Annonce
Fyn

Kortere bølger, hurtigere svar, mere stråling

Sendeudstyret til 5G er ved at blive installeret i Danmark. I første omgang ventes det især at kunne udnyttes til at udbrede brugen af internet-forbundne apparater, som skal bruge en stabil og lynhurtig forbindelse. Arkivfoto: Reuters/Fabian Bimmer/Ritzau Scanpix.
Opdateret 28. januar med Sundhedsstyrelsens og Kræftens Bekæmpelses vurderinger af sundhedsrisikoen ved 5G.

Brødtekst

Annonce

På 4G-netværk sendes signaler til og fra din telefon på en frekvens under 6 GHz, hvor radiobølgerne er mindst 10 centimeter lange. På et 5G-netværk sendes signalerne på frekvenser mellem 30 og 300 GHz, og radiobølgerne er kun mellem en og 10 millimeter lange.

Ved at bruge andre frekvenser kan 5G-signalerne supplere og de mobilnetværk, som bruges i dag, uden at forstyrre deres signaler, og med de kortere radiobølger er det muligt at opnå højere hastighed, når telefonen sender og modtager data. TDC har i en test med Huawei opnået en hastighed på 70 gigabit/sekundet (de hurtigste bredbåndshastigheder ligger på omkring 1 gigabit i sekundet).

5G giver også markant kortere svartider - dvs. tiden der går, fra du taster noget på din mobiltelefon, til du får et svar. Det er selvfølgelig rart, hvis du skal finde vej hurtigt, men det er endnu vigtigere for 5G-netværkets anvendelighed til for eksempel selvkørende biler, som skal kunne reagere på data i løbet af få millisekunder, og fjernstyrede robotter.

Generelt er det de internet-forbundne apparater og systemer, som forventes at blive stadig mere udbredt, der vurderes at få størst gavn af 5G. Men hvis teleselskaberne kan sælge til en pris, hvor danskerne vil være med, kan teknologien blive en konkurrent til private bredbåndsforbindelser via kabel.

TDC har lovet at have et landsdækkende 5G-net klar inden udgangen af i år. De øvrige teleselskaber vil i første omgang dække de større byer.

Med kortere radiobølger bliver der brug for flere sendere til 5G-signalerne. Ifølge Sundhedsstyrelsen forventer de danske teleselskaber, at antallet af antennepositioner de næste fem år vil vokse 15-25 procent. Det vurderes, at den samlede stråling vil vokse mellem 10 og 20 procent, hvilket ifølge Sundhedsstyrelsen stadig vil være under grænseværdierne.

Når mobilmasterne således står tættere på hinanden, vil både senderne og de mobiltelefoner, som er koblet på dem, imidlertid kunne reducere deres sendestyrke, fordi forbindelsen er bedre.

Helt overordnet er det Sundhedsstyrelsens vurdering, at der ikke er grund til at være bekymret for, at der skulle være en sundhedsrisiko forbundet med 5G.

Ifølge Kræftens Bekæmpelse udsættes man for langt flere radiobølger ved at holde en mobiltelefon op til hovedet end ved at stå helt tæt på en sendemast. Derfor anbefaler Kræftens Bekæmpelse, at man bruger headset til sin mobiltelefon, og at man så vidt muligt skriver sms'er i stedet for at tale i telefonen.

Modstandere af 5G mener imidlertid, at det nye mobilnetværk vil være "det største eksperiment med en civilbefolkning nogensinde", og at det kan føre til misdannelser og adskillige kræftformer.

Kræftens Bekæmpelse mener ikke, at der med den viden, som findes i dag, er grund til bekymring i forhold til 5G-teknologi og kræft. Men foreningen ønsker sig mere forskning i, om de elektromagnetiske felter fra mobiltelefoner medfører en risiko for at få kræft.

Kilder: Ida.dk, Videnskab.dk, Netkablet.dk, Sundhedsstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse, TDC, Finans.dk og Stop5g.dk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Ny hanløve er ankommet til Odense Zoo

Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Annonce