Annonce
Læserbrev

Letbanen binder byen sammen

Læserbrev: I et interview her i avisen blev overskriften tonet meget, som en kritik af letbanekritikkerne. Jeg forstår godt at man journalistisk vil tegne konflikten op. Jeg er dog i højere grad optaget af at pege på de mange gode ting som letbanen bidrager og kommer til at bidrage med i vores by. Hvis man har dem med i sit regnestykke, har jeg svært ved at forstå, at man kan være negativ omkring letbanen.

  1. Letbanen for klimaet. Skal vi tage klimatruslen alvorligt, må vi ændre måden, vi bor og transporterer os selv på. Vi skal bo tættere, og vi skal i højere grad benytte offentlig transport. Letbaner og metroer er for alvor det, som kan flytte folk fra bilen over i mere miljørigtige rejseformer. Til gavn for både luftforurening og Co2-udledning.
  1. Letbanen modvirker trængsel. Undersøgelser viser, at der de seneste 12 år er kommet 1000 flere biler i Odense om året. Får vi ikke vendt udviklingen nu, kommer vi til at holde i kø, ikke på grund af letbane og vejarbejde, men på grund af trængsel.
  1. Letbanen skaber sammenhæng. Letbanen binder byen sammen og skaber synergi mellem midtbyen og området omkring campus og Rosengårdcentret. Når tilgængeligheden øges, mindskes afstandene og Odense bliver en hel by igen.
  1. Letbanen skaber job. Alene anlægget af letbanen og investeringer langs letbanen har skabt flere tusind arbejdspladser og sikret investeringer langs letbanen for flere milliarder. Halvdelen af de ledige, som vi har fået i praktik i letbanebyggeriet, er endt i job i byggebranchen.
  1. Letbanen sikrer investeringer. Letbanen har været et af de vigtigste argumenter over for de investorer, som lægger milliarder af kroner i vores by. Investeringer som f.eks. har været med til at sikre Thomas B. Thriges gade-projektet. Letbanen vil også i fremtiden være et af vores vigtigste argumenter over for investorer til omdannelsen af Vollsmose og det gamle OUH, når den tid kommer.
  1. Letbanen for ungdommen. Letbanen har stor betydning for vores konkurrence med andre byer. For byer på Odenses størrelse kræver det ambitioner, mod og handling for at vinde i konkurrencen med andre byer. Letbanen skaber en øget urbanisering, der lokker unge til og kan forhindre, at unge flytter væk for at søge storbyens kvaliteter.
  1. Letbanen er samlet set den bedste løsning. Alternativer til letbanen som BRT-Busser kan være fine løsninger, men de ville også være dyre at anlægge, og vi ville ikke i modsætning til letbanen have samme kvalitet i forhold til klimaindsats, evne til at modvirke trængsel, til at lokke investeringer til Odense og skabe sammenhæng i vores byudvikling.
Annonce
Lørdagsinterview med byrådspolitikeren, Tim Vermund. Foto: Nils Svalebøg
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce