Annonce
Odense

Lysreklamer i Odense påvirker fællesskabet: Politikere har godkendt strammere regler

Der har været stor modstand mod reklamesøjlen på Fisketorvet, blandt andet fra domkirken. Arkivfoto: Lasse Hansen
Elektroniske reklamer påvirker ifølge Odenses By- og Kulturudvalg både den enkelte odenseaner og fællesskabet. De har derfor godkendt en strammere regulering på området. Cityforeningen og Fynsk Erhverv anerkender behovet for regler, men ønsker at kommunen er åben over for de digitale skiltes muligheder.

Odense er blevet en så attraktiv reklamesøjle for elektroniske reklamer på bygninger i det offentlige rum og skaber så store udfordringer, at en regulering er nødvendig. Det mener i hvert fald By- og Kulturudvalget, der nu har godkendt et såkaldt administrationsgrundlag, der betyder en skrappere regulering på området.

- Vi har oplevet temmelig mange tilfælde af diodeskærme, der sættes op - også uden tilladelse. Det har affødt, at vi laver et grundlag, der er relativt restriktivt, siger By- og Kulturrådmand, Jane Jegind (V).

Og det er da heller ikke første gang, lysreklamerne afføder debat. Især har reklamesøjlen på Fisketorvet i Odense centrum fået en del kritik med på vejen. I oktober 2018 fik virksomheden Track One afslag på en ansøgning om opsætning af en stor LED-skærm på en bygning på Tagtækkervej ved Rosengårdcentret. Det fik firmaet til at sagsøge kommunen - en sag, firmaet tabte.

Annonce

Nultolerance

Af administrationsgrundlaget fremgår det, at byens borgere bedre selv kan styre eksponering af reklamer på tv og mobil, mens det samme ikke gør sig gældende i det offentlige rum. "Disse typer af skilte påvirker den enkelte og fællesskabet", beskrives det.

Derfor er det nu vedtaget, at der forud for opsætning af et elektronisk skilt altid skal tages kontakt til Byggesagskontoret, som vil foretage en individuel vurdering af, hvilken slags tilladelse, der kræves - det har nemlig vist sig, at næsten alle elektroniske skilte kræver en form for tilladelse. På listen over hensyn, der kan inddrages i en sådan vurdering, er blandt andet trafiksikkerhed, bygningers bevaringsværdi og kulturhistorie, bydeles stil og identitet samt bygningers arkitektoniske udtryk. Ifølge grundlaget må elektronisk skiltning i øvrigt kun opsættes på facader, hvor det indgår som en naturlig del af arkitekturen, kan man læse af grundlaget.

Der er yderligere krav til selve de elektroniske skilte. For eksempel bør hver spot stå på skærmen i minimum et halvt minut, inden billedet skifter. Der bør ligeledes ikke anvendes flash eller lyd og baggrunden bør ikke fremstå med hvid eller lys baggrund. Grundlaget klarlægger også, at skiltningen bør indeholde korte budskaber i store og letlæselige skrifttyper.

Endeligt har By- og Kulturudvalget vedtaget en nultolerance. Det indebærer, at et elektronisk skilt, der er opsat uden den nødvendige tilladelse, vil blive krævet slukket omgående, ligesom ejeren kan blive politianmeldt.

- Der har været en del sager, hvor vi har kunnet konstatere, at der er blevet sat en del lysreklamer op uden tilladelse. Der har embedsfolkene behov for, at vi som politikere sætter en retning, lyder det fra Jane Jegind.

Fynsk Erhverv og Cityforeningen ønsker imidlertid, at Odense Kommune er mere samarbejdsvillig. De ser blandt andet gerne, at kommunen er mere åben over for skiltning i forbindelse med byens korte, men store events. Fynsk Erhverv og Cityforeningen peger på, at elektronisk skiltning både er mere bæredygtigt samt er praktisk i forbindelse med eventuelle ændringer.

- Der er steder, hvor det giver mening. Der, hvor vi kan bruge skærme, uden, at det er til større gene, er det naturligt, at vi indgår i dialog, siger rådmanden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Ny hanløve er ankommet til Odense Zoo

Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Annonce