Annonce
Danmark

Massemorderen der fik ram på 15.000 danskere

Forfatteren Harald Kidde og hustruen Astrid Ehrencrone ? fik 14 lykkelige år, inden forfatteren i efteråret 1918 døde af den spanske syge. 

For 100 år siden udbrød den spanske syge og dræbte omkring 50 millioner mennesker kloden over. Ny bog fortæller om sygdommens hærgen i Danmark.

Annonce

Bøger: Den brød ud i sommeren 1918. Den varede i to år, og da sygdommen ebbede ud, efterlod den en forandret verden. Den influenza, der er kendt som den spanske syge, blev en af historiens største massemordere. På verdensplan slog den omkring 50 million mennesker ihjel. I Danmark døde omkring 15.000 mennesker, forholdsvis unge, af sygdommen.

Journalist og forfatter Tommy Heisz har markeret 100-året for den spanske syges udbrud med bogen "Den spanske syge", der - baseret på imponerende research - giver os historien om den spanske syges hærgen i Danmark.

At skrive langt over 400 sider om en sygdom kan virke voldsomt. Men Heisz har også skrevet et stykke danmarkshistorie og lavet en række personportrætter, der gør bogen til spændende og på sin egen meget alvorlige måde også til underholdende læsning.

Han beskriver sygdommen og dens forløb. Den angreb så voldsomt og så hurtigt, at man med datidens lægemidler nærmest stod magtesløse. Derfor spredte sygdommen en voldsom frygt. Det var ikke muligt at flygte fra den spanske syge. Den var nådesløs. Bl.a. døde mange af de angrebne af lungebetændelse, fordi sygdommen gav vand i lungerne og ødelagde immunforsvaret.

Men midt i panikken var der mennesker, som rankede ryggen - og plejede de syge. Tog sig af dem. Læger, sygeplejersker, men også helt civile danskere. Endnu en gang var en stor krise også det, der kaldte på det største i mennesker - i det mindste i nogle mennesker.

Tommy Heisz, manden bag ?Den spanske syge? har leveret et imponerende research-arbejde. 
Annonce

En lokal historie for hele landet

Der er naturligvis skrevet en hel del om den spanske syge, ikke mindst i de deciderede historiske værker om 1900-tallet. Men Heisz' bog går i dybden. Og så præsterer forfatteren på grund af sit omfattende research-arbejde at skrive en stor bog om den spanske syge, garneret med en række historier fra hele landet. Bogen rummer en masse spændende lokalhistorie fra Danmark anno 1918-1920. Mange af disse historier er dybt gribende.

Som f.eks. beretningen fra Randers-egnen, hvor en læge besøgte et hjem på landet. Da han trådte ind i sovekammerat, fandt han en seng, hvor to børn lå døde af den spanske syge. Ved siden af dem lå forældrene og kæmpede med døden. Ude i køkkenet lå gårdens unge karl død. Han havde forsøgt at hjælpe de andre og var selv blevet smittet.

I Odense chokerede det en af byens læger med hvilken voldsomhed, sygdommen slog til.

- Det hændte flere gange, både med børn og unge mennesker, at de faldt bevidstløse sammen, når jeg ved mit førte sygebesøg lod dem rejse sig op, skrev lægen senere.

Samme læge mente i øvrigt, at sygdommen var kommet til Odense fra København. For den første, der i Odense blev ramt af sygdommen, var en medarbejdere på jernbanestationen, der havde haft kontakt med rejsende fra København, hvor sygdommen allerede huserede.

Den spanske syge brød ud i 1918 og varede i to år. Her et billede fra et nød-lazaret, oprettet i Fredericiagade i København i 1919. Foto: Holger Damgaard, Politiken
Annonce

Fodboldstjernen tabte kampen

Et andet eksempel på, hvor hurtigt og voldsomt, sygdommen angreb, fik man i Odense. Boldklubben B 1909's centerforward, Valdemar Andersen, spillede en velgørenhedskamp mod Esbjerg. Han scorede to gange - og såvel kammeraterne som klubledelse og tilhængere glædede sig endnu en gang over det unge talent, der kun havde boet i byen et halvt års tid.

Dagen efter lå Valdemar Andersen på sygelejet - og døde et par dage efter. Han blev begravet den følgende lørdag. Alle klubkammeraterne var mødt op for at vise angriberen den sidste ære. Også mange af byens indbyggere fulgte Valdemar Andersen til graven.

I landsbyen Ejstrup ved Kolding boede den tidligere sygeplejerske Else Dahl. Hun spiller en vigtig rolle i bogen, for hun var en af dem, der gjorde en stor indsats. Hun cyklede rundt på egnen og plejede de syge medborgere.

- Stort set alle havde høj feber, og mange havde oplevet blodstyrtninger, skrev Else Dahl.

- Jeg tændte op i køkkenet, varmede vand, vaskede patienterne og gav dem lidt at spise. Jeg anbragte de syge i en stol, mens jeg skiftede sengetøjet. Så lagde jeg dem i seng igen, før jeg cyklede videre. Nyvaskede, i rent sengetøj og med lidt i maven følte patienterne sig dog en smule bedre tilpas.

På Tåsinge syd for Svendborg boede den unge læge Poul Madsen. Hans lægebolig var placeret midt på øen, og det blev snart en fordel for ham.

Langt de fleste af øboerne, som blev ramt af den spanske syge, var så dårlige, at de ikke kunne opsøge lægen. Så Madsen måtte spænde for og køre ud til patienterne. Han havde to heste og en gig.

- Om morgenen spændte jeg den ene hest for giggen, fortalte Madsen.

- Den brugte jeg så indtil middag, så var den udkørt. Derefter tog jeg den anden hest indtil aftensmaden. Skulle jeg ud igen, cyklede jeg rundt.

Disse små historier vrimler det med i "Den spanske syge".

De sætter ansigter på beretningen - og giver samtidig fine billeder af forholdene i Danmark på denne tid.

?Den spanske syge? er ikke alene en stor fortælling om en af de største dræbere i danmarkshistorien, men også en stribe rørende lokalhistorier fra hele landet.
Annonce

Forfatterens skæbne

Et af ofrene for den spanske syge var den 40-årige forfatter Harald Kidde. Han havde netop afleveret manuskriptet til sin syvende roman, "Jærnet" til forlaget og gik lange ture i det skønne område omkring hjemmet i Hareskovby uden for København.

Han og hustruen Astrid Ehrencrone-Kidde var meget lykkelige. De fik 14 år sammen, og Kidde, der stammede fra Vejle, var ved at slå rødder i Hareskovby. Hans gamle mor fra Vejle var flyttet sammen med Kidde og hustru - og de tre trivedes storartet i hinandens selskab. Kiddes tidligere bøger var blevet godt modtaget. Kritikerne kunne se talentet. Nu ventede de bare på, at det virkelig blev sluppet fri.

Men en dag i november 1918 følte Harald Kidde sig sløj. Han måtte gå i seng - og et par dage senere måtte Astrid tilkalde lægen, der beordrede Kidde indlagt.

Han blev hentet med ambulance og bragt til Bispebjerg Hospital. Influenzaen var så voldsom, at den ødelagde forfatterens immunforsvar. På hospitalet noterede man i indlæggelses-papirerne, at Kidde led af såvel gulsot som lungebetændelse. Kidde blev behandlet med koffein- og kamfer-indsprøjtninger. Men feberen steg, huden blev blålig - og senere samme aften, 23. november 1918 døde Harald Kidde.

"Jærnet" udkom og blev betragtet som forfatterens bedste bog. Men det, Harald Kidde havde i sig som forfatter, fik vi aldrig at se. Det døde med forfatteren, der blev en af de 15.000, der tabte kampen til den spanske syge.

Tommy Heisz

"Den spanske syge"

448 sider, illustreret

Politikens Forlag

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nordfyn

Mårhundefund bekymrer fynske jægere

Annonce