Fodboldens tomhed: Kragerne og vinden har erobret nutiden

FODBOLD: De eneste levende væsener på det mægtige baneanlæg er en flok kragefugle, der ude i det fjerneste hjørne pirker efter en form for føde.

Men engang var det ikke just råger og alliker og krager, der indtog fodboldbanerne ved Falen og Kildemosen i det centrale Odense.

Hvor det nu er Bolbro G&IF med fodbold, amerikansk fodbold og australsk fodbold, der regerer i Bolbro Parken, og fodboldklubberne Posten IF og Kildemosen Boldklub, der har hjemme i området ved Kildemosevej, var det i sin tid nogle af topklubberne i dansk fodbold, der hørte hjemme i området.

B1913 rykkede op i landets øverste division i 1959, og de følgende år var de blå fra Odense fast medaljetager i toppen af dansk fodbold og vandt pokalfinalen i 1963 med sejr over Esbjerg - og fik sølv i både 1962 og 1963. I netop 1963 blev det afgørende opgør om mesterskabet mod Esbjerg overværet af lidt over 30.000 tilskuere - plus det løse - henne om hjørnet på Odense Stadion.

På den anden side af den nu fjernede jernbane-strækning - lige bag det fjerneste mål på B1913's anlæg - lå Odense KFUM, der i 1964 lå til oprykning til landets øverste række, men nok tog det hele for letsindigt og blev slået på målforskel i kampen om oprykningen af AaB.

Men Odense KFUM kom dog i pokalfinalen og spillede for 20.000 tilskuere i Københavns Idrætspark mod datidens storhold Esbjerg, som vandt 2-1 efter en flot indsats af odenseanerne.

I 1967 flyttede Odense KFUM fra banerne - som genbo til B1913 på den anden side af jernbanen - og over til det nuværende anlæg på Rismarksvænget.

Men i semifinalen i pokalturneringen i 1964 var der knitrende højspænding på banerne ved Falen og Kildemosevej.

B1913 blev efter en række år med medaljer kun nummer seks i det års turnering, der som alle andre i de år var en kalenderårs-turnering. Men de blå havde dog den tilfredsstillelse, som til tider var en imponerende vane, at slå de røde rivaler fra B1909 to gange. Niernes elegante teknikere havde ofte svært ved kapere modstanden fra det viljestærke og fysisk imponerende B1913-hold, som var trænet af det gamle og indædte ikon - den indædte Jack Johnson.

I de år dirigerede Jack Johnson dagligdagen og træningen på B1913's anlæg med en autoritet, disciplin og vindermentalitet, som næppe siden er set i så mange år i træk i det fynske - bortset fra under en vis træner Richard Møller Nielsen, der kom til OB i 1975 - nogle få hundrede meter væk på Søndre Boulevard.

Hvorefter OB i 1977 og 1982 blev dansk mester under Møller Nielsen.

Når man sådan en solrig, men forblæst aprilsdag - mange år efter i det simple år 2020 - kigger ind i Bolbro-Parken er det svært at forestille sig, at B1913 forberedte sig på netop den bane til kampen i kampen i mesterholdenes Europa Cup -datidens Champions League - mod verdens bedste hold Real Madrid med berømthederne Puskas, di Stefano og Gento som de glitrende stjerner.

Journalist Ole Henriksen, der i karrieren rundede blandt andet Fyens Stiftstidende, Politiken, Alt om Sport og til sidst TV 2 Sporten, spillede som knægt og teenager i netop B1913 og beskriver i klubbens 75-års jubilæums-tidsskrift sine indtryk fra dengang de blå endnu kun var i næstbedste division - indtil 1959, hvor Jack Johnson fik pisket de blå frem i verden:

"De blå skjorter med de hvide ærmer blafrede i vinden, når Misser stormede ned langs sidelinjen. Knæ-bukserne fik hans ben til at syne endnu kortere, end de var. Han var legesyg, og på sin vis indbegrebet af indstillingen i B1913 på den tid.

Ejgil Misser var på hold med ligesindede som Hans Jørgensen og Kjeld Sunding, der på gode dage spillede, som havde de snor i bolden. De havde bare for mange dårlige dage".

"Mærkeligt nok skinnede solen altid dengang, og vi så beundrende til. Når Misser og Sunding sådan en dejlig dag i Kildemosen sparkede bolden op mod solen og med kælen beherskelse tog den ned. Men trods alle artistiske færdigheder tullede B1913 fortsat rundt i 2. division".

Det ændrede sig som nævnt i 1959.

På den anden siden af jernbanen var det Odense KFUM, der førte sig frem. Med klingende navne som Helge Jørgensen og midt i tresserne Niels Erik Kildemoes og Karsten Wiingreen og Freddy Hansen.

Helge Jørgensen scorede i april 1964 alle tre mål mod B1913 i den vundne pokalsemifinale på Odense Stadion med 9.200 forbløffede tilskuere. Sejrsmålet faldt i den forlængede spilletid i det 104. minut. Ejgil Misser scorede begge B1913's mål.

Det var i Kildemosen, som også var det populære navn for B1913's anlæg - selv om indgangen var fra Falen - at træner Jack Johnson hersede og terpede med de senere landsholdsmålmænd Erik Lykke Sørensen og Knud Engedal i de to straffesparksfelter under træningen. Er det derfor, at græsset stadig er slidt ned foran det ene mål?

Den næste generation af B1913-stjerner som Jack Hansen, Bent Jensen og Arne Dyrholm spillede sig på holdet og var to point fra mesterskabet i 1968. mens B1909 blev nummer seks, og OB lige netop rykkede ned i næstbedste division.

I dag er det Bolbro, som spiller på B1913's gamle baner, og på den anden side af den svundne jernbane, er det de andre stolte serieklubber Kildemosen og Posten, der huserer med base i deres klubhuse - på Odense KFUM's gamle baner.

Vindens susen og kragernes flaksen giver i disse sære dage den eneste snert af tegn på liv.

Før landet vel en dag lukker op.