Annonce
Fyn

Kom fnat til livs: Medicin er tilbage på hylderne

Stromectol er tilbage på hylderne. Det er mange lægers foretrukne medikament, hvis permethrin ikke virker. Det er dog også noget dyrere end andre alternativer, som dog regnes som mere besværlige af mange. Arkivfoto: LINDA KASTRUP/Ritzau Scanpix
Flere familier på Fyn var pressede i november og december, fordi de ikke kunne få fat i medicin mod den irriterende hudsygdom fnat. Manglen på medicin skulle dog have nået sin ende nu.

ODENSE: I november og december kæmpede mange på Fyn en brav kamp for at komme fnatmiderne, der terroriserede mange hjem, til livs.

Selvom Mulernes Legatskole ikke var specielt hårdt ramt betød det, at ledelsen midlertidigt indførte, at eleverne havde engangshandsker på, hvis de skulle holde andre i hånden i længere tid. Derfor blev handskerne især flittigt brugt i elevernes idrætstimer. Håbet var, at handskerne kunne fjernes igen efter juleferien, hvor skolen ville stå tom i et par uger.

- Vi har nået det vi ville, nemlig at bryde tabuet omkring fnat. Alle ved nu, hvad de skal gøre for bryde smittevejene, og dermed er det ikke et tema på skolen mere, siger rektor Torben Jakobsen, Mulernes Legatskole.

Men samtidig med at skoler og institutioner tog sine forholdsregler for at undgå smitte, så var det svært for familier derhjemme at nå ned til roden af sygdommen. Mange rapporterede, at de havde svært ved at skaffe de medicintyper, der bruges for at bekæmpe fnatmiderne og den kløe, de fremkalder.

Når en person første gang bliver smittet med fnat, vælger flere læger at forsøge sig med præparatet Permethrin. Men flere og flere patienter bliver henvist til hudlæger, fordi Permethrin-kuren ikke ser ud til at være så effektiv længere.

Hvis en hudlæge får en patient ind med fnat, vælger mange at behandle med medikamentet Stromectol.

Annonce

Mangel på medicin

Stromectol er et lægemiddel, der kun sælges i Holland og Frankrig i Europa. Derfor er den eneste måde for danske patienter at få det, hvis det bliver importeret af en grossist, som så kan sende det videre til apotekerne.

En af de grossister, der henter Stromectol til Danmark er Nomeco, og i november sidste år havde blandt andet den svært ved at følge med den pludselige efterspørgsmål på Stromectol, som opstod.

- Stromectol er jo ikke registreret i Danmark, og tidligere skulle læger få tilladelse fra Lægemiddelstyrelsen for hver patient, så det var ikke noget, vi på den måde var lagerførende med, forklarer Henrik Kaastrup, administrerende direktør hos Nomeco.

Tidligere var reglerne således, at hudlæger kunne bede Lægemiddelstyrelsen om en generel udleveringstilladelse, så de kunne ordinere Stromectol til alle deres patienter. Andre læger skulle derimod bede om en individuel tilladelse hver gang, de ville ordinere medikamentet.

28. november sidste år valgte Lægemiddelstyrelsen at give alle læger samme muligheder som hudlægerne, og det øgede naturligt nok efterspørgslen på Stromectol endnu mere.

- Der var nogle perioder, hvor vi ikke var klar til at skaffe det hjem. Men siden da har det ikke været et problem, og vi har masser af det nu, siger Henrik Kaastrup.

Stromectol er let

Stromectol er ikke den eneste medicin, der kan hjælpe, hvis man har fnat. Problemet var, at det også var svært at få fat på de andre medikamenter blandt andet svovlvaseline.

Svovlvaseline er et af de alternativer. Det er billigere end Stromectol, men det er væsentlig mere træls at arbejde med. Svovlvaseline bliver produceret magistrelt, hvilket betyder, at det skal produceres på et apotek. Det er dog kun i Skanderborg og Glostrup, at det kan foregå.

Stromectol er en simpel pille, man skal tage med syv dages mellemrum, men Stromectol er noget, man skal smøre hele kroppen ind tre dage i træk, have på i 24 timer timer, og ovenikøbet lugter det ikke specielt godt. Derfor er det for mange - måske især børnefamilier - lettere, hvis man kan behandles med Stromectol.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Sprællevende 100-årig

Det kan ikke have undgået manges opmærksomhed, at det i år er 100 år siden, Genforeningen fandt sted. En begivenhed, som betød, at befolkningen på et landfast stykke Danmark efter at have været tysk siden 1864 igen kunne lade Dannebrog blafre i haven. At de igen kunne vælge, om de ville mødes for at diskutere politik i stedet for at spise kage ved store kaffeborde, som i de mellemliggende år havde udgjort den dansksindede bastion. Men det er nok de færreste, der ved, hvad årene inden Genforeningen førte med sig. Mens mange af os kigger mod andre grænsedragninger for at forstå, hvad fjendtlig magtovertagelse betyder, afslører Genforeningen, at vi er klædt af, når det kommer til vores eget lands historie. Også selv om det kun er få generationer siden, den udspillede sig. Tænk sig, at dansk i knap 50 år var forbudt som undervisningssprog, og at befolkningen søgte at omgå forbuddet ved at oprette skoler nord for den ny grænse, så eleverne alligevel kunne blive undervist i deres modersmål? At disse skoler skulle blive en form for forløber for efterskolerne, der 100 år senere stadig er i høj kurs, når unge skal finde deres identitet? Også selv om identitet i 2020 handler om meget andet end nationalitet. "Hvad kommer Genforeningen da mig ved", spørger den sønderjyskfødte skuespiller Bodil Jørgensen i Grænseforeningens humoristiske jubilæumsvideo, der florerer på internettet, og svaret er kort: Alt. Genforeningen er sprællevende. Hvis vi reelt vil give andet end evnen til at ramme et 12-tal ved eksamensbordet videre til de yngste, kunne vi passende benytte 100-året til at opsøge en af de 650 mindesten, der blev rejst i 1920 for at ære, at Sønderjylland igen blev dansk. Og som Slots- og Kulturstyrelsen har besluttet at frede - et par af dem befinder sig endda på Fyn. Det kunne være starten på en samtale om at høre til et sted, men også om hvad det mon havde betydet, hvis afstemningen i 1920 var blevet et "nej" og et "mojn".

Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Annonce