Annonce
Sydfyn

Lisbeth har vundet over coronaen: - Det er vidunderligt

Lisbeth Drasbek blev syg med covid-19 8. marts. Hun er nu endelig hjemme i Rudkøbing igen efter fem ugers indlæggelse. Nu venter der hende en lang og hård genoptræning, som hun forventer kommer til at tage det meste af sommeren. Foto: Katrine Becher Damkjær.
Efter fem ugers indlæggelse, to uger i koma og en langsom opvågning på OUH har Lisbeth Drasbek vundet over covid-19. I tirsdags kom hun stærkt medtaget hjem til Ramsherred i Rudkøbing. – Det er vidunderligt, siger hun fra sin stol i stuen.
Annonce

RUDKØBING: Ikke meget står klart for Lisbeth Drasbek, siden hun i midten af marts måned blev indlagt med covid-19. Hun har været indlagt i fem uger, hvoraf de to har været i koma. Og både op til sygdommen og gennem opvågningen har hun været så omtumlet og medtaget, at hukommelsen er steget af.

Men enkelte episoder husker hun klart. En af dem indtraf en uges tid efter, at lægerne tog sovemedicinen fra hende for, at hendes krop langsomt skulle vågne efter koma, der skulle give særligt lungerne ro til at komme sig.

- På det tidspunkt lå jeg på en firsengstue, men vi var kun to. Så gjorde vi sådan her, siger Lisbeth og løfter begge arme:

- Vi overlevede. Det sagde vi til hinanden. Det var det, der gik igennem mig der, siger hun.

Lisbeth har placeret sig godt i stuen i sin stol. Ved siden af den står en sygeseng, hvor hun sover om natten og i løbet af dagen, når hun har brug for hvil eller en lur. Og det har hun ofte. For kroppen er svag efter sygdom og koma; musklerne er kraftigt svækket, og lungerne er hårdt ramt. Hun bliver nemt stakåndet.

Lisbeth tænker tilbage på hele forløbet og på tiden på Svendborg Sygehus, hvor hun fik konstateret corona for derefter at blive indlagt på Odense Universitetshospital, OUH.

Hvad gik der gennem dig, da du fik beskeden om, at du havde corona?

- Ikke noget som helst. Jeg var så syg, så jeg kunne ikke sanse. Jeg kunne ikke tage det ind. Jeg tænkte, nå ja, så skal jeg til Odense.

Lisbeth nåede at ligge på infektionsafdelingen på OUH i halvandet døgn, før hun blev overflyttet til intensiv. Og efter et stykke tid fik hun beskeden om, at hun skulle lægges i koma med sovemedicin og respirator for at give kroppen og særligt lungerne ro til at bekæmpe covid-19.

- Jeg tænkte: Dør jeg så nu? Det tænkte jeg – og sagde højt. Og så kan jeg ikke huske meget mere.

Du kunne ikke forholde dig til det?

- Overhovedet ikke. Når man skal lægges i respirator, ved man jo godt, at det ikke er for sjov, siger Lisbeth, der er uddannet sygeplejerske.

Hjemme blev Valle Hansen og sønnen Valdemar bliver mere og mere urolig for Lisbeth. Og Valle Hansen besluttede sig for at køre til sygehuset sammen med sønnen. De måtte ikke besøge Lisbeth, men fik en snak med en læge på hospitalet. Det var først dér, virkeligheden for alvor ramte ham.

- Til sidst spurgte lægen, om vi ville spørge om mere. Så spørger Valdemar lægen: Hvor store chancer er der for, at hun overlever? Det var først der, alvoren gik op for mig, siger han.

Lægen kunne ikke sige noget præcist, men forventede, at Lisbeth havde gode chancer, fordi hun er sund og i god form.

- Men de vidste det jo ikke. Lisbeth var den første på OUH med corona. Og lægerne havde kun Kina og Norditalien at forholde sig til, lyder det fra Valle Hansen.

KORT FORTALT

Søndag 8. marts bliver 66-årige Lisbeth Drasbek syg med symptomer på covid-19. Hun er dårlig, svimmel, har høj feber og hoster.

Lisbeth er normalt ved godt helbred og er sund og rask. Efter nogle dage kontakter hun sin praktiserende læge, der efter at have set Lisbeth mener, at der er tale om almindelig influenza.

Valle Hansen og den 29-årige søn Valdemar bliver også syge, men kommer sig efter nogle dage.

Fredag vælger Valle Hansen at ringe til lægen igen, fordi Lisbeth fortsat er meget dårlig. Meldingen er, at vagtlægen skal kontaktes, hvis Lisbeth får det dårligere.

Søndag morgen – en uge efter Lisbeth blev syg – ringer Valle Hansen til vagtlægen. I første omgang blev der sendt en almindelig sygetransport for at køre hende på hospitalet, men da Lisbeth besvimer, inden sygetransporten når frem, ringer Valle Hansen efter en ambulance.

Lisbeth bliver kørt til akutafdelingen i Svendborg, hvor hun bliver indlagt. Lisbeth får taget prøver, og det viser sig at være Corona. Søndag aften bliver hun overflyttet til Odense Universitetshospital. Efter kort tid bliver hun overflyttet til intensiv.

Hun får penicillin i håb om at slå infektionen på lungerne ned. Hun bliver lagt i respirator for at give lungerne og kroppen ro til at komme sig. Og der bliver taget en masse prøver for at holde øje med hendes tilstand. Under koma begynder nyrerne at svigte.

Tirsdag 21. april bliver Lisbeth kørt hjem til Rudkøbing, hvor hun bliver modtaget af naboer og flag. Hun har vundet over covid-19, men har et stort genoptrænings-arbejde foran sig.

Annonce

Ventetid

Det var nogle barske uger, Valle Hansen og Valdemar gik igennem sammen.

- Det var jo forfærdeligt. Valdemar og jeg gik hjemme med dag til dag-meldinger om, at nu går det dårligere. Det var rigtig slemt. Jeg skrev ud til alle venner og bekendte om det. Jeg kan ikke lukke mig inde med sådan noget. Jeg skal ud med det, siger Valle Hansen, der blev hjulpet igennem af al den støtte, han fik retur.

På et tidspunkt, mens Lisbeth lå i respirator, begynder nyrerne at svigte. Derfor kom hun i dialyse.

- Man kalder det choknyre, fordi kroppen ikke kan håndtere infektionen, lyder det fra Lisbeth.

Efter to uger i koma med daglige prøver og konstant overvågning beslutter lægerne at tage sovemedicinen fra Lisbeth. Det er tid til at vågne.

- Jeg tænker: "Fint. Så vågner hun". Men nej for satan, der gik en hel uge, før hun vågnede, siger Valle og bliver afbrudt af Lisbeth.

- Da jeg begynder at vågne langsomt op, så tror jeg, at jeg er i Kina.

Hvorfor?

- Mange af sygeplejerskerne, eller måske kun en eller to, havde sådan et asiatisk udseende. De var fyldt med værneudstyr, så jeg kunne kun se deres øjne.

Lisbeth fortæller, at hun havde mange drømme, mens hun lå i koma. Blandt andet var hun på en sejltur tilbage i starten af 1900-tallet i den svenske skærgård.

- Sådan noget helt skørt noget. Mærkeligt, konstaterer hun.

Noget af det, der har ramt hende hårdest, var hendes eget immunforsvar, der kæmpede voldsomt mod covid-19. Men infektionstallene begyndte at falde i takt med, at Lisbet vågnede op.

Hun havde stadig ingen fornemmelse af tiden, da hun vågnede.

- Jeg registrerede bare, at jeg skulle jeg ned på infektionsafdelingen igen. Der var sat flag rundt på hele sengen. Alle var glade for, at jeg sandsynligvis ville overleve, husker hun og hæfter sig ved den håndtering, opbakning og støtte, som hun fik fra personalet på sygehuset.

- Der har været et kæmpe samarbejde blandt alle lægerne. Selvom der kom en ny læge ind – det kunne jeg se på håret – så vidste de alt om mig. Det var meget trygt, siger hun og kommer i tanke om alle de slanger, hun har haft på og i sig. Særligt dialysen, som blev lagt i halsen, husker hun.

- Føj for den. Det var ikke særligt rart, konstaterer hun.

Mens Lisbeth lå i koma, tog sygeplejerskerne billeder af hende og førte dagbog. Den har parret fået med hjem.

- Men dem får du altså ikke lov til at se, siger Valle Hansen og fortæller, at hun havde slanger over det hele.

Lisbeth har set i dagbogen, men det er stadig svært.

- Det tog mig altså lige lidt tid at kigge i den bog. Det var chokerende. Der kunne jeg godt se, at jeg havde været ude på kanten. Men den er jo god at have til at bearbejde det. Så kan vi begge to se, hvor vi har været henne, siger hun.

Annonce

De små sejre

Tirsdag i denne uge blev Lisbeth kørt fra OUH og hjem til Ramsherred i Rudkøbing. Naboerne var der, og der var flagallé på hele vejen.

- Det var vidunderligt at komme hjem, smiler hun.

Genoptræningen står hun selv for hjemme. Og det går langsomt. Lige nu består den af at gå med rollator fra stolen i den ene og til den anden ende af stuen, hvor der også er placeret en stol, så hun kan tage et hvil.

Hvordan har du det nu?

- Jeg er så glad for at være hjemme. Men jeg kan ikke få luft. Jeg puster og stønner, når jeg går hen til stolen. Så sidder jeg der i et kvarter med hjertebanken, siger Lisbeth, der fortæller, at hendes ben er hævet, så det er vigtigt for blodomløbet, at hun kommer op at gå.

Hver morgen kommer der hjemmehjælp, men ellers klarer parret hverdagen selv. Bad er Lisbeth ikke kommet til endnu. Men det regner de med kommer snart. Hun bliver kontaktet af sin egen læge, der skal tage blodprøver, i næste uge. Og om en måned skal hun have skannet sine lunger på OUH.

- De siger, at lungerne ser pæne ud, men det hjælper ikke rigtigt på, at jeg ikke kan få luft. Men de kan ikke sige, om der er kommet varige skader på lungerne. Det ved jeg ikke endnu. Tanken om varige mén er ikke sjov, siger hun.

Lisbeth mærker tydeligt konsekvensen af ugerne i respirator.

- Jeg har mistet min muskelmasse. Det er så uhyggeligt. Lægerne siger, at en dag i respirator koster en uges genoptræning. Så det bliver resten af sommeren. Så jeg har vinket farvel til min tennis i sommer.

- Det bliver højest lidt bordtennis, griner Valle Hansen.

Selvom Lisbeth endnu ikke har været uden for og skal have hjælp til det meste, så finder hun alligevel det positive.

- Der er små sejre hver dag. I går brugte jeg selv toilettet for første gang. Jeg kan lige komme derud med rollatoren. Det var stort. Men jeg puster, siger hun.

OUH har haft lidt over 80 covid-19-patienter. Lisbeth Dragsbæk var den første.

Lisbeth Drasbeks mand, Valle Hansen, har også været fem hårde uger igennem i uvished om, hvad der kom til at ske med Lisbeth. Han mener, at de snart kan klare sig uden hjemmehjælp. Foto: Katrine Becher Damkjær
Lige nu står den på korte gåture fra den ene ende af stuen til den anden. Valle Hansen har sat en stol for enden af stuen, som Lisbeth kan hvile sig på, når hun har gået fra den ene ende af stuen til den anden. Foto: Katrine Becher Damkjær.
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
OB

Michelsen efter nederlag: - Det var fortjent

Hall of Fame

Portrætserie: De største danske sportsnavne - fra Ragnhild Hveger til Michael Laudrup

OB

Kampen minut for minut: OB tabte til Randers i den første kamp om Europa League-kvalifikation

Annonce