din papirspand, den ser du aldrig mere. Nærmeste central; følg fodsporene", og så var der gule fodaftryk hen til centralt placerede stationer med affaldsspande til kildesortering, som det hedder.

Deloitte havde nemlig besluttet, at al affald fremover skulle kildesorteres, og havde derfor købt stationer til det 2000-mand store hovedkontor - med den konsekvens for alle medarbejdere, at de ikke længere havde deres egen affaldspand, men nu skulle ud på en lille gåtur for at komme af med affald - og tilmed sortere det.

- Det var nærmest som en hel militæraktion. Vi skulle levere vores enheder klokken otte om aftenen, hvor alle medarbejdere var gået hjem, så blev alle skrivebordsskraldespande fjernet, og vores stationer blev sat op. Forud for det havde vi brugt meget tid på at snakke om, hvordan vi skulle markedsføre det internt, for man var sikker på, at medarbejderne ville være modstandere af det.

- Der kom ikke én klage, fortæller Flemming Kold, administrerende direktør i firmaet Peoples, der producerer byrumsinventar og affaldssortering til firmaer og offentlige institutioner og som stod for at levere til Deloitte.

Annonce
Jeg tøver ikke med at sige, at vores produkt - og det er ikke dansk at sige - er markedets bedste produkt til kildesortering, for det er 100 procent fleksibelt. Vi kan bygge det til den enkelte, og det er bæredygtigt.

Flemming Kold, administrerende direktør, Peoples

Langsom fødsel

Det er allerede ved at være 20 år siden, Flemming Kold, der ellers var reklamemand og "absolut ikke nogen miljøflipper", blev forelsket i tanken om affaldssortering, og den indledende historie er et eksempel på, hvordan tiderne er skiftet, for tilbage i år 2000 var vi ikke helt klar til det med affaldssortering i Danmark.

Historien er, at Flemming Kolds gode ven Henrik Andersen, der dengang var direktør for Fjord og Bælt Centeret i Kerteminde, havde været på verdensudstillingen i Hannover det år og havde der set et system til affaldssortering, han selv længe havde været på udkig efter. Han aktiverede sin gode ven og reklamemand, og resultatet blev et helt nyt "her og nu"-system til sortering af gæsternes affald.

Og sådan, for at gøre en langsom historie meget kort, blev firmaet Peoples født, men der skulle altså gå nogle år, før det var gangbart at leve af affaldssortering.

- Den første seriøse opgave, vi fik, var i 2015. Indtil da var der nærmest intet sket på det område, så i alle de mellemliggende år har vi levet af at lave byrumsinventar som skraldespande, borde, bænke og pullerter. Nu er kilde- og affaldssortering til gengæld det nye sort, og hvor jeg for bare to år siden skulle snakke og forklare, siger de i dag "Øj, det er godt, du ringer, for vi har lige vedtaget, at det skal vi". Man skal slet ikke længere forklare hvad det er, man sælger, siger Flemming Kold.

Køb og reparer

På University College Lillebælt i Odense står en del af Peoples' stationer med affaldsmoduler - blandt andet i kantinen. Der er fire sorteringsmuligheder til de studerendes affald; et rundt hul til pantflasker, et pæreformet hul til bioaffald, en sprække til papir plus et stort firkantet hul til restaffald.

- Vores produkter er lavet, så man hele tiden kan tilpasse det til sin egen virkelighed. Det er modulopbygget, og kabinettet er lavet af stål og af høj kvalitet. Det er ikke køb og smid væk, det er køb og reparer. Kommer der en bule i en sideplade, kan man skifte den, knækker man hængslet, kan man skifte det. Alt er monteret, ikke svejset på, og det betyder, at vores produkt nærmest har uendelig levetid. Mange af de andre produkter på området kan holde i fem år. Den dag, det så skal herfra, kan vi skille det ad og genbruge det.

- Jeg tøver ikke med at sige, at vores produkt - og det er ikke dansk at sige - er markedets bedste produkt til kildesortering, for det er 100 procent fleksibelt. Vi kan bygge det til den enkelte, og det er bæredygtigt, fortæller Flemming Kold.

Flemming Kold har ingen drømme om, at firmaet skal vokse sig kæmpestort, men han håber til gengæld, at hans søn Nikolai, som allerede er en del af firmaet, en dag helt tager over. Foto. Birgitte Carol Heiberg

Produktion i Danmark

Og på mange måder har Peoples været forud for sin tid. I dag er det blevet et buzzword, at ting helst skal produceres i Danmark, men sådan har det stort set altid været for Peoples produkter.

De skulle dog lige forbi Slovakiet, hvor de fik produceret deres første produkter for 20 år siden, men selvom produkterne var af høj kvalitet, talte producenten hverken engelsk eller tysk, så de skulle hele tiden have en tolk med, og det ville også have krævet længere ophold i Slovakiet.

Derfor flyttede produktionen til Danmark, og i dag tænker de meget over at have så kort distance fra a til b som muligt.

- Vi producerer i Danmark. Vi designer tingene, markedsfører og sælger dem her. Vi får dem produceret ved en underleverandør, og dem forsøger vi også at samle så tæt på producenten som muligt, så vi undgår al for meget transport, for det er jo de der små ting, der kan gøre forskellen. Så er der mange, der siger, at Danmark ikke svarer til noget i det store billede, men altså, vi tænker, at hvis der er fem og en halv million mennesker i Danmark, der begynder at tænke sådan, så præger vi jo også omverdenen, forklarer Flemming Kold.

- Det er lidt sjovt at have en forretning, der laver noget, der er godt for både samfundet og miljøet, så det er med stor entusiasme og glæde, at man hver dag er ude og besøge kunder - og rådgive dem om løsninger, siger Flemming Kold.

Peoples producerer egentlig kun til virksomheder og offentlige institutioner, men så var der ham velhaveren fra Nordsjælland, der forelskede sig i produktet og bare ville have sådan et til sit eget hus: - Det kostede mange penge, men han ville gerne have noget, der så super lækkert ud, og så byggede vi det simpelthen ud fra modulerne, og lavede den, så den kunne passe ind, fortæller administrerende direktør Flemming Kold. Foto. Birgitte Carol Heiberg

God, gammeldags salg

For det er med det gode, gammeldags salg, Flemming Kold bedst arbejder. Det er kontakten med kunderne og det at se produkterne ude i verden.

- Som jeg altid har sagt; jeg vil hellere tale med ham, der står med hænderne i det end at tale med direktøren - selvom jeg jo godt ved, at det er direktøren, der bestemmer til sidst. Men vi lærer jo af de her folk. Det første produkt, der står nede på Fjord og Bælt, er jo i princippet det samme som det, der står her. Det er samme tankegang, det er samme design. Omend de nye produkter er opgraderede på alle mulige måder, siger Flemming Kold.

Han går i gang med en lille demonstration af en af stationerne på Universtit College Lillebælt, hvor en af de ting, der har ændret sig siden det allerførste produkt for snart 20 år siden, er, at hvor man dengang tog skraldet ud fra toppen, er siderne nu lavet til, at man kan åbne dem og få skraldet ud på den måde, så det nu også er ergonomisk og arbejdsmiljømæssigt korrekt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce