Annonce
Middelfart

Lillebæltsbro lukkes det meste af 2019 - bommen går ned om to uger

Arbejdet med at renovere Den gamle Lillebæltsbro trak ud sidste år, blandt andet på grund af en arbejdsulukke, og må derfor forlænges i år til 35 uger. Foto: Peter Leth-Larsen

Det ligger nu fast, at Den gamle Lillebæltsbro lukkes det meste af 2019. Den sidste del af renoveringen begynder den 29. januar klokken 20, og først 35 uger efter åbnes igen for kørende trafik - hvis alt går efter planen.

Middelfart: Rigtig mange var mildest talt trætte af de 20 uger, Den gamle Lillebæltsbro var lukket for kørende trafik sidste år, men det bliver værre i år, hvor boen skal lukkes i 35 uger for at færdiggøre den igangværende renovering af kørebanen og beton-fundamentet under asfalten.

Vejdirektoratet oplyser i en pressemeddelelse, at renoveringsperioden starter 29. januar klokken 20 og fortsætter frem til og med 1. oktober 2019. Det betyder samtidig ifølge Vejdirektoratet, at renoveringen bliver færdig i år, hvis alt går efter planen.

Ligesom sidste år vil broen være spærret for biltrafik i hele renoveringsperioden, mens fællesstien til fodgængere, cyklister og knallert 45 ikke bliver berørt. Det vil også fortsat være muligt for erhvervsliv med langsomtkørende køretøjer at blive eskorteret over Ny Lillebæltsbro hver dag på samme betingelser som hidtil.

- Vi ved godt, at spærringen på 35 uger er lang tid, og vi er klar over de samfundsmæssige gener for trafikanter, naboer og erhvervsliv, mens broen er spærret. Det beklager vi.

- Jeg kan forsikre, at vi i vores planlægningsarbejde har gjort alt, hvad vi kan, for at spærringen er blevet så kort som overhovedet muligt. Det handler dog om, at renoveringen er helt nødvendig for at garantere færdslen på broen i mange år fremover, siger Vejdirektoratets projektleder Janie Winther Ipsen.

Annonce

Fem uger mindre

Oprindeligt skulle Den gamle Lillebæltsbro kun have været spærret i 20 uger i 2019, men en strømulykke på broen og manglende mulighed for støjende natarbejde i 2018 gjorde, at kun cirka halvdelen af det planlagte arbejde for 2018 blev nået.

Derfor var der udsigt til en renoveringsperiode på over 40 uger i 2019, med risiko for også at måtte tage 2020 i brug.

Men med optimering af arbejdsprocesserne hedder tidsplanen nu 35 uger, hvorefter broen igen åbner for biltrafik.

- Desværre har det ikke været muligt at afkorte perioden yderligere, da det er meget kompliceret og tidskrævende arbejde, vi skal udføre. Vi mangler dels at udskifte kantbjælken ind mod banelegemet, hvor der er meget begrænset plads at arbejde på, dels at udskifte betonen og belægning på halvdelen af brodækket, som først skal fræses op. De to arbejdsopgaver kommer til at foregå parallelt, siger Janie Winther Ipsen.

Entreprenøren vil som udgangspunkt arbejde på broen alle ugens dage i tidsrummet mellem 7 og 22.

- Den resterende renovering af broen kommer beklageligvis også til at støje, men vores entreprenør forsøger at tage hensyn ved så vidt muligt at begrænse de støjende arbejder i aftentimerne, siger Janie Winther Ipsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Nederlag til styrelse: Skandalelæge må fortsætte med at omskære drengebørn

Leder For abonnenter

Ghettopakke: Aktuelle tal, tak

Der er ikke længere blot én, men nu to rigtig gode grunde til, at partierne bag den såkaldte ghettopakke tænker sig godt om og justerer kriterierne, inden de pålægger en række kommuner at begynde nedrivning af boligområder på den hårde ghettoliste. Med et bredt flertal bestående af seks partier bag ghettopakken må man udlede, at dette tiltag mod socialt udsatte parallelsamfund har solid folkelig forankring. Men den folkelige forståelse kan hurtigt skrumpe ind, hvis det viser sig, at et nedrivningsdiktat har et grotesk skær af tilfældigheder. Det har stødt mange borgere, at Odense Kommune tilbyder flyttepenge til dømte kriminelle i boligområder, der risikerer at havne på den nye ghettoliste, som sendes ud til december. Forargelsen er forståelig, selv om kommunen kun reagerer som alle andre, der ser en kæmpeudgift tårne sig op forude: Man forsøger at undgå den. Og her er der tale om, at nogle færre beboere med en plettet straffeattest i et par opgange måske er afgørende. Senest er det kommet frem, at nedrivning kan blive udløst af, hvad man kan kalde bagatelkriminalitet. Hvis en person får en bøde og ikke betaler den, havner sagen i retten, hvor personen får en dom. Ifølge et datatræk hos Fyns Politi for 2017 og 2018 har otte personer med adresse i det nedrivningstruede boligkvarter Solbakken i Odense fået en dom på grund af en ikke-betalt bøde. Disse eksempler belaster altså Solbakken i ghettoregnskabet og kan i sidste ende betyde nedrivning. Venligt udlagt vil det være et papirtyndt grundlag. Boligminister Kaare Dybvad besøgte et af Odenses udsatte boligkvarter for nogle dage siden og havde ingen bemærkninger til kommunens flyttehjælp til kriminelle. Derimod stillede Dybvad i udsigt, at de tal, der skal danne grundlag for ghettolisterne, skal være så aktuelle som muligt. Hvis det skal forstås sådan, at de 11 måneder gamle tal, der bruges i dag, ikke dur, er det en god erkendelse, selv om skrotning bør være en selvfølge. Betryggende vil det også være, hvis partierne bag ghettoaftalen giver opgørelsesmetoden et eftersyn. På landsplan berører ghettoplanen flere tusind mennesker og koster mange milliarder. Derfor skal kriterier og udførelse være uangribelig.

Annonce