Annonce
Klima

Malaysia renser flod med ny opfindelse

Det ligner en husbåd, men det er faktisk en maskine, der automatisk indfanger flydende affald. Foto: Mohd Rasfan, AFP/Ritzau Scanpix
Det har kostet hårdt arbejde at fjerne skraldebunkerne langs en flod i Malaysia. En nyudviklet plastikfangermaskine skal hjælpe med at holde floden og havet fri for skrald fremover.

For få år siden var Klang-floden stadig så fyldt med affald, at den nærmest var en våd losseplads. Floden, der flyder gennem Indonesiens hovedstad Kuala Lumpur, var nogle steder så proppet med plastik og andet skrald, at både knapt kunne komme igennem. Og store mængder af plastik flød videre ud i havet.

Men siden 2016 har myndighederne ryddet op i floden og fjernet 50.000 tons affald fra floden og dens bredder, hvor der ofte blev dumpet skrald ulovligt. Det skriver nyhedsmediet Breaking Asia. Ifølge den malaysiske avis The Star er vandkvaliteten i floden også blevet bedre, og byen har nu planer om at udvikle økoturismen i området ved at bygge en 1,6 km lang gangbro langs floden, så turister kan komme helt tæt på mangrovetræerne.

Der fortsætter dog med at flyde plastik ned ad floden. For at forhindre, at det ender i havet, er der blevet sat en af de store plastikfangere op, som organisationen The Ocean Cleanup er begyndt at opsætte i verdens flodmundinger. På afstand ligner plastikfangeren en husbåd, men det er en maskine, der består af tre dele: En spærrearm indfanger flydende affald, hvoraf det meste er plastik. Flodens strøm får affaldet til at samle sig foran selve maskinen, hvor et soldrevet transportbånd transporterer skraldet op i et containersystem. Under optimale forhold kan maskinen opfange op til 100 tons plastik om dagen. Indtil videre ender plastikskraldet på en losseplads, men Malaysia har til hensigt at begynde at genbruge en større del af det indsamlede plastikaffald fremover.

Ocean Cleanup håber, at de kan opsætte langt flere plastikfangere i de kommende år. Organisationen anslår, at 1000 floder i verden udleder 80 procent af den plastik, der ender i havet. Indtil videre er der opsat to plastikfangere, i henholdsvis Malaysia og Indonesien, og en tredje er ved at blive installeret i Vietnam. En fjerde skal efter planen snart opsættes i den Dominikanske Republik. Thailand og USA har også vist interesse.

Annonce

Verdens Bedste Nyheder

Denne artikel er produceret af Verdens Bedste Nyheder, som er et uafhængigt medie, der laver konstruktiv journalistik med udgangspunkt i FN’s Verdensmål.

Verdens Bedste Nyheder fokuserer på ofte oversete fremskridt, potentialer og løsninger på verdens udfordringer.

Læs mere på verdensbedstenyheder.dk

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

23-årig havde været til fest: Politiet mangler oplysninger om dræbt ung mand på motorvejen

Leder For abonnenter

Bevar sjælen i byerne

Hver gang man fjerner et hus, fjerner man noget af sjælen, sagde socialdemokraten Anders W. Berthelsen til avisen tidligere på ugen, mens han travede rundt i Hunderup-kvarteret i Odense sammen med en journalist for at kigge på en række af de matrikler, hvor gamle villaer er blevet revet ned til fordel for nybyggeri. Berthelsen har ret: Der forsvinder noget af et kvarters sjæl, når man river en epoke-typisk bygning ned i et kvarter for at erstatte den med et nymodens byggeri. Derfor er det klogt, at de fynske lokalpolitikere beslutter sig for at gennemføre bevarende lokalplaner for kvarterer og bydele, hvor man ønsker at bevare et særligt arkitektonisk udtryk. Det gælder både i Hunderup-kvarteret og i andre boligområder i Odense og på Fyn. Diskussionen om at bevare bygninger drejer sig nemlig ikke blot om nedrivning af gamle villaer i det fornemme Hunderup-kvarter. Det drejer sig også om Gerthasminde og om Møllers Villaby i Odense, og det drejer sig om dusinvis af bymiljøer i Faaborg, i Assens, i Svendborg, ja, i stort set alle de fynske byer. For i langt de fleste byer, landsbyer og bydele findes der karakteristiske bygninger eller kvarterer, som er værd at bevare. Bevares: Vores byer er ikke museer. Derfor er det ikke alle udhuse, cykelskure og parcelhuse, der partout skal bevares for eftertiden, for vores byer skal være levende og kunne udvikle sig i takt med tiden og behovet. En levende by betyder imidlertid ikke, at man som boligejer skal kunne rive bygninger ned efter forgodtbefindende. Tværtimod: I en levende by udviser man respekt for byen, for historien. For dens sjæl. De nedrivninger og nybygninger, som blev nævnt i avisen tidligere på ugen, var markante eksempler på, at det er nødvendigt at skærpe bevaringskravene i Hunderup-kvarteret. Derfor vil det være klogt at gennemføre en bevarende lokalplan i rigmandskvarteret, ligesom det vil være klogt at se på bevaringsindsatsen i andre områder i Odense og i de andre fynske byer. For vi skal have sjælen med. Også i vores byer.

Annonce